Stor isguide: Her er de 11 bedste issteder i Danmark

Ingen sommer uden is, og heldigvis bor vi i et land, hvor kreativitet, smag og kvalitet ingen grænser kender.

Hvad enten du er til frisk is lavet på mælk og jordbær fra egen produktion, økologiske mikroismejerifristelser, en københavnersmart softice eller bæredygtige alternativer, er Danmark et isslaraffenland, der kalder på at blive udforsket.

Vi har samlet 11 af de bedste steder at nyde årets is. 

SKAGEN, ISMAGEREN 
Skagen rimer på sommer på alle tænkelige måder. Og derfor finder du naturligvis også noget af landets fineste is på kongerigets nordligste tip. Hos Ismageren er attraktionen italiensk gelato med et dansk tvist. Den er frisklavet hver dag, i stedets egen produktion, af sødmælk og rene råvarer. Det eneste, du skal gøre op med dig selv, er, om du er til en kreativ koldskålsgelato eller mere traditionelle varianter som chokolade, jordbær eller lakrids.

Foto: @ismageren

KØBENHAVN, ANDERSEN & MAILLARD
Den er tilbage! Croissanten med kaffesoftice fra Københavns hypede kvalitetskaffested og nørdebageri. Croissanten er en smørbagt og kaffeglasseret størrelse med perfekte sprøde og bløde lag, og softicen er lavet på overskudsmælk fra mælkeskummerne og inficeret med den kaffe, der satte Andersen & Maillard på københavnerkaffekendernes landkort.

Foto: @andersenmaillard

CHRISTIANSHAVN, CREMA
Er du mest til en ’selvhenter’, er Crema måske netop dit bæger is. Pick-upisstedet Gelateria Crema på Christianshavn laver ægte italiensk ’gelato’ lige til at tage med hjem. Isen er produceret præcis som gelato-dogmerne foreskriver. Det eneste problem er, at du skal vælge mellem smagene, der sender dig direkte til det terrakottafarvede Italien… Nocciola med hasselnødder fra Piemonte, Mondorla med mandler fra Val di Noto eller Pistacchio med pistacienødder fra Bronte. Mama Mia!

Foto: @cremacph

KARREBÆKSMINDE, ENØ IS OG BAGERI
I Karrebæksminde på Sydsjælland laver den lokale bager selv sine økologiske is, og de er så gode, at der altid er lang kø foran butikken. Mælken til isen henter de direkte på Gaarden, en økologisk bondegård i Ravnstrup, og de bruger årstidens friske frugter. Derfor vil smagen heller aldrig være helt ens, for frisk frugt varierer i smagen alt efter sæson. Det er det, der gør oplevelsen ægte. Snyd heller ikke dig selv for at købe et brød eller to med hjem.

Foto: @enobageri

SØNDERVIG, WOODYS
Woodys er en hyggelig strandcafe, som ligger i klitterne i Søndervig ved Vesterhavet. Her finder du, ud over økologisk baristakaffe, lækre drinks og vin, lokal gourmet-is fra Kastbergs. Isen produceres i Herning med frisk mælk fra det lokale Drøsbro Mejeri, og flere af ingredienserne er hjemmelavede, f.eks. hyldeblomstsaft, solbærmarmelade og chokolade. Der er med andre ord god grund til at gøre et pitstop på Woodys – særligt efter en tur i det vilde Vesterhav.

Foto: @woodys_soendervig

NYKØBING SJ, ISØRE
I Nykøbing Sjælland ligger det familieejede, økologiske ismejeri Isøre, der er drevet af Torben og hans datter Astrid. De sælger isen fra deres egen gårdbutik i Grønnegården på det nedlagte psykiatriske hospital Anneberg og lægger vægt på, at alt er lavet fra bunden. Alle mælkeis er glutenfri, og sorbeterne er både glutenfri og veganske, hvilket vil sige, at der er smagsvariationer til alle. Du kan både købe isen i kugleform eller flotte dig med et bæger (100 ml eller 420 ml) til fryseren derhjemme.

