Hylder The Weeknd eks’en Selena Gomez i ny musikvideo?

The Weeknd udgav i sidste måned sin musikvideo til hittet ‘Save Your Tears,’ og det har fået mange fans til at lede efter hemmelige hentydninger i videoen.

Den mest populære fanteori er, at sangen og musikvideoen handler om The Weeknds ekskæreste Selena Gomez. 

I ‘Save Your Tears’ ser man en smuk kvinde, spillet af modellen Bianca Rojas, der bliver inviteret op på scenen af The Weeknd for at danse med ham.

Biancas udseende i musikvideoen får flere fans til at tænke tilbage på Selenas musikvideo til ‘Dance Again,’ og det er nemt at blive overbevist om, at Bianca er ment som en lookalike til Selena. Ligheden er tydelig! 

Læs ogsåSelena Gomez og The Weeknd er gået fra hinanden

Det er ikke kun Bianca, der får fans til at tænke på Selena. Flere er også overbeviste om, at The Weeknd hvisker superstjernens navn inden, han byder hende op til dans i videoen.

På Instagram kommenterede flere fans, at Bianca ligner Selena på en prik i videoen, og det fik den smukke model til at svare med et kendt citat fra Justin Bieber og Nicki Minaj-sangen ‘Beauty and the Beat.’ Selena datede Justin både før og efter sit forhold til The Weeknd. 

Læs ogsåAlt du skal vide om Selena Gomez og Justin Biebers on-off forhold

Det ikoniske citat “But I gotta keep an eye out for Selener” bliver tit brugt i forbindelse med Justin og Selenas on/off-forhold, og mange fans opfattede Biancas kommentar som en hentydning til, at hun skulle ligne Selena i videoen. 

Foto: @bibirojass

Selvom Selenas fans opfattede Biancas kommentar som et bevis på rygterne, så skriver modellen på Twitter, at hun ikke kan bekræfte det. Dog siger hun, at hun ”elsker” Selena, og vi kunne ikke være mere enige. 

Hvad tror du? Er The Weeknds musikvideo en hyldest til Selena Gomez?

Se musikvideoen til ‘Save Your Tears’ her. 

Kan du huske The Weeknd og Selenas forhold? Se med i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af deres sødeste øjeblikke. 

7 opfindsomme måder, kendisser har annonceret deres fødsler på

Elsker du også når kendisland bliver til babyland? Så er du ikke den eneste.

Der er kommet mange nye kendis-babyer til i de forgange år, og næsten hver gang, det sker, bliver deres ankomst markeret med en opfindsom post på sociale medier. 

Læs ogsåZayn Maliks nye tatovering afslørede hemmelighed om datter ved et uheld

Det kan ikke altid være nemt at introducere et barn for rampelyset, eller at introducere verden for sit syvende vidunder. Der er mange måder at gøre det på, og kendisserne holder ikke tilbage med de kreative løsninger.

Er du også nysgerrig på, hvordan forskellige kendisser har annonceret deres små velsignelser? Så læs med i galleriet herunder.

Se Amanda Gorman fremføre poesi til Super Bowl som den første nogensinde

Flere danskere holdt sig vågne i nat for at følge med i det amerikanske Super Bowl, hvor Kansas City Chiefs spillede imod Tampa Bay Buccaneers. Vi må dog indrømme, at vi sjældent ser med grundet sporten, men nærmere grundet de altid imponerende half-time og pre-game performances.

I år var absolut ingen undtagelse, hvor The Weeknd og Miley Cyrus sørgede for at sætte gang i festen – også i de danske stuer. Men vores favorit- og mest overraskende øjeblik fra dette års Super Bowl var ikke en almindelig performance, som vi kender det fra de mange sangstjerners optrædener – i år stod pre-game nemlig på poesi.

Læs også: Se første sneak peak af Kristen Stewart i rollen som prinsesse Diana

Den dygtige poet, Amanda Gorman, åbnede dette års Super Bowl med rørende og stærk poesi. Du har måske hørt om hende fra præsidentindsættelsen af Joe Biden tidligere i år? Den kun 22-årige poet blev nemlig, fra den ene dag til den anden, et velkendt og respekteret navn. Hendes følgertal på Instagram eksploderede hurtigt, og hun gik fra at have 90.000 følgere til blot få timer efter at have over 2 millioner – og vi forstår godt hvorfor! Amanda fik hele verden til at lytte, og nu har hun gjort det endnu en gang.

