Mode

Se Beyoncé i ny farvestrålende kollektion

- 05/02/2021

Den amerikanske powerwoman Beyoncé, bedre kendt som Queen B, har mange talenter. Hun er både kendt som sangerinde, skuespiller og modedesigner. Men især det sidstnævnte fylder meget for tiden. For Beyoncé har netop lanceret et splinternyt pink ”Ivy Park”-look.

Det stilrene sports-tøjmærke, der er opkaldt efter datteren Ive Blue, skabte Beyoncé tilbage i 2016. Sidenhen er mærket blevet udvidet med mange nye items, senest med den nye kollektion ”Icy Park”. Kollektionen er inspireret af temaet ‘is prinsesse’, som blander street med alpeelementer i en vidunderlig symfoni. På den måde bringer designet gaden til pisterne.

Nogle af de nytilkomne items fra ”Icy Park”-kollektionen er bl.a. et par hvidmønstrede pink leggins og en matchende crop top. Se Beyoncé rocke det pinklook i nedstående Twitter-opslag.

Herudover indeholder kollektionen en sort blazer og et matchende, sporty bodysuit, som helt sikkert bringer de tidsløse Adidas-striber tilbage. Se Beyoncé i sættet herunder. 

Tøjmærke med et formål

Beyoncé har førhen udtalt, at der er en højere mening bag hendes tøjmærke. Hendes inspiration til ”Ivy Park” kommer nemlig fra en sag, der står hendes hjerte nært. Hun lever for at gøre op med de traditionelle kropsstereotyper og vise, at alle kropstyper er værdsatte.

Mit mål med Ivy Park er at flytte grænserne for sportstøj og at støtte og inspirere kvinder, der forstår, at skønhed er mere end blot dit fysiske udseende, fortæller Beyonce til magasinet Dazed.

Læs også: Beyoncé springer ud som tøjdesigner

For Beyoncé er det vigtigt, at alle kvinder kan føle sig tilpasse i tøjet, som hun designer.

Det er ikke kun Beyoncé, der rocker det farverige Icy Park-sportstøj. Flere kendte optræder nemlig også i den nye kollektion – se dem herunder i galleriet.