Foto: isoere-is.dk

AARHUS, DOLCE VITA
Det, der gør livet lidt sødere og giver et smil på læben i smilets by, er is fra Dolce Vita, som har tre isbutikker i Aarhus. Isen, eller rettere le gelato, laves frisk hver dag af Roberto Damo, som er manden bag Dolce Vita. Han startede i 2002, og målet var at skabe en isbar som dem, man finder i Venedig, hvor Roberto er opvokset og uddannet som gelataio – ismager. Roberto Damo laver stadig selv langt de fleste af isene i vitrinerne – og den slags ægthed vil man da gerne smage, ikke?

Foto: @dolcevitais

LØKKEN, ISKOMPAGNIET
Iskompagniet, der ligger i badebyerne Løkken og Blokhus, kan deres kram. De laver italiensk gelato og opfinder løbende nye smagsvarianter med chokoladefavoritter som Oreo, Sneakers og Ferrero Rocher. Isen produceres lokalt med råmælk fra Vrejlev Kloster fra frilandskøer på græs. Der er også et behørigt udvalg af sorbeter til dem, der går efter veganske og fedtfattige alternativer. Sorbeterne laves på friske frugter og bær og er helt uden tilsætningsstoffer – der er klassiske frugtsmage som blodappelsin, solbær, jordbær, mango, lime og banan – og forførende vegansk mørk chokolade og mint. Mums!

Foto: @iskompagniet

AMAGER, ALICE
Hos Alice på Amager i København skyr de ingen midler for at ramme den perfekte kombination af overvældende smag, perfekt cremet konsistens og gode råvarer. Isen producerer de selv, smagene varierer, og hele herligheden rundes af med en smørbagt, karamelliseret vaffel. Ja tak!

Foto: @alice.cph

MØN, MØN IS
Når du har gået de berygtede 497 trappetrin (ned og op!) i bagende sommersol på Møns Klint, er behovet for is stort. Hop ind i bilen og stop ved det lokale ismejeri, Møn Is, der også er en gårdbutik. Her går de økologiske køer på græs bag butikken, og de leverer mælken, der danner basen i den tilsvarende økologiske is. Når det er sæson for jordbær, kan du også få en out of this world-jordbærsorbet lavet på lokale bær. Og nydelsen? Den foregår med frit udsyn til marker og græssende køer.

Foto: Moen-is.dk

KØBENHAVN, SOCIAL FOODIES
Hvis turen går til København, skal du den socialt ansvarlige Social Foodies (@social_foodies), hvis produkter er lavet af socialt- og miljømæssigt bæredygtige råvarer, hvor mange er dyrket af småbønder i udviklingslande. Deres is er vanvittig god. Prøv vaniljeisen med vanilje fra Uganda eller den grønne og veganske smagseksplosion, Dyrehaven, med avocado.

Foto: @social_foodies
Læs ogå

Rejseguide: Det skal du se, spise og opleve på Bornholm

Hop i det danske, salte vand med disse 10 bikinier

Selv om det danske vejr minder os lidt om Carries og Bigs love story (op og ned), så er vi af natur optimistiske og ser derfor frem til at temperaturene atter tillader os en tur i bølgen blå, som selvfølgelig skal nydes med stil – i en bikini, der får os til føle os godt tilpas og sommerchikke. 

For i virkeligheden er der slet ikke andet, vi har lyst til at rende rundt i, når solen bager. Vi tilsætter gerne en iskold drink, en oversize skjorte og et par chunky dad-sandaler, når sommeren atter tillader os det.

Vi glæder os allerede til varmen er tilbage!

Læs også: Elsker du også Chanels dad-sandaler? ELLE tipper om 10 lignende par

Indtil da kan du gå på jagt efter den perfekte bikini i blandt ELLEs 10 bud på en både neutral og farverig version, som helt sikkert får dig til at se chik og lækker ud næste gang stranden kalder. 