Til Super Bowls første oplæsning af poesi, nogensinde, valgte Amanda at tildele digtet til tre af USA’s hverdagshelte: underviser Trimaine Davis, sygeplejerske Suzie Dorner og veteran James Martin.

Amanda fulgte selvfølgelig trop fra sin oplæsning til præsidentindsættelsen, og leverede sit digt akkompagneret af et fashionabelt og stærkt look fra Moschino. Hun havde en elegant, metallic, lyseblå frakke på tilført glimtende guldudsmykning. Herudover havde hun (selvfølgelig) et smukt og stort perlehårbånd på.

Læs også: Internettet amok over Golden Globes-nomineringer “En joke”

Vi elsker at både se og høre på Amanda, og er sikre på, at vi uden tvivl kommer til at se meget mere til den 22-årige poet i fremtiden.

Du kan høre Amandas smukke og rørende digt i videoen herunder, samt se hendes fine Moschino-look.

10 items til et cool og chunky vinterlook

Næst efter jeans er store, grove striktrøjer det, jeg har mest af i garderoben. Hvorfor de skal være grove og såkaldt ’chunky’? Fordi det gør hele forskellen. Ulempen er uden tvivl, at de fylder en del i skabet, men den ekstra massefylde af blød uld kan gøre underværker for dit look.

Et par smalle herrebukser tilsat en oversize striktrøje er både behageligt og chikt og mit go-to-outfit til kolde vinterdage. Og selv om de kan være en dyr fornøjelse, kan jeg trøste dig med, at jeg bruger mine året rundt – en god strik kan nemlig styles med alt fra shorts og sommerkjoler til lange bukser og grove støvler.

Mine bedste stylingtips er:

Dobbelt op

Bind en ekstra strik om skuldrene for dobbelt effekt (og ekstra varme!) – eller bind den over din uldfrakke i stedet som et halstørklæde.

Cool khaite

New Yorker-mærket Khaite gjorde det cool at have en matchende uld-bh under sin cardigan, men du kan også få effekten med en fin silke-bh og en dyb udskæring eller ved at lade en bar skulder titte frem.

En fin detalje

Mange af sæsonens skjorter har maxikraver. Med kraven uden på strikken er det, som om du har en helt ny strik i garderoben.

Læs også: 10 seje jakker du kan bære til modeugen

Kig med i galleriet herunder og se mine 10 favorititems til et cool og chunky vinterlook.

Sådan ser det ud, når danske influencers holder modeuge hjemmefra

Glem alt om eksklusive invitationer, front-rows og klangen af klapsalver. Til dette års Copenhagen Fashion Week behøvede du hverken at være model, designer, kendis eller modeinfluencer for at se med på alle modeugens mange shows og præsentationer.

Fra Gannis digitale koncert til Henrik Vibskovs unikke kunstneriske oplevelse til Holzweilers baghave, disse AW21-shows må du simpelthen ikke gå glip af. Så du også med? Eller har du stadig shows til gode? Så kan du se det hele på ELLE RUNWAY og også læse eksklusive interviews HER.

Men intet show uden et lækkert outfit. CPHFWs Street style er dog i år forvandlet til Home style.

Kig med herunder, og se, hvordan 6 danske influencere afholdt Copenhagen Fashion Week AW21 hjemme i stuerne i lækre outfits.

 

Læs ogsåSe hele Henrik Vibskovs AW21-kollektion

Hvis du er interesseret i at vide, hvordan Street stylen så ud, inden den forvandlede sig til Home style? Så kig med i galleriet herunder, hvor ELLE har samlet nogle af CPHFW SS20’s bedste street style oufits. 

5 favorit-looks fra Gannis AW21-kollektion

Ganni blev grundlagt i år 2000, og er ejet af ægteparret Ditte Reffstrup, kreativ direktør, og Nicolaj Reffstrup, grundlægger.

