10 minutter med Eva Kruse: ”Krisetider lærer os at sætte pris på det, der giver mening – som fx bæredygtighed”

Hvad er den største learning, du tager med dig fra årets CFS+?

Det vigtigste budskab, jeg tager med mig derfra, er, at sustainability ikke er blevet mindre vigtigt på trods af corona. I en krisetid kan man jo godt blive nervøs for, om prioriteterne rykker rundt, og det er klart, at det primære fokus for virksomhedsledere jo altid vil være, om deres virksomhed eksisterer, om de sælger nogle varer – og i forbindelse med det kunne man jo godt have frygtet, at bæredygtighed ville ryge ned af rangstigen i forhold til prioriteter – men der virker det som om, at det nærmere er gået den modsatte vej.

 

 

Hvordan kan det være?

Det tror jeg bl.a. har at gøre med, at sådan et covid-19-kriseår har gjort noget ved os alle sammen. Det handler om at komme lidt mere tilbage til det nære. Og jeg tror alle – både på individ-, virksomheds- og samfundsplan – har haft diskussioner om, hvad det er, der har værdi. Og det tror jeg også, har en betydning for, hvordan vi agerer i verden. Og der begynder bæredygtighed jo at stige i graderne, for det handler om noget, der giver mening og noget, der har en positiv indflydelse på planeten – noget, der generer værdi for os som mennesker. Så på den måde tror jeg faktisk, at det at lave bæredygtige og værdifulde ting er vokset. Jeg synes også, der er startet en ret spændende snak om værdier i modebranchen, for den måde, branchen har struktureret sig selv på igennem mange år, har jo været ved hele tiden at jagte ’det nye’. Hele tiden noget nyt, hele tiden nye farver, længder, snit og så videre. Det er i DNA’et på branchen, men det har også gjort, at moden er blevet noget, vi bruger og smider væk.

Hvordan er den tendens skabt?

Det skyldes jo mange ting, mens dels at priserne er faldet voldsomt! Over de sidste 10 år er tøj blevet 30% billigere, og vi køber 60% mere, end vi gjorde tidligere. Og vi bruger det meget mindre. Hele den der brug-og-smid-væk-kultur har gjort, at moden er blevet så ‘wasteful’. Vi skal betragte tingene med en helt anden værdi. Prisen har selvfølgelig meget med det at gøre, men selve synet på tøj, det at bruge og købe tøj, skal også ændre sig: hvor meget tøj har man egentlig brug for? Det, tror jeg, mange af os har spurgt os selv om i de her krisetider, hvor tingene jo bliver sat i perspektiv.

CFS+ er overstået, og nu skal du arbejde med Magasin du Nord Fashion Prize, hvor du sidder i juryen, der skal vælge vinderen. Hvad lægger du mest vægt på i den forbindelse?

Det er jo det bæredygtige. Det er det altid for mig. Selvfølgelig er tøjet og designet det første, man kigger på, for hvis det ikke er pænt og ligner en sort sæk, er der jo ingen, der vil gå med det, og så ville brandet slet ikke blive nomineret. Du skal have lige så meget lyst til at gå med selve designet, som hvis det ikke var bæredygtigt, men dernæst er mit hovedfokus selvfølgelig at kigge på deres tiltag i forhold til bæredygtighed og en nytænkende forretningsmodel. Når det så er sagt, er der ingen af Magasin du Nord Fashion Prize-finalisterne, der producerer 5 kollektioner om året – de er jo alle sammen mindre og producerer måske to.

Se de nominerede ved årets Magasin du Nord Fashion Prize HER. Vinderen udråbes den 5. november 2020. 

Psst! Er du nysgerrig på CFS+? På Global Fashion Agendas YouTube-kanal finder du alt fra seminaret. Se første dag i nedenstående video og klik ind HER for meget mere CFS+.

Facebook lancerer nyt dating-univers, der gør op med swipe-kulturen

Er du en af dem, som har givet op på online-dating efter en tur på Tinder? Eller kunne du bare godt tænke dig at prøve noget nyt? Så er Facebooks nye datingkoncept måske noget for dig. Facebook lancerer torsdag den 22. oktober 2020 det nye online dating-univers, Facebook Dating, hvor du kan tage alt det interessante fra din Facebook-profil med over på din datingprofil – og forhåbentligt få en masse søde matches. 

Der er tale om en individuel datingprofil på Facebook, som du aktivt selv skal oprette, hvis du leder efter et perfekte match. 

Profilen tager udgangspunkt i din egen Facebook-profil, hvor du selv har mulighed for at vælge, hvilke billeder, posts, begivenheder, sider, grupper og andre ting fra din personlige profil, som du ønsker at vise på din datingprofil. Du skal selvfølgelig også sætte din præferencer i forhold til alder og køn. 

Foto: PR

Derefter foreslår Facebook Dating matches, som passer til dig, ud fra de begivenheder, du har deltaget i – de ting, som du har liket – de grupper, som du er medlem af – og meget mere.

Det kan for eksempel være, at du har deltaget i en begivenhed på Facebook, fordi du skal til en koncert med en veninde. Hvis en anden person har deltaget i en koncert med en lignende kunstner – eller hvis de skal til samme koncert – så har i mulighed for at matche på baggrund af jeres musiksmag – og selvfølgelig alle de andre informationer på jeres profiler. 

Læs også: Undersøgelse viser, at ét særligt element afgør, hvor mange matches du får på Tinder

Det nye datingsite handler ikke om at swipe eller at vente på, nogen liker dig. Det er åbne profiler, så hvis du bliver liket, kan du se, hvem der har liket dig – og omvendt. Men man behøver ikke like hinanden, man kan også nøjes med at like et opslag på personens profil, eller at personen ‘deltager’ i en bestemt begivenhed – på den måde kan opslaget måske blive en god icebreaker. 

Foto: PR

Sitet matcher dig ikke med dine egne Facebook-venner, og du skal selv til- eller fravælge, om du ønsker at matche med venners venner. Men hvis du har et godt øje til en, som du er venner med, så har siden en funktion der hedder Secret Crush.

Her kan du tilføje op til ni af dine venner (og instagramfølgere!), som du er interesseret i. Hvis de venner, du har sat på listen, selv er brugere af Facebook Dating, vil de få en besked om, at en anonym person har tilføjet dem til deres Secret Crush-liste.

Men det er kun, hvis både du og dit hemmelige crush har sat hinanden på jeres Secret Crush-liste, at jeres navne vil blive afsløret for hinanden – og så er I et match!

Læs også: Hvordan ville ‘Sex and the City’-karakterernes Tinder-profil se ud?

Al kontakt foregår i en messenger-funktion, som er separeret fra din almindelige Facebook chat. Der er intet, som du foretager dig på Facebook Dating, som vil blive vist på din almindelige Facebook-profil.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke muligt at sende billeder, videoer, lokationer og andre overførsler til hinanden. Der er dog en videochat-funktion, så hvis I har lyst til at tage den første date virtuelt, er der gode muligheder for at se hinanden an. 

Læs også: 9 idéer til hjemmedates i coronatiden

Hvis det lyder som noget for dig, så er Facebook Dating tilgængeligt for alle over 18 år i Danmark fra torsdag d. 22. oktober 2020. 

Se de 5 mest instagrammede steder i verden, som er ‘hjemsøgte’

De fleste er skeptiske, når de hører spøgelseshistorier. Men hvor mange tror du, ville turde at overnatte på nogle af verdens mest uhyggelige steder, hvor flere mener at have oplevet paranormal aktivitet, eller hvor mange mennesker er blevet henrettet? 

Selvom vores fornuft siger, at spøgelser ikke findes – så bliver vi alligevel fascinerede og lidt skræmt, når vi besøger historiske steder med en uhyggelig fortid.

Læs også: De 10 mest populære planter på Instagram, som du skal have i dit hjem

Se de 5 hjemsøgte og mest instagrammede steder i verden, som vi besøger for at få et adrenalin-kick og et uhyggeligt billede til Instagram. Heldigvis er instabilleder bedst i dagslys – ville du turde at overnatte et af disse hjemsøgte steder?

1. Salem, Massachusetts, USA

Det hjemsøgte sted, som er det mest instagrammede i verdenen, er den lille by Salem, som ligger lidt udenfor Boston i USA. Byen er kendt for de forfærdelige ‘witch trials’, som fandt sted tilbage i 1692. Her blev over 200 mennesker – specielt mange kvinder – beskyldt for at være hekse, som udførte mørk magi. 30 mennesker blev erklæret skyldige, hvoraf de 20 af dem blev hængt, mens fem døde i fængslet. På grund af byens uhyggelige historie, er der blevet filmet mange uhyggelige film i byen – blandt andet The Witch og Disneys Hocus Pocus. 

Læs også: De 16 bedste serier og film med vampyrer i hovedrollen

Tilsammen udgør byens forfærdelige fortid og dens popularitet i film altså også det mest populære sted at tage et uhyggeligt instabillede.

Foto: Shutterstock

2. Alcatraz Island, San Francisco, USA

Det andet mest instagrammede og hjemsøgte sted er den lille ø Alcatraz Island, som ligger lige uden for San Francisco by. Øen blev fra 1934 til 1963 brugt som et fængsel til nogle af de slemmeste mordere, da det skulle være umugligt at flygte på grund af de høje bølger og det kolde vand.

Alligevel lykkedes det tre forbrydere at flygte i 1962, man formoder, at de døde i det kolde vand, men der er ingen, der i virkeligheden ved det. Fængslet lukkede efter hændelsen – så nu kan man besøge det gamle fængsel og tage uhyggelige instabilleder i de forfaldne fængselsceller. 

Foto: Panthermedia

3. Tower of London, England

Tower of London er det tredje mest instagrammede, hjemsøgte spot i verden. Her blev dronningen af England i 1536 halshugget, fordi hun var beskyldt for incest, at være kongen utro og at planlægge hans død. Det var beskyldninger, der i virkeligheden kom af, at kongen var blevet forelsket i en anden og ville ende deres ægteskab. Derudover blev to unge prinser engang myrdet oppe i det ene af fire tårne. 

Foto: Shutterstock

4. Edinburgh Castle, Skotland

Endnu et slot sniger sig op på fjerde pladsen over de mest uhyggelige, instagrammede steder. Edinburgh Castle i Scotland har holdt mange pirater og kriminelle som fangere i slottes fangekælder – og nu siges det, at fangerne hjemsøger slottet. Den intense spænding, blandet med de meget smukke balsale og korridorer, udgør den perfekte lokation til et smukt, uhyggeligt instabillede.

Læs også: De 8 bedste true crime-podcasts, du skal lytte til lige nu 

Foto: Shutterstock

5. Eastern State Penitentiary, Philadelphia, USA

På en femte plads kommer USA’s første fængsel, Eastern State Penitentiary, hvor der i de 140 år, det var i brug, var mere end 50 selvmord og 12 mord. Her kan du komme på besøg både om dagen eller – hvis du er rigtig modig – om natten. Det bliver måske ikke de bedste instabilleder i mørke, men oplevelsen bliver derimod ekstra uhyggelig.

 

Foto: Panthermedia

10 items til et 70’er-inspireret workwear-look

Denne sæson hungrer vi efter 70’er-styles, der giver det helt rigtige workwear-look. Få sæsonens look ved at iklæde dig de cool, bredskaftede støvler fra Anine Bing og tilsæt et par slacks eller smalle jeans.

Tilføj en detaljeret overdel til looket, a la skjorten fra Ganni med den markante krave eller den lille strik fra & Other Stories, hvis cut-out-detalje giver et sexet touch. 

Prikken over i´et er en oversize frakke, i en lækker efterårsnuance, samt tasken fra Zara som du kan personliggøre med dine initialer. Tilsæt store, blændende accessories for at give looket et ekstra 70’er-touch. 

Læs også: 10 farvede tasker til det simple look

Gå efter chunky sneakers, hvis du ønsker et mere praktisk street-look og husk en lækker hue til de kølige dage!

Se med i galleriet hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, har fundet 10 favoritter til looket.  

Se Marys mest personlige smykker, der er gaver fra kronprinsen

Rubiner, brillanter og diamanter er som sød musik i de fleste kvinders ører, men det er faktisk også, hvad mange af kronprinsesse Marys mest personlige smykker består af.

Gennem Marys tid, som en del af det danske kongehus, har kronprinsessen modtaget utallige smykker af sin ægtemand, kronprins Frederik, der i den grad er romantisk – og ikke mindst gavmild.

De mange kærlighedssmykker, som det kaldes, når det er gaver fra kronprinsen, er nemlig ikke bare tilfældige smykker. Størstedelen gemmer på nogle helt særlige historier og er derfor meget unikke.

Læs også: 7 af kronprinsesse Marys smukkeste gallakjoler

Måske kan du huske en af Marys allerførste kærlighedsgaver fra kronprinsen, nemlig hendes smukke forlovelsesring? Eller måske ringer der en klokke, når man siger Dronning Ingrids rubinsæt? 

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at den stilfulde kronprinsesse ejer nogle af de flotteste smykker, og derfor har ELLE samlet et udvalg af de personlige smykker, som hun har fået af kronprins Frederik. Se med i galleriet herunder.

Populær smykkebutik og piercing-studio slår dørene op i Aarhus

Aarhus-piger og -drenge! Jeres bønner er blevet hørt.

Det populære danske smykkebrand Maria Black, der allerede har butikker i København, London, Oslo og München, slår nemlig inden længe dørene op i smilets by!

 

 

Maria Black har før stukket snuden frem i Aarhus i form af pop-ups og in-store butikker – og i sommer lagde Maria Blacks mobile piercing-bus også vejen forbi smilets by.

Men mere vil bekendt have mere, og nu kan de aarhusianske øreflipper godt begynde at glæde sig til lir i form af guld, sølv i diamanter.

Foto: PR

Midt på Store Torv åbner Maria Black nemlig snart sin Aarhus-butik (der både vil rumme smykkebutik og piercing-studio) – og på samme tid slår brandet i øvrigt dørene op til endnu en butik i Bergen, Norge, samt en midlertidig pop-up-butik midt på Kongens Nytorv i København, der vil holde åbent resten af året.

Sæt kryds i kalenderen den 12. november 2020, hvor butikken på Store Torv 10 åbner. Mens du venter, kan du følge med på Instagram HER.

Kim Kardashian fylder 40 år – se tidslinjen over hendes vilde liv

Kim Kardashian har fødselsdag, og hun fylder – utroligt nok – 40 år. Kardashian-familien er kendt for at gå all in på både gaver og fester, så mon ikke de 40 skal fejres på en nærmest utænkelig ekstraordinær måde?

Kim K begyndte allerede i weekenden op til fødselsdagen at poste billeder og videoer på Instagram af de mange gaver, som hun, i anledningen af hendes fødselsdag, fik sendt fra nær og fjern. Hun har blandt andet fået en kjole, som er afslørende på en helt ny og meget Kim-ish måde og et helt unikt ‘Kimopoly’-spil, som er et monopoly-spil i nude-toner, der selvfølgelig handler om Kim Kardashians eget liv. 

Læs også: De 7 vildeste gaver Kylie Jenner har købt til datteren Stormi Webster

Det er altså lidt ‘ekstra’ – præcis ligesom Kim Kardashian selv. Men når nu der skulle laves et helt brætspil om en kendis, så skulle det da lige være Kim K’s vilde liv – for hvordan kæmper man sig egentlig op fra at være en ung, ukendt Kimberly Noel Kardashian til at blive en verdenskendt og stenrig curvy-queen mrs. West, som nu fylder 40? 

Læs også: 15 fun facts om verdens bedst betalte reality-stjerne Kim Kardashian

ELLE fejrer selvfølgelig også stjernens fødselsdag – og hvilken bedre måde at fejre fødselaren end med en samling af de største øjeblikke i den kurvede kendis’ liv? Se alt fra hendes første ægteskab som 19-årig, da hun stadig var forholdsvis ukendt – til sextapet, der skabte en masse opmærksomhed – og hendes app, selfie-bog, brands og alle de andre ting, som hun har fundet på, efter hun er blevet kendt.

Se tidslinjen over Kim K’s vilde, 40-årige liv i galleriet herunder. 

Forbes afslører: De her 10 skuespillerinder tjente mest i 2020

Hvad har Sofia Vergara, Angelina Jolie og Gal Gadot tilfælles? Udover at se blændende godt ud, er de også i blandt de bedst betalte skuespillerinder i 2020, men hvem tjente mest – Modern Family-stjernen eller Greys Anatomy-ikonet? Det har Forbes netop givet os svaret på.

De er nemlig udkommet med en liste over de skuespillerinder, der tjener mest i Hollywood og for at kunne snige sig ind på den liste, kræver det bl.a., at du bliver betalt 6,3 millioner kr. pr. afsnit du medvirker i – intet mindre.

Læs også: Zendaya afslører: Der er to særlige Euphoria-afsnit på vej

Det er dog interessant at bemærke, at hende, der tjener 6,3 millioner kr. ikke er hende, der tjener mest. Faktisk ligger hun helt nede på 8. pladsen, hvor hende, der tjener flest millioner netop har modtaget en løncheck på 232 millioner kr. for sit skuespil imellem 2019 og 2020. 

Læs også: Her er alt, du bør vide om den nye sæson af thrillerserien ’You’

Men på trods af de svimlende høje beløber, så er de ti skuespillerinders samlede indkomst faktisk faldet med næsten tyve procent sammenlignet med 2018 til 2019. Forbes tilskriver bl.a. tilbagegangen corona-pandemien.

På trods af corona-pandemien er det dog stadig nogle vilde lønchecks, de dygtige kvinder har kunne tilskrive sig imellem 2019 og 2020, og hvis du er nysgerrig på, om man tjener mest ved at spille Dr. Grey i ‘Greys hvide verden’ eller som Gloria Delgado-Pritchett i ‘Modern Family’, så swipe igennem galleriet og bliv klogere. 

Zendaya afslører: Der er to særlige Euphoria-afsnit på vej

”Vi har virkelig savnet dem.” Sådan startede Zendaya sin caption til det billede, hun postede på Instagram den 20. oktober 2020.

Men det, der kom efter, var endnu bedre:

”To særlige Euphoria -afsnit kommer snart. Det første den 6. december på @hbo.”

I skrivende stund har postet næsten 3 millioner likes, så det er vist ikke kun os, der er glade for nyheden om, at Rue Bennet, Cassie og Lexi Howard, Fezco og alle de andre Euphoria-karakterer snart vender tilbage med mere.

Der er nemlig ingen tvivl om seriens popularitet, og da årets Emmy Awards løb af stablen i september var det som bekendt også Zendaya, der løb med prisen for ”Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie” for sin rolle i serien, der handler om det vilde ungdomsliv i en verden med stoffer, overgreb og kærlighed.

Den første episode, der kommer den 6. december, begynder hvor sæson 1-finalen slap. I kølvandet på at være efterladt af Jules på togstationen, følger den specielle episode Rue, mens hun fejrer julen. Afsnittet er skrevet og instrueret af serieskaberen Sam Levinson og har fået titlen “Trouble Don’t Last Always”.

Allerede tilbage i juli 2020 blev det annonceret, at Euphoria ville blive fulgt op med en anden sæson, men på grund af coronapandemien, blev de planer sat på pause:

“Vi var på vej ind i sæson 2, og vi havde lavet manuskriptlæsninger og garderobeprøvninger og alle mulige ting, og så skete alt, og vi blev lukket ned. Bogstaveligt talt to dage før vi var ved at starte den første skydedag,” har Zendaya senere fortalt.

Holdet bag Euphoria lægger derfor også vægt på at understrege, at de to specielle episoder, der kommer til december, er filmet under ansvarlige coronaforanstaltninger.

Chrissy Teigen og John Legend bryder begge tavsheden efter deres graviditetstab

Det er præcis tre uger siden, den lille familie måtte gennemgå enhver forælders værste mareridt, nemlig tabet af deres ufødte søn Jack. Den forfærdelige tragedie, der startede som mindre graviditetskomplikationer, endte ud i en ulykkelig og hjerteskærende situation, der fik familien til at trække sig tilbage fra alle sociale- og online medier.

Men nu har de brudt tavsheden med ordene: “Vi er stille, men vi har det okay”. Ordene blev ledsaget af et rørende og kærligt billede af et tweet, skrevet af John Legend til Chrissy: “Jeg har stor respekt for den styrke, du har vist gennem de mest udfordrende øjeblikke. Det er en gave kunne bringe liv til verden. Vi har oplevet miraklet, kraften og glæden ved denne gave, og nu har vi også mærket dens iboende skrøbelighed.”

View this post on Instagram

We are quiet but we are okay. Love you all so much.

A post shared by chrissy teigen (@chrissyteigen) on

Læs også: Chrissy Teigen deler hjerteskærende tragedie: ”Vi befinder os i den slags smerte, du kun hører om”

Han afslutter med at skrive: “Vi har hørt så mange historier, om hvordan andre familier også har oplevet denne smerte, men som lider i stilhed. Det er en klub, ingen ønsker at være en del af, men det er trøstende at vide, at vi ikke er alene.” Sådan lød ordene bl.a. fra sangeren, der ligeledes dedikerede sin hjerteskærende sangoptræden ved Billboard Music Awards til Chrissy Teigen. All of Me-sangeren, gjorde, hvad han kunne, for at holde sine tårer tilbage, da han sang: “Vi vil aldrig bryde / Bygget på et fundament / Stærk nok til at blive / Vi vil aldrig bryde / Når vandet stiger / Og bjergene ryster / Vores kærlighed vil forblive.” I alt mørket er det her måske det sødeste, vi længe har læst.

Du kan desuden læse hele John Legends tweet lige her, og ja, husk Kleenex, det får du brug for!

Og vi er tydeligvis ikke de eneste, der synes at John og Chrissy er ekstraordinære søde. Hans 38-årige The Voice-kollega, Kelly Clarkson, der var vært for prisuddelingen, gav dem også en helt speciel hilsen: “John Legend er et af mine yndlingsmennesker på denne planet, og det er let for os alle, at have det sådan med ham, fordi han og Chrissy bare har den mest varme måde at invitere os alle ind i deres verden – både i medgang og modgang. Og fortsatte: “Vores hjerter går ud til jer begge i denne meget vanskelige tid, og jeg er taknemmelig for, at I fortsætter med at dele jeres lys og talent med os alle …”

Læs også: Kom indenfor i Chrissy Teigen og John Legends hjem, der er sat til salg for 150 mio. kroner

En ting er sikkert – Chrissy Teigen og John Legend løber helt klart med statuetten for årets sødeste og mest inspirerende Hollywood-par. At de ikke er bange for at vise bagsiden af et liv, der mest af alt ser glamourøst og glimmeragtigt ud, men i den grad illusterer, at de også bare er helt almindelige mennesker, er cool og relaterbart. Hatten af for det!

Og hvis du ligesom os ikke kan få nok af det cute Hollywood-par, så swipe igennem galleriet og se alle de gange, hvor vi lige forelskede os lidt mere i de to turtelduer.

Her er alt, du bør vide om den nye sæson af thrillerserien ’You’

Blev du også draget af de første to sæsoner af thrillerserien ’You’, så har vi gode nyheder til dig. Netflix har netop annonceret, at optagelserne til tredje sæson af den nervepirrende dramaserie er skudt i gang. 

Hitserien ’You’ bygger på bogserien af samme navn, som er skrevet af Caroline Kepnes. I første sæson af serien følger vi den sindsforstyrrede, men ret hotte, Joe Goldberg, som er spillet af den tidligere Gossip Girl-stjerne, Penn Badgley, der er villig til at gøre alt for kærligheden – selv det utilgivelige. 

I anden sæson er den mystiske Joe Goldberg flyttet til Los Angles for at undslippe sin syndige fortid og starte forfra med sin nye identitet som Will Bettelheim. Her får han en frisk start med Love Quinn, der er spillet af Victoria Pedretti.

I den tredje sæson kan vi glæde os til at gense både Goldberg og Pedretti på skærmen. Meget tyder dog på, at det ikke forbliver rosenrødt for det lykkelige par, da et møde med sæsonens nye karakterer vækker gamle, dystre mønstre hos vores hovedkarakter.

Læs også: Netflix er klar med ny serie, der har Gossip Girl-stjerne i hovedrollen

Netflix har nemlig annonceret, at der kommer to helt nye ansigter i tredje sæson af hitserien, nemlig Shalita Grant og Travis VanWinkle. 

Shalita Grant skal spille rollen som Sherry, der er en såkaldt ”mom-fluencer”, og Travis VanWinkle kommer til at spille rollen som den velhavende Cary. Både Sherry og Cary ønsker at få det forelskede par ind i deres inderkreds, men som vi har erfaret i de tidligere sæsoner, er alt ikke, hvad det udgiver sig for at være. 

Spoiler alert

Efter afslutningen af anden sæson af ’You’ står vi, efter afsløringen af Loves sande identitet, forbavset tilbage med spørgsmålet; hvad kommer der til at ske med de to morderes kærlighedsbarn? 

Hvornår udkommer tredje sæson af ‘You’?

Vi kender endnu ikke til den præcise dato for udgivelsen af tredje sæson af ’You’, men meget tyder på, at den udkommer i slutningen af 2021 og kommer til at bestå af 10 afsnit. 

Det er dog værd at notere sig, at Caroline Kepnes netop har løftet sløret for, at den tredje bog ’You Love Me’, som tredje sæson er baseret på, bliver publiceret d. 6. april 2021. 

Så hvis ikke du har kastet dig over det mystiske, morderiske og ret så uhyggelige serieunivers endnu, så har du altså god tid til at binge-watche de første sæsoner af ’You’, og blive lidt forelsket i den morderiske Joe Goldberg.

Læs også: Dit stjernetegn afslører, hvilken karakter du er i Netflix-serien You

Se med i nedenstående galleri og find ud af, hvem du er fra seriens sæson to baseret på dit stjernetegn. 

Christina Dueholm om hårtab: ”Min hovedbund begyndte at klø så ekstremt, at jeg troede, jeg havde fået lus”

Christina Dueholm er kendt fra livsstilsbloggen af samme navn, hvor hun dagligt deler hverdagsglimt med sine mange tusinde følgere. Men udover at inspirere på sine sociale kanaler er hun også mor til to. En rolle, som har ændret hverdagen, men i den grad også hendes hår.

Graviditet og hårmyter

Christina har altid haft et fyldigt hår med store, naturlige bølger. Og da hun blev gravid, blev håret da også kun endnu mere fyldigt.

“Man hører jo, at en graviditet giver et dejligt, tykt hår. Og en myte går også på, at de hår, du normalt taber, taber du ikke under en graviditet. Og det skete også for mig. Jeg fik sådan et rigtig dejligt hår. Så tænkte jeg; måske er jeg én af de heldige, som ikke taber håret, når jeg har født.”

Men tre måneder efter at hun havde født, begyndte Christinas hår lige så stille at falde af og ændre sig. Og særligt efter sin anden graviditet oplevede hun et voldsomt hårtab. 

“Jeg tabte så meget hår, at min hovedbund begyndte at klø så ekstremt, at jeg troede, jeg havde fået lus. Min mand måtte lussekæmme mig flere gange om dagen, fordi det kløede så meget. Men der var var aldrig nogen lus.”

”Er der overhovedet noget hår tilbage?”

Christina fik googlet sig frem til, at det er helt normalt at miste en del hår efter en graviditet. Men selvom hun vidste, at det ikke var lus der plagede hende, så måtte hun klø sig selv så meget i hovedbunden, at hun blev bange for, at andre troede hun havde lus.

“Jeg fik anskaffet mig en hårbørste af høj kvalitet med vildsvinehår, som jeg følte, kunne tage det værste af kløen og stimulere min hovedbund. Og så børstede jeg løs, for ellers ville der ligge hår overalt. Altså ikke så mange, at jeg stod tilbage med ”totterne” i hænderne, men nok til, jeg kunne fylde to hele hårbørster om dagen. Jeg tænkte; Er der overhovedet noget hår tilbage?”

Irriterende fimrehår

Heldigvis forstod Christina at holde humøret højt, på trods af sin nye hårsituation. Men da håret igen begyndte at vokse ud, opstod et nyt problem.

“Jeg fik sådan en krans af ustyrlige fimrehår hele vejen rundt om mit hoved, som gjorde det ret svært at sætte håret op. Men jeg tog det nu meget pænt, synes jeg. Men jeg forstår godt, hvis det kan påvirke ens selvtillid.”

Det var ikke kun Christinas hårmængde, der ændrede sig. Også hendes hårfarve og -struktur gik igennem en forvandling.

“Lige op til min fødsel, blev mit hår en hel del mørkere og netop som jeg havde født, gik det tilbage til sin naturlige farve. Så man kan nu se en mørk stribe henover mit hår, fra da jeg fødte. Det er lidt vildt, hvordan hormonerne i kroppen kan påvirke hårets farve. Og så blev mit hår meget genstridigt og ”ståltrådsagtigt” i det første års tid efter mine fødsler. Jeg har altid haft naturlige, bløde krøller, men mit hår kunne slet ikke krølle på samme måde efter mine graviditeter. Jeg håber, at det vender helt tilbage til sig selv igen på et tidspunkt.”

For Christina var kuren tålmodighed, et godt mindset og masser af skånsom hårpleje.

“Jeg forsøgte at passe ekstra godt på mit hår, så det fik den bedste forudsætning for at vokse hurtigt ud igen. Jeg købte en god, skånsom shampoo, der kunne give mit hår al den næring og fugt, det havde brug for. Og så holdte jeg igen med stylingen og glattejernet.” 

Christina Dueholms 3 bedste hårtips, som du skal kende:

1. “Brug varmebeskyttelse, inden du styler håret.”

2. “Sov aldrig med vådt hår! Det er noget, som jeg selv har gjort meget da mor-overskuddet var på sit mindste, men det gjorde, at jeg blev nødt til at gå til frisøren og få en afrensning af mit hår, fordi mine hårstrå ikke kunne ånde.”

3. “Spis sundt og varieret. Det kan ses på håret, hvordan man har det. Ens psyke og sundhed kan ofte afspejles i ens udseende.  Jeg synes, der er for lidt fokus på sundhed – og især psykisk sundhed. Hvis du tænker for mange dårlige tanker om dig selv, så kan det ses på kroppen – i den grad, at du kan tabe hår af det.”

Har dit hår også brug for ekstra fugt og næring? Så kan Herbal Essences nye Pure Aloe-kollektion være god for dig, da det høje indhold af Aloe Vera vil efterlade dit hår næret og skinnende, samtidig med at berolige hårbunden.

Herbal Essences Pure Aloe collection

Om den nye Herbal Essences Pure Aloe Collection

Herbal Essences Pure Aloe Collection er Herbal Essences’ første sulfatfri Aloe Vera-kollektion af shampoo og balsam, der efterlader håret næret og skinnende. Både produktseriens shampoo og balsam er uden sulfater og farvestoffer, og så er de – ligesom alle Herbal Essences-produkter – ikke testet på dyr.

Herbal Essences har kigget ind i den grønne skønhedsjungel og undersøgt hvilke ingredienser, der er go eller no-go, når det kommer til din shampoo og balsam. Med Pure Aloe-kollektionen får du altså produkter fyldt med fordelagtige ingredienser, der allerede har gennemgået en skarp udvælgelsesproces, så du trygt kan vaske hår uden at studere bagsiden af flasken.

Læs mere om Herbal Essences Pure Aloe collection her.