Sådan får du det perfekte ferie-look

Højtaljede bikinitrusser, en løs crispy skjorte, farverige armbånd og flade sandaler er perfekt til et smut på stranden og lange, dovne sommeraftener.

 

Lad et par cool solbriller sætte prikken over i’et, og husk en taske, som både har plads til strandhåndklæde, sommerlæsning og solcreme!

 

 

For den står nemlig snart på sommerferie, og ELLEs Fashion Editor Johanne Brostrøm drømmer om et afslappet en af slagsen, der skal tilbringes i Hornbæk.

 

Læs også: Josephine Aarkrogh: “Jeg drømmer om et sporty juli-look iført disse items”

 

Hop i en lang silkenederdel og tanktop til aften – og tilsæt en lille hæl hvis der skal dresses lidt op. Lad dit hår være casual sat op med en sommerlig scrunchie.

 

Rigtig god sommer!

 

 

 

10 sommerfavoritter til et farverigt og naturligt beauty-look

Månedens favoritter emmer af fugt, volume og friske farver, der alt sammen skal bidrage til et naturligt og sommerligt juli-look. Når solen er fremme, er det vigtigt at tilføre huden en masse fugt og pleje, så den ikke udtørrer under solens, lune stråler og så den samtidigt ikke behøver særligt meget make-up udover en frisk rouge og nogle neutrale øjenskygger.

Derudover kan et par knaldrøde læber pifte enhver stemning op. Med volume og tekstur i håret, der får det til at emme af strand-look på den sexede og naturlige måde, er du helt sikkert klar til sommerens udskejelser.

Er du mere til en self-caring aften – fremfor et med drinks i flæng – så er der også tips til ansigtsmasken, der byder på både vitamin B, C, E og F.  

Læs også: Sådan passer du på din hud, mens du udsætter den for sol og saltvand

Anne P. tipper til hendes 10 favoritter, så du kan rocke ovenstående look resten af sommeren.

Margot Robbie får hovedrollen i ny Disney-film

Den 29-årige australiske skuespillerinde Margot Robbie, som vi blandt andet kender fra I, Tonya og Bombshell (der begge sikrede hende en Oscar-nominering) er meget snart akutel i en ny satsning fra Disney!

For det er netop blevet offentliggjort, at Pirates of the Caribbean atter vender tilbage… men ikke helt som vi kender den. Filmen vil nemlig blive skrevet fra et kvindeperspektiv, og er ifølge manuskriptforfatteren, Christina Hodson, ikke en direkte fortsættelse af de andre film, men en separat og original historie med et helt nyt plot.

Og hvem kunne tænkes at være bedre til at spille rollen som feministisk pirat-helt end den australske bad-ass-gudinde Margot Robbie? Vi kender hende (udover  I, Tonya og Bombshell) bl.a. fra Suicide Squad og Birds of Prey, hvor hun spiller den bindegale Harley Quinn, i en film, der udelukkende er produceret og spillet af kvinder, og hvor plottet om kvindenedgørelse i en mandsdomineret verden er omdrejningspunket – behøver vi egentlig at sige mere? 

Læs også: Flere Disney-film med Beyoncés medvirken er angiveligt på trapperne

Manuskriptforfatteren fra Suicide Squad og Birds of Prey er netop den samme, der skal skrive manuskriptet til Pirates of the Caribbean – nemlig Christina Hodson. Vi er derfor slet ikke i tvivl om, at der venter os et ægte girl-power eventyr, når Margot Robbie køres i stilling som pirat-helt med masser af smukke og kompetente kvinder både foran og bagved kameraet. Well done Disney!

Vi ved endnu ikke, Robbies pirat-eventyr får premiere, men vi holder selvfølgelig øjne og øre åbne!

