Kom med, når ELLE og Elizabeth Arden inviterer til yoga- og velvære-event i de smukke rammer i Brøndsalen ved Frederiksberg Have. Her vil den dygtige instruktør Simone Vendelbo guide dig gennem en behagelig yoga-time, hvorefter du kan opleve Elizabeth Ardens nye duft ’White Tea Mandarin Blossom’ og møde ELLEs chefredaktør, Cecilie Ingdal, i en paneltalk med skuespillerinde Neel Rønholt og Elizabeth Ardens duftekspert, Fredrik Johansson, om at finde ro og velvære gennem dufte i en travl hverdag.
Alle deltagere får udleveret nye yogamåtter fra Moonchild Yoga Wear, og der vil være let forplejning. Namaste!
Der vil være goodiebags til en værdi af 1.400 kr. til alle deltagere med flotte gaver fra Elizabeth Arden, Moonchild Yoga Wear, Sui Ava, Alterna m.fl.
(OBS: Der er begrænset antal pladser, der tildeles efter først til mølle).
Pris 150 kr. pr. deltager.
Elizabeth Arden White Collection, der præsenteres til eventet, består af i alt fire dufte: den rene White Tea, forførende Vanilla Orchid, florale Wild Rose og friske Mandarin Blossom. Se alle fire versioner i galleriet herunder:
Foto: PR
Elizabeth Arden White Collection består af i alt fire dufte: den rene White Tea, forførende Vanilla Orchid, florale Wild Rose og friske Mandarin Blossom.
Foto: PR
Elizabeth Arden White Collection består af i alt fire dufte: den rene White Tea, forførende Vanilla Orchid, florale Wild Rose og friske Mandarin Blossom.
Foto: PR
Elizabeth Arden White Collection består af i alt fire dufte: den rene White Tea, forførende Vanilla Orchid, florale Wild Rose og friske Mandarin Blossom.
Foto: PR
Elizabeth Arden White Collection består af i alt fire dufte: den rene White Tea, forførende Vanilla Orchid, florale Wild Rose og friske Mandarin Blossom.
Når temperaturen rammer 25+ grader, så er der ikke rigtig andet at gøre end at iklæde sig badetøj og lette outfits, der fungerer. Hop derfor i Hunza Gs hvide bikini, der har et cool og sporty snit, som er fin med konkylieøreringe og klassiske Havaianas for et surfer-inspireret look til dagene ved vandet.
Denimshortsne fungerer til alt fra bikinien og T-shirten med skulderpudedetaljer til den luftige skjortebluse med feminin krave, og er et musthave denne sommer.
Den 90’er-inspirerede slipkjole er tilbage, og bliver den en anelse overdressed til hverdagsbrug, så brug den med klipklapperne for et mere cool og afslappet udtryk- og skift eventuelt til en lille hæl hvis du skal ud.
Da Jacquemus tilbage ved F/W-2017-modeugen først introducerede den lille Le Chiquito-taske på catwalken, var der kun to modeller, som bar tasken. På trods af dens lille størrelse og beskedne indtog i showet, gjorde den et umådeligt stort indtryk.
Der gik ikke længe før tasken blev spottet på store stilikoner som Kendall Jenner og Rihanna – og siden da er de små tasker blevet et varemærke for Jacquemus, som nu er kendt verden over for de små og lettere upraktiske – men søde – tasker.
Der gik ikke længe før Jacquemus lavede en ny og endnu mindre taske, Le Petite Chiquito, som kun kan indeholde noget så småt som et stykke tyggegummi, et par øreringe eller dit simkort.
Og nu har den svenske møbelgigant Ikea altså ladet sig inspirere af brandet på alles læber. Ikea har nemlig lavet en miniversion af deres velkendte Ikea-net, som er præcis lige så mikroskopisk som Jacquemus’ Le Petite Chiquito.
Foto: Foto. @anjacamillaalajdi
Normalt, når man forlader Ikea, er de store Ikea-net fyldt med stearinlys, sengetøj, bestik og en helt masse andre boligting – som man ikke vidste, man havde brug for. Men med den nye miniversion af Ikea-nettet bliver det en noget billigere (men måske mere fasionable?) shoppetur.
For at få fat i det lille Ikea-net, skal du af med en 10’er – en smule mindre, end hvis du drømmer om Jacquemus’ mikroskopiske-taske, som koster lige omkring 2.000 kroner.
Der er, som du måske husker, ikke første gang, at Ikea har forvandlet det velkendte, blå net-“stof” til en modeinspireret accessory. De hoppede nemlig også hurtigt med på bøllehat-trenden og tog et sjovt og anderledes tag på den trendy hovedaccessory.
Men det er ikke kun Ikea, som får inspiration fra modeverdenen…
I 2017 lavede modehuset Balenciaga en stor shopping-tote, som minder bemærkelsesværdigt meget om det ikoniske Ikea-net.
Foto: PR
Balenciaga har aldrig bekræftet sammenhængen mellem deres blå shopping-tote til 13.350 kroner og Ikeas ikoniske net til 5 kroner – men ligheden er slående! Så mon ikke det er fair to say, at inspirationsstrømmen går begge veje.
