‘Shine bright like a diamond’ til jul

“Santa baby, forgot to mention one little thing, a ring – and I don’t mean on the phone!” … Ja, mon ikke der er et lille glimt i de fleste kvinder, der kan relatere til ønsket om at finde noget, der skinner under juletræet?

Heldigvis er kvinder verdensmestre i skjulte hentydninger, og derfor kan du snildt gennem hele december droppe små hints om, at du drømmer om diamanter, gennem din makeup og din påklædning.

I december skal du hoppe i kjoler og suits, der er skåret ligeså skarpt som de ædelsten, du drømmer om. Farverne skal også helst holdes i dybe, forførende juvelnuancer, så der ingen tvivl er om, hvad du ønsker dig. 

Trenden som vi i ELLE i december kalder ‘new minimalism’ ses hos mange af de store, internationale designere; fra Victoria Beckham til Bottega Veneta, Stella MacCartney og Gabriella Hearst. Trenden er skabt på lækre, eksklusive materialer som uld, cashmere og læder samt fokus på talje, feminine udskæringer og skarpe snit – altsammen i dybe nuancer som marineblå, mørk rubinrød, kanel, dyb smaragdgrøn og sort tilsat kontrastfarver som champagne og snehvid. 

Foto: ELLE x DS

Og tøjet står ikke alene: Makeuppen matcher naturligvis, og et brand, der bestemt forstår sig på forførende produkter, der får øjne og hud til at funkle, er det eksklusive franske makeupbrand, Sisley. Med læbestiften Phyto Rouge kan du skabe sensuelle, rubinrøde læber – der måske kan overtale manden i dit liv til at forære dig en diamant til jul.  

 

… Men husk, at diamanter kommer i alle størrelser – og den fineste kommer måske fra den avantgarde franskmand, DS Automobiles. Julens ultimative juvel er den nye DS 3 Crossback fra DS Automobiles, som er indbegrebet af avantgarde, hvilket kommer til udtryk i kombinationen af udsøgte materialer, fine detaljer og flair for finesse. Ser man godt efter, vil man opdage, at DS’ logo, fronten på køleren og detaljerne i instrumentbrættet minder netop om diamanter. Så måske skal du overveje om, dit juletræ er stort nok til at denne ædelsten af en bil kan ligge under træet, eller om det er på tide, at du drømme endnu større? 

 

I videoen nedenfor kan du lade sig inspirere til dit næste jule- og makeup-look skabt med produkter fra Sisley.

 


 

I galleriet nedenfor kan du se de produkter, der er brugt til at skabe julens makeuplook. 

 

 

DS AUTOMOBILES

Franske DS er endelig kommet til Danmark! DS-brandet gør op med konventionerne og integrerer fransk knowhow om finesse og kvalitetsprodukter i bilernes verden. Nøgleordene er udsøgte ma-terialer, raffinerede håndværksmæssige detaljer og avancerede teknologiske innovationer. DS er som skabt til dig, der drømmer om formfuldendt og überfransk design og passioneret køreglæde i ét. Kort sagt en bil til dig, der ønsker bilens svar på haute couture. Direkte til dig fra Paris. 

 

Kosmetolog Anita Falslund: “Her er mine personlige hudplejetips”

Anita, hvad er dit all-time favorit renseprodukt?

 

”’Moisture positive cleanser’ fra mærket Bioelements fordi den renser huden uden at efterlade en hinde, som mange cremede renseprodukter gør. Og så er den mild og beroligende samtidig med, at din hud bliver fin og ren med en optimal PH-værdi efterfølgende.”

Foto: PR

 

Det er jo blevet koldt – hvad er ifølge dig den bedste anti-kulde-creme?

 

’Really Rich’ også fra mærket Bioelements. Den er nemlig tilpas fed uden at fedte huden. Den er lavet med ingredienser, der kan beskytte og holde på fugten i huden.” 