Fik du ikke set Birds of Prey, så se med her, hvor vi har fundet filmens bedste klip med Harley Qiunn aka. Margot Robbie

 

 

Mød parret bag en af Københavns mest populære cafeer

Hvordan startede Sonny-rejsen?

David: “Efter fem år på en populær café i Indre By tog jeg i 2011 til Paris for at arbejde i et år. Her lærte jeg om kafferisteri, naturvine, kvalitet frem for kvantitet – og at arbejde i dagtimerne. Da jeg kom hjem, startede jeg på Madklubben, hvor jeg var i fire år, men på et tidspunkt skulle jeg videre. Jeg kunne ikke længere se mig selv arbejde for en ejer. Jeg havde for meget på hjerte og masser af krudt i røven. Ikke nogen penge, men mange gode idéer. I efteråret 2016 hørte jeg, at lokalet i Rådhusstræde var ledigt. Sara gav thumbs-up, og så kørte det.”

Sara: “I starten havde jeg et job om dagen, mens jeg var på Sonny om aftenen og bagte morgenboller til dagen efter, men efter tre måneder sagde jeg det andet job op.”

David: “Vi troede, at Sonny også skulle være en aftenrestaurant, så jeg gik i sommelier-mode og købte vin ind for 100.000 kroner. Men der kom ikke et øje om aftenen. Vi stod der onsdag kl. 20.00 i Rådhusstræde, mens der kørte nogle bøller forbi i en firhjulstrækker, og når folk kiggede ind og spurgte, om vi havde burgere, kunne vi sige: ”Vi har noget orangevinsbraiseret fennikel med ricotta, var det noget?” Det gik ikke, så vi lukkede for aftendelen. Det er en af de mest begavede beslutninger, jeg har truffet. Og så drak vi det meste af vinen selv.”

Foto: Kavian Borhani

I forlængelse af køkkenet står Arne Jacobsens High Dot Stool fra Fritz Hansen. Klinkerne er fra File under Pop. Køkkenet er tegnet af en god ven af David og Sara, mens en anden ditto har snedkereret det.

Hvordan kom I på navnet Sonny?

David: “Det var en tilfældighed. Vi var i Paris, lige da vi havde skrevet under på lejekontrakten, og sad og så en fodboldkamp mellem Barcelona og Real Madrid på en random bar. I pausen kom den brasilianske eksfodboldspiller Sonny Anderson på skærmen. Sara sagde, at det var et fedt navn, og det kunne vi godt få en knægt, der hed. Det havde jeg aldrig tænkt på.”

Hvordan fungerer det at arbejde sammen som par?

David: “Lige da vi begyndte at date, sagde Sara, at hun gerne ville åbne en salatbar i Rom. Det studsede jeg da noget over. Vi testede det af i en periode, før vi åbnede Sonny, altså om vi overhovedet kunne arbejde sammen, ved at invitere folk hjem til os selv på Vesterbro og omdannede lejligheden til en restaurant. Vi tjente ikke noget på det, men vi prøvede det der med at danse rundt i et køkken på to kvadratmeter. Ikea-testen 2.0.”

Sara: “Vi har det til fælles, at vi elsker at lave mad, og det var også over madlavning, vi fandt sammen som kærester. Vi var venner i forvejen, men en tilfældig hverdagsaften spurgte David, om vi skulle lave mad sammen. Jeg bed på.”

Hvad er Sonny Times?

David: “Sonny Times er de 30 kvadratmeter, vi har manglet i lang tid, fordi vores oprindelige sted har udviklet sig. Vi er gået fra en håndmixer til en femliters røreskål og nu til en tiliters og en dejlig stor ovn. Før kunne vi kun nå at bage fire rugbrød, og så skulle vi i gang med banan-brød og cookies. Folk i byen, blandt andet Ganni-teamet, nævnte også, at der manglede et mødelokale, og pludselig havde vi på den måde to behov, der skulle opfyldes: et større køkken og en dejlig spiseplads til møder og private dining. Førstnævnte betyder også, at vi nu tilbyder bake sale, så du kan tage vores bagværk som fx rugbrød, bananbrød og jordbærtærter med hjem. Forleden kom der en ældre dame og sagde, at det var det bedste rugbrød, hun havde købt længe, og det er altså et godt nok kompliment for mig.”