Ikea tog godt i mod Balenciagas “tribute” og lavede som modsvar en sjov reklame for Frakta-nettet (det hedder det i Ikea), hvor de upegede forskellene på de to tasker – og selvfølgelig Frakta-nettets “overlegenhed” overfor den dyre designertasker. De gik ennda så langt, som at bruge modefotograf Anders Kylberg til at tage billedet af deres blå-gule net.
Foto: PR
Hvad bliver mon det næste take på Ikea x modeverdenen?
Den tidligere Gossip-Girl-stjerne, Blake Lively, som man ofte forbinder med stilede outfits og røde løbere, har netop delt et sjovt hverdagsbillede, hvor hun og hendes mand, Ryan Reynolds, laver spas med deres børns hjemmelavede mundbind.
Hollywoodparret, som i den grad må siges at have en humoristisk sans, delte søndag d. 16. august 2020 en skæg selfie, hvor de bærer farverige mundbind, kreeret af deres tre døtre, James på 5 år, Inez på 3 år og Betty på 10 måneder (der nok primært har kigget på).
På instagrambilledet, der blev delt med Blakes 27,1 millioner følgere, laver Blake og Ryan sjove ansigter, mens de skriver: ”Vi kommer slet ikke til at pinliggøre dem i folkeskolen”.
Foto: Instagram @blakelively
… Sødt tænkt, men hvilket barn ville reelt set nogensinde være pinlige over deres A-list-skuepillerforældre?
Blake og Ryan har alle dage været kendt for at dele sjove og endda pinlige billeder af hinanden.
Husker du fx Ryans fødselsdagshilsen til Blake sidste år, der var en et samsuriumpost af superuheldige billeder af hans smukke kone? Humoren og selvironien fejler i hvert fald ingenting, og det beviste parret så igen, mens de for første gang inddrog deres børn i ligningen.
Psst! Hvis du, ligesom os, heller ikke kan få nok af det skønne par, så se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet en række søde billeder af Blake og Ryan.
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Green Lantern 2011
Foto: All Over Press
The Sound of Change Live koncert på Twickenham Stadium 2013
Foto: All Over Press
67th Cannes Film Festival 2014
Foto: All Over Press
amfAR New York Gala 2016
Foto: All Over Press
Green Lantern 2011
Foto: All Over Press
Gabrielle's Angel Foundation Hosts Angel Ball 2014
Foto: All Over Press
Statsmiddag til ære for premiere minister Trudeau af Canada i Det Hvide Hus 2016
Treogtredive år efter biografpremieren er Dirty Dancing blevet en moderne klassiker elsket på tværs af generationer og set millioner af gange igen og igen.
Filmen, der med sin legendariske replik ”nobody puts baby in a corner” har fæstnet sig ind i vores kollektive bevidsthed med de fantastiske (og sexede) dansescener, sommerromancen imellem den naive overklassepige, Baby, og den lækre badboy, Johnny, og det legendariske soundtrack ”I’ve the time of my life”, der både vandt en Oscar og en Golden Globe – og satte prikken over i’et i en velspillet, spændende og klassisk kærlighedsfortælling.
Nu kan vi langt om længe se frem til en efterfølger af kultfilmen, der i de sene 80’ere indtjente over 200 millioner kroner dollars i biograferne, og som, ifølge direktøren fra Lionsgate Film, Jon Feltheimer (der netop har bekræftet Hollywoods best kept hemmelighed), vil blive lige præcis den slags romantiske, nostalgiske film, som fansene har ventet på – hvad end det så betyder…
Den sødmefulde originale Baby, spillet af Jennifer Gray, vil endda vende tilbage i to’eren – faktisk både bagved og foran kameraet – mens vi desværre må undvære den nu afdøde, men veldansende og sexede Patrick Swayze, der med sine hurtige hofter og frække frisure, fik milliarder af kvindehjerter til at slå en ekstra gang.
Han og filmen skrev desuden moderne popkulturel historie med sit berømte og imponerende løft af Baby. En scene, der uden sammenligning er en af filmhistoriens bedste, der garenterer både gåsehud, kærlighedsutopi og google-søgningen ”hvor kan jeg starte til dans?” og som får os til at se filmen om og om igen og igen.
Gense scenen her og glæd dig til filmsuccesens comeback, når den rammer biograferne på et endnu ukendt tidspunkt.
Du har gjort alt for at få den helt perfekte Tinder-profil. Din profiltekst er on point, både kæk og cute, billederne viser dig både fra din seriøse side, men også din smilende og “se mig med en hund”-empatiske side. Du har udvalgt de mest unikke og mystiske emojis i en sammensætning, der underspillet beskriver, hvem du er. Dine yndlingssange er opremset, og du er så klar til den store Tinder-jagt, men hvad er det egentlig, vi går efter, når vi beslutter, om vi skal swipe til højre eller venstre?
Din jobtitel!
Den afslører nemlig (åbenbart) alt om, hvem du er, hvilke værdier og kvaliteter du indeholder, din socioøkonomiske gruppe, intelligens og ambitioner.