Mærket er kendt for sine finurlige styles fyldt med farver, print og skæve linjer.

Da Ganni inviterede os indenfor til en smuk og rørende digitalkoncert i anledningen af deres AW21-kollektion, var det med gåsehud og store følelser.

Udover at man ikke kunne lade være med at blive en smule forelsket i de tre cool damer – Coco O., Deb Never og ZSELA – så kunne man heller ikke lade være med at forelske sig i Gannis nye, fine kollektion.

Læs også: Se hele Gannis AW21-kollektion

I galleriet herunder kan du se ELLEs modeteams 5 favorit looks fra AW21-kollektionen.

Thora og Jeannette fra Rotate: Vi har lært at stole på os selv

I knap tre år, har særligt ét brand fået alle fester til at dreje omkring sig, og brandet hedder Rotate. Bag Birger Christensensen festkjole subbrand står de to mindst lige så festlige kvinder, Thora Valdimarsdottir og Jeanette Madsen.

Der sker dog meget på tre år, især i moden, og særligt når der kommer en pandemi på tværs af et brand, der gør sig i at klæde os på til at gå ud og danse hele natten. Derfor bød AW21-kollektionen, som den roterende duo netop har vist under den digitale Copenhagen Fashion Week, på en blødere og mere casual side af brandet – dog stadig med en tydelig Rotate-signatur i form af larmede 80’er referencer, eklatante farver og spicy materialer.

ELLE Runway har talt med de to kreative ansvarlige om deres seneste kollektion.

I startede med ´kun´ at lave de kjoler, I selv manglede, når I gik ud. Hvordan og hvorfor har Rotate udviklet sig til at være meget mere end det?
Rotate har altid udviklet sig en organisk retning ud fra hvad vi følte for at lave. Vi har længe gerne ville have muligheder i kollektionerne, der var mere hverdagsagtige. Det kom egentlig fra de internationale modeuger, hvor vi tit landede i Milano, Paris eller New York i februar måned og savnede nogle cool jakker, frakker, bukser og lignende i vores egen kollektion. Vi er super glade for at arbejde med flere kategorier nu og sætte vores Rotate-twist på flere klassiske items.

Hvordan har I udviklet jer i takt med Rotate?
Vi har lært at stole på os selv og vores kreative impulser. Og vi har lært at bruge vores tid på alt det rigtige. Hvis man vil bygge et brand, skal man give 100% af sig selv til det.

Hvordan var det at producere en video frem for et show til denne modeuge? Og er der nogle fordele?
Vi synes, der er mange fordele ved det, selvom vi savner viben fra et fysisk show. Når det er digitalt har alle adgang til det, og det får en længere levetid. Alle kan tune ind og se det på forskellige tidspunkter, og på den måde lever det længere end de 10 minutter, hvor man normalt fyrer et show af. Vores video varede kun to minutter, men vi synes selv den var god til at fastholde opmærksomheden hele vejen igennem, så det gav den samme stærke energi som fra et show!

I har arbejdet i med andre materialer, end i plejer – jeg spotter fløjl, noget ’bamse-blødt’-stof, stretch, strik… Hvilke muligheder har de givet?
Det har givet kollektionen et mere hverdagsagtigt og alsidigt udtryk. Og det er mere komfortabelt. Det er behageligt at have på, selvom det er sexet.

Hvad er den første style I hver i sær vil hoppe i, når verden åbner igen – og hvilken cocktail skal i drikke?
Thora: Et shot tequila – og jeg hopper i den lilla bomberjakke i faux leather sammen med vores leggings i samme materiale. 
Jeanette: Det samme sæt, men i sort! Og jeg tager et glas champagne! Og et glas vand:) 

Se Beyoncé i ny farvestrålende kollektion

Det stilrene sports-tøjmærke, der er opkaldt efter datteren Ive Blue, skabte Beyoncé tilbage i 2016. Sidenhen er mærket blevet udvidet med mange nye items, senest med den nye kollektion ”Icy Park”. Kollektionen er inspireret af temaet ‘is prinsesse’, som blander street med alpeelementer i en vidunderlig symfoni. På den måde bringer designet gaden til pisterne.