Foto: Kavian Borhani

Hvordan fungerer private dining-konceptet på Sonny Times?

David: “Vi kan rumme op til 12 mennesker til middag. Menuen sammensætter vi fra gang til gang i samspil med både gæsterne og kokken på den pågældende aften, for det kan både være os selv, der står i køkkenet, og det kan også være en kok udefra, der kommer og laver takeover. Den ene aften laver vi måske et italiensk tema, mens det næste gang kan være inspireret af vores rejser til Tel Aviv.”

Sara: “Vi er nået dertil med Sonny, hvor folk har en vis tillid til, at det, vi laver, bare er godt.”

Hvilken rolle har Instagram spillet for jer?

David: “Vi besluttede helt fra begyndelsen, at vi ville kommunikere på engelsk, og derfor er det både københavnere og turister, der kommer. Vi poster ikke selfies, når personalet er ude og bowle, og det er vigtigt, at det hele har en æstetisk Sonny-tråd. Hemmeligheden bag forretningen er nok, at det er lige dele produkterne, der driver værket, fordi det bare er et megagodt stykke kage og en dejlig kop kaffe, men også at der er nogen, der kommer efter en citron-timian-lemonade, fordi de har set en pige lægge den på Instagram. Og folk er jo fandeme begyndt at bestille frokost to go via direct message. Det er sgu da spændende!”

Foto: Kavian Borhani

Hjertet i rummet er det massive spisebord i valnød og beton, der er specialdesignet til Sonny Times af arkitektfirmaet SachsSachs. Værket bag parret er af Kristian Touborg og fra Galerie Mikael Andersen.

Læs ogå

De 25 bedste steder til frokost i København

Stéphanie Surrugue: “Jeg har boet i Paris i tre et halvt år nu, og jeg er slet ikke færdig med at komme gennem alle museerne”

Hvordan vil du beskrive dit forbrug af medier?

“Massivt. Jeg begynder min morgen med Le Monde og Financial Times, som jeg har online-abonnementer på, jeg læser dr.dk et utal af gange i løbet af dagen, og jeg har den franske nyhedsstation BFM kørende hele dagen. Desuden prøver jeg at se fransk tv-avis kl. 20.00 og dansk tv-avis kl. 21.00.”

Hvilken tv-serie har du bingewatchet på det seneste, og hvorfor optog den dig?

“Selvfølgelig hoppede jeg med på den surrealistiske amerikanske Tiger King i begyndelsen af corondapandemien, hvor det virkede, som om hele verden så den serie. Og så har jeg set Unorthodox, som er en virkelig fin semi-dokumentarisk fortælling om en ung pige, der forlader sit ultra-ortodokse jødiske hjem i Williamsburg og opsøger friheden i Berlin. Fra den franske skuffe har jeg set alle tre sæsoner af komedien Dix pour cent. Den handler om et stort, parisisk management-bureau for skuespillere og er hylende morsom – især når franske stjerner, som for eksempel Juliette Binoche, spiller ekstremt neurotiske udgaver af sig selv.”

Hvilken (fransk) film ser du igen og igen?

“Pigen med paraplyerne med Catherine Deneuve i hovedrollen har jeg set et utal af gange, og jeg kan fortsætte med at se den og tudbrøle i sofaen, når det unge par IKKE får hinanden til slut. Det er en smuk film med et helt vidunderligt soundtrack, og den minder mig både om min barndom, hvor vi så mange franske film, og om min egen far, der ganske som den unge mand, Deneuve er forelsket i, i filmen måtte tage i krig i Algeriet.”