Ifølge psykologen Lee Chambers, er der en rigtig god forklaring på, at det er netop jobbet, der væger højt, som lyder på, at alle jobs på den ene eller anden måde formidler en stereotyp, hvorfra vi en smule ubevidst, tolker og drager en masse konklusioner om personen, som derfor afgør, hvor vi vidt vi kan se os selv matche med personen eller ej.
Helt lavpraktisk betragtes en advokat eller arkitekt som værende trofaste, økonomisk stabile og som et ”safe” valg, når vi skal swipe. Læger og dyrlæger anses som omsorgsfulde, kyndige og sympatiske. Mens marketingfolk og designere opfattes som værende kreative, spontane og fyldt med gode idéer.
I den mere upopulære ende befinder politikere, influencers og buschauffører sig, fordi de opfattes som upålidelige, overfladiske, eksponeret og ustabile på lang sigt. Auch!
Undersøgelsen blev lavet på baggrund af to fiktive Tinder-profiler, en mand og en kvinde i slut 20’erne, der igennem hele eksperimentet havde den samme profiltekst og profilbilleder. Det eneste, der blev ændret var deres jobtitel, og nedenfor kan du se hvilke jobs, der gav flest og færrest matches på tinder.
Eugénie Legendre, global kommunikationsansvarlig hos Happn (dating app ligesom Tinder), har tidligere afsluttet et studie af med en lille opfordring: ”Som ny mobildater kan det være en god idé at huske på, at datingapps kun er værktøjer. Kemi og romantik opstår i det rigtige liv. Derfor håber vi, at stadig flere tør tage skridtet fra crush til date” – og den opfordring og budskab er hermed givet videre.
Og nu når du står overfor en masse dates, synes vi, det er meget passende at guide dig til 7 ting, du ikke skal gøre på din første date. Scroll løs i galleriet:
Foto: Mr. and Mrs. Smith
1. Undgå at invitere din date hjem til dig på første date
48 % af medlemmerne fra PartnerMedNiveau udtaler, at de mener, at det er et 'no-go', hvis du inviterer din date hjem til dig selv på jeres første date. Derudover mener over halvdelen af de adspurgte også, at man skal holde sig langt fra at invitere ham/hende til middag hos sine forældre.
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: Sex and The City
2. Lyv aldrig om noget, du ikke kan skjule på længere sigt
Vi har alle vores små løgne, men lad vær med at lyve om noget, som du alligevel ikke kan skjule. For kvinder gælder det fx, at de ikke er villige til at tilgive en løgn omkring rygevaner og alkoholvaner fra mænd, og hos mændene tilgiver de ikke en løgn vedrørende alder og vægt fra kvinder.Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: Fight Club
3. Tænk over hvad du tager på
Vær opmærksom på dit outfit. Selvom 93% af singlerne hellere vil på en afslappet date frem for en elegant date, skal du alligevel passe på med ikke at være alt for afslappet. Det viser sig nemlig, at 47% mener at dét at troppe op i joggingbukser er et absolut 'no-go'. Derudover skal du også tage solbrillerne af, når du træder indenfor, da 44% af de adspurgte singler tilkendegiver, at dette er upassende i deres øjne.
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: Vampire Diaries
4. Lad telefonen blive hjemme
Over halvdelen af dem, der deltog i undersøgelsen var enige om, at man ikke tjekker sin telefon på noget tidspunkt under en date. Overraskende nok mente de, at dét at tjekke sin telefon under daten er et større 'no-go' end dét at være på date med en, som har dårlig kropslugt og dårlig ånde. Så væk med den telefon!
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: The Holiday
5. Snak bare løs!
At holde samtalen i gang er et absolut must. At snakke for lidt, frem for at snakke for meget, kan være en af grundene til at en date nummer to aldrig finder sted. Hele 78% af mændene og 71% af kvinderne er af den overbevisning, at få lidt snak er et no-go. Så snak, snak og atter snak - så skal date nummer 2 nok være indenfor rækkevidde.
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: Gossip girl
6. Nævn ikke eventuelle andre dates
Når du er på date, skal du passe på hvilke emner, du bringer på banen. Alle var fx enige om, at dét at nævne andre dates, er et absolut no-go. Halvdelen af dem, der deltog i undersøgelsen, udtalte faktisk, at de ville afslutte en date tidligere, hvis den anden begyndte at nævne andre dates, som han/hun havde i kalenderen i fremtiden.
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: The last song
7. Vent ikke for længe med at svare din date
Hele 35% mener, at noget af det værste man kan gøre efter en date, er at vente for længe med at svare på en besked fra den anden. Så det der med at spille kostbar eller 'hard-to-get' er altså et no-go.
Kilde: PartnerMedNiveau
Selvom vi er tilbage på kontoret, og sweatsuitet ikke længere er vores daglige ferieuniform, er det stadig lækkert at have et af de bløde sæt i garderoben, som man nemt kan hoppe i – om ikke andet, så om søndagen.
Hvis du er én af dem, der har svært ved at forene sweatsuits med hverdaglook, kan du med fordel tjekke de bedste street style-looks fra modeugen ud. Her er det nemlig helt tydeligt, at den behagelige trend sagtens kan bæres af den modebevidste – også til hverdag.
