Video: Vis mig din taske med Sophia Roe

Høretelefoner, mundbind og pung er bare nogle af de ting, influencer Sophia Roe gemmer i sin taske. 

I videoen her viser hun al indholdet i sin taske og svarer på en række taskerelaterede spørgsmål.

Fx hvilken taske, der står øverst på ønskelisten … 

Denne ‘The Crown’-stjerne er faktisk i familie med dronning Elizabeth

De mange ‘The Crown’-stjerner er castet på baggrund af en helt speciel præmis: De skal ligne de royale, så de kan portrættere dem på bedst mulig vis.

Det fik slægtsforskningsfirmaet MyHeritage.com til at undersøge, om nogle af skuespillerne mon i virkeligheden har en relation til Windsor-familien.

Og det viste sig, at der var en af skuespillerne, som rent faktisk er fjernt beslægtet med den royale familie.

Selvom Emma Corrin til forveksling ligner prinsesse Diana, så er det altså ikke hende – men derimod skuespillerinden Olivia Colman, der har en fjern royal relation.  

Olivia Colman spiller rollen som dronning Elizabeth i sæson 3 og 4, og det er utroligt nok også selveste dronning Elizabeth, som Olivia er beslægtet med.

Foto: The Crown & MEGA

Slægtsforskningsfirmaet fandt ud af, at dronning Elizabeth og Olivia Colman deler familie, der levede tilbage i det 15. århundrede. 

De er begge efterkommere af Richard Saunders (1452-1480) og Agnes Courtenay (1452-1485), som boede i byen Surrey i England. 

Det betyder, at Olivia Colman faktisk er i familie med en, som dronningen er fjernt beslægtet med.

Om det har betydning for serien, ved vi ikke – men det er da lidt sjovt.

Læs ogå

18 royale bryllupsskandaler, vi aldrig glemmer

Charlotte Lynggaard: Her er mine juleønsker, juletraditioner og mit julebord

Der er ingen tvivl om, at julen er en tid, som er forbundet med massevis af traditioner og julehygge på højt plan. Men julens mange traditioner kan i den grad siges at være forskellige fra familie til familie – og det samme kan juleønsker, borddækning og pynt.

Mangler du (jule)inspiration, eller er du nysgerrig på, hvordan andre spændende kvinder fejrer julen?

Læs med her, hvor ELLE har taget en snak med smykkedesigner Charlotte Lynggaard, som blandt andet fortæller om hendes families juletraditioner, hendes borddækning samt hvad der står øverst på hendes ønskeliste. 

Hvad er det bedste ved julen?

”Det bedste er, at kunne forvandle hjemmet til en ramme omkring december, hvor man hver dag kan blive mindet om, at man skal nyde måneden og afslutte året på en god måde. Herudover er samværet med familie og venner vigtigt, så nye minder kan blive skabt og traditioner kan holdes ved lige. Nogle år er der mere tid end andre, og der findes mange måder at fejre julen på – men selv de mindste ting, kan medføre stor glæde.”

Har du og din familie nogle særlige juletraditioner?

”Vi har næsten altid en klippe-klistre-dag – og til tider en stor bagedag. På selve juleaftensdag bruger vi desuden størstedelen af dagen på at lave maden sammen og på, at pynte og dække julebordet. Det er noget af det, jeg holder allermest af.”

Hvad er din juledekoration inspireret af i år?

”Den er inspireret af den nordiske jul samt minder fra Carl Larssons børnebøger. Hele hans eventyrlige univers, er jeg generelt meget inspireret af.”

Læs også: H&M Home annoncerer nyt samarbejde med anerkendt modedesigner

Hvad er dine bedste tips til, hvordan man dækker et flot julebord?

“Jeg kan godt lide at dække bordet med forskellige linnedduge- og servietter, som gerne må være vintage. Jeg twister og udfordrer altid borddækningen lidt ved at blande forskellige stel. For eksempel ved at se, om der kan tilføjes en anden farve eller laves et blomsterarrangement, som ikke er for indlysende. Jeg foretrækker at dekorere med naturens elementer, og jeg bruger altid friske blomster eller grene fra haven. Min juleborddækning afspejler desuden traditioner, og vi har fx altid haft nogle små nisser med, som før var en del af mine bedsteforældres julebord, men som nu er en del af mit. Generelt, holder jeg af det traditionelle – men med overraskende og uventede elementer.” 