Nogle af de nytilkomne items fra ”Icy Park”-kollektionen er bl.a. et par hvidmønstrede pink leggins og en matchende crop top. Se Beyoncé rocke det pinklook i nedstående Twitter-opslag.

Herudover indeholder kollektionen en sort blazer og et matchende, sporty bodysuit, som helt sikkert bringer de tidsløse Adidas-striber tilbage. Se Beyoncé i sættet herunder. 

Tøjmærke med et formål

Beyoncé har førhen udtalt, at der er en højere mening bag hendes tøjmærke. Hendes inspiration til ”Ivy Park” kommer nemlig fra en sag, der står hendes hjerte nært. Hun lever for at gøre op med de traditionelle kropsstereotyper og vise, at alle kropstyper er værdsatte.

Mit mål med Ivy Park er at flytte grænserne for sportstøj og at støtte og inspirere kvinder, der forstår, at skønhed er mere end blot dit fysiske udseende, fortæller Beyonce til magasinet Dazed.

Læs også: Beyoncé springer ud som tøjdesigner

For Beyoncé er det vigtigt, at alle kvinder kan føle sig tilpasse i tøjet, som hun designer.

Det er ikke kun Beyoncé, der rocker det farverige Icy Park-sportstøj. Flere kendte optræder nemlig også i den nye kollektion – se dem herunder i galleriet.

Selena Gomez overtog Rihannas sang – nu kan du høre Rihannas version

Du har sikkert hørt Selena Gomez’ store hit “Same Old Love”. Det er pladeproducenten Stargate, der har været med til at skrive den ikoniske sang, som hun fik stor succes med tilbage i 2015. Men faktisk er sangen oprindeligt skrevet til popstjernen Rihanna, oplyser Elle.com.

”Same Old Love” skulle have været en del af  Rihannas album ”Anti”. Men undervejs ændrede ​​hun fokus på sin plade, og derfor passede sangen ikke længere ind.

Rihanna har dog fornyligt kastet sig over den gamle hitsang. Du kan lytte til Rihannas smukke version af sangen her:

Sangen der fangede Selena Gomez’ interesse

Selena Gomez endte med at overtage sangen tilbage i 2015. Hun havde overhørt Rihanna synge den, og det fangede hendes opmærksomhed. Heldigvis for os og hende selv, passede sangen perfekt til hendes stemme. Samtidig var det også en sang, som hun kunne relatere til.

– Sangen var så følelsesladet og ægte for hende. Vi var meget glade for, at hun sang den, da det var det perfkete match, fortæller Stargate til Elle.com.

Læs også: Alt du skal vide om Selena Gomez og Justin Beibers on-off forhold

“Same Old Love” blev en del af Selenas album “Revival”. Hvis du ikke allerede har hørt sangen, kan du høre den her:

Sangen har en stor betydning 

Teksten i ”Same Old Love” har stor betydning for Selena Gomez. Det er en sang, der handler om at skulle give slip på alle de gitige forhold i ens liv.  

Mange fans påpeger, at det var pudsigt, at sangen kom ud lige efter, at Selena Gomez og Justin Bieber var gået fra hinanden. Derfor bliver sagen den dag i dag stadig forbundet med deres brud tilbage i 2015. Måske var det sangen, der hjalp hende med at give slip?

I nedstående gallery kan du få et indblik i Selena og Justin Biebers forhold gennem tiden:

20 spørgsmål til Drew Sycamore

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

 

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechSidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone NoaSarah RohdeAnna ReinholdtsLaura JulieJosephine AakroghSofia LynggardAnna WinckElla KarbergCecilie MoosgaardGun-Britt ZellerJulie Lillelund LangerThora ValdimarsdóttirsStephanie VisbjergJanka PollianiChristine Sofie JohansensRegitze ChristensenAlona VibeTina MariaBarbara EgholmVictoria Saceanu GregersenKaroline DallHella JoofsLotte MørchsBex Fagerholt, Fatimah GabriellaCaroline CorinthJohanne Brostrøm , Frederikke BraschMaria KragmannEmily SalomonEmilie HelmstedtCecilie Haugaard og Amalie Fischers venindebog.