Hvordan bruger du Instagram?

“Til hygge. Jeg synes, at Instagram er sjovere end Facebook, hvor der er for mange billeder af folks kattekillinger, og hvor der er for mange, der brokker sig. Instagram er sjovt og et frikvarter for mig.”

Hvilke kulturtilbud benytter du dig af i Paris?

“Museer! Jeg har boet i Paris i tre et halvt år nu, og jeg er slet ikke færdig med at komme gennem alle museerne. Det bliver man jo faktisk aldrig, for så åbner der pludselig en ny, spektakulær udstilling på Fondation Louis Vuitton, Musée Picasso eller Musée des Arts Décoratifs, og så må man jo af sted igen. Jeg er også stor fan af den franske kulturarvsweekend i efteråret, hvor jeg bl.a. har været på rundtur i Senatet, Élyséepalæet og Indenrigsministeriet.”

Foto: Privat

Hver sommer tager Stéphanie et par ugers forelæsninger på Sorbonne Université i Paris.

Dit eget arbejde med medier spænder fra Året der gik i Danmark til dækningen af coronadødsfald i Frankrig. Hvad kræver diversiteten af dig?

“Først og fremmest at jeg kan arbejde ubesværet på dansk, engelsk og fransk, og at jeg grundlæggende synes, at mit fag er et skatkammer af historier og formater. Tænk, at ens arbejde både kan bestå i at stå i pailletskrud på en scene og interviewe årets hovedpersoner, OG at man iført flade sko og ansigtsmaske kan rejse gennem et covid-19-lukket Europa og dække en af de største historier i vores generation. Jeg har aldrig nogensinde kedet mig som journalist.”

Hvad er det mest franske, du gør?

“Måske at jeg drikker champagne i tide og i utide. Mest i tide, for er der egentlig et dårligt tidspunkt at drikke champagne på? Det tror jeg faktisk ikke.”

Læs ogå

5 bøger, du skal læse denne sommer

Elsker du også Chanels dad-sandaler? ELLE tipper om 10 lignende par

Du har helt sikkert spottet den cool og chunky dad-sandal fra Chanel, som optræder alle steder i det københavnske modebillede. Sandalen er blevet en kæmpe favorit, og lige som vi gik og troede, at sådan en fodformet sandal aldrig skulle komme på mode, så tog vi så grueligt fejl.

Men Chanels sandaler er for det første udsolgt, og hvis du alligevel er så heldig, at du finder et par på en luksus-reseller-platform, skal du nok lige ringe til din bankrådgiver først. De er ikke ligefrem billige. 

Det praktiske fodtøj er dog kommet for at blive, og vi klager ikke. Sandalerne tillader os nemlig lange gåture rundt i sommerlandet med alt hvad det byder på – helt uden ømme fødder. 

Læs også: Denne kjolesilhuet kommer du til at se overalt til sommer

Men selv om Chanel-modellen er udsolgt, kan du sagtnes hoppe med på trenden alligevel – vi har fundet 10 alternativer, hvor du hverken behøver at sprænge budgettet eller gå glip af sommerens sandaltrend.

ELLEs moderedaktion har samlet 10 bud på de praktiske sandaler i alle prisklasser i galleriet herunder:

 

 

7 bud på de snoede stearinlys, du liker på Instagram

Instagram er et sandt mekka, når det kommer til inspiration, og netop derfor stiller vi hver dag skarpt på det billedbaserede medie for at guide dig igennem tidens hotteste trends.

Og du har helt sikkert allerede spottet den seneste, nye interiørtrend – de twistede, skulpturelle og farvede lys hos en af dine yndlingsprofiler på Instagram.

Vi er vilde med dem, for hvem havde egentlig troet, at stearinlys kunne komme i så innovativt og kunsterisk et udtryk?