Activewear er nemlig for alvor blevet en fast del af gadebilledet, og dit yndlingsjoggingsæt kan let opgraderes, så det kan bruges til hverdag – og måske endda til fest.
Tilsæt en blazer til de bløde bukser for en øjeblikkelig ændring i udtrykket. Lad gyldne smykker eller enkelte, strappy sandaler med en lille hæl, være prikken over i’et i dit behagelige, men stilede outfit.
Sweat-sættet fås i mange forskellige farver og udtryk. Fra det modige grønne sæt, fra 7 Days, til det klassiske, stilrene, hvide fra The Row.
Du kan med fordel anskaffe dig to sæt, så du kan sammensætte delene på kryds og tværs – dette giver et legende udtryk, hvor du selv får mulighed for at danne den helt rigtige farvepalette, der passer til din stil.
ELLEs moderedaktion har samlet 10 varianter af det behagelige sæt, så du nemt kan finde din favorit.
Foto: PR
Sweatshirt, 7DAYS, 820 kr.
Bukser, 7DAYS, 820 kr.
Foto: PR
Sweatshirt, H2O Fagerholt, 895 kr.
Bukser, H2O Fagerholt, 895 kr.
Foto: PR
Sweatshirt, Aimé Leon Dore, 620 kr.
Bukser, Aimé Leon Dore, 1.250 kr.
Foto: PR
Sweatshirt, The Row hos net-a-porter.com, 7.595 kr.
Køb HER.
Bukser, The Row hos net-a-porter.com, 9.535 kr.
Køb HER.
Foto: PR
Sweatshirt, H&M, 250 kr.
Køb HER.
Bukser, H&M, 180 kr.
Køb HER.
Foto: PR
Sweatshirt, Sporty & Rich hos endclothing.com, 1.265 kr.
Køb HER. Bukser, Sporty & Rich hos endclothing.com, 1.265 kr.Køb HER.
Foto: PR
Sweatshirt, Ragdoll LA hos miinto.dk, 1.200 kr.
Bukser, Ragdoll LA hos miinto.dk, 1.200 kr.
Foto: PR
Sweatshirt, Filippa K Soft Sport, 1.000 kr.
Køb HER.
Bukser, Filippa K Soft Sport, 1.000 kr.
Køb HER.
Foto: PR
Sweatshirt, &Other Stories, 495 kr.
Køb HER.
Bukser, &Other Stories, 495 kr.
Køb HER.
Foto: PR
Sweatshirt, Colorful Standard, 450 kr.
Køb HER.Bukser, Colorful Standard, 525 kr.
Køb HER.
Vi troede aldrig, at denne dag ville komme. Vi har trods alt ventet i rundt regnet 20 år. Men nu er momentet kommet!
Nu kan du nemlig blive elev på selveste Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab!
Uanset om du er født muggler, fuser, troldmand eller heks, kan du komme ind bag de lukkede døre og få kendskab til de mest fortrolige hemmeligheder (og vildeste trylleformler), der findes i den magiske verden.
Dedikerede Harry Potter-fans har nemlig genskabt magien fra Hogwarts i en digital udgave af skolen, under navnet Hogwarts Is Here. Her er det muligt at få online undervisning i flere af de mange fag, der tilbydes på Hogwarts.
Om du vil tage flere fag på én gang og læse forud som stræberen Hermione Granger – eller tage det chill og stille og roligt som Harry Potter og Ron Weasley, bestemmer du helt selv. Du skal bare vælge mellem de onlinefag, det er muligt at prøve kræfter med som fx forsvar mod mørkets kræfter, eliksirer, forvandling, magiens historie, besværgelser, samt mange flere – måske er DU den fødte troldmand eller -kvinde?
Hvem vil ikke gerne deltage i en time med forsvar mod mørkets kræfter, hvor man kan møde en boggart udklædt som sin værste fjende, for derefter at kaste besværgelsen Riddikulus, der gør hele situationen humoristisk i stedet?
Når du tilmelder dig på Hogwarts Is Here, slipper du for fordelingshatten og kan (i modsætning til Harry Potter) helt selv vælge, hvilket kollegium du vil tilhøre. Så er du til Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin?
Du behøver faktisk heller ikke at oprette dig som studerende på Hogwarts. Du kan nemlig sagtens tage timer som f.eks. Hogwarts-spøgelse, medarbejder i ministeriet for magi, healer eller en af de mange andre karakterer, der fremtræder i Harry Potter-universet.
Det eneste, du skal gøre nu, er at finde din tryllestav frem og lade magien begynde – kun fantasien sætter grænser.
Så er der igen spændende nyt på The Crown-fronten!
Det er nemlig ikke længe siden, folkene bag annoncerede, at den britiske monark, dronning Elizabeth, og hendes mand, prins Phillip, skal spilles af de to Oscar-nominerede skuespillere, Imelda Staution og Jonathan Pryce, i de to sidste sæsoner af den Oscar-vindende The Crown, og i forlængelse af det kommer nu annonceringen af, at man også har fundet kvinden, der skal portrættere Lady Di aka. Prinsesse Diana.
Den folkekære og savnede prinsesse skal portrætteres af den australske skuespillerinde Elizabeth Debicki, og efter alt at dømme har de fundet en, tæt på, identisk udgave af prinsessen – well, så langt så godt!
