DR’s internationale korrespondent Stéphanie Surrugue har de sidste tre et halvt år haft base i Paris. Vi har spurgt hende om, hvilke kulturtilbud hun benytter sig af.
Hvordan vil du beskrive dit forbrug af medier?
“Massivt. Jeg begynder min morgen med Le Monde og Financial Times, som jeg har online-abonnementer på, jeg læser dr.dk et utal af gange i løbet af dagen, og jeg har den franske nyhedsstation BFM kørende hele dagen. Desuden prøver jeg at se fransk tv-avis kl. 20.00 og dansk tv-avis kl. 21.00.”
Hvilken tv-serie har du bingewatchet på det seneste, og hvorfor optog den dig?
“Selvfølgelig hoppede jeg med på den surrealistiske amerikanske Tiger King i begyndelsen af corondapandemien, hvor det virkede, som om hele verden så den serie. Og så har jeg set Unorthodox, som er en virkelig fin semi-dokumentarisk fortælling om en ung pige, der forlader sit ultra-ortodokse jødiske hjem i Williamsburg og opsøger friheden i Berlin. Fra den franske skuffe har jeg set alle tre sæsoner af komedien Dix pour cent. Den handler om et stort, parisisk management-bureau for skuespillere og er hylende morsom – især når franske stjerner, som for eksempel Juliette Binoche, spiller ekstremt neurotiske udgaver af sig selv.”
Hvilken (fransk) film ser du igen og igen?
“Pigen med paraplyerne med Catherine Deneuve i hovedrollen har jeg set et utal af gange, og jeg kan fortsætte med at se den og tudbrøle i sofaen, når det unge par IKKE får hinanden til slut. Det er en smuk film med et helt vidunderligt soundtrack, og den minder mig både om min barndom, hvor vi så mange franske film, og om min egen far, der ganske som den unge mand, Deneuve er forelsket i, i filmen måtte tage i krig i Algeriet.”
Hvordan bruger du Instagram?
“Til hygge. Jeg synes, at Instagram er sjovere end Facebook, hvor der er for mange billeder af folks kattekillinger, og hvor der er for mange, der brokker sig. Instagram er sjovt og et frikvarter for mig.”
Hvilke kulturtilbud benytter du dig af i Paris?
“Museer! Jeg har boet i Paris i tre et halvt år nu, og jeg er slet ikke færdig med at komme gennem alle museerne. Det bliver man jo faktisk aldrig, for så åbner der pludselig en ny, spektakulær udstilling på Fondation Louis Vuitton, Musée Picasso eller Musée des Arts Décoratifs, og så må man jo af sted igen. Jeg er også stor fan af den franske kulturarvsweekend i efteråret, hvor jeg bl.a. har været på rundtur i Senatet, Élyséepalæet og Indenrigsministeriet.”
Hver sommer tager Stéphanie et par ugers forelæsninger på Sorbonne Université i Paris.
Dit eget arbejde med medier spænder fra Året der gik i Danmark til dækningen af coronadødsfald i Frankrig. Hvad kræver diversiteten af dig?
“Først og fremmest at jeg kan arbejde ubesværet på dansk, engelsk og fransk, og at jeg grundlæggende synes, at mit fag er et skatkammer af historier og formater. Tænk, at ens arbejde både kan bestå i at stå i pailletskrud på en scene og interviewe årets hovedpersoner, OG at man iført flade sko og ansigtsmaske kan rejse gennem et covid-19-lukket Europa og dække en af de største historier i vores generation. Jeg har aldrig nogensinde kedet mig som journalist.”
Hvad er det mest franske, du gør?
“Måske at jeg drikker champagne i tide og i utide. Mest i tide, for er der egentlig et dårligt tidspunkt at drikke champagne på? Det tror jeg faktisk ikke.”