Foto: PR

 

 

Hvad ville du aldrig byde din hud?

 

“Jeg ville aldrig gå i seng uden at rense huden først!”

 

Hvad gør du, når du vil forkæle dig selv?

 

”Jeg starter dagen med træning, spiser sund mad dagen igennem, og bruger min lysmaske fra facelite. Efterfølgende ligger jeg en lækker sheetmaske (helst ’Imprinting hydrogel mask’ fra Bioeffect) for optimal fugt og ligger 20 minutter på min sømmåtte herhjemme (ren meditation for krop og sjæl). Og så slutter jeg altid min dag med at sidde i sofaen med min mand og min søn og slapper af sammen med dem.” 

 

Foto: PR

 

 

”Alternativt tager jeg på spa, hvor jeg elsker at få ny inspiration samt mærke ro og forkælelse med massage, behandlinger, spaområdet (hvor min favorit er at gå mellem det helt kolde og opvarmede vand) og selvfølgelig saunagus der bare er nr. 1.

 

Læs også: De bedste trick til festlig glimmer-makeup.

 

Giv os dit bedste hudtip please?

 

”For lang tid siden var der en massør, der fortalte mig, at jeg skulle slappe af i mit ansigt, inden jeg lagde mig til at sove, og det er den rareste følelse, for man lægger ikke mærke til, hvor spændt ens ansigtsmuskler er, før man faktisk slapper af i dem, og så er du også sikret meget mere skønhedssøvn.

 

Hvordan opnår du den ultimative glød til en festlig aften?

 

“Jeg drikker en masse vand dagen igennem, eksfolier huden i badet, påfører en god fugtmaske.  Efter afrens, påfører jeg en fugtmist, fugtserum og en lækker creme, som masseres godt ind, så jeg får sat gang i blodcirkulationen. Det gælder om at få fugtet huden godt igennem, da fugt er lig med glød.”

 

 

Hvad gør kosmetologen, hvis hun får en bums? #yikes

 

”Hvis den er hvid, vasker jeg mine hænder, tager kleenex om fingre og presser forsigtigt det hvide ud. Efterfølgende bruger jeg et spot-treatment og påfører og lader ellers helt være med at røre området igen. Jeg rører sjældent ved min hud generelt, med mindre det er for at rense eller bruge produkter fx.”

 

Foto: PR

 

Det sker i december… Psst! Opdateres løbende

”Jingle bells, jingle bells…” Julesangene skal køre på repeat fra nu af og lige til juleaften. Julemåneden er kommet, og hvor har vi bare glædet os.

December er nemlig den hyggeligste måned og fyldt op med alle mulige fantastiske arrangementer. Vi har samlet en hel bunke til dig nedenfor, så find kalenderen frem og se, hvad du skal fylde din måned op med.

Er alle dine weekender fyldt op med gode juletraditioner, eller har du brug for lidt inspiration? Vi har nemlig en masse godt i gemmerne til dig.

Læs også: Sådan bliver din december måned

Skal du opleve julen i Tivoli, hvor hele parken er fyldt med den smukkeste juleoppyntning? Skal du støtte Red Barnet ligesom Henrik Vibskov og finde den perfekte regnjakke til dig, din veninde eller søster? Eller skal du hoppe i den ekstra varme jakke og prøve den nye skøjtebane i hjertet af København?

Ja, mulighederne er mange, så gå du bare i krig herunder, hvor vi har samlet en masse gode julearrangementer til dig hele december.

Emili Sindlev: ”Dette beauty-produkt bruger jeg altid, når jeg vil have glød og naturlig shine”

Det er altid lidt sjovt, når man kan se, hvilke produkter andre sværger til. Særligt, når det er kvinder, som vi ved har ekstraordinært god smag, uanset om det er tøj, sko, interiør eller beauty, de udvælger. Derfor har vi været en tur forbi stilikonet Emili Sindlev, og set lidt nærmere på, hvilke produkter hun ikke kan undvære til hverdag og spurgt hende om, hvad der er hendes ultimative beauty-hack (for hvem vil ikke være lige så smuk som Emili?)

Læs med og lad dig inspirere her…

Foto: Kavian Borhani

Hvilket produkt ville du købe et lager af, hvis det udgik?

”Vita Liberata har en solskinspudder, der er virkelig god, når man skal have glød i en fart. Den kan jeg ikke undvære, og jeg ville klart sikre mig, at jeg havde nok til lang tid, hvis den udgik. Deres produkter er generelt vildt gode, når man har brug for glød i en fart.”

Hvilken duft er din signaturduft?

”Det er Pink Molécule fra Zarko Perfumes. Den dufter forskelligt på alle, så man kan vel godt sige, at den er helt min egen, og derfor er en signatur for mig.”

Hvad er dit go-to beauty-hack?

”Jeg bruger en toner i ansigtet fra Vita Liberata, der hedder Beauty Blur, når jeg skal noget særligt – eksempelvis under modeugerne. Den er super god på billeder, fordi man får glød og naturlig shine.”

Læs også: Video: Vis mig dit klædeskab med Emili Sindlev.

Foto: Kavian Borhani

Hvilke produkter har du altid i tasken?

”Jeg har altid noget til læberne i min taske. Lipgloss, læbestift, læbepomade – alt! Lige nu er det MACs Clear Lipglass, Glossiers Cherry Balm Dotcom, der har en let, dybrød nuance, og en koral-pink gloss fra Kiko, jeg har med mig. De kan hver især lidt forskelligt, afhængigt af om jeg er ude efter pleje, shine eller farve.”

Hvad er det seneste produkt, du har tilføjet til din beauty-rutine?

”Jeg rejser meget, og er for nyligt begyndt at bruge fugt mist, hver gang jeg flyver. Den tørre luft i flyet er ikke god for huden, men en fugtmist er et hurtigt trick til at give huden et skud fugt med det samme, samtidig med at man føler sig lidt friskere efter et spray i ansigtet. Jeg bruger enten Tromborgs Biomolecular Destress Peptide Mist eller Glossiers Soothing Face Mist.

Hvad prioriterer du at gøre, når du kun har fem minutter til at gøre dig klar?

”Så børster jeg mine øjenbryn og tager noget på læberne. Det hjælper altid til, at man ser lidt mere velplejet ud.”

Hvad var det første beauty-produkt, du begyndte at bruge?

”Det var vist en mascara fra Lancôme. Det var ikke pænt til mig, fordi jeg er så lys i det, og det så meget voldsomt ud. Derfor bruger jeg heller ikke mascara i dag. I stedet får jeg lavet vippe-extensions. Det klæder mig meget bedre.” 

North West får julegave fra sin danske yndlingsdesigner

North West, som du nok har hørt om en gang eller to, er Kim Kardahian West og Kanye Wests 6-årige datter og den ældste ud af deres børneflok på fire.

Udover Norh er parret nemlig også forældre til sønnerne Saint og Psalm og datteren Chicago.

Storesøster North West er en stilbevidst lille dame, der allerede elsker at bruge sin kreativitet på at style sig selv i diverse cool items fra designere fra hele verden – og alt er jo tilgængeligt, når man hedder West til efternavn.

Dansk design hitter som bekendt i hele verden for tiden, og amerikanske North har også flere gange vist sin begejstring over det danske it-brand Saks Potts. Vi har nemlig set hende i de glitrende todelte Saks Potts-outfits ved flere lejligheder.

Saks Potts, der drives af veninderne Cathrine Saks og Barbara Potts (som prydede ELLEs augustforside i år) skaber normalt tøj til voksne kvinder, men når en af verdens mest magtfulde kvinders datter befaler børnestørrelser, så sætter man systuen i gang…

Det har designduoen tydeligvis gjort igen, og dermed kan miss North altså se frem til en jul iført speciallavet dansk design.

Læs også: 15 stjerner iført danske Ganni.

Mandag den 2. december 2019 postede Kim Kardashian nemlig en Instagram-story, hvor hun filmede en gave, der netop var ankommet til North, og her lå en pink version af de glitrende todelte Saks Potts-outfits, North tidligere har båret.

Foto: Instagram @kimkardashian

Mon ikke den farveglade mini-fashionista får julelys i øjnene over det? Vi glæder os i hvert fald til at se hende sporte det…

Norh er ikke det eneste familiemedlem i den store Kardashian/Jenner-klan, der har forelsket sig i den brandvarme designduo (som vi i øvrigt hylder som årets musthave i ELLEs decembernummer).

Hendes moster, Kendall Jenner, er nemlig også blevet spottet i items fra københavnerbrandet, og hun har særligt set sig varm på brandets Foxy-coat, som hun sidste år bar på sin fødselsdag:

Saks Potts har igen-igen bevist, at de har sat sig på et tog med enorm høj fart, og det ser ikke ligefrem ud til, at deres succes er på retreat lige foreløbig – heldigvis!

Hvis du vil se mere til brandets cool designs, så scroll løs i galleriet herunder hvor vi har samlet hele Saks Potts SS20-kollektion.

De bedste kendislooks på den røde løber i 2019

De kendte er verdensmestre, når de gælder deres looks på den røde løber. Således får de os gang på gang til at måbe misundelsesværdigt, når de viser den ene fænomenale kjoler frem efter den anden.

Kjolerne er nøje udvalgt af en anerkendt designer, og håret og makeuppen bliver møjsommeligt lagt af de fornemmeste stylister. Det er ikke alle, der har disse muligheder, men heldigvis kan alle vi andre få lov til at kigge på. Og hvilket syn!

Gang på gang er de kvindelige stjerner nemlig mestre til at få os til at måbe over synet af dem, og vi kan blot sætte os tilbage og se, vores konto lige så stille dale ved tanken om selv at få sådan et look.

Oscar de la Renta. Celine. Louis Vuitton. Vera Wang. Ja, designerne ved, hvordan man skal kreere en opsigtsvækkende kjole, og heldigvis er kendisserne ikke blege for at vise sig frem i de fantastiske kreationer.

Læs også: Denne 90’er-trend gør comeback

Vi har udvalgt de fineste looks på den røde løber i 2019, så du kan glæde dig til at se den altid smukke Zendaya, Kendall Jenner i en pink drømmekjole, Lady Gaga, der går all in på det lyserøde skrud, og den evigt elegante Dakota Johnson.

Klik løs i galleriet nedenfor og bliv inspireret til dit næste julelook.

Disse 5 myter om hår behøver du ikke tro på

Der findes mange udsagn, råd og ikke mindst myter om hår – og nogle af dem sidder så godt fast i vores bevidsthed, at vi handler efter dem i hverdagen, både bevist og ubevidst.

Men hvad er egentligt sandt og falskt, når det kommer til hår? Må man kun bruge balsam i sine spidser og er hairolie kun velegnet til dem, der er velsignede med tykke, fyldige lokker?

ELLEs kyndige skønhedsredaktør Anne P. hjælper her med at be- og afkræfte de mest gængse hårmyter, der florerer derude.

 

Myte 1: Du må kun bruge balsam i hårspidserne – og undgå balsam helt, hvis dit hår er tyndt

FALSK

De fleste har hørt, at balsam kun hører til i hårspidserne, og at den blødgørende substans kun hører til i hår, der er tykt og fyldigt, da det kan få tyndt hår til at blive tungt og klasket. Men sådan hænger det ikke helt nødvendigvis sammen.

Anne P. siger: ”Vissevasse. Du skal bruge balsam til at lukke hårstråene efter at have vasket håret – ellers fordamper al fugten, og dit hår bliver tørt og seriøst medtaget.”