… For det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi slet ikke kan vente med at følge tiden og perioden omkring Prinsesse Diana, der i 1981 giftede sig med prins Charles, der var (og stadig er) arving til den britiske trone, som hun også fik deres to sønner, prins William og prins Harry, sammen med. På trods af et ulykkeligt og temmeligt ”u-royalt” ægteskab, formåede prinsesse Diana alligevel af blive elsket af sit folk, der med sin relaterbare person var et frisk pust i det ellers konservative britiske kongehus.
Udover at have en skøn og folkekær personlighed var Diana også et sandt stilikon, der om nogen havde stor indflydelse på moden – ikke bare i det famøse power-årti (1980’erne, hvor hun giftede sig med Charles), men også hele vejen op igennem 90’erne, frem til hendes død og endda stadig den dag i dag. Med sin sofistikerede, tidløse og modige stil har hun markeret sig – ikke kun i det britiske kongehus’ historie, men også modens. Prinsessen, har igennem tiden tryllebundet både sit folk samt designere verden over og store modemagasiner har flere gange portrætteret stilikonet med dertilhørende Diana-editorials til alle os, der også gerne vil ligne en million, uanset lejlighed.
Det betød selvfølgelig også, at paprazzaierne elskede hende – så meget, at hun var en af de mest fotograferede personer i 1990’erne, hvilket senere hen blev årsagen til hendes alt for tidlige og tragiske død.
Den folkekære prinsesse er i flere omgange forsøgt portrætteret i en række film, som ofte er blevet haglet ned med kritik, men hvordan portrætterer man også en så ikonisk og elsket kvinde, der stadig står klart i de flestes erindringer, på en autentisk og overbevisende måde? Det er uden tvivl en svær opgave, og vi er derfor ustyrligt spændte på, om manden bag The Crown, Peter Morgan, og kvinden bag Diana i sæson 5 og 6, Elizabeth, kan leve op til den fornemme opgave. En opgave Elizabeth desuden har udtalt følgende til:
“Prinsesse Dianas ånd, hendes ord og hendes handlinger lever i så mange menneskers hjerter. Det er et sandt privilegium og en ære at kunne tilslutte mig denne mesterlige serie, som jeg har været fuldkommen hooked på siden første afsnit”.
Elizabeth Debicki will play Princess Diana in the final two seasons of The Crown (Seasons 5 and 6). pic.twitter.com/Z3CjHuJ56B
Sæson 5 og 6 er stadig “in progress”, og vi kan ikke andet end at væbne os med tålmodighed og se frem til sæson 4, som snart får premiere, hvor vi kommer til at møde prinsesse Diana for første gang, der i den sæson spilles af Emma Corrin – hvor stor og indflydelsesrig rolle hun får i sæson 4, ved vi endnu ikke.
Psst! Swipe igennem nedenstående galleri med nogle af Dianas mest ikoniske looks gennem tiden, mens du venter.
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Prinsesse Diana i den ikoniske midnatsblå kjole sammen med den daværende førstedame Nancy Regan i 1985.
Kan du nævne to nye mærker eller nye talenter, som du har set i København, som du synes er overbevisende?
“Vi leder altid efter unge og spændende talenter, som kunne være en god tilføjelse til vores kuraterede udvalg på Mytheresa. Denne sæson blev jeg imponeret over Mark Kenly Domino Tans kollektion. Han præsenterede en velredigeret og tilbagelænet kollektion, som jeg tror vil respondere vel med vores kunder. Nynne har været på vores radar i ganske lang tid nu, og deres SS21-kollektion var også meget spændende. De omfangsrige poplinkjoler og -bluser kombineret med kædebæltene vil helt sikkert blive et hit. Jeg blev øjeblikkeligt forelsket i deres store, vidde bukser, som er en fantastisk moderigtig tilføjelse til ethvert skab.”
Hvilke shows ved Copenhagen Fashion Week var dine favoritter?
“Jeg er altid begejstret over at se, hvad vores Mytheresa-favorit Ganni har skabt til den kommende sæson. SS21-kollektionen var helt sikkert en af de mest lovende visninger denne gang. Ganni 202020-udstillingen var ikke din typiske præsentation, da modeller var erstattet af blandt andet papstørrelser i life-size. Klart værd at nævne var også det imponerende samarbejde med Levi’s, for hvem Ganni har upcycled brugt denim og produceret styles med et minimalt aftryk. Philip Lotko, mand til Mytheresas forever-muse Pernille Teisbæk, præsenterede desuden sin seneste kollektion for Rains i en forladt swimmingpool-location. Den massive anvendelse af blomster og grene mod den hvide flisebelagte pool gav hele lokalet en forbløffende brutalistisk fornemmelse. I øvrigt var selve kollektionen et set off for mærket, der beviste, at de ikke begrænser sig til at fremstille den perfekte regnfrakke.”
Hvilke trends fra SS21-modeugen i København har overbevist dig mest?