Har du et specielt smykke, som du særligt forbinder med julen?

”Der er intet specifikt smykke, som sådan, for det kommer meget an på, hvor jeg er i livet, og hvad der føles rigtigt. Jeg har altid selv sat pris på, at mine forældre har klædt sig fint juleaften, og netop den umage som man gør sig overfor andre, er noget, som alle i vores familie godt kan lide. Så her spiller smykkerne selvfølgelig en vigtig rolle. Også juleaften.”

Hvilke ting har du på ønskelisten i år?

“På ønskelisten er der bl.a. et smukt læderbælte fra Etro og et par lækre handsker fra Hestra.” 

Hvis du vil se flere af Charlotte Lynggaards juleønsker, så scroll løs i galleriet herunder, hvor vi har samlet en række ønsker. 

Se alle billeder og videoklip fra den nye Gossip Girl-serie

“Get ready, Upper East Siders – Gossip Girl is back”

Internettet glødede i marts, da det blev offentliggjort, at en ny version af favoritserien Gossip Girl er på vej.

Den nye serie er ikke en fortsættelse på Serena van der Woodsen, Blair Waldorf, Chuck Bass og alle de andre velkendte Gossip Girl-karakteres liv – men den er alligevel en form for fortsættelse på selve serien.

Man følger en ny gruppe privatskole-teenagere, som går på Constance Billard ca. 12-13 år efter, at Serena og resten af slænget gik på skolen. 

Gossip Girl-sitet, som vi kender det, er for længst lukket ned – men det betyder ikke, at det er slut med drama og sladder på Constance.

Læs også: Alt, du skal vide om den kommenede Gossip Girl-reboot

En ny trussel våger nemlig over dem og styrer de unges liv: De sociale medier. 

På den måde tager serien en relevant samfundsbekymring op til debat og portrætterer, hvordan de unge teenagere på Constance – ligesom alle andre unge (og ældre) – bliver påvirket af de sociale medier. 

På den officielle GG-insta blev der for nylig delt en teaser video af nogle af seriens nye hovedroller. Heriblandt Thomas Doherty, Emily Alyn Lind og Savannah Lee Smith, der hænger ud i skolegården – præcis som Dan, Nate, Serena, Blair og alle de andre gjorde. 

I billedets caption står der: “Undervisningen er begyndt på Constance Billard. Husk: ingen telefoner tilladt… på nær min. XOXO, Gossip Girl”.

Udover den lille teaser er der også blevet offentliggjort en masse billeder fra optagelserne af den nye serie i New York.

Læs også: Gossip Girl: 25 overraskende detaljer, du med garanti ikke vidste

Her kan man virkelig få et indblik i seriens kostumer, der til dels holder fast i den klassiske GG-stil med skjorter, ternede nederdele og hårbånd, men som også er langt mere highstreet end den gamle serie med vintage hoodies, sneaks og strømper i stiletterne.

Mens vi venter i spænding på den nye serie, kan du se alle billederne i galleriet herunder XOXO. 

Billede viser, at Kendall Jenner og Hailey Bieber er præcis ligesom alle andre veninder

I anledning af Hailey Biebers 24-års fødselsdag delte den 25-årige model Kendall Jenner flere post, af venindernes forhold gennem tiden, og det viser sig, at de to veninder laver mange af de samme ting, som vi laver med vores veninder

De to supermodeller har været veninder i en del år, men faktisk var Hailey Bieber bedsteveninder med Kylie Jenner, den yngste søster i Kardashian/Jenner-familien, før Kendall Jenner overtog pladsen. I dag er der slet ingen tvivl om, at Kendall og Hailey er bedsteveninder – faktisk har de to it-modeller været veninder siden 2013, og kan altså i år fejre deres 7-års lange venskab. 

Læs også: Her er denimbrandet, Kendall Jenner og Bella Hadid sværger til

Som en hyldest til bedsteveninden, Hailey, delte Kendall Jenner en masse billeder af de to veninder sammen – som offentligheden aldrig har set før. 