Lex Pott-lyset, du sikkert har set på Insta, fungerer udover som lys også som elegant og kunsterisk skulptur, idet det kan stå helt uden hjælp fra en lysestage – mens de twistede versioner fra fx Hay, der kræver en stage, også byder på et skønt, legesygt splash i din indretning.  

De kommer i alle slags farver, former og størrelser og er et genialt side-kick til en smuk buket blomster på spisebordet, stuebordet eller i haven, på terrassen eller din altan.

Sæt prikken over i’et til din næste havefest, cocktailaften på altanen eller movie-night på sofaen med de fine lys, der pifter enhver boligindretning op, uden at du skal af med hele din opsparing. 

Læs også: Her er den grønne sommerkjole, du ser overalt i dit instafeed

I galleriet nedenfor har vi samlet 7 bud på de trendy lys:

Beyoncés nyeste projekt for Disney er netop blevet offentliggjort – se teaseren her!

Det er kun kort tid siden, at det for første gang kom os for øre, at Beyoncé var i samtale med filmdynastiet Disney om at underskrive en kontrakt på intet mindre end 100 millioner dollars, der skulle forsegle deres samarbejde om tre større projekter.

Og den 29. juni 2020 blev det offentliggjort, da Queen B ‘herself’ delte en teaser af deres første projekt sammen!

Der opstod ren Disney-magi, da den talentfulde sangerinde lagde stemme til løvefiguren Nala i Disneys live-action-version af The Lion King i 2019 – og derfor er vi ellevilde over Beys nyeste projekt med Disney, der er inspireret af det eksotiske dyreunivers.

Læs også: Normal Peoples Marianne og Connell vender tilbage med to helt nye afsnit. 

Endnu bedre er det, at vi får lov til at opleve den talentfulde sangerinde som forfatter, instruktør og udøvende producent på det, der bliver et visuelt album.

Det visuelle album, der får navnet Black Is King, har premiere præcis et år efter, at The Lion King for første gang rullede over den store skærm – og vil være tilgængelig fra den 31. juli på Disneys nyeste kanal, Disney+, der desværre ikke har haft premiere i Norden endnu.

Heldigvis lyder de seneste meldinger, at Disney+ kommer til Danmark i september 2020 – fingers crossed!

Albummet, som vi spændt venter på, er angiveligt en hyldest til kulturer på tværs af generationerne – og ifølge Variety har Disney og Parkwood Entertainment udtalt: ”Filmen er en fortælling for generationer, der informerer og genopbygger nutiden. En genforening af kulturer og fælles generationsopfattelser. En historie om, hvordan de mennesker, der er mest ødelagte, har en ekstraordinær gave og en meningsfuld fremtid.”

I forbindelse med offentliggørelsen delte Beyoncé også en teaser for Black Is King på sin Instagram med den følgende optakt:

“Jeg holder mig typisk til korte og søde kommentarer, men jeg har lige set traileren med min familie, og jeg er spændt,” skriver hun og fortsætter: “Black Is King er resultatet af hårdt arbejde og kærlighed. Projektet er min store passion, som jeg har filmet, forsket i og redigeret hver eneste nat og dag i det sidste års tid. Jeg har givet alt, hvad jeg kunne, og nu er det jeres”. 

I det lange og rørende opslag slutter Bey også af med at takke Disney for den store mulighed:

“Tak til alle på Disney for at give denne sorte kvinde muligheden for at fortælle denne historie.”

Beyoncé har før bevist, at hun er som skabt til Disney – og hvis du ikke tror os, så se for dig selv i teaseren for Black Is King, hvor Bey giver den gas som Disney-gudinde:

Her er alle de nye titler, der kommer på Netflix i juli

Det danske sommervejr har to ansigter – og mens vi i øjeblikket nyder godt af den kærkomne sol, så ved vi, at det våde vejr kan lure lige om hjørnet.

Til den tid vil du garanteret elske at finde dig til rette foran skærmen, mens regndråberne pibler ned af dit vindue.

Og vi har heldigvis en lang liste over nye film og serier, der rammer Netflix i juli.

For at gøre det overskueligt og nemt for dig at danne et overblik over de mange nye titler, har vi lavet en liste over ALT, der kommer på Netflix i juli. 

Og du kan både glæde dig til sidste sæson af Omstillingsdamerne, den prisvindende, psykolgiske thriller Joker og true-crime-fortællingen om Wolf of Wall Street med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

Læs også: Normal Peoples Marianne og Connell vender tilbage med to helt nye afsnit. 

Så smid benene op på sofabordet (det må man godt derhjemme) og læn dig tilbage, mens du sætter kryds i kalenderen på de dage, din yndlingsserie eller -film kommer på Netflix.

Film

1. juli

Under the Riccione Sun

The Wolf of Wall Street

The Interview

Beyond the Lights

Domino

3. juli

Desperados

6. juli 

It Chapter Two

10. juli

The Old Guard

15. juli

Gli Infedeli

16. juli

Fatal Affair

MILF (FR)

21. juli

Venom

24. juli

Animal Crackers 

Ofrenda a la tormenta

The Kissing Booth 2

27. juli

Joker

28. juli

The Hater

31. juli

Seriously Single

Serier

1. juli

Deadwind: Sæson 2

Say I Do

New Girl: Sæson 7

2. juli

Warrior Nun

3. juli

Cable Girls: Final Season: Part 2

JU-ON: Origins

Southern Survival

8. juli

Stateless

9. juli

The Protector: Sæson 4

10. juli

Down to Earth with Zac Efron

O Crush Perfeito

The Twelve

15. juli

Dark Desire

Skin Decision: Before and After

16. juli

Indian Matchmaking

17. juli

Cursed

Boca a Boca (Kissing Game)

21. juli

How to Sell Drugs Online (Fast): Sæson 2

22. juli

Signs

24. juli

¡A cantar! (Sing On! Spain)

26. juli

Good Girls: Sæson 3

29. juli

Inside the World’s Toughest Prisons: Sæson 4

31. juli

Get Even

The Umbrella Academy: Sæson 2

Sugar Rush: Extra Sweet

Vis a vis: El Oasis

Dokumentarer

1. juli

Unsolved Mysteries

8. juli

Mucho Mucho Amor: The Legend of Walter Mercado

10. juli

The Claudia Kishi Club

14. juli

On est ensemble

The Business of Drugs

15. juli

137 Shots

17. juli

Father Soldier Son

22. juli

Love on the Spectrum

Fear City: New York vs The Mafia

Street Food: Latin America

28. juli

Last Chance U: Laney

29. juli

The Speed Cubers

Comedy

2. juli

Thiago Ventura: POKAS

14. juli

Urzila Carlson: Overqualified Loser

21. juli

Jack Whitehall: I’m Only Joking

Josephine Aarkrogh: “Jeg drømmer om et sporty juli-look iført disse items”

I en travl og aktiv hverdag passer det ELLEs Creative Director Josephine Aarkrogh helt perfekt at kunne kombinere chikke noter med sporty items, så hun både føler sig godt tilpas og smart uden at gå på kompromis med sin gode stil. 

Hun har derfor ladet sig inspirere af månedens sporty trends til sin juli-garderobe og drømmer om at kombinere det sporty outfit med chikke og elegante noter. 

Så hvis du ligesom Josephine er til det sporty look, men med et chikt og eksklusivt touch, så hop i et par joggingsbukser og flade sandaler og style det med en cool blazer.

Eller spring ud i en mavetop stylet med højtaljede jeans eller nederdel – og hvis ikke du vil afsløre for meget, så tag en let cardigan udover. 

Læs også: Her er den grønne sommerkjole, du ser overalt i dit instafeed

Hvis du vil have mere inspiration, så se med i galleriet, hvor Josephine tipper til sin juli-favoritter: