Er der en ting, vi kan blive enige om, så er det at hudpleje- og skønhedsuniverset er gigantisk og en gang imellem så stort, at det kan være svært at finde ud af, hvad man skal kaste sig over.
Der er derfor ikke noget bedre, end når én eller flere personer kan inspirere os med deres gode tips og råd – denne gang er det Adele, Victoria og Rihanna, der viser sig at have kastet deres kærlighed over nøjagtigt samme produkt.
Nemlig Weledas økologiske fugtighedscreme Skin Food, der booster huden med masser af fugt og næring. Og det bedste af det hele er, at den koster under 100 kr. og forhandles de fleste steder på nettet og i fysiske butikker.
Og lad os lige vende tilbage til det med at det kan være svært at finde ud af, hvad man skal gå efter og hvorfor, når man shopper hudpleje og beauty.
For at gøre livet nemmere for dig selv, næste gang du skal købe ny hudpleje, så notér dig de bedste ingredienser, som du altid kan gå efter. I galleriet herunder kan du blive klogere på 2020s mest googlede skønhedstendenser og finde ud af hvad de kan – og helt afgørende: de bedste produkter, du kan finde dem i.
Foto: PR
Benzoylperoxid
Denne ingrediens er effektiv for dem, der kæmper med knopper og bumser. Det er nemlig en antibiotisk ingrediens, der dræber de bakterier, der forårsager akne. Ingrediensen er temmelig skrap og kan godt medføre tør hud, rødme og afskalning, hvorfor en fugtighedscreme eller serum er vigtig i denne hudplejerutine.
Tea Tree Skin Clearing Foaming Cleanser, The Body Shop, 95 kr., Køb HER.
Foto: PR
Ceramider
For at styrke hudens barriere, som bl.a. betyder at holde den fugtig og sørge for at snavs og forurening ikke trænger ind i huden, er ceramider en rigtig god ingrediens i din hudplejerutine. Den hjælper med at glatte huden og gør den fast og fyldig samtidig med, at den giver huden en sund og ’glowy’ farve.
Advanced Ceramide Capsules, Elizabeth Arden, 415 kr., køb HER.
Foto: PR
C-vitamin
En potent antioxidant (der beskytter huden mod eksterne partikler, f.eks. forurening) og som hjælper med at øge kollagenproduktionen. Derudover lysner, udligner og udglatter C-vitamin ens hudtone og gør den mere ensartet. Påfør det morgen og aften efter rens.
Truth Banana Bright Vitamin C Serum 30 ML, Ole Henriksen, 600 kr., køb HER.
Foto: PR
Hyaluronsyre
Et molekyle, der holder din hud ung og smuk på grund af den effektive hydrering af huden. Den tilfører masser af næring, fugt og glans til din hud. Den findes i mange hudplejeprodukter, men skal du have et effektivt resultat af molekylet, så er en dedikeret serum altid en god idé.
Facial Serum, Miild, 490 kr., køb HER.
Foto: PR
Niacinamid
De fleste, der går op i deres hud, vil elske den her ingrediens. Den hjælper nemlig til at gøre porer mindre, mens den hydrerer og beskytter huden mod misfarvning. Derudover bidrager den generelt til en velplejet og sund hud.
Niacinamide 10% + Zinc 1% 30 ml., The Ordinary, 59 kr., køb HER.
Foto: PR
Retinol (vitamin A) Det overordnede navn for A-vitaminer i hudpleje- og lægeverdenen er retinoder. Fordelen ved retinoler er, at dens molekyler er så tilpas små, at de har mulighed for at trænge igennem flere lag i hudens struktur. Ingrediensen blødgør og reducerer fine linjer samt porer. Derudover reducerer den akne og forbedrer strukturen i din hud. Den fremmer din kollagenproduktion, og er 100% din go-to-ingrediens, hvis du ønsker og har brug for at se en stor forskel i din hud. Start stille og roligt ud, da huden har brug for tid til at tolere retinolen.
‘Luna Sleeping Night Oil’, Sunday Riley,35 ml, 820 kr. Køb HER.
Foto: PR
Salicylsyre
Kæmper du med acne? Så skal du gå efter de produkter, der indeholder salicylsyre. En beta-hydrox-syre, der trænger ind i porerne og eksfolierer huden, mens den også opløser tilstoppede porer og døde hudceller. Derudover reducerer den hudorme samt de mere betændte knopper.
Anti-Blemish Solutions Blemish + Line Correcting Serum, Clinique, 328 kr. Køb HER.
Foto: PR
Squalan
Et blødgørende middel og antioxidant, der hjælper med at holde huden fugtig. Squalan er en ingrediens, der regelmæssigt bruges i hudplejepræparater, på grund af den positive effekt.
Enriched Moisturizing Daycreme Dry Skin, Beauté Pacifique, 229,95 kr., køb HER.
Foto: PR
Witch hazel
Et planteekstrakt, der både er antiinflammatorisk og antiviralt. Det har længe været brugt i tonere til at reducere porer og fjerne rødme, men brug det med omtanke, da det også godt kan udtørre huden.
In Two Minds Facial Toner, Aesop, 240 kr., køb HER.
Darren Star, der står bag de fleste af dine tv-favoritter som Sex and the City, Younger og Beverly Hills 90210, er dette efterår klar til at forsyne dig med endnu mere drama, mode og kærlighedsintriger i den nye serie ’Emily in Paris’.
I den helt nye rom-com-serie kan du forvente et lige så modekyndigt-univers som i Sex and the City. Det er nemlig den samme kostume-designer, Patricia Field, der står for beklædningen i den nye serie – og det er blot én af grundende til, at ’Emily in Paris’ med garanti kommer til at indtage vores seriehjerter dette efterår.
Serien følger den altid velklædte Emily Cooper, spillet af Lilly Collins, der lige er flyttet fra Amerika til Paris for at arbejde i et fransk marketingsfirma. Emily er en ung, amerikansk kvinde i sine 20’ere, der gør tingene ”the American way”, hvilket for franskmændene ikke altid er ”the right way”.
Paris, kærligheden og modens hovedstad sætter rammerne for serien – og findes der en flottere by end Paris? Endnu en god grund til at serien bliver dit nye binge-watch dette efterår.
Da serien foregår i Paris, medvirker der naturligvis også en del franskmænd. Listen over franske skuespillere, der medvirker i serien, lyder på Philippine Leroy Beaulieu, Lucas Bravo, Samuel Arnold, Camille Razat og Bruno Gouery.
Serien har premiere d. 2. oktober på Netflix, hvor alle 10 afsnit af serien bliver udgivet – så du skal ikke vente så længe endnu.
Er du også helt vild med den parisiske livsstil, og kunne du heller ikke få nok af moden i Sex and the City, så skal du glæde dig til at se, hvilken kreatvitet som designeren Patricia Field har medbragt i Darren Stars helt nye romantiske komedieserie.
Smugkig og se traileren til serien, der udkommer på Netflix d. 2. oktober her.
Det siger sig selv, at der ikke kun er én måde at lave en stor og smuk familie på. Nogle familier får deres børn naturligt, andre får via fertilitetsbehandling og nogle vælger at adoptere.
Og dette gælder ligeledes for de kendte i Hollywood.
For selvom kendisserne ofte forbindes med en række fordomme om, at de har det for let, og de kan få alt, hvad de ønsker, så kan virkeligheden være en anden. For faktisk er der flere Hollywood-stjerner, der har haft svært ved at få børn, og mange har gennemgået lange adoptionsrejser.
Kendte som Madonna, Sandra Bullock og Walt Disney er bare få ud af mange, som har fået fantastiske adoptivbørn.
ELLE har samlet 10 kendte, som har adopteret, og dem kan du se i nedenstående galleri.
Foto: Mega
Angelina Jolie og Brad Pitt
Måske kender du allerede til de to stjerners historie, parret har nemlig 6 børn, og tre af dem er adopteret. I 2002 adopterede Angelina Jolie sit første barn, Maddox, fra Cambodia sammen med sin eks-mand, Billy Bob Thornton. Tre år efter adopterede Jolie sit andet barn, Zahara, fra Etiopien – og igen i 2007 adopterede hun Pax fra Vietnam.
Foto: Mega
Diane Keaton
Den amerikanske skuespiller og filminstruktør, Diane Keaton, er mor til to adoptivbørn. Keaton adopterede for første gang sin datter, Dexter, i 1996 – og igen i 2001 adopterede hun sin søn Duke.
Foto: Mega
Madonna
Hollywood-stjernen Madonna, som er mor til fire, har to biologiske børn og to adoptivbørn. Madonna adopterede for første gang i 2006, hvor hun fik sønnen David - og allerede to år efter adopterede Madonna sin datter Mercy James - begge fra Malawi.
Foto: Mega
Katherine Heigl og Josh Kelley
Kendisparret Katherine Heigl og Josh Kelly besluttede sig i 2009 for at adoptere. Parret adopterede derfor deres ene datter, Nancy Leigh, som kommer fra det samme sted i Sydkorea, som Katherines søster Meg. Tre år efter gennemgik parret endnu en adoptionsrejse og fik datteren Adalaide Marie Hope, fra USA.
Foto: Mega
Kristin Davis
Skuespillerinden, Kristin Davis, som vi blandt andet kender fra Sex and the City har adopteret sine to børn, Gemma Rose i 2011 og Wilson i 2018. Psst! Måske husker du, at Kristin, aka Charlotte, også adopterer i Sex and the City?
Foto: Mega
Hugh Jackman og Deborra-Lee Furness
Skuespillerparret Hugh Jackmann og Deborra-Lee Furness besluttede sig for at adoptere, efter at de havde været igennem to ufrivillige aborter. Parret har i dag to skønne adoptivbørn - Oscar Maximillian på 20 år og Ava Eliot på 15 år.
Foto: Mega
Sandra Bullock
Den prisvindende skuespillerinde, Sandra Bullock, som man kender fra utallige film og serier, har som så mange andre været igennem en adoptionsrejse. Bullock og hendes tidligere mand, Jesse James, adopterede nemlig sønnen Louis tilbage i 2010. I 2015 adopterede Bullock desuden datteren Laila, som boede i en plejefamilie, inden hun flyttede hjem til Bullock-familien.
Foto: Mega
Lionel Richie
Sanggeniet Lionel Richie er endnu en kendis, som har adopteret. Lionel Richie har nemlig adoptivdatteren Nicole Richie, som du måske bedre kender som skuespiller, forfatter og tv-personlighed.
Foto: Mega
Nicole Kidman og Tom Cruise
Det tidligere Hollywood-par, Nicole Kidman og Tom Cruise, har sammen to adoptivbørn - nemlig Connor og Isabella Cruise.
Foto: Mega
Ty Burrell
’Modern Family’-stjernen, Ty Burrell, har sammen med sin kone, Holly Burrell, valgt at adoptere to døtre. Parrets første adoptionsrejse var i 2010, hvor parret fik Frances - og igen i 2012 hvor de fik Greta.
I Legos legende univers kan du følge byggeanvisningerne nøje, eller du kan slå dig løs og bygge noget ud fra din fantasi. Det er den ultimative platform for udvikling, kreativitet og eksperimentering – tre egenskaber, som bestemt også gør sig gældende indenfor modeuniverset.
Nu bliver de to universer forenet – når to ikoniske mærker slår sig sammen i et helt nyt samarbejde, som både Lego- og modeelskere kan se frem til.
Der er selvfølgelig ikke tale om et hvilket som helst brand… For hvilket brand skulle passe bedre til det legende Lego-univers end modeverdenens helt egen denim-dronning Levi’s?
De ikoniske mærker ønsker sammen at skabe noget nyt og specielt, som med sin genkendelighed kan hylde selvudfoldelse, kreativitet og nostalgi for alle – på én og samme tid.
Samarbejdet består i en kollektion, hvor Levi’s velkendte denim-jeans og -jakker samt sweatshirts og accessories bogstaveligt talt bliver forvandlet til tomme lærreder for Legos farverige brikker.
For at samarbejdet har kunne lykkedes, har Lego produceret den første fleksible Lego-byggeplade, som er en bøjelig silikoneplade, der er syet direkte på tøjet.
Ja, selv Levi’s ikoniske lædermærke på bagsiden af bukserne – hvor man altid leder forgæves efter størrelsen, når man er på Levi’s-vintagejagt – er blevet lavet om til en rød Lego-byggeplade. På den måde kan man skabe sine egne, costumized jeans, jakker og accessories med nogle små mosaiklignende Lego-fliser, som man kan klikke på byggepladerne, i det design man ønsker. Det betyder selvfølgelig også, at du kan ændre designet på dine jeans fra dag til dag alt efter dit outfit, eller hvilket humør du er i.
Kollektionen tager udgangspunkt i Legos velkendte farver rød, gul, grøn og blå, som også kan ses på både jeans og jakker i forskelligfarvede knapper.
Hvis du har en forkærlighed for Lego eller mangler et par nye yndlings Levi’s-jeans, kan du finde kollektionen online og i enkelte fysiske butikker fra d. 1. oktober 2020.
Du kan indtil da se alle de cool Levi’s x Lego-items i galleriet herunder.
I denne uge har vi fået meget fornemt besøg af modellen, Christine Sofie Johansen. Siden hun besluttede sig for at gøre op med modebranchens ‘standard’-mål og blive plussize-model, er hendes karriere eksploderet, og bl.a. Calvin Klein, Mango og italienske Vogue er repræsenteret på hendes cv. Hun har rejst verden rundt på utallige skydninger og har desuden medvirket i tv-serien Perfekte Steder på TV2 Zulu. Vigtigst af alt er hun mor til datteren, Bobbie, og gift med designeren, Rasmus Robert.
Find ud af hvornår hun sidst græd, hvad hun er allermest stolt af og om hendes bedste køb.
Foto: Instagram
Udover mit navn kalder folk mig: Chris.
Alder: 29.
Livret: Frisk fisk, skaldyr og pastaretter.
Da jeg var lille, ville jeg være: Arkæolog.
Mit bedste køb nogensinde: Vores sommerhus i Tisvilde.
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Optimistisk, målrettet og et levemenneske.
Min absolut yndlingsby er: Nice og Paris til weekend-getaways. New York og Tisvilde som hjembyer.
Det har jeg altid i tasken: Læbepomade, solbriller, håndsprit, airpods og legetøj til Bobbie.
Sidste gang jeg græd, var: Helt sikkert til en film.
Mit næste køb er: En el-bil.
Jeg vil gerne blive bedre til at: Mestre tålmodighed.
All time favorite movie: Alle film af Luca Guadagnino.
Jeg er komplet afhængig af: Iskold danskvand med frisk citron.
Det gør mig vred, når: Folk smider affald i naturen.
Jeg er gladest, når: Jeg har min familie og venner omkring mig, og vi nyder en god hjemmelavet middag.
Den her sang får mig altid på dansegulvet: Into the Groove med Madonna.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Jeg svinger meget i min stil alt efter mit humør, men lige nu er det mine fake-slangeskindsstøvler fra Martin Margiela.
Mit højeste ønske er: En hemmelighed.
Guilty pleasure: Mørk chokolade med salt og karamel… Eller peanut butter-cups.
Det er et af livets helt store begivenheder når det afsløres, at der er en lille ny på vej i familien.
Og dette gælder ligeledes hos de kendte, på trods af at man aldrig har mødt dem. For når man er vant til at følge Hollywood-stjernernes liv på sidelinjen, gennem de sociale medier, så kan man da ikke lade være med ikke at blive lidt begejstret over baby-nyheder.
For helt ærligt – hvad er mere nuttet end små, nyfødte babyer?
Takket være ikoner som Chrissy Teigen, Romee Strijd og mange flere, ser udsigterne til et kendis-babyboom lovende ud indenfor det næste års tid.
I løbet af 2020 er der nemlig en række kendispar, som har offentliggjort at de venter sig, og dette er kommet frem på mange fine og forskellige måder. Tilbage i august 2020 annoncerede Chrissy Teigen eksempelvis sin graviditet i forbindelse med John Legends nye musikvideo til ”Wild”, som slutter med Chrissy, der står med hænderne på maven – og her kan man se en lille babybule titte frem.
Vi er som altid spændte på, om der bliver annonceret flere kendis-graviditeter i 2020, for hvem glæder sig ikke til at se, om der kommer en ny stjerne til verden?
For at du kan holde dig opdateret på kendis-babyboom anno 2020, har vi samlet 8 kendte par, der allerede har annonceret deres graviditet, og dem kan du se i galleriet herunder.
Foto: Mega
Ciara og Russell Wilson Tilbage i januar 2020 delte den dygtige sangerinde, Ciara, et bikinibillede på sin Instagram, hvor man kunne ane en lille babybule, og dette var parrets annoncering af, at de skal være forældre.
Foto: Instagram @romeestrijd
Romee Strijd og Laurens van Leeuwen
Den gudesmukke, hollandske Victoria’s Secret-model Romee Strijd venter sit første barn sammen med sin mand, Laurens van Leeuwen. Parret delte nyheden på Romees Instagram d. 28. maj 2020, og siden da har parret afsløret at det bliver en pige - og det kan du læse mere om HER.
Foto: Mega
Chrissy Teigen og John Legend
Den 34-årige model, Chrissy Teigen, og hendes ægtefælle, John Legend, annoncerede d. 14. august 2020, at parret venter sig. Afsløringen af graviditeten kom frem i John Legends nyeste musikvideo til "Wild", da videoen slutter med Chrissy, der holder hænderne på maven, hvor man kan ane en lille babybule. Parret har i forevejen to børn, nemlig datteren Luna og sønnen Miles.
Foto: Mega
Kathryn og Josh Brolin
Den prisvindende skuespiller, Josh Brolin, og den smukke model, Kathryn Brolin, venter deres andet barn sammen. Parret annoncerede nyheden på Kathryns Instagram d. 7. juli, hvor hun postede et billede med teksten "The Brolin's are a growin' !!" - og skrev at det blev en december-baby.
Foto: Mega
Alec og Hilaria Baldwin Blot få måneder efter at parret, Alec og Hilaria Baldwin, havde oplevet en ufrivillig abort, postede Hilaria et billede på sin Instagram i april 2020 med den glædelige nyhed om, at parret netop venter deres femte barn sammen.
Foto: Mega
Nicki Minaj og Kenneth Petty
Den kvindelige rapper, Nicki Minaj, og hendes ægtemand, Kenneth Petty, venter deres første barn sammen. Nicki afslørede sin graviditet, da hun delte et billede på sin Instagram d. 20. juli 2020 med hashtagget #Preggers. Vi glæder os til at se, om deres barn også bliver et sanggeni!
Foto: Mega
Coco Rocha og James Conran
Modellen Coco Rocha annoncerede sin graviditet på Instagram d. 29. juli 2020, hvor hun skrev, at hun og hendes ægtemand James Conran venter deres trejde barn sammen. Parret har i forevejen to børn sammen, nemlig Ioni og Iver - og de kan vist godt glæde sig til at få en lillesøster.
Foto: Mega
Rooney Mara og Joaquin Phoenix
Skuespillerparret Rooney Mara og Joaquin Phoenix, som ellers er kendt for at holde deres privatliv forholdsvist skjult, afslørede til kilden Us Weekly tilbage i maj 2020, at de venter deres første barn sammen.
Du tænker helt sikkert ’kan en serie, der endte for mindre end 5 år siden allerede lave en reboot?’ og her svaret, obviously, ja? Og vi klager ikke, for var der noget, der fik hjernen til at udsende dopamin i rigelige mængder, så var det, da vi sad limet til skærmen, afsnit efter afsnit – nærmere bestemt 160, for at gennemskue A’s sande identitet, var hun død, var hun i live, hvem løj, hvem talte sandt?
Plottet var unægtelig godt skruet sammen, om end det trak liiiidt langt ud.
Har du brug for en opfrisker, så handler serien om Aria, Hanna, Spencer, Emily og Alison – Alison forsvinder, og pludseligt begynder de fire veninder at modtage beskeder fra ‘A’, som truer med at afsløre deres dybeste hemmeligheder. Jagten på ‘A’ går i gang, og det viser sig at være en lang og farlig rejse.
Og nu kan vi altså allerede se frem til en såkaldt reboot med de fem veninder, og vi har selvfølgelig fem milliarder spørgsmål – for hvem skal gøre kunsten efter? Hvornår udkommer den? Er det overhovedet det samme plot? Hvad kan vi i det hele taget forvente?
Og altså, vi ved ikke det hele, men vi ved lidt, og her alt det, du også skal vide, hvis du ligesom os ikke kan vente til et kommende PLL-comeback.
Okay, så hvad ved vi?
Eller hvad ved vi ikke, for vi endnu ikke så meget. Udgivelsesdatoen er stadig ukendt, men vi ved, at det er Riverdales showrunner, Roberto Aguirre-Sacasa, der skal føre succesen videre. Hvordan og hvornår er ukendt, men når det har noget at gøre med Riverdale, så er forventningerne selvfølgelig tårnhøje.
Kommer de gamle skuespillere til at medvirke igen?
Her er svaret nej – det er der vist ikke nogen udsigter til. Øv. PLL uden Aria Montgomery aka. Lucy Hale, er det overhovedet ægte PLL så? Historien bliver splinterny med nye roller, men måske vi bliver i Rosewood? Hvem ved…
Det er desuden endnu ukendt om PLLs oprindelige skaber, I. Marlene King, vil have noget med den nye serie at gøre, eller om Roberto sammen med sine kollegaer selv står for manuskriptet. Vi forudser en Riverdale-wannabe ala. Pretty Little Liars. Kan I også mærke spændingen stige?
Der er indtil videre ikke andet for end at værne sig med en god portion tålmodighed og måske et gensyn med den hæsblæsende serie eller måske muligheden for at indlede et nyt serie-bekendtskab? Men er du først gået i gang, så ryd kalenderen, det er umuligt at slukke igen – så er du advaret!
Psst! Har du hørt, at Gossip Girl også snart laver en reboot? Swipe igennen galleriet og bliv klogere på den episke drama-serie, idet vi har samlet 25 overraskende Gossip Girl-detaljer, du med garanti ikke vidste:
Foto: All Over Press
1. Blake Lively var 'meant to be' Serena
Co-producenterne bag showet, Josh Schwartz og Stephanie Savage, blev inspireret til at caste Blake Lively til rollen som Serena van der Woodsen, fordi de så, at fans Gossip Girl bøgerne, gerne ville have Blake Lively til at spille Serena. ”Vi kunne alligevel ikke se mange andre piger i rollen som Serena – hun er helt naturligt en pige, man kunne forestille sig på første række til de største fashion shows alligevel før eller siden” har Josh Schwartz udtalt i til Vanity Fair.
Foto: All Over Press
2. Blake Lively delte Serenas drømme om Columbia University
Blake Lively var tæt på at droppe serien til fordel for universitetet. Faktisk sagde skuespillerinden i første omgang 'nej tak' til rollen som Serena, men producerne stak Blake en hvid løgn for at få hende ombord. Producerne, Schwartz og Savage, fortalte Blake, at hun kunne gå på Columbia University én gang om ugen og kunne starte som fuldtidsstuderende efter første sæson, hvor alt ville være mere roligt. Vi ved vidst godt hvordan dén historie endte...
Foto: All Over Press
3. Kunne Blair have været Serena?Leighton Meester gik i første omgang til audition til rollen som Serena, men sagde efter de de første castings producerne, at hun selv mente, hun passede bedre i rollen som Blair Waldorf.
Foto: All Over Press
4. Serena som brunette
Selvom Leighton Meester endte med at indse, at hun var Blair, brændte hun oprindeligt så meget for at spille Serena, at hun farvede sit hår for det. ”Hun kom til audition og var virkelig sjov og virkelig intelligent, men der var et problem: hun var blondine,” sagde produceren. Leighton valgte at farve sit hår øjeblikkeligt – hvad gør man ikke for drømmerollen?
Foto: All Over Press
5. Chase kunne ikke se Leighton som Blair
Den første gang, Chace Crawford (aka. Nate Archibald) mødte Leighton, kunne han ikke se hende i rollen som Blair. ”Det eneste jeg tænkte, var at jeg bare slet ikke kunne se hende i rollen som Blair,” har Chace sagt. Men det ændrede sig, da han så hende i klassisk Blair-kostume med hårbøjle etc.: ”Jeg kan huske, at jeg tænkte, 'den pige er jo den rette karakter. Hun er den perfekte pige til rollen.”
Foto: All Over Press
6. Farvel til at gemme sig i mængden
Blake Lively (Serena, red.) vidste allerede fra start, at Gossip Girl ville betyde, at hun ville blive en offentlig figur. ”Jeg er faktisk en ret genert pige, og at miste min anonymitet var en ret skræmmende tanke. (...) Man vidste, bare fra at læse manuskriptet, at serien ville blive et kulturelt fænomen. Tanken var skræmmende, men samtidig også utrolig spændende,” har Blake Lively udtalt til Vanity Fair.
Foto: All Over Press
7. Roomies IRLChace og Ed Westwick (Chuck Bass) var faktisk roommates i virkeligheden, og de delte en toværelses lejlighed i New York, imens serien blev filmet.
Foto: All Over Press
8. Ed Westwick ER Chuck Bass
Ed Westwick gik i første omgang til audition som Nate. Det havde ikke været det samme!
Foto: All Over Press
9. Trump-ificering
Ivanka Trump og hendes mand Jared Kushner kan faktisk spottes i afsnittet ”Easy J" fra sæson 4.
Foto: All Over Press
10. 2 x charmetrolde
Selv før første afsnit havde præmeiere, var Ed og Chace omringet af piger, når de gik ud. ”Der kom piger hen til os, og var helt oppe at køre og sagde 'åh, vi elsker bøgerne så meget!' Vi kiggede bare på hinanden og vidste: 'det her bliver stort!'” har Chace fortalt.
Foto: All Over Press
11. Paparazzi-mania
Fans og paparazzi begyndte at følge efter skuespillerne tidligt i processen, og det var meget overvældende. ”Den første dag [på settet, red.] åbnede jeg døren til mit omklædningsrum og så omkring 40 paparazzier – det var der, jeg indså at jeg hellere måtte skaffe mig en bodyguard. Leighton havde desuden en teori om, at alle de kvindelige fans blev ved med at komme på grund af fyrene i serien” sagde Michelle Trachtenberg (aka. Georgina Sparks).
Foto: All Over Press
12. Designerne stod i kø for at klæde Blair og Serena på
Serien fik en betydelig effekt på moden – men designere blev først rigtig interesserede efter 2. sæson. Kostumedesigner Eric Daman har, i interviewet med Vanity Fair, sagt: ”Da vi skulle producere Sæson 2, var der mange designere, der kontaktede os, og var interesserede i at klæde enten Blake eller Leighton på i deres roller”.
Foto: All Over Press
13. Fyrene så kun serien for at sladre med pigerneDer var mange mænd, som fortalte Zuzanne Szadkowski (som spiller Blair’s stuepige Dorota), at de kun så serien, for at have noget at tale om med de piger, de nu engang var interesserede i, og på den måde forbedre deres chancer.
Foto: All Over Press
14. Iskold luft... eller?
Selvom pressen konstant forsøgte at tegne et negativt billede af Blake og Leightons forhold på settet, så var der ikke rigtigt negative vibes imellem de to skuespillerinder på arbejdet.
Foto: All Over Press
15. Ikke BFFs IRL
De to skuespillerinder var dog heller ikke bedste veninder. Manuskriptforfatter Joshua Safran mindes, at Leightión og Blake altid var professionelle overfor hinanden, når de var på arbejde. Dog var de ikke så tætte, som Serena og Blair i serien IRL.
Foto: All Over Press
16. Den generte gossip girl
Leighton Meester var en anelse tilbagetrukket på arbejde. Joshua Safran udtaler: ”Hun var meget genert og stille, og efter hun var færdig med at filme scenerne, så gik hun fra settet med det samme – hun plejede altid at sidde alene i et hjørne et sted med en bog og læse iført sine smukke Blair-outfits – et virkelig specielt syn!”
Foto: All Over Press
17. Blake Lively var livligBlake Lively var mere udadvendt. ”Blake er en person, som lever meget i øjeblikket. Hun ved hvad der sker. Hun ved, at denne film har præmiere og at dette band spiller samme aften. Du kan snakke med Blake og hun ville være sådan ’jeg skal ud at spise på denne restaurant i aften – har du været der’? Det føltes som om, der konstant skete noget.” Det udtaler produceren Joshua i jubilæumsinterviewet med Vanity Fair.
Foto: All Over Press
18. Ægte kærlighed mellem castetBlake Lively var nervøs for at det kom ud, at hun datede Penn Badgley (Dan Humphrey) i virkeligheden – indtil hun fandt ud af, at hendes chefer faktisk gerne så, at karaktererne fandt sammen udenfor settet, da det blot ville forstærke autenticiteten af det, der foregik på skærmen. Blake har sagt følgende: ”Både Penn og jeg var bange for hvad producerne ville sige til, hvis vi datede i virkeligheden, men så fandt vi ud af, at det var præcis det, de gerne ville have. De ville have at vi alle datede hinanden, at vi gik i det samme tøj udenfor arbejde, at vi gjorde alle de ting, vi gør i serien – for det ville blot forstærke fortællingen.”
Foto: All Over Press
19. Hemmeligt break-up
Blake og Penn var så gode til at holde privatliv adskilt fra deres professionelle liv, at ingen på Gossip Girl-settet fattede mistanke, da de slog op. "De er begge så professionelle, at det lykkedes dem at holde deres breakup skjult for alle, da de ikke ville have at deres personlige drama havde nogen indflydelse på deres arbejde. ”Meget imponerende, når man tænker på at alle vidste alt om hinanden på settet!” har Joshua Safran sagt.
Foto: All Over Press
20. Dan - Not a fan!
Penn Badgley var ikke den største fan af Gossip Girl fra begyndelsen. Joshua Safran har udtalt, at ”Penn var måske ikke den største tilhænger af Gossip Girl, men, ja, han var jo Dan! Selvom han ikke kunne lide universet, så var Dan tæt på, hvem Penn er som person.”
Foto: All Over Press
21. Blake Lively var den første til at lave 'Insta-stories' - eller næsten...
Da Blake datede Leonardo DiCaprio tilbage i 2011, plejede hun at have en dukke, som hun tog billeder af i forskellige opsætninger og sende til Leo. ”Blake havde en dukke, hun havde med på settet i LA, og sendte billeder af [til Leo, red.]– og på den måde, var Blake utrolig forud sin tid og forud for Instagram, kan man sige. Hun dokumenterede sin hverdag i billeder, på en måde som folk på det tidspunkt ikke gjorde endnu,” sagde Joshua Safran.
Foto: All Over Press
22. Gossip Girl blev hacket
Unge hackere fik fat på manuskripterne og uploadede dem alle på nettet. En producer har fortalt, at de blev nødt til at få en privatdetektiv på sagen, da alle detaljer om episoderne, som ikke var kommet på skærmen endnu, blev lækket. ”Vi forstod virkelig ikke, hvordan det kunne ske. Vi fandt så ud af, at det var en teenager, der havde hacket sig ind på en af manuskriptforfatternes e-mail konti, og solgte manuskripterne på eBay – så stor var hypen! Men teenageren var mindreårig, så vi kunne ikke gøre noget. Det var virkelig et mareridt. Vi blev nødt til at tage underlige midler i brug, printe på rødt papir, sådan noget... det var nærmest som om der var en ’Gossip Girl’ i vores kreds!”
Foto: All Over Press
23. Gossip Girl var altid en dreng
Det har aldrig været meningen, at showets virkelige ’Gossip Girl’ skulle være en pige. Dog blev det både overvejet at Nate og Eric van der Woodsen, Serenas bror, kunne være et godt match som den hemmelige blogger. Psst...! Det viste sig i sidste ende at være selveste Lonely Boy (aka. Dan Humprey) der udleverede de andre indefra.
Foto: All Over Press
24. Chuck løber ikke med sladder
Ed Westwick lytter tilsyneladende ikke til Gossip, og er ved vidst stadig ikke helt hvem den rigtige ’Gossip Girl’ er. ”Jeg ved stadig ikke helt hvem den rigtige GG er, LOL", har han skrevet i en e-mail til Vanity Fair.
Foto: All Over Press
25. Mulighed for reunion
Seriens hovedpersoner, Blake Lively og Leighton Meester, er begge åbne for ideen om en genforening. Leighton har sagt, at hun aldrig vil sige aldrig, mens Blake har udtalt følgende, der mere lyder som en mulighed for en reunion i vores ører: ”Selvfølgelig er jeg interesseret i en genforening. Jeg er åben overfor alt positivt. Jeg kan ikke tale på alle andres vegne, men jeg kunne forestille mig at vi alle i det mindste ville overveje muligheden.” Det eneste vi kan håbe på, er at yndlingsslænget vender tilbage på vores skærm snarest, tak!
Efteråret kalder på en mere praktisk garderobe og deraf også en mere praktisk taske. Den praktiske taske er derfor det helt ideelle køb. Men bare fordi den er praktisk, kan den altså også sagtens være smart. Det er tote-tasken et tydeligt bevis på.
Tote-tasken er det helt perfekte bud på en alt-i-en taske. Den er smart, praktisk og findes i et hav af forskellige variationer.
De fleste brands er efterhånden hoppet med på tote-bølgen. Du kan derfor nemt finde lige netop dén tote-taske, der passer bedst til dig og din stil.
Vælg mellem den tidløse sorte, der passer til ethvert outfit, eller gå efter en mere spraglet tote-taske med print eller pels, der er et perfekt supplement til den lidt mindre farverige efterårsgarderobe.
ELLEs moderedaktion har fundet 10 forskellige tote-tasker. Tag et kig i galleriet og find din favorit.
Den 34-årige model og kogebogsforfatter, Chrissy Teigen, der danner par med musikstjernen, John Legend, er efterhånden mest kendt for at være ‘The Queen of the Internet‘ med sine hudløse ærlige delinger af alt fra morlivet til den glamourøse røde løber.
Chrissy, der er mor til Luna på 4 år og Miles på 2 år, har af flere omgange været ærlig omkring livet som mor på både godt og ondt. Tilbage i 2019 kom det nemlig frem, at Chrissy havde haft en fødselsdepression, som kom efter hun fødte sin ældste datter, Luna. Beretningen kom i kølvandet af, at mange af hendes følgere følte sig berettiget til at kommentere på hendes efterfødselskrop efter fødslen af parrets andet barn, nemlig Miles.
Chrissy mistede sin appetit, da hun fødte Luna, på grund af sin fødelsdepression, og hun var selvfølgelig lykkelig for, at den oplevelse ikke gentog sig med Miles, hvorfor hun ikke havde travlt med at tabe de eksta kilo, hun havde taget på under sin graviditet, for som hun udtalte: ”Det tyndeste, jeg nogensinde har været, var lige efter Luna. Fødselsdepression. JEG TAGER HELLERE DE HER EKSTRA KILO OG DENNE HER FØLELSE”.
Chrissy er altså ikke bleg for at dele ud at sit privatliv, hvilket hun endnu engang beviste, da hun for nyligt vakte opsigt med en udtalelse omkring botox under gravditet.
Chrissy får nemlig udført botox-indgreb, men ikke af kosmetiske årsager. Det er derimod fordi, hun døjer med helt forfærdelige hovedpiner i forbindelse med sine graviditeter. Hun skrev faktisk allerede tilbage i 2017: ”Jeg elsker at være gravid. Mere end ikke at være gravid, men hovedpinerne, åh gud de hovedpiner. En eller anden, hjælp! Og lad være med at sige vand. Eller Tylenol. Eller jern. Eller magnesium. Jeg har brug for heksekræfter”.
Det tyder altså på, at modellen har forsøgt sig med alt, der kunne have en positiv indvirkning, men uden held. Lige indtil en læge foreslog hende botox, som ifølge en række studier kan have en positiv effekt på hovedpine – og det lader til, at Chrissy med ordene ‘life changing’ kan bekræfte.
I get really really bad pregnancy headaches. was thrilled to be cleared to do neck muscle botox along with a crazy combo of beta blocker shots and radio wave frequency something something doctor terms. anyhow man it’s just so bad but I see the light finally
Det er vist mere reglen end undtagelsen, at man skal gå igennem en diskutabel hårperiode i sit liv.
Men vi har en god nyhed – sådan er det også for de kendte! Thank god.
For de fleste af os har jo grinet os igennem børnealbums og sendt fordømmende blikke afsted til vores forældre over, at de kunne klippe os så rædselsfuldt, og det ser ud til, at Kendall deler samme oplevelse.
Lørdag d. 5. september delte hun nemlig et throwback af sig selv med en temmelig tvivlsom frisure og ordene “hvorfor ser mit pandehår sådan her ud mor?“.
Vi synes mest af alt, at hun ser virkelig cute ud og glæder os over, at vi rent faktisk har mere til fælles med den 24-årige supermodel, end hvad vi først lige gik og troede.
Foto: @kendalljenner
Om det var den ellers stilsikre og gennemtænkte momager, der havde været på spil her, eller om det i virkeligheden var Kendall selv, der havde været i gang med saksen, ved vi ikke, men modellen er tydeligvis også selv meget interesseret i at finde ud, hvordan i alverden en så skæv frisure kunne lande oven på hendes lille og yndige hoved.
Uanset hvad, så kan vi ikke komme udenom, at mini-Kendall og -Kylie var ultrakære i deres matchende ’Dorothy from the Wizard’-outfits og (stort set) matchende frisurer på skødet af deres unge forældre.
Vil du se mere til Kendall – og hendes forvandling gennem årene – så swipe igennem galleriet og se, hvordan den unge Kendall har vokset sig til den supermodel hun er i dag.
Den amerikanske reality-serie Keeping Up with the Kardashians, der de seneste 13 år har rullet over skærmen, har efterhånden gjort Kardashian-familien til en af verdens mest kendte familier.
Programmet har givet hele verdenen et eksklusivt indblik i familiens private affærer og ikke mindst gjort det muligt at følge de 6 kvinders markante stiludvikling – som meget sandsynligt har været en vigtig og bevidst brik i skabelsen af deres eksklusive identitet.
Det er ikke ofte, at man ser Kardashian/Jenner-søstrene i det samme outfit to gange – det sker nærmest aldrig. Og vi ved allerede, med vores indblik i deres private hjem, at alle 6 af de verdenskendte kvinder har nogle utroligt store (to die for!) walk-in-klædeskabe, fyldt med designerkjoler, -tasker og -sko.
Men selv med deres ekstraordinære store klædeskabe kan en evig rotation af nye looks kun skabe et opbevaringsproblem.
Men heldigvis findes der en løsning på et tøjskab proppet med tøj, som man ikke længere bruger. Det er selvfølgelig at sælge ud!
Præcis ligesom vi tager på loppemarkeder og sælger ud på Trendsales, Vestiaire Collective osv. har Kardashian-familien lavet deres helt egen secondhand-hjemmeside for at sælge ud af deres tøj.
Er du på udkig efter en ny icebreaker til dine Tinder-matches? Eller er du bare ved at være lidt træt af ”hej, hvordan går det”- beskeder?
Så er der gode nyheder!
Lørdag d. 12. september 2020 kl. 10.00 lancerer Tinder nemlig for første gang deres interaktive event, Swipe Night, i Danmark, og her har du muligheden for at starte en samtale med andre Tinder-brugere – med helt nye samtalemner.
Så hvis du prøver at finde lykken på Tinder, eller godt kunne tænke dig at møde nogle nye mennesker, så er Swipe Night helt sikkert noget for dig.
Swipe Night er en underholdningsfunktion, hvor du bliver hevet med ind i en historie og bliver stillet overfor en række valg, som ved at swipe til højre eller venstre fører historien videre og afgør hvad der sker. Dine valg bestemmer ikke kun, hvordan historien ender, for valgene har også betydning for, hvem du i sidste ende bliver matchet med, når det spændende event er forbi.
I første omgang af Swipe Night følger du en gruppe venner i de sidste timer, før en asteroide vil ramme jorden. Du er hovedpersonen, og som historien skrider frem og asteroiden fortsætter sin kurs mod jorden, vil du blive stillet overfor flere moralske dilemmaer og valg, som vil have indflydelse på, hvad der vil ske – og hvem du ender med at matche med. Men du skal tænke hurtigt, for du har kun 7 sekunder til at træffe sine beslutninger.
Efter hver omgang, vil beslutningerne blive tilføjet til de deltagenes Tinder-profiler og dette giver altså mulighed for at kunne række ud til nye, interessante matches – med helt nye icebreakers.
Swipe Night består af tre sammenhængende episoder, så du kan roligt teame up med nogle af dine matches og smalltalke om, hvad der mon kommer til at ske i næste afsnit.
Du kan være med til Swipe Night hver weekend i september – og du kan se tidspunkterne herunder.
Lørdag d. 12. september fra kl. 10.00 – til søndag d. 13. kl 23.59 Lørdag d. 19. september fra kl. 10.00 – til søndag d. 20. kl 23.59 Lørdag d. 26. september fra kl. 10.00 – til søndag d. 27. kl 23.59
Psst! Hvis nu at din icebreaker bliver så god, at du ender med at skulle på date, så har ELLE samlet 7 tips til, hvad du ikke skal gøre på første date – og dem kan du se i nedenstående galleri.
Foto: Mr. and Mrs. Smith
1. Undgå at invitere din date hjem til dig på første date
48 % af medlemmerne fra PartnerMedNiveau udtaler, at de mener, at det er et 'no-go', hvis du inviterer din date hjem til dig selv på jeres første date. Derudover mener over halvdelen af de adspurgte også, at man skal holde sig langt fra at invitere ham/hende til middag hos sine forældre.
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: Sex and The City
2. Lyv aldrig om noget, du ikke kan skjule på længere sigt
Vi har alle vores små løgne, men lad vær med at lyve om noget, som du alligevel ikke kan skjule. For kvinder gælder det fx, at de ikke er villige til at tilgive en løgn omkring rygevaner og alkoholvaner fra mænd, og hos mændene tilgiver de ikke en løgn vedrørende alder og vægt fra kvinder.Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: Fight Club
3. Tænk over hvad du tager på
Vær opmærksom på dit outfit. Selvom 93% af singlerne hellere vil på en afslappet date frem for en elegant date, skal du alligevel passe på med ikke at være alt for afslappet. Det viser sig nemlig, at 47% mener at dét at troppe op i joggingbukser er et absolut 'no-go'. Derudover skal du også tage solbrillerne af, når du træder indenfor, da 44% af de adspurgte singler tilkendegiver, at dette er upassende i deres øjne.
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: Vampire Diaries
4. Lad telefonen blive hjemme
Over halvdelen af dem, der deltog i undersøgelsen var enige om, at man ikke tjekker sin telefon på noget tidspunkt under en date. Overraskende nok mente de, at dét at tjekke sin telefon under daten er et større 'no-go' end dét at være på date med en, som har dårlig kropslugt og dårlig ånde. Så væk med den telefon!
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: The Holiday
5. Snak bare løs!
At holde samtalen i gang er et absolut must. At snakke for lidt, frem for at snakke for meget, kan være en af grundene til at en date nummer to aldrig finder sted. Hele 78% af mændene og 71% af kvinderne er af den overbevisning, at få lidt snak er et no-go. Så snak, snak og atter snak - så skal date nummer 2 nok være indenfor rækkevidde.
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: Gossip girl
6. Nævn ikke eventuelle andre dates
Når du er på date, skal du passe på hvilke emner, du bringer på banen. Alle var fx enige om, at dét at nævne andre dates, er et absolut no-go. Halvdelen af dem, der deltog i undersøgelsen, udtalte faktisk, at de ville afslutte en date tidligere, hvis den anden begyndte at nævne andre dates, som han/hun havde i kalenderen i fremtiden.
Kilde: PartnerMedNiveau
Foto: The last song
7. Vent ikke for længe med at svare din date
Hele 35% mener, at noget af det værste man kan gøre efter en date, er at vente for længe med at svare på en besked fra den anden. Så det der med at spille kostbar eller 'hard-to-get' er altså et no-go.
Kilde: PartnerMedNiveau