“Denne modeuge har alt handlet om denim, kjoler og faux læder – noget som danske mærker altid har været gode til og har været kendt for. Denim, som ved Ganni x Levi’s-samarbejde eller patchwork a la Munthe. Baum und Pferdgarten præsenterede også perfekte items af faux læder. Minimalistisk og overdimensioneret skrædderi er også eftertragtet af mange forskellige designere – det bedste bud kom fra Mark Kenly Domino Tan såvel som Ganni. Udover de seneste modetrends har København altid været kendt for at være meget progressiv. Derfor annoncerede organisationen bag modeugen tidligere i år en tre-årig handlingsplan for at skubbe og etablere bæredygtighed i hele modeindustrien. De fleste af de mærker, der netop har præsenteret deres kollektioner, havde allerede foretaget deres første udvikling mod en mere langvarig ændring. En dejlig observation var den diverse casting, der omfattede modeller i alle farver, størrelser og aldre – jeg håber virkelig, at denne inkluderende tilgang til mode ikke kun er en tendens, men en konstant ændring.”
Planlægger Mytheresa at tilføje nogle nye danske brands fra SS21-kollektionerne?
“Vi undersøger stadig nogle lovende talenter og kan ikke annoncere nye tilføjelser endnu. Ikke desto mindre kan vi dele en ny svensk tilføjelse til vores sortiment, nemlig Totême.”
Scroll igennem galleriet herunder og se de udvalgte favoritter, Tiffany omtalte:
Foto: CPHFW
Baum und Pferdgarten.
Shop Baum und Pferdgarten hos Mytheresa HER.
Det lille Paris aka. Vesterbro har i de senere år gennemgået en udvikling, der har forvandlet bydelens blakkede ry fra lurvet arbejderkvarter til at være et fancy og frimodigt meltingpot spækket med gode caféer, shoppingmuligheder, specialbutikker, bohemetyper, hipsters, børn og grønne områder.
Her vil du hurtigt finde ud, at det ikke er usædvanligt at finde sexshops, eksperimenterende gallerier og eksklusive restauranter side om side.
Er du til det rå og industrielle, skal du selvfølgelig et smut forbi Kødbyens innovative atmosfære, der byder på spiseoplevelser for en enhver smag.
Er du mere til hej-hej-gader, skal du spise din croissant på Værnedamsvej, der forbinder Vesterbro og det high-end Frederiksberg – og afslut så med en kølig drink i solen på Sønder Boulevards mange små, grønne oaser. Vesterbro har noget til enhver smag og pengepung.
Swipe dig igennem galleriet og bliv inspireret, når ELLE guider dig igennem 25 hot-spots, du ikke må glip af, når du besøger Vesterbro.
Foto: @anderhusa
Mother
Er du så heldig at besøge Vesterbro på en solrig sommerdag, så skal du forbi Mother i kødbyen, der med en plads i solen, masser af spritz og surdejspizzaer sørger for en aften du sent vil glemme. Italienerdarlingen skuffer aldrig, og har ligeledes en lækker brunchbuffet a la Italien i weekenden. Psst. Kommer du en fredag, kan du være heldig at nyde tonerne fra deres live Jazz-band til smagen af deres ”Aperi-dinner”.
Hvor: Høkerboderne 9-15, 1712 København V.
Foto: @bevibevibar
Bevi Bevi
Vi bliver i det italienske hjørne hos Bevi Bevi, der med sin uhøjtidelige facon skaber en lokal og varm stemning, hvor du blot skal lade dig forføre af deres lækre, italienske retter akkompagneret af lækker og velsmagende vin. Psst. Husk at bestil bord, der er nemlig altid propfyldt med mennesker.
Hvor: Oehlenschlægersgade 53, 1663 København V.
Foto: @osteria16
Osteria 16
Endnu en uhøjtidelig perle, der klart kan anbefales inden en tur i byen. Her sidder du ved langborde og spiser god mad til uhørt lave priser. Stemningen er uformel, og der er altid plads til en fællesskål med resten bordet, hvis humøret skulle gå så højt.
Hvor: Haderslevgade 16, 1671 København V.
Foto: @thewildeshop
The Wilde Shop
I hjertet af Vesterbro ligger en fin vintage-shop, hvor du kan få fingrene i alt fra luksusbrands som Prada, Yves Saint Laurent, Celine til no-label-fund fra fineste skuffe. Navnet skulle efter sigende være en hyldest til poeten Oscar Wilde.
Hvor: Istedgade 108, 1650 København V.
Foto: @loesmarket
Løs Market
Her får du både lækre og økologiske råvarer og støtter den vigtige klimakamp. Du køber nemlig alt løst, mel, havregryn, frugt og grønt, shampoo, sæbe osv. og sparer verden for tonsvis af affald, som er hele missionen bag Løs Market. Konceptet er enkelt og kan både købes i deres fysiske butik og online. Absolut et besøg værd!
Hvor: Saxogade 77, 1662 København V.
Foto: @absaloncph
Absalon
Skal du mærke den ægte Vesterbro-vibe, så skal du forbi Absalon, der med sit folkehus-koncept huser unge som gamle, de festglade, mødregruppen, banko-entuisiasterne, loppemarkederne og meget mere. Her er stemningen hjemlig, hjertelig, varm og uformel. Du kan købe lækker mad og god kaffe og blot nyde den gode stemning. Tjek deres facebook-side ud HER for arrangementer – du kunne jo være heldig, at der blev afholdt et fedt arrangement den dag, du kigger forbi.