På billederne får vi et indblik i deres venindeforhold, der byder på alt fra sleepovers, grineflip, venindesladder til shoppingture i Ikea – og er jo et skønt billede på, at de to modelveninder, trods deres verdensberømmelse, bare er ’helt almindelige’ veninder. 

 

Foto: @kendalljenner

Der er ingen tvivl om, at de to veninder er meget tætte og spiller en stor rolle i hinandens liv – faktisk var Kendall med til at arrangerer Haileys polterabend før det officielle bryllup med sangstjernen Justin Bieber. 

Læs også: Hailey Bieber hylder kærligheden til Justin med en ny tatovering

Om man er stjernekendisser eller ej, så viser Kendall og Haileys venindeforhold os, at venindetitlen for dem, er præcis som for os andre – millioner på kontoen eller ej.

Gigi Hadids mor har delt et nyt billede af Hadid-babyen

Det kan vist ikke være gået nogens næse forbi, at it-(forældre)parret, Gigi Hadid og Zayn Malik, tilbage i september blev beriget med en lille pige på trods af, at det ikke er meget, vi har set til hende.

Lige siden at stjerneparret offentliggjorde, at de ventede sig, har Gigi og Zayn sørget for at holde datteren nogenlunde skjult på deres sociale medier, og derfor har vi også kun set små sneakpeaks af Hadid-babyen, og er hverken bekendt med hendes ansigt eller hendes navn (endnu).

Men netop faktummet om, at der ikke er blevet delt særlig mange billeder af parrets lille guldklump, har den stolte mormor, Yolanda Hadid, nu lavet om på.

Læs også: Gigi deler nyt billede af sin datter og viser en god portion mor-ironi  

I forbindelse med fejringen af den amerikanske højtid, Thanksgiving, kunne mormor Yolanda nemlig ikke dy sig, idet hun postede et sødt øjeblik af den nybagte mor, Gigi, og barnebarnet på sin instastory lørdag den 28. november 2020.

Foto: Instagram @yolanda.hadid

På billedet, som Yolanda havde pyntet med hjerter og en ’you are my sunshine’-gif, kunne man se et sødt mor/datter-øjeblik, hvor Gigi kysser sin lille guldklump, som desuden holder kærligt fat i sin mors hår.

Der er altså ingen tvivl om, at det nye familiemedlem allerede er højtelsket i Hadid-familien, og vi håber derfor også på at kunne se (endnu) flere billeder af Gigi og Zayns datter. Og mon ikke, at den stolte mormor, Yolanda, igen kan fristes til at dele lidt ud?

Psst!  Hvis du, ligesom os, er nysgerrig på, hvad Zayn og Gigis datter mon skal hedde, og mangler nogle spændende og unikke muligheder, så scroll løs i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af kendissernes vildeste babynavne. 

20 spørgsmål til Johanne Brostrøm

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechSidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone NoaSarah RohdeAnna ReinholdtsLaura JulieJosephine AakroghSofia LynggardAnna WinckElla KarbergCecilie MoosgaardGun-Britt ZellerJulie Lillelund LangerThora ValdimarsdóttirsStephanie VisbjergJanka PollianiChristine Sofie JohansensRegitze ChristensenAlona VibeTina MariaBarbara EgholmVictoria Saceanu GregersenKaroline DallHella JoofsLotte MørchsBex Fagerholt, Fatimah Gabriella og Caroline Corinths venindebog.

I denne uge har ELLEs moderedaktør Johanne Brostrøm udfyldt en side i venindebogen.

Johanne bidrager på redaktionen med sin sans for mode og smukke stylinger – både online og i bladet.

Psst… Hver onsdag udgiver Johanne 10 nye modefavoritter på ELLE.dk, hvor du kan følge med i tidens trends og finde inspiration til fine, stilede looks.

Efter 10 år som en del af ELLE-teamet er Johanne bedst kendt på redaktionen som ‘Jo’. Men når Jo har fri bor hun i Hornbæk med sin mand og to børn – hvor hun er bedre kendt som Bille. 

Du kan læse meget mere om Johanne herunder, hvor moderedaktøren afslører sit bedste køb, sit næste køb og hvad, hun altid har i tasken.

Foto: @johannebrostroem

Udover mit navn kalder folk mig: Bille.

Alder: 38.

Livret: Alt med burrata!

Da jeg var lille, ville jeg være: Det første jeg mindes at ville være er stylist. Jeg var også i praktik som stylist i 8. klasse.

Mit bedste køb nogensinde: Vores hus i Hornbæk.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Omsorgsfuld, rummelig og loyal.

Min absolut yndlingsby er: Nice! Mine forældre havde en lejlighed i Nice i nogle år, så jeg har virkelig mange ferieminder derfra – som b.la. inkluderer et frieri!

Det har jeg altid i tasken: Min telefon, læbepomade, pung og tyggegummi.

Sidste gang jeg græd, var: Det var nok i et træt mor-øjeblik kombineret med en sørgelig film.

Mit næste køb er: Et sofabord – jeg har bare ikke fundet det endnu!

Jeg vil gerne blive bedre til at: Være spontan.

All time favorite movie: Ved denne årstid: Love Actually.

Jeg er komplet afhængig af: Læbepomade.

Det gør mig vred, når: Børn ikke bliver godt behandlet.

Jeg er gladest, når: Jeg er sammen med min mand og mine to børn.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: American Boy – Estelle & Kanye West.

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Mine (old) Celine solbriller og min Loewe ’Gate Bag’.

Mit højeste ønske er: At verden bliver normal igen (som min søn ville udtrykke det).

Guilty pleasure: Chai latte – i pulver version!

Jeg er stolt af at: Være en del af ELLE-teamet.

Se Kate Middletons overraskende favorit-emojis, som hun har afsløret ved et uheld

Det kan være svært at forestille sig, hvordan det ser ud, når Kate Middleton sender chatbeskeder til sin mand prins William – eller hvilken som helst anden royal.

Man får ikke just et billede af en besked fyldt med grine-emojis, hjerter og thumps up. Men det er faktisk heller ikke tilfældet – i hvert fald ikke for hertuginden Kate Middleton. 

De royale anvender selvfølgelig også emojis, når de kommunikere gennem chatbeskeder – verdens mest brugte måde at kommunikere på.

Kate Middleton anvender bare ikke de typiske emojis som glade smileyer, grinende ansigter og farverige hjerter. 

Læs også: Nu kan du købe Kate Middletons yndlingsøreringe på udsalg

I en video, som blev delt på Kesingtons royale Instagram, kom hertuginden ved et uheld til at afsløre sine mest brugte emojis – og det var et lidt overraskende udvalg.

Videoen er en del af hertugindens projekt The Early Years, hvor hun sammen med en række eksperter sætter fokus på og svarer på spørgsmål omkring børns mentale- og følelsesmæssige helbred.

Læs også: Hertuginde Kate Middleton fortæller åbent om ‘mommy guilt’ i ny podcast

Da hertuginden i begyndelsen af videoen takker for alle de spørgsmål, der er sendt ind, nævner hun, at spørgsmålene “har mange fine emojis vedhæftet” – og i samme sekund flipper hun sin egen telefon mod skærmen og afslører ved et uheld sine egne otte mest brugte – eller i hvert fald senest brugte – emojis. 

Når hertuginden skriver chatbeskeder er det tilsyneladende med emojis som de to piger, der holder i hånd, en ananas, en skåret agurk, et vindpust, et lilla alienmonster og en bukkende kvinde.

Læs også: Kopier Kate Middleton med disse high-street-bukser til 299 kroner

Vi ved ikke med jer, men det er ikke ligefrem de emojis, vi bruger oftest.

Men de to mest overraskende er nok emojien, der kaster op og den vrede emoji, der bander, som også er på listen over Kates mest brugte. De er ikke just så fine og ordentlige, som man kunne forestille sig.

Du kan se afsløringen i videoen herunder.

5 ting, der skiller dig ud fra mængden

Tricket til en unik stil er at være bevidst om, hvad man godt kan lide – og derefter skrue lidt op for det, der virker. Det er det, der gør din stil personlig og ekstraordinær. Når du står ved, hvem du er, fortæller du samtidig dig selv, at du er værdifuld. Det kræver nogle gange mod og dristighed, men det betaler sig.

Her er derfor fem genveje til dig, der gene vil skille dig ud og vise, hvem du er.

En markant og dristig duft

En ting, der virkelig betyder noget for, hvordan vi opfatter andre mennesker, er deres duft. Lugtesansen er ekstremt fintfølende og i direkte kontakt med hukommelsen. Det er derfor, en bestemt duft kan få os til at komme i tanke om et bestemt minde eller person. Så din duft er en utrolig vigtig del af den oplevelse, andre får af dig.

Når du skal finde din signaturduft, så tænk over, hvad du gerne vil udstråle – og gå gerne efter en duft med nogle markante kontraster. ANGEL fra MUGLER er en ikonisk duft, som bryder med normerne for den klassiske dameduft. Den er helt uden blomsternoter og har i stedet en unik duftsignatur af blandt andet bergamotte og karamel. En feminin og forførende power-duft – vovet, frigjort og kraftfuld. Også påføringen skiller sig ud. Du sprayer den ud i luften og går igennem duftskyen. En duft, som skiller sig ud og underbygger DIN personlighed.

Parfumen ’ANGEL’ fra MUGLER kan købes HER

Farver, der fanger øjet

Som duften taler til næsen, taler farverne til øjet. Stærke farver fanger vores opmærksomhed og virker tiltrækkende på os. Så vil du gerne skille dig ud i mængden på en tjekket sammensat måde? Så prøv dig frem med et helt outfit holdt i én og samme farve. Som ikke er sort.

Gå på jagt i din garderobe, og sammensæt et helt outfit holdt i samme farve eller nuancer. Hænger der kun basisfarver på bøjlerne, kan det være, der skal tænkes nyt, næste gang du shopper. Begynd for eksempel med ét markant stykke tøj i en markant og klar farve. Den største effekt får du ved at bruge farvesplashet der, hvor det overrasker mest. Et par pink bukser giver bare mere wauw-effekt end en pink T-shirt. Også frakker og nederdele er gode items at lade lyse op på en grå dag.

Make a statement

Et helt outfit i sort kan selvfølgelig også noget – hvis det er kombineret med et statement-piece. Det kan for eksempel være en oversized sløjfe – i håret, om håndleddet eller på tøjet. En stor cocktailring eller en halskæde med masser af bling. En speciel taske eller en hat, der kalder på opmærksomhed.

Når du bruger et statement-piece, fungerer det især godt, hvis du holder dig til ét per outfit, så den ene ting får den fulde opmærksomhed. Men omvendt er det også super effektfuldt (og sjovt!) bare at fyre den af med alle de ting, du har lyst til på én gang. Der er ingen regler – og hvis der er, er de til for at blive brudt engang imellem.

Ret ryggen – og brug dit kropssprog

Noget andet, der giver ekstra opmærksomhed i enhver situation, er selvsikkerhed. Det er den, der kan gøre forskellen på, om dit look virker gennemtænkt eller kikset. Og så er det din selvsikre udstråling, folk lægger mærke til, drages af og husker dig for.

Brug dit kropssprog bevidst til at udstråle selvtillid og glæde. Ret ryggen for at vise dig selv og verden, at du står ved, hvem du er. Og smil alt det, du orker! Når vi smiler, sker der nemlig flere ting, både med os selv og dem omkring os. Folk opfatter dig som gladere, nemmere at være sammen med og mere tiltrækkende, og selve det at smile får din hjerne til at sende lykkehormoner ud i kroppen, så dit stressniveau reduceres, og du føler dig gladere. Det er nærmest magisk.

Bryd reglerne

En anden måde at markere sig i forhold til andre er ved at kombinere trends på en uventet måde. I stedet for at style dine mest moderne items som alle andre, så sæt nogle ting sammen på en mere personlig og uventet måde. Eller bare lige efter, hvad du har lyst til.

Igen er genvejen at gå efter kontraster. Det kan for eksempel være kontraster i stil, materialer, finhed (festligt vs afslappet) og kønssignaler (maskulint vs feminint). Måske fungerer dine bløde sweatpants helt vildt godt sammen med en fin korsagetop, de grove smækbukser med en fin blondebluse, eller et maskulint suit sammen med en feminin duft og røde læber. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du kan bruge kontraster til at vise, hvem du er.

ANGEL by MUGLER – til kvinder, der tør skille sig ud

  • MUGLER brandet er grundlagt af den visionære, franske fashion designer, Manfred Thierry Mugler
  • MUGLER universet er kreativt, ekstraordinært, overdådigt og befriende
  • ANGEL blev lanceret i 1992 og var en milepæl i historien om moderne parfume
  • ANGEL var den første epokegørende gourmand duft på markedet
  • Parfumøren bag ANGEL fik ideen til at ’oversætte’ MUGLERS barndomsminder om duften af konfekture og markedspladser til en duft
  • ANGEL flakonen var, da den blev lanceret, et revolutionerede kunststykke indenfor glasteknologi
  • ANGEL påføres ikke, hvor pulsen banker, men sprayes ud i luften, hvorefter man går gennem duftskyen

Læs mere om ANGEL-duften her

 

 

Skønhedsredaktørens 10 decemberfavoritter

December måned er slået i gang, og vi tæller tålmodigt ned til juleaften med kalenderlys og lågekalendere. 

Imens vi venter, skal der skrives ønskelister og købes julegaver, så alt er klar til den store aften.

Hvis du står og mangler noget nyt til beauty-hylden, kan du blandt ELLEs Beauty Directors decemberfavoritter finde masser af inspiration til hvilke skønhedsprodukter, der skal under juletræet i år.

Læs også: 20 fine julegaver, der koster under 500 kroner

Ønsk dig byens festligste bodywash og -scrub, der indeholder bionedbrydeligt glimmer og både rengør og eksfolierer huden. Eller giv Björn Axéns Wet Hair Brush, der skånsomt reder selv det mest uglede våde hår ud, til en, du holder af.

Hvis du (også) føler dig lidt vinterbleg, kan du prøve natserummet fra Naughty Alchemist, der giver en fantastisk glød og dufter dejligt af de naturlige ingredienser, den er lavet af. Du kan også sætte lidt ekstra glimmer på dagen med Sephoras flydende glimmerøjenskygge, som er perfekt til julens festlige begivenheder.

Se alle skønhedsredaktørens 10 decemberfavoritter i galleriet herunder, og bliv inspireret til julens mange gavekøb og ønskelister. 

Dating-app afslører: I disse fem danske bydele flirter beboerne mest

Er du (også) én af de mange danskere, der jagter kærligheden, men som endnu ikke har fundet den, fordi du ikke ved, hvor du skal lede?

Datingverdenen kan siges at være lidt af en jungle at navigere rundt i, for hvor er det mest oplagte sted at opsøge kærligheden, og hvor er chancen størst for at møde det perfekte match?

Hvis man spørger datingappen, happn, så er der ingen tvivl om, at vores kære hovedstad er svaret.

København vrimler nemlig med sociale mennesker, og her kan du med garanti støde ind i din udkårne på en af byens romantiske restauranter eller hippe barer.

Spørgsmålet er bare – hvor henne og i hvilken bydel?

Læs også: Her er de 5 mest almindelige typer, som du helt sikkert kender fra datingapps

Datingappen, happn, har foretaget en undersøgelse på baggrund af deres brugeres data og lokalitet, og har netop offentliggjort en liste over de områder, hvor der bliver flirtet allermest i København. Så hvis du er i tvivl om, hvor du skal tage hen for at finde din næste date, så kan du med god grund overveje et af stederne fra listen herunder. 

Topliste: Københavns fem mest flirtende bydele

1. Vesterbro
2. Nørrebro
3. Østerbro
4. Frederiksberg
5. Indre by

Øverst på toplisten kan vi finde det hippe Vesterbro, herefter kommer Nørrebro og Østerbro, og på en fjerde- og femteplads kommer Frederiksberg og indre by. Med andre ord er det altså brokvartererne, som du skal tage til, hvis du vil øge dine chancer for at møde den eneste ene. 

Psst! Hvis du overvejer at tage et smut forbi en af de fem flirtende bydele, synes vi, at det er passende at guide dig til 7 ting, som du ikke skal gøre på første date. Scroll løs i galleriet herunder. 

Susanne Bier afslører: “Her er meningen med slutningen af The Undoing”

Månedens største mysterie blev afsløret, da det sidste afsnit af thriller- serien The Undoing endelig blev tilgængeligt på HBO. 

Pssst… Indeholder spoilers.

Efter fem spændende afsnit med masser af overraskelser og plot twist – som fik os alle til at tvivle – blev det langt om længe afsløret, at morderen var den mest åbenlyse af alle: Jonathan Fraser.

Jonathan var sagens hovedmistænkte fra begyndelsen og selvom han både indrømmede, at han havde en affære og en hemmelig datter sammen med Elena Alves, at han havde skændtes med hende i kunststudiet den aften, hun blev dræbt, og at han ovenikøbet flygtede dagen efter mordet, så blev vi ved med at udtænke andre muligheder…

Læs også: 23 gange, vi blev forelskede i Hugh Grant

Kunne det være Grace selv, der havde opdaget affæren? Eller deres 12-årige søn Henry, som allerede havde indrømmet, at han kendte til farens forhold med Elena? Hvad med Elena Alves’ mand Fernando? Havde han egentligt et troværdigt alibi? Og hvorfor havde Graces bedsteveninde Sylvia ikke fortalt om Jonathans affære? 

Vi havde mange, kreative og udspekulerede mordteorier om hvem, der kunne have dræbt Elena Alves. Så da det blev afsløret, at det i virkeligheden ‘bare’ var Jonathan – den mest mistænkte af alle – kunne vi næsten ikke tro det.

Læs også: 5 fanteorier om ‘The Undoing’: Hvem er morderen? 

Og det var præcis det, der var intentionen. Vi blev fanget i instruktør Susanne Bier og showrunner David E. Kelleys fælde. 

– Hele meningen med serien er, at selvom du er et ekstremt intelligent og sensitivt menneske, så er du i stand til at være fuldstændig blind overfor det, som er lige foran dig, udtaler Susanne Bier til Collider. 

På den måde indtager alle seere reelt Graces synspunkt, der efter 17-års ægteskab og en ph.d. indenfor psykologi og kognitive processer stadig har været fuldstændig blind overfor, at Jonathan er en ukontrollerbar sociopat uden empati.

Foto: HBO

Heldigvis kommer Grace til et punkt, hvor hun ser udover Jonathans charme og hans mange løgne. Derfor lægger hun en plan for at snyde ham i retten – og netop den plan, har Susanne Bier gjort sig nogle helt specielle overvejelser omkring.

Det var nemlig vigtigt, at det bliver klart for seeren, hvad der forgik samtidig med, at der ikke måtte afsløres for meget.

– Hvis vi viste det for tydeligt, så ville man miste den spændingen det giver, når man er ved at regne ud, hvad hun har gang i. Men hvis det blev for utydeligt, så ville man ikke kunne forstå, hvad der forgik. Det er en kompliceret og juridisk plan – og derfor blev vi nødt til at hinte til det undervejs. Først var der Graces opkald til Sylvia, hvor hun siger: “Hey, I need your help with something”. Det gør, at man kan regne ud, at Sylvia fortæller anklageren noget ude på badeværelset. De små ting afslører, at Grace har en plan, og at hendes vidneudsagn er en del af den, fortæller Susanne Bier til Collider. 

Læs også: Nicole Kidman om at arbejde med Susanne Bier: “Hun lærte mig om danske designere”

Selve slutningen, hvor Jonathan endegyldigt afsløres med sine flashbacks, udgør kun ca. de sidste ti minutter af afsnittet. Så hvad er egentlig meningen med slutningen?

– Vi har haft med en sociopat at gøre i næsten seks timer. Vi er blevet forført af ham, og vi er blevet snydt af ham. Meningen med slutningen var, at vi skulle se den fulde kraft af hans – jeg vil ikke kalde det sindssyge – men det, som bestemt ikke er sundt i en sociopat. Jeg ville have, at alle skulle se det, føle det og forstå det. 

Læs også: De 8 bedste true crime-podcasts, du skal lytte til lige nu

Serien slutter allerede, da Jonathan bliver ført væk af politiet – uden at vi får nogen forklaring på, hvad der sker efterfølgende. Men her pointerer Susanne Bier, at vi ved alt det, som er vigtigt: Jonathan Fraser dræbte Elena Alves.