Det handler selvfølgelig om, at du vælger den rigtige balsam til netop din hårtype. Mangler du fylde, findes der serier, der er velegnet til netop dette, og er det krus, du kæmper med, er der også balsam, der hjælper med at tæmme de vilde lokker. Men uanset din hårtype er balsam en god ide, og en god tommelfingerregel for alle er, at balsam skal bruges fra ørerne og ned. Altså ikke helt oppe i hovedbunden.

 

Myte 2: Du må ikke børste dit hår, når det er vådt

FALSK

Håret knækker, når det er vådt, har mange sikkert hørt. Derfor siger rygtet også, at det er et no-go at rede håret, imens det er vådt.

Men er det nu helt sandt?

”Du må gerne rede dit hår, når det er vådt, særligt hvis du har krøllet hår, men du skal passe på og gøre det nænsomt. Håret er simpelthen mere skrøbeligt, når det er vådt,” forklarer Anne P.

Der findes børster, der er specielt udviklede til at rede vådt hår på nænsom vis, og det kan være en god ide at gribe fat i sådan en, hvis man vil være sikker på, at håret ikke lider unødig skade. Desuden er det en god ide at sørge for at give håret den fugt, næring og pleje, det har brug for, når man vasker det. Brug eksempelvis shampoo, balsam og hårkur, der er rig på fugt og proteiner, der gør håret stærkere.

Tip: Se alle serier fra Aussie her, og find, der passer til dine behov

 

Myte 3: Du må ikke sætte dit våde hår op

BÅDE SANDT OG FALSK

Hvis håret sættes op, mens det er vådt, kan det ikke ånde, og det knækker. Det er i hvert fald det, vi får at vide. Anne P. hjælper os man at få sandheden på bordet:

”Du kan selvfølgelig godt sætte vådt hår op, men vær opmærksom på det, for når håret er vådt, er det jo mere elastisk, og sætter du det f.eks. i en stram hestehale, kan du give dig selv lidt af en utilsigtet klipning. Håret kan simpelthen knække, når det tørrer ved elastikken.”

Vær på den sikre side, og lad håret tørre, inden du vrider det op i en elastik. Føntørrer du håret, så brug svag varme, så du ikke yder skade på håret.

 

Myte 4: Du må ikke bruge hårolie, hvis du har fint eller tyndt hår

FALSK

… for så bliver det nemlig tungt og fladt – på den rigtige kedelige måde – har vi hørt. Men det passer slet ikke, hvis man spørger Anne P. til råds:

”Du kan i allerhøjeste grad bruge olie, selvom dit hår er fint. Du skal absolut være opmærksom på mængden og bruge en let olie velegnet til fint hår, men dit hår har sikkert godt af det – også selvom det er fint”

Du skal – præcis lige som med alt andet hårpleje – være opmærksom på, at du vælger en olie, der passer til din hårtype. Det vil sige, at hvis håret er fint, skal olien være let og ikke tynge. Men at snyde dig selv for oliens gode egenskaber; det skal du bestemt ikke.

 

Myte 5: Dit hår skal klippes hver sjette uge

FALSK

Denne myte er vist en, der er sat i værk af en frisør, der skulle sikre sit smør på brødet. Det holder nemlig kun, hvis du har en helt kort eller ultraskarp klipning, der kun kræver et hårstrås afvigelse for at komme ud af takt.

”Du skal kun klippes hver sjette uge, hvis pandehåret skal forblive knivskarpt, men ellers står det dig frit for hvor ofte du vil klippes. Det afhænger også meget af hvor langt dit hår er. For eksempel bliver en skulderlang page nem slidt, da håret slides ved konstant berøring af skuldrene, men hvis du investerer i en rigtig god klipning, holder den 4-6 måneder,” siger Anne P.

… og så hjælper det bestemt også på sagen, hvis du bruger produkter, der plejer og nærer håret, så det ser sundt ud, selvom det ikke er nyklippet. Gør dig selv den tjeneste at bruge en intensiv hårkur, der kan gøre næsten lige så store underværker, som en ny frisure, og plej desuden håret jævnligt med olie eller serum, alt efter hvad der passer bedst til netop din hårtype.

Tip: Se Aussies udvalg af hårkure her

 

Moist-serien fra Aussie. Shampoo 300 ml, Balsam 250 ml, 3 Hårkur 250 ml, Balsam Spray 100 ml . Køb her. 

OM AUSSIE

A er for Australian, hvor Aussie har sine rødder.  Alle produkter er skabt med udgangspunkt i autentiske australske ingredienser, der er håndplukket fra forskellige dele af kontinentet.  Aussies ambition er at give dit hår glans, styrke og en masse pleje – uden at det bliver kompliceret. Moist-serien med eukalyptus-ekstrakt indeholder shampoo, balsam, hårkur og balsam spray. Serienudviker mirakler mod kruset hår og ingredienserne har beroligende egenskaber. 

Læs mere om Aussies produkter her – og få et strejf af den umiskendelige #aussiefeeling som du let kan opnår, hvis du plejer dit hår rigtigt 

 

Vanessa Bruno popper op i Atelier September med eksklusiv kollektion dedikeret til København

Foto: Anouk Marty

Anni Lus Helle Vestergaard og Vanessa Bruno.

 

Vanessa, hvorfor lave en Københavnsk kollektion?

Ideen startede, fordi min mor er dansk, så det var uundgåeligt. Kollektionen er bygget op om min Cabas Voyage-taske, og første gang var inspirationen St. Tropez, men nu er turen gået til København. Jeg har så mange gode minder fra Danmark, min bedstemor havde et sommerhus ved havet. Jeg elsker lyset, folket, stearinlysene, duftene og hyggen.

 

 

Helle, hvorfor valgte du at samarbejde med Vanessa?

Jeg elsker franske designere og deres evne til at kombinere det drengede og det feminine. Og så har Vanessa Bruno et sjovt og legende univers, ligesom vores eget.

 

Jeres yndlingsitems fra kollektionen?

Vanessa: Jeg elsker flag-striktrøjen, fordi det er det perfekte hygge-item med hvide jeans og støvler. Men jeg elsker også skjorten inspireret af dansk folklore, den er så elegant og romantisk.

 

Helle: ’Frida’-halskæden, som jeg vil style med alt. Den kan både bruges alene og i kombination med andre kæder. Spinkel og delikat og fyldt med farver. Den er faktisk et godt symbol på hele kollektionen.

 

Foto: Anouk Marty

 

Og tre hurtige …

 

Croissant eller kaffe?

Vanessa: En meget stor kaffe

 

Helle: Begge!

 

Høje hæle eller flade?

Vanessa: Det kommer an på silhuetten

 

Helle: Høje

 

Læbestift eller mascara?

Begge: uden tvivl mascara!

 

Psst … Læs resten af interviewet i dit ELLE, der er på gaden nu.

KIG FORBI POP-UP-BUTIKKEN I DECEMBER

Fra 2.-14. december, popper Vanessa Bruno op i Atelier September. ‘Viking Inside’-kollektionen indeholder tøj og tasker fra Vanessa Bruno, men også eksklusive samarbejder: en smykkekollektion med  Anni Lu, en pude med Normann Copenhagen og karameller med Karamelleriet. Derudover kan du shoppe julepynt og -godter i den fine pop-up, der er stylet af Helle Høgsbro Krag. 

 

Denne 90’er-trend gør comeback

Tøm klædeskabet og bed dine forældre gøre ditto – for 90’erne har ringet…

Den ikoniske idrætsuniform har fået sig en opgradering – og spottes netop nu på Instagram, i modebilledet og på gaden. Og 90’er-trenden ses inkluderet i et utal af kreative stylinger, der tæller alt fra afslappede kombinationer til sprøde sammensætninger med både hæle og eksklusive tasker.