Hvor: Sønder Boulevard 73, 1720 København V.
Foto: @normaskbh
Normas
Hos Normas bliver der kredset om dit besøg, når du bliver tilbudt kaffe i butikkens deli, alt imens du kan shoppe farverige og fine brands af den bæredygtige slags. Et oplagt sted at svinge forbi, hvis du mangler en fin kjole, vil gøre et godt fund til boligen eller inspireres til nogle ansvarligt produceret alternativer.
Hvor: Estlandsgade 20, 1724 København V.
Foto: @enghavekaffe
Enghave Kaffe
Er du på gåben rundt i det dejlige Enghave, og har brug for en to-go kaffe, så smut forbi Enghave Kaffe, der serverer god kaffe til gode priser. Får du lyst til et hvil, så kan du ligeledes slå dig ned i deres hyggelige sidegrupper eller på deres populære bænke udenfor.
Hvor: Enghave Pl. 3, stuen th, 1670 København V.
Foto: @bowlmarket
Bowl Market
Er du til lækre bowls i alle former og afstøbninger, så skal du forbi Bowl Market, hvor stemningen er intim og hyggelig. Her kan du få en afslappet og velsmagende start på dagen!
Hvor: Gasværksvej 3, 1656 København V.
Foto: @liedkoeb
Lidkoeb
Denne perle gør ved første øjekast ikke det helt store væsen ud af sig selv, men det er kun lige indtil du kommer indenfor, hvor du bydes velkommen af en tre etagers stor bar, der garanterer noget for enhver smag. I stuen kan du slænge dig over den klassiske langbar, hvor baren på første sal er lidt mere intim og whiskeybaren på anden mere rustik. Som sagt, her er noget for enhver smag.
Hvor: Vesterbrogade 72B, 1620 København V.
Foto: @handcraftedcph
Handcraftedcph
Denne københavnerfavorit laver håndlavede unikasmykker på bestilling, men har også et sortiment i butikken, som du kan drømme dig væk i og købe med hjem med det samme, hvis fristelsen bliver for stor! Og så er priserne til at være med på (hvert fald på det meste af det).
Hvor: Sønder Blvd. 59, 1720 København V.
Foto: @jahizakaya
Jah Izakaya
Er du til det asiatiske køkken, er Jah Izakaya stedet for dig. Her får du tapas på japansk med dertilhørende sake eller japanske øl. Indretningen er en god blanding af japansk og nordisk minimalisme og endnu et godt sted, at starte sin bytur, da priserne er fine og stemningen god.
Hvor: Gasværksvej 21, 1656 København V.
Foto: @duckandcoverbar
Duck & Cover
I et kælderlokale på Dannebroggade ligger denne dunkle og intime bar, der hurtigt får dig henslægt til en anden tid, så snart du synker ned i deres bløde sofaer og lader velbehaget – både fra din drink og de gådefulde omgivelser – omsluge dig.
Hvor: Dannebrogsgade 6, 1660 København V.
Foto: @dyrehaven
Dyrehaven
Det hypede og velkendte Dyrehaven, der har ligget på Sønder Boulevard i over 10 år samler hver dag folk til alt imellem morgenkaffe, høker på fad, smørrebrød og generøse aftenretter. Som sagt, stedet er populært, så hav tålmodighed særligt i weekenderne, for der kan godt være kø.
Hvor: Sønder Boulevard 72, 1720 København V.
Foto: @cofocodk
Le Trois Cochons
Denne lille perle føles som et stykke med Paris. Med deres hyggelige borde på Værnedamsvejs fortov, til deres smukke, ternede gulve og deres ærkefranske menukort føles det, som sagt, som at besøge Paris. Der fristes bl.a. med østers, tarte flambee, rørt tatar, steak frites og alt det andet, der hører sig til på en ægte bistro. Er du en earlybird, nøjagtigt som franskmændene, så nyd en espresso og sprød croissant.
Hvor: Værnedamsvej 10, 1619 København V.
Foto: @kyotoistedgade
Kyoto
Med mærker som Ganni, Wood Wood, Whyred, APC og mange andre high-end mærker, finder du hos Kyoto alle de bedste brands til både ham og hende. Den ikoniske Vesterbro-shop, der med gennemført indretning og stemning, er et must-see, når du bevæger dig på Vesterbro.
Hvor: Istedgade 95, 1660 København V.
Foto: @fleischkbh
Fleisch
Endnu en smørrebrøds-darling på Vesterbro er Fleisch - her får du velsmagende smørrebrød i alle afstøbninger, der både kan nydes i det innovative og cool Kødbyen eller tages med hjem.
Hvor: Slagterboderne 7, 1716 København V.
Foto: @shopdora
Dora
Efter du har nydt din croissant og kop kaffe ved Værnedamsvej, så skal du forbi Dora, der ligger på hjørnet af Tullinsgade og Værnedamsvej. Designbutikken, der byder på alt fra designklassikere fra Flos, Georg Jensen, Made a Mano og Frama til finurlige og fine vintage-items. Her kan du både få fingre i dyre deisgnklassikere og små gadgets – perfekte til værtindegaven. Psst. Står du og mangler en kyndig interiørdesigner kan du ligeledes booke en af Doras ansatte til det.
Hvor: Værnedamsvej 6, 1619 København V.
Foto: @prologcoffeebar
Prolog
Har du den mindste interesse for kaffe gemt i dig, så skal du unde dig selv og svinge forbi den lille og hyggelige kaffebar Prolog, som også ligger i Kødbyen. Her møder du kaffeentuisiaster foran og bag baren og er helt sikker på, at få den bedste kaffe udført med stor ekspertise og kærlighed. Prikken over i’et er deres hjemmebagte ginger bisquit, der sirligt ligger placeret ved siden af din kaffe (eller te).
Hvor: Høkerboderne 16, 1660 København V.
Foto: @bagerietbrod
Bageriet Brød
Er du til godt bagværk, hvor rene råvarer og økologi er i fokus, så skal du forbi Bageriet Brød, der ligger på Enghave Plads. Det lille bageri tilbyder brød og kager der er simple, lækre og ligetil. De eksperimenterer selvfølgelig også med surdej, hvor kvaliteten også er i top, og så kan du desuden også nyde en is eller panini, hvis det er det hjørne du er i. Psst. Snup en berliner med chokolade hvis du er til sådan noget snask – et lille stykke med himmel.
Hvor: Enghave Plads 7, 1670 København V.
Foto: @maniga_bar_ristorante
Mangia
Her træder du ind i nogle rustikke og uformelle lokaler, der lader fokus være på det, det hele handler om – nemlig det kulinariske, som er italiensk pasta, når det er bedst.
Hvor: Bagerstræde 9, 1617 København V.
Foto: @h15copenhagen
H15
Start din morgen hos H15, hvis du er til velsmagende, simpel og insta-pæn morgenmad (det skader jo aldrig), der i hjertevarme omgivelser og sine gode priser, er den perfekte start på dagen.
Hvor: Halmtorvet 15, 1700 København V.
Foto: @osteria16
Osteria 16 Pesce
Den italienske gastro-mafia har hos Osteria 16 Pesce byttet pizza'erne ud med fisk. Her er der fokus på alt godt fra havet med enkle og velsmagende retter. Råvarene taler for sig selv (læs: de bliver ikke mere friske), og er perfekte til en hverdagsaften eller den lette middag før byturen.
Hvor: Sønder Blvd. 54, 1720 København V.
Foto: @bohohabits
Boho Habits
Hos Boho Habits træder du ind i et eventyrligt univers hvor alt fra marrokanske tæpper, antikke brugsvarer, patinerede møbler, og meget mere pryder hylderne og det kribler i fingrene for at få lov til at tage det hele med hjem. En fin, lille interiørforretning, der også tilbyder kyndige råd og vejledning, hvis du har brug nogle gode indretningstips.
Hvor: Tullinsgade 3, 1618 København V.
Foto: @sicilianskis
Siciliansk Is
På den hyggelige skydebanegade på Vesterbro finder du Siciliansk Is, og det er lige præcis det du får. Smagen af Davids is, som er ejeren af butikken, giver dig fluks lyst til at emigrere til Sicilien og smovse is tre gange om dagen – hvid chokolade, siciliensk pistacie eller hans jordbær-granité taler for sig selv, og du kan thank god, også købe en boks med hjem til fryseren.
Hvor: Skydebanegade 3, 1709 København V.
Det er ikke længe siden, at hele verden modtog nyheden om, at den britiske prinsesse Beatrice havde fået sin ægtemand, Edoardo Mapelli Mozzi, ved et hemmeligt bryllup d. 17. juli 2020.
Nu er der igen nyheder fra parrets side – og denne gang kan du leje deres private og æstetiske villa i Italien på Airbnb.
Det royale par har netop valgt at udleje deres historiske Villa Mapelli Mozzi, som er et idyllisk palads, der er lokaliseret i Italien. Nærmere bestemt er villaen placeret i området omkring Castatenovo – og ligger derfor kun en lille time væk fra storbyen Milano.
Den gule, italienske villa består af intet mindre end 15 soveværelser, 11 badeværelser – og kan huse helt op til 34 gæster. I villaen er der kælet for detaljerne, hvilket afspejles i form af de ternede gulve, de franske døre og de store, smukke lysekroner. Så overvejer du – og din familie at tage på et royalt trip til Italien, eller mangler I en location til jeres bryllup – så er dette værd at overveje!
Villaen byder desuden på en stor swimmingpool og er placeret i grønne omgivelser. What’s not to like?
Du kan booke hele herligheden – og læse meget mere om alle de luksuriøse faciliteter, som villaen tilbyder på Airbnb HER.
Prisen for en overnatning er ca. 6.700 danske kroner, og du kan overveje, om det er pengene værd, mens du ser flere billeder fra Villa Mapelli Mozzi i nedenstående galleri.
Psst! Dividerer du de 6.700 kroner med 34 (antallet af gæster, der er plads til) koster en overnatning kun 200 kroner pr. person. Så ring lige til dine 33 nærmeste venner og book!