Denne frisure skal du have baseret på dit stjernetegn

Fine fletninger, en løs knold eller mange hår-accessories? Det kan være svært at finde den helt perfekte frisure.

Heldigvis kan stjernerne hjælpe os lidt på vej, og du kan her se, hvilken frisure, du skal have, baseret på dit stjernetegn.

For at hjælpe dig med inspiration til din næste frisure, har vi lavet en guide til, hvad du skal prøve baseret på dit stjernetegn.

Vædderen (21. marts – 19. april) Space buns

Du er energisk, impulsiv og beslutsom. Det betyder, at du er født til at eksperimentere med forskellige styles, som er mere til den ’edgy’ side. En af de sjoveste frisurer, der samtidig er vildt fin, er space buns, som frisker ethvert look op.

Tyren (20. april – 21. maj) Løs knold

Som person er du praktisk og loyal, så derfor er en løs knold den helt perfekte frisure til dig. Den er simpel at lave, men den ser altid så fin ud med sit blide udtryk. Hvis du vil pifte den lidt op, kan du bruge en scrunchie af silke eller tilføje fint hårpynt.

Tvillingen (22. maj – 21. juni) Lyserøde fletninger

Du er nysgerrig og spøgefuld, og du er helt sikkert den i vennegruppen, der eksperimenterer mest med forskellige hårfarver og nye styles. I en mørk og kold tid har du brug for at gøre verden lidt sjovere, så denne lyserøde frisure med fletninger passer perfekt til dig.

Krebsen (22. juni – 22. juli) Boho-stil

Du er følsom, medfølende og intuitiv, og derfor passer en frisure i boho-stil til din personlighed. Med denne frisure får du et chill look, der udstråler varme og åbenhed. I en tid uden de store sociale arrangementer kan denne frisure også give den følelse af sommer og festivaler, som du måske savner.

Læs også: Charlotte Caroline: ”Mit hår er meget vigtigere end min makeup”

Løven (23. juli – 22. august) En masse hårpynt

Du er kendt for at være selvsikker og stolt, og så elsker du at skille dig ud fra mængden. En af måderne, du kan gøre det på, er ved at tilføje en masse accessories til dit hår. For dig er der ikke noget, der hedder ”less is more,” så skynd dig at komme i gang med at pynte håret med farvestrålende sommerfuglespænder.

Jomfruen (23. august – 22. september) Chignon

Du er kreativ og omhyggelig, og så elsker du, når alt er perfekt ned til hver enkelt detalje. Derfor vil denne fine chignon være perfekt til dig. Den er simpel at lave, men den ser altid super chic ud uanset, hvilket outfit du har på.

Vægten (23. september – 22. oktober) Fletninger

Du er venlig og intelligent, og så er der ingen tvivl om, at du har en smuk personlighed. Den har derfor fortjent at blive matchet med en lige så flot frisure såsom disse fine fletninger. Fletningerne giver dig et sejt look, man ikke kan tage øjnene fra.

Skorpionen (23. oktober – 22. november) Hestehale med twist

Fokuseret, passioneret og mystisk er blot nogle af de ord, der beskriver dig bedst. Du er kendt som en, der både er stærk og kærlig, så denne hestehale passer perfekt til dig. Den er lidt skarpere end en almindelig hestehale, og så har den et fint twist i spidserne.

Skytten (23. november – 21. december) Half-up, half-down knold

Du er spontan, sjov og altid på farten. Derfor har du brug for en frisure, der er praktisk samtidig med, at den også ser stilet ud. En knold, hvor man efterlader halvdelen af håret nede, vil derfor opfylde alt det, du leder efter i en frisure.

Stenbukken (22. december – 20. januar) Snoet fletning

Alle elsker at være i dit selskab, fordi du er humoristisk og loyal. Den perfekte frisure til dig skal derfor være noget, der afspejler det, og det gør denne snoede fletning uden tvivl. Den giver et klassisk look, som samtidig skiller sig lidt ud.

Læs også: Viral video beviser, hvorfor du skal bruge varmebeskyttende produkter i dit hår

Vandmanden (21. januar – 18. februar) Afslappet twist

Som en person, der er uafhængig og unik, har du brug for en frisure, man ikke ser hver dag. Dette kreative look ser både afslappet og sjovt ud – præcis ligesom dig.

Fisken (19. februar – 20. marts) Elegant hestehale

Du er empatisk og romantisk, så du har brug for en frisure, der også afspejler dette. En fin og elegant hestehale er derfor helt perfekt til din personlighed. Du kan tilføje en fin sløjfe for at gøre looket endnu mere yndefuldt.

‘Emily In Paris’ vender tilbage: Her er alt, vi ved om sæson 2

Hvis du, ligesom os, bingewatchede hele første sæson af ’Emily In Paris’, så glæder du dig helt sikkert til sæson 2 af Netflix-serien.

’Emily In Paris’, der lige er blevet nomineret til to Golden Globe-priser, er i fuld gang med at planlægge sæson 2, og vi har samlet alt, vi ved om den nye sæson.

SPOILER-ADVARSEL: Hvis du ikke har set sæson 1 af ’Emily In Paris’, og ikke har lyst til at få spoilers, skal du ikke læse videre.

Hvad kommer der til at ske med Emily?

I et interview med Deadline fortæller Lily Collins, der spiller Emily, at man i sæson 2 vil dykke mere ned i Emilys baggrund. I første sæson blev vi kun introduceret for Emilys kæreste, som hun slog op med efter et par afsnit, men nu tyder det på, at vi kommer til at møde flere mennesker fra hendes fortid.

Læs også: Internettet amok over Golden Globes-nomineringer: “En joke”

Vi kommer også til at se endnu mere til Emily og Mindys venskab, efter de blev roomies i slutningen af sæson 1. Lily fortæller, at der med garanti kommer til at være et større fokus på det særlige venskab, og det bliver spændende at se, hvilke vilde eventyr de to veninder finder på i sæson 2.

Bliver Emily og Gabriel kærester?

Ingen af seriens stjerner kan desværre svare på dette spørgsmål. Lily tror ikke selv på, at Emily har lyst til at være i et fast forhold lige med det samme.

Hun har en stærk ”connection” med Gabriel, men nu er