Style for eksempel et par track pants med en skjorte eller en blazer og skab herigennem et kombineret og afslappet office-look. Du kan med fordel vælge at tilsætte et par flade støvler eller et par sneakers for at gøre looket endnu mere hverdagsvenligt, som her hvor Influencer Marie Jedig netop er iført den kombination:

Er du til det afslappede og komfortable look så gå gerne efter at style de 90’er-inspirerede bukser med en basic T-shirt, en strik eller en cardigan.

Og mangler du prikken over i’et? Så tilføj en praktisk taske og et par sneakers og skab et skønt hverdagslook med et cool, sporty twist. Ligesom her hvor danske Karoline Dall er hoppet i et mix af det sporty og afslappende:

Tør du at gå all in? Så vov dig ud i en festlig kombination med den ikoniske 90’er-uniform og style et par lækre trackpants eller en sporty 90’er-overdel med en rød læbe, høje hæle eller en skøn skuldertaske – og giv 90’er-uniformen en moderne, festlig vibe og et underspillet, sexet touch. Som her hvor Emili Sindlev på bedste manér demonstrerer, hvor cool den kombination er:

Læs også: Spottet på Instagram: Denne trend skal du stjæle fra herregarderoben

Har du også mod på at hoppe ombord på 90’er-trendens comeback, så se med i galleriet nedenfor og lad dig inspirere:

Skønhedsredaktørens 10 decemberfavoritter

December banker på døren, og det betyder, at et nyt ELLE-nummer er på gaden.

Og med et nyt magasin på gaden, kommer selvfølgelig også ELLEs Beauty Director, Anne P.s, 10 skønhedsfavoritter. 

Festernes tid er over os, og når det ikke er kuløren, der kan hjælpe os på vej til et friskt look længere, må vi ty til andre midler. 

Læs også: ELLE har eksklusivt mødt verdensstjernen Zendaya

Derfor har Anne P. fundet de mest perfekte produkter, når du skal til fest – eller bare har lyst til at dulle dig lidt op på en ganske almindelig mandag. 

20 spørgsmål til Rebecca Laudrup

Vi har været ude at tale med nogle af de skarpe kvinder, som vi beundrer herinde på redaktionen og stillet dem en række spørgsmål, så vi kunne blive endnu klogere på dem. I kender vel alle sammen venindebogen fra jeres ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken?

Hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke Legaard og Laura Lawaets venindebog.  

Rebecca Laudrup er ikke bare forfatter til bogen Jeg finder altid hjem og blogger på Beeatraveler – hun er nemlig også en del af ELLE-redaktionen. Hver måned er Rebecca nemlig med til at sørge for, at der kommer et knivskarpt magasin på gaden fyldt med spændende updates og velskrevne artikler – og som om det ikke var nok, er Rebecca også sød som dagen er lang, og derfor skal I selvfølgelig lære hende bedre at kende her. 

Rebecca er også venindeflokkens og familiens ukronede party planner, idet hun aldrig lader en festlig anledning gå stille hen (lige nu er Rebecca fx ved at planlægge ELLEs julefrokost, og vi glæder os!) – og det var i den grad festligt, da Rebecca i foråret giftede sig (for anden gang) med sin mand Frederik, som hun bor med på Frederiksberg. 

Vi prikkede Rebecca på skuldren og spurgte ydmygt, om hun ville udfylde dagens side i venindebogen, og hun sagde heldigvis ja! 

Foto: Privat

Jeg hedder: Rebecca Retz Svejborg-Laudrup.

Kælenavn: Bee. Jeg tør godt at sige, at 99% af min omgangskreds kalder mig det, og min nevø på snart tre år ved nok ikke, at jeg hedder Rebecca. Min mand kalder mig dog Bee-mouse.

Yndlingsfarve: Gul.                     

Livret: Smørrebrød (især hvis der er kartoffelmadder).

Hvis jeg kun måtte tage tre ting med på en øde ø, ville jeg medbringe: Min mor, far og mand.

Den her restaurant vil jeg anbefale dig: Restaurant Maison på Dronningens Tværgade – min indre parisienne elsker det!

…og hvis jeg er i udlandet, er det: Den asiatiske restaurant Miss Kô i Paris. Der hænger farverige paraplyer ned fra loftet, menuen er spot-on og stemningen er altid høj, god og festlig!

Mit bedste køb nogensinde: Min lejlighed på Gammel Kongevej som min mand, Frederik, og jeg købte imens, vi boede i Hongkong. Jeg holder virkelig af Frederiksberg og Vesterbro, og der går mange år, før vi flytter fra den bydel.

Min yndlingsdrink: En Espresso Martini, eller som Frederik siger, en shipping-kaffe (det skal lige siges, at han arbejder i shippingbranchen).

Det har jeg altid i tasken: Nøgler, pung, to par solbriller, hovedpinepiller, pung, høretelefoner og et par løse stykker tyggegummi i bunden af tasken.

Jeg bliver genert, når: Jeg får ros for mit arbejde – især når jeg får positiv respons fra kvinder, som enten har læst et af mine blogindlæg eller som har købt og læst min bog.

Mit bedste styling-tip: Invester i farver! Det hele kan blive så sort, gråt og brunt, fordi det er det sikre valg, men det er når jeg har min gule Loewe-taske eller min pink blazer på, at jeg for alvor får at vide, at mit outfit spiller – så hop i farverne, det gør en glad!

Bedste tv-serie: Friends (jeg vil gerne have Chandler Bing som ven!)

All time favorite movie: Home Alone 2 i New York! Jeg ser den altid lillejuleaften sammen med min familie, og jeg vil gerne indrømme, at jeg kan de fleste replikker…

Sådan blander jeg min slikpose: Med dét de fleste vil kalde børneslik – den er fyldt godt op med farvestoffer.

Jeg hader, når: Folk siger ”Ej, du er jo virkelig nede på jorden”. Vi skal alle sammen blive bedre til ikke at have så mange fordomme om hinanden. 

Jeg elsker, når: Jeg har overskud til at være spontan – og det kan være stort som småt, såsom en kaffeaftale med min bedste veninde på Les Trois Cochens en torsdag eftermiddag, hvor vi snakker om vores uge. Eller en weekendtur op i min forældres sommerhus, hvor vi kan gå lange ture på stranden og køber fisk hos fiskehandleren i Hornbæk. Eller tage et par dage til London og gå i Harrods og købe fint julepynt med hjem. Spontanitet, er det bedste jeg ved!

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Mine blazere, jeg bruger dem hele året rundt (også om sommeren og når der er hedebølge), de kan virkelig pifte alle mine looks op. 

Guilty pleasure: Kold kakaomælk, Keeping Up With The Kardashians og at jeg næsten hver dag hopper i joggingtøj, når jeg kommer hjem fra arbejde …

 

Moderedaktørens 10 decemberfavoritter

Den kære julemåned er nær, og når kalenderen skriver december, er det ikke kun frem med de luner klæder; det er også festernes tid. 

Derfor har ELLEs Fashion & Digital Director, Josephine Aarkrogh, fundet sine 10 festligste favoritter.

I december drømmer Josephine om at iføre sig et par lange retrostøvler i bordeaux fra Custommade. En smuk drømmekjole fra Nanushka med en god uldfrakke fra Acne udover. Og selvfølgelig med den fineste fjertaske fra Atp Atelier i hånden. 

Læs også: Få det minimalistiske vinterlook ala ELLEs decemberforside.

Hvis du ikke ved, hvad du skal have på til julens mange fester, kan du blive inspireret i galleriet herunder, hvor Josephine har samlet sine 10 favoritter til et festligt look, der kan lyse vintermørket op med.