 

I denne uge har den dansk/walisiske indiepopmusiker, Drew Sycamore, udfyldt en side i venindebogen. 

Du kender måske Drew for hendes rå og cool look, eller måske er du en ud af de mange lyttere, der har skrålet med på hitsangene “Perfect Disaster”, “Take It Back” eller “I Wanna Be Dancing”. 

Læs også: 20 spørgsmål til Amalie Fischer

Lær Drew lidt bedre at kende her, når hun blandt andet fortæller, hvilket item hun bruger allermest og hvad hun er stolt af. 

Foto: PR

Udover mit navn kalder folk mig: Drewski.

Alder: 30 år.

Livret: Altid pizza.

Da jeg var lille, ville jeg være: Med i Spice Girls.

Mit bedste køb nogensinde: Min orange telecaster.

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Power, glad, fjollet.

Min absolut yndlingsby er: København om sommeren for altid.

Det har jeg altid i tasken: Telefon, nøgler, lip-balm, headphones.

Sidste gang jeg græd, var: Sikkert en eller anden insta-reel af en hund, der ser sin ejer for første gang i lang tid, selvfølgelig i deep PMS-tilstand med chokolade ved hånden. I’m not crying, you are!

Mit næste køb er: Noget lækkert undertøj.

Jeg vil gerne blive bedre til at: Vise mine følelser til mine nærmeste.

All time favorite movie: Interstellar.

Jeg er komplet afhængig af: Kaffe.

Det gør mig vred, når: Jeg bliver meget meget sjældent vred. Faktisk aldrig.

Jeg er gladest, når: Jeg er sammen med dejlige mennesker.

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Alt disco. Ever. 

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Mine Levi’s-jeans.

Mit højeste ønske er: At alle mennesker jeg møder på min vej går derfra med gode vibes.

Guilty pleasure: Der er ikke noget, der hedder guilty pleasure. Own that shit! 

Jeg er stolt af at: Der er en rasende udvikling i verden for en bedre fremtid lige nu, for eksempel med feminisme, klima, Black Lives Matter og LGBTQ+. Oveni det, er jeg stolt af, at vi kan finde ud af at bruge internettet til at skabe tsunamier af forandring og ikke kun til kattebilleder og konspirationsteorier. 

Se hele Henrik Vibskovs AW21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Henrik Vibskov er kendt for sine uforglemmelige shows, hvor han på opfindsom vis formår at skabe unikke, kunstnerise oplevelser med moden i centrum.

Henrik Vibskovs AW21-kollektion er en fejring af hans 20-årige jubilærum som student fra Central St Martins i London, som han forlod i 2001. Og hvordan kan man ellers fejre jubilæum, end med kage?

AW21-kollektionen fra Henrik Vibskov er inspireret af kagens historie, former, farver og teksturer. Få dig en smagsprøve herunder – velbekomme!

Læs også: Se hele Marimekkos show og kollektion

Du kan se Henrik Vibskovs AW21-show og hele den nye kollektion herunder.

Se hele Rotate Birger Christensens AW21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Det danske brand, Rotate Birger Christensen, blev grundlagt i 2018 af de to influencers og stylister, Jeanette Madsen og Thora Vladimarsdottir, i et samarbejde med butikken, Birger Christensen. Brandet er kendt for sit levende og modige festtøj med ballonærmer og miniskørts.

Rotates AW21-kollektion drager inspiration fra 80’erne og særligt filmen ”Cocktail” fra 1988. Jeanette og Thora har haft fokus på at designe tøj, som både skiller sig ud, men som også er behageligt. Kollektionen byder derfor både på feminint festtøj, i form af palliet-kjoler og leopardprint, men også på komfortabelt hjemme- og hverdagstøj, som for eksempel deres smukke striktrøjer med Roate-logoet.

Læs også: Se hele By Malene Birgers AW21-kollektion

Du kan se både Rotate Birger Christensens AW21-show og hele den nye kollektion herunder.