Model Cristina Mantas: “Sådan spiser og træner jeg”

Cristina Mantas er 25 år, model, veganer og uofficiel miljøaktivist. Cristina er halvt portugiser, bor i København og er certificeret yoga-instruktør. Følg hende her @thecristinamantas_

 

Hænger bæredygtighed og sundhed sammen?

De to ting er i min optik unægteligt forbundet. Når vi er opmærksomme på vores jord og det aftryk, vi efterlader, er vi også opmærksomme på os selv. Kort sagt; hvis det ikke er godt for jorden, er det ikke godt for dig, og omvendt.

 

Hvad er det første, du gør, når du vågner?

Jeg har en ’good vibes’-bog, som er en notesbog, jeg har ved siden af min seng. Jeg bruger et par minutter hver morgen på at skrive mine manifestationer ned og det, jeg er taknemmelig for. Derefter går jeg i bad, og så mediterer jeg i ti minutter i mit meditationshjørne. Jeg tænder ikke min mobil, før jeg har mediteret.

 

 

Hvad spiser du i løbet af en dag?

Jeg er halvt portugiser, så jeg elsker varm mad og store portioner. I de koldere måneder spiser jeg havregrød til morgenmad, som jeg topper med kakaonibs, banan, peanutbutter og blåbær. Når det er varmt, er det en superfoodsmoothie med spirulina, chlorella og tang. Har jeg mulighed for at lave frokost selv, laver jeg pasta eller ris med masser af grøntsager og bønner, og jeg spiser stort set det samme om aftenen. Hovedelementet er altid ris eller pasta. Jeg har brug for at spise meget, så jeg har også altid frugt, mandler og chokolade i tasken!

 

Hvordan holder du dig i form?

Jeg har ikke en fast rutine for motion. Jeg er uddannet yogainstruktør og ville gerne kunne sige, at jeg dyrker yoga hver dag, men det er kun i perioder, det sker. Jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde, men når jeg er hjemme, går jeg ofte lange ture, og jeg har en personlig træner, som jeg træner med to til fire gange om ugen.

 

Tænker du bæredygtigt i dine hverdagsvaner?

Jeg drikker meget kaffe og har altid min egen genanvendelige kaffekop af bambus med, når jeg er ude. Jeg gør mig umage for at undgå engangsplastik og har også en bambusflaske til vand, stålbestik og et genanvendeligt sugerør med mig. Jeg prøver for så vidt muligt at spise mine måltider, der hvor jeg er, frem for at tage det to go – både i forhold til at være til stede i dét, jeg laver, men bestemt også for at begrænse emballageforbruget.

 

Læs også: Trine Kjær om sin sundhed: “Sådan spiser og træner jeg”

 

Bruger du naturen?

Jeg bruger naturen rigtig meget. Jeg var meget syg i en periode, og der gik det op for mig, hvor healende en effekt den har. Det eneste, jeg kunne, var at gå ture, så det gjorde jeg hver dag. Det at være i fysisk kontakt med naturen stabiliserer nervesystemet.

 

Hvornår føler du dig mest sund?

Jeg føler mig mest sund, når jeg er i balance – fysisk og mentalt. Det kan være, når jeg løber en tur i skoven og kan mærke, at min krop reagerer, som den skal. Jeg føler mig også sund, når jeg kan mærke positiv energi inden i mig, og når jeg mærker, at jeg har troen på, at der er gode ting i vente for mig.

 

Har du et quickfix, der bringer dig i balance?

Hver gang jeg føler, at jeg kommer ud af balance, får Eckhart Tolles bog En ny jord mig tilbage på to sekunder. Jeg har den næsten altid med. Og så elsker jeg vand! Det renser, og en tur i vandet er mit trick de dage, hvor jeg føler mig ved siden af mig selv, er ked af det eller er ude af balance.

 

Hvad er det sidste, du gør, inden du går i seng?

Jeg sætter min mobil på flytilstand, inden jeg laver min aftenhudplejerutine. Jeg masserer min hud med en jade gua sha og jojobaolie. Jeg bruger tandtråd af silke dyppet i kokosolie og børster tænder med en tandbørste, der er lavet af bambus. Min tandpasta er også økologisk. Og så sover jeg med en lille rosenkvarts under min pude. Nogle gange laver jeg lidt yoga, lige inden jeg går i seng.

 

 

5 simple hårmasker, du nemt kan lave i dit køkken

Hvem vil ikke gerne have en sundt og lækkert hår, der giver genskær i solens stråler?

Tro det eller ej, men en tur i køkkenskabene kan faktisk gøre underværker for netop det… Har du fx et skrøbeligt hår? Oliven og kokosolie vil blive din bedste ven.

Et lækkert hår opnås ikke nødvendigvis med spandevis af dyre hårprodukter – faktisk kan en tur i køkkenet og få ingredienser med stor sandsynlighed give dit hår lige det, det har brug for!

Læs også: 5 lækre hestehaler, der opgraderer dit look.

Vi har samlet 5 simple hårmasker, som du nemt kan lave i dit køkken. De er både pakket med essentielle olier, frugt, grøntsager og andre proteinrige ingredienser fyldt med vitaminer og mineraler til at pleje dit hår indefra og ud.

Hver hårmaske behandler et specifikt problem, og nedenunder finder du ingredienslisterne på de 5 simple hårmasker, der kan gøre underværker for dit hår!

1. En maske til al slags hår

Ingredienser: avokado, citron, olivenolie, honning og essentielle olier.

Se fremgangsmåden HER.

Avokado udjævner håret, citron er antibakteriel og lindrer en kløende hovedbund, olivenolie beskytter håret mod varme, og honning virker beroligende og modvirker kruset hår – alt i alt en lækker cocktail til et lækkert hår.

2. En hydrerende maske til tørt og spaltet hår

Ingredienser: Banan, olivenolie og honning.

Se fremgangsmåden HER.

Bananer er rige på kalium og gør dit hår blødere og glansfuldt. Dernæst olivenolie, der er rig på fedtsyrer, for at tilføre fugtighed til det tørre hår. Glem ikke honningen, der er fantastisk til at reducere brud på hårstrukturen og får det kruset hår til at blive fortid.

3. En fugtgivende maske til farvebehandlet hår

Ingredienser: Kokosolie, argan-olie og hårfarve (valgfrit).

Se fremgangsmåden HER.

Disse fugtgivende ingredienser vil gendanne farven i dit hår, samtidig med at du tilføjer en enorm mængde glans. Det er den nemmeste måde at opretholde farven mellem hårfarvningerne.

4. En maske til at styrke hårvæksten

Ingredienser: Mandelmælk, olivenolie og hørfrø.

Se fremgangsmåden HER.

Ved at tilføje masken fra hovedbunden og ud i længderne (med en trækketid på en time) kan du styrke hårvæksten.

5. En maske til at definere krøller og genoprette varmeskader

Ingredienser: Bentonit-ler og æblecidereddike.

Se fremgangsmåden HER.

Denne maske er fantastisk til at redde hårskader. Ler afgifter håret og renser det, mens æblecidereddike bliver brugt i hårmasker for at gendanne hårets naturlige Ph-balance – men bruges også som skyl ved beskadiget hår.

10 cool basic-styles med et strejf af farve

Man kan ofte komme til at falde for den neutrale farvepalet, der er tidsløs og virker hver gang, når garderoben skal fornyes, og ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har da også en særlig forkærlighed for de neutrale toner.

Men nu står foråret i fuld for, og der har sneget sig nogle friske farver ind i hendes budgetvenlige favoritter i denne uge.

Spil på kontrasterne mellem maskulin og feminin, sexet og yndig. Match den oversized jakke og sorte denimshorts med stiletter og en fin sommerlig taske fra Sleepers.

Eller hop i en sexet top kombineret med rå denim, sporty solbriller og mal dine negle i en yndig lys nuance.

Den ternede kjole kan bruges nu med en strik til og hele sommeren igennem med flade sandaler og skalarmbåndet fra Tohum Design.

Læs også: 10 guldøreringe til din solkyssede hud

Se med i galleriet hvor Johanne Brostrøm har fundet ugens favoritter med et strejf af farver, sol og sommer!

Kom til online-lagersalg hos populært dansk modebrand

Lagersalg er skønne af flere årsager.

For det første fordi, du kan gøre dig nogle gode køb til fordelagtige priser, men også fordi, du kan være heldig at få fingrene i kollektionsprøver og samples, som aldrig er blevet sat i produktion.

Med andre ord kan du gøre dig det perfekte scoop på et lagersalg.

Men er der noget, vi hader ved lagersalg, er det de ofte lange køer samt skubberi, asen og masen foran de bittesmå spejle i det i øvrigt ofte overophedet lokale.

Men alt det, skal du slet ikke bekymre dig om nu, hvor du kan komme til online-lagersalg og nyde alle de førstnævnte goder hjemmefra.

Det danske modebrand Gestuz sælger nemlig ud af ældre kollektioner på deres webshop med besparelser op til 80% på både tøj og sko.

Læs også: Stine Goya åbner arkivbutik, hvor du kan shoppe gamle kollektioner med op til 70% rabat

Lagersalget starter allerede torsdag den 14. maj kl. 08:00 for de VIP-kunder, der har skrevet sig op til brandets nyhedsbrev (skriv dig op her), mens alle andre kan se frem til at shoppe Gestuz-items med op til 80% rabat fra den 15. maj til og med den 17. maj.

Lagersalget finder sted på Gestuz.com.

Psst! I galleriet herunder kan du i øvrigt se nogle af vores Gestuz-favoritter, som du kan shoppe med det samme:

26 øjeblikke, hvor kendisforældre og deres børn var iført matchende tøj

Det er nok de færreste, der drømmer om at slentre hen ad gaden med deres forældre i matchende outfits.

Men på den røde løber og i gadebilledet ses det alligevel ofte, at de kendte gerne vil matche gennem flere generationer. 

Derfor ser vi tilbage på 26 øjeblikke, hvor kendisforældre og deres børn var iført matchende tøj – fra Beyoncé og Blue Ivy i matchende Gucci-kjoler til prinsesse Diana og prins Harry i matchende ferieoutfits.

Læs ogå

Se 18 kendte fædre og sønner da de var på samme alder

15 par fine forårssneakers

De praktiske og cool sneakers er allerede en uundværlig del af vores basisgarderobe. Med sommeren lige om hjørnet, er det et helt perfekt tidspunkt at tilføje et nyt par til samlingen.

Og i tider som disse, hvor vi har tilbragt meget tid derhjemme eller på at gå ture for at nyde solens stråler og den friske luft, har vi ofte iført os sneakers for komfortens skyld.

Sneakers er den perfekte accessory til sommerens kjoler og nederdele for at opnå et urbant og chikt look – og så er de praktiske, både i forhold til komfort og det altid omskiftelige danske sommervejr.

Et par sneakers i en lys farve vil på flotteste vis fremhæve dine sommerbrune ben.

Læs også: 10 bæredygtige jeans og 5 ting, du kan style dem med

Klik dig igennem galleriet herunder og bliv inspireret til dit næste komfortable og urbant look.

Helena Christensens wellness-ritual har fået hele verden til at måbe

Den danske supermodel Helena Christensen pendler normalt mellem New York og København, men mens verden har fået en kæmpe covid-19-overhaling, er Helena gået i hi i sit hjem i upstate New York, hvorfra hun har fået hele verden til at måbe over hendes ’nye’ wellness-ritual.

Hun viser nemlig sit indre ’into the wild’-væsen frem!

Siden den 12. marts 2020 har Helena tilbragt isolationstiden med sin veninde Camilla Stærk og sin søn, Mingus, i sit hjem i Catskill-bjergene i upstate New York, der ligger to timer fra topmodellens lejlighed i Manhattans West Village – og her ser det ud til, at Helena har fundet sin indre viking frem.

I en video, hun delte på Instagram den 10. maj 2020, skrev hun:”May Day. Latest spring snowfall since 1977”, mens hun iført en sort badedragt fra sit eget brand Stærk&Christensen hoppede i det iskolde vand med ynde.

View this post on Instagram

May Day – Latest spring snowfall since 1977

A post shared by Helena (@helenachristensen) on

Helenas vinterbadning har fået mange reaktioner fra udenlandske følere og sites, og ikke mindst har mange sendt en kommentar efter den kolde fornøjelse.

Modelkollegaen Christy Turlington kvitterede fx med denne simple kommentar: ”No way!”

Læs også: Funda Christophersen: “Mine bedste hudplejetips”.

Selv om vi også til dels klaprer tænder, når ser Helena i de vinterlige omgivelser, så er vinterbadning jo ikke så ualmindeligt herhjemme på vores breddegrader, og det skulle da også efter sigende være hamrende sundt at for både for krop og sjæl, da det siges at reducere inflammation og hævelser, forbedre din søvn og dit fokus og sætte gang i forbrændingen.

Gennem sin tid i sit idylliske hide-away, har Helena også delt adskillige billeder af fotoskydninger i den flotte setting, som naturen i bjergene byder på – og vi er slet ikke i tvivl om, at det må formilde de ellers lidt ærgerlige omstændigheder, vi nu engang befinder os i.

Denne danske designklassiker spillede en central rolle ved Bieber-brylluppet

Dansk design er berømt og berygtet over hele verden.

Og det gælder også for A-list-kendisserne, der, selv om de kan vælge og vrage mellem alt det bedste design, verden har at byde på, ofte tyer til det danske.

Og da dengang 25-årige Justin Bieber og 22-årige Hailey Baldwin blev gift (for anden gang) den 30. september 2019 ved en ceremoni i South Carolina, spillede en helt særlig designklassiker, som du måske har derhjemme, da også en central rolle.

Den populære amerikanske event-planner Mindy Weiss, der særligt er kendt for at være ’the mastermind’ bag alle Kardashian/Jenner-familiens overdådige events som den årlige julefest og diverse fødselsdage, stod selvfølgelig også bag Justin og Haileys bryllup, der fandt sted på South Carolinas Montage Palmetto Bluff Hotel, der er et femstjernet hotel nær floden May River.

Og på et eventyrligt billede, som Mindy delte kort tid efter brylluppet, er det tydeligt at se, at gæsterne ved det kendisspækkede bryllup, der bl.a andre talte Kylie og Kris Jenner, indtog middagen i gudesmukke omgivelser, mens de sad på en vaskeægte dansk designklassiker.

Læs også: Justin Bieber: “Haileys og mit ægteskab var arrangeret”

Y-stole tegnet af den danske møbelarkitekt Hans J. Wegner stod nemlig linet op side om side ved de smukke borde, der ellers blev prydet af blomster og levende lys i hvide og grønne nuancer og levede fuldt op til temaet: eventyrhave.

Foto: @mindyweiss

Du kender garanteret stolen i forvejen, og måske har du den endda allerede derhjemme. Hvis ikke det er tilfældet, og du ønsker at gøre hr. og fru. Bieber kunsten efter, kan du erhverve dig bryllupsstolene til 3.495 kroner pr. stk.

150 gæster var inviteret til at sidde på y-stole den 30. september 2019, og det er senere hen vurderet, at parret brugte omtrent 3,5 millioner kroner på brylluppet. Men så var alt fra Haileys specialdesignede Off-White-brudekjole (som du kan læse mere om her), Mindy Weiss’ ekspertise og blomsterne fra Mark’s Garden også betalt…

Du kan se flere billeder at parret i galleriet herunder. 

Her er alle de kommende Disney-live-action-remakes, og alt vi ved om dem

Hvis du er vokset op med Disney, kan du sikkert nikke genkendende til, at disse klassikere bare aldrig går af mode uanset, hvilken alder du har nået.

Disney er og bliver en af vores tids største spillere inden for filmbranchen – og heldigvis vil vi se mange af de gamle klassikere blive vagt til live i en live-action-version.

Disney har allerede haft stor succes med remakes af Askepot, Skønheden og Udyret, Junglebogen, Løvernes Konge og mange flere, men filmselskaberne er langt fra færdige med at forvandle skønne Disney-fortællinger til nutidige live-action-remakes.

Du har nemlig mindst 16 Disney-remakes i vente, og mens nogle allerede er i fuld gang med at blive produceret, er andre stadigvæk på tegnebrættet.

Læs også: 5 kommende Timothée Charlamet-film, du kan glæde dig til.

Og det bedste af det hele? Bryan Cogman, der var forfatter og producent på den legendariske serie Game of Thrones vil skrive manuskriptet til en af dem!

I mellemtiden kan du herunder få det fulde overblik over alle de kommende Disney-live-action-remakes, som du kan glæde dig til.

Altid sjove Ryan Reynolds joker om sin “secret family in Denmark”

Der er ikke et øje tørt, når Hollywoods sjoveste mand, Ryan Reynolds, gang på gang smider den ene morsomme kommentar efter den anden.

Og det var bestemt ikke en undtagelse, da han deltog i en virtuel udgave af The Tonight Show med vært Jimmy Fallon den 6. maj 2020, hvor Ryan kom med flere sjove kommentarer.

En af dem omhandlede hans ”secret family in Denmark”

Ryan Reynolds forsøgte at forklare, hvor meget tid han har tilbragt sammen med sin kone Blake Lively og deres tre døtre, 5-årige James, 3-årige Inez og deres ni måneder gamle baby, i coronatiden.

”Helt ærligt, så tror jeg, at det er en farligt,” jokede han. ”Når vi ser tilbage på dette et år fra nu, vil de tænke tilbage på, hvordan jeg plejede at være en tilstedeværende far…”

Og vi kan godt følge ham, for det er nok de færreste forældre, der praktiserer hjemmeskoling a la coronatiden til hverdag…

Læs også: Blake Lively og Ryan Reynolds deler det første glimt af deres nyfødte datter

Derefter blev den drillende tone dog skiftet ud med en mere alvorsfuld og kærlig indsigelse.

”Det har faktisk været fantastisk,” sagde han alvorligt. ”Jeg prøver at værdsætte det så meget som muligt, for der er så mange mennesker verden over, for hvem dette ikke er en god ting, da det afføder en masse ængstelse hos mange mennesker. Så jeg prøver at lade mig selv værdsætte denne tid og bruge mest muligt tid med familien.”

Det er dog helt sikkert, at Ryan trods det dybe statement ovenover har humoren i god behold…

”Det skifter virkelig mellem en dyb, smuk forbindelse og pludselig – den tredje akt af Aliens. Jeg har en fuldstændig normal samtale med den tre-årige, og derefter spytter hun syre i mit ansigt, og jeg løber efter skibets mave… Det skifter på et splitsekund,” fortalte han med et glimt i øjet. 

Fuldtræfferen i showet var dog uden tvivl, da han begyndte at joke om sin ”secret family in Denmark” på klassisk Ryan Reynolds-manér.

”Selvfølgelig var det noget rod at beslutte, hvem jeg skulle tilbringe karantænetiden med… Min offentlige familie eller min hemmelige familie i Danmark… Jeg gik med Hollywood-familien, og det har været fantastisk, og det er en beslutning, jeg ikke fortryder overhovedet.”

Ryan Reynolds beviste altså endnu engang, at han er Hollywoods sjoveste mand, og vi er glade for, at han stadigvæk er i stand til at sætte et smil på vores læber i denne tid, hvor man godt kan blive lidt træt. Og nå ja, for at høre ham nævne vores lille land… 

Hvis du mangler et godt grin, kan du gense interviewet med Ryan Reynolds, der gæster The Tonight Show med Jimmy Fallon herunder.

Funda Christophersen: “Mine bedste hudplejetips”

Mit nyeste beautykøb:

Zo Skin Health ´Growth Factor Serum´ er det nyeste produkt, jeg har taget i brug, og det er blevet et af mine favoritter allerede! Det er en let gel til alle hudtyper, der styrker huden, understøtter hudforyngelse og beskytter mod fremtidige aldringstegn, og så dufter den helt fantastisk!

Mit næste beautykøb:

Jeg kunne godt tænkte mig at prøve flere produkter fra Zo Skin Health, måske ´Oil Control Pads´ efter at have set smukke Rosie Huntington-Whiteley (@rosiehw) anbefale den.

De 5 ting, jeg bruger mest, er:

Jeg starter altid med at rense min hud med La Mer ´The cleansing micellar water´ og derefter bruger jeg Zo Skin Health ´Gentle Cleanser´. Til at fugte huden bruger jeg Zo Skin Health ´Growth Factor Serum´, La Mer ´The Eye Concentrate´ og slutter af med La Mer ´Moisturizing cream´.

Mit bedste hudplejetip/-produkt:

Rens huden hver aften og morgen, og drik en masse vand i løbet af dagen! En god nats søvn er også vigtig, men det kan være svært, hvis man har små børn.

Om aftenen, inden jeg skal sove, elsker jeg at bruge enten La Mer ´Moisturizing cream´ eller Amazing Space ´Beauty Sleep Mask´, huden ser altid superfrisk ud dagen efter og fri for urenheder.

Foto: Privat

På mine negle har jeg altid:

På mine negle har jeg normalt hvid eller naturlig lys shellak på, og på fødderne har jeg i sommerhalvåret altid fransk manicure.

Det har jeg altid med mig i tasken:

Håndsprit, håndcreme og læbepomade.

Dette kendispar tager prisen for det vildeste babynavn EVER

Den 4. maj 2020 fødte den 32-årige musiker, Grimes, sit første barn, som hun fik sammen med den 48-årige medstifter og direktør for Tesla, Elon Musk.

Selv om de kendte ofte er berømte for at være særligt kreative med deres børns navne, så tager dette navn alligevel prisen for det vildeste babynavn nogensinde.

Det er Grimes’ første barn, og man må sige, at hun og Elon har været særligt kreative med barnets navn. Så kreative, at de har været nødt til offentligt at forklare, hvad navnet betyder, og hvordan det udtales.

Læs også: Dette craver Gigi Hadid under sin graviditet

De har nemlig døbt deres barn X Æ A-12. Jep. Du læste rigtigt.

Så snart navnet var offentliggjort, gik spekulationerne i gang om, hvordan navnet mon skulle udtales, og der blev endda lavet memes om det.

Elon forklarede i en Joe Logan Experience-podcast, at navnet skulle udtales ”X Ash Archangel”, og Grimes postede en detaljeret forklaring af navnet på sin Twitter.

Selv skuespillerinden Gwyneth Paltrow, som er en af dem, der har givet sit barn et unikt navn – nemlig Apple – kommenterede på et Instagram-opslag fra profilen @commentsbycelebs, at nu var hun og eksmanden Chris Martin da blevet overgået i at have det mest kontroversielle babynavn.

Elon Musk har flere børn i forvejen, og alle har de til dels specielle navne. Hans ældre børn hedder Nevada Musk, Damian Musk, Griffin Musk, Xavier Musk, Saxon Musk og Kai Musk.

X Æ A-12 er dog det mest specielle navn, vi nogensinde har hørt.

Se også med i galleriet herunder, hvor du finder flere af de kendtes vilde babynavne… (før Grimes og Elons søn blev født vel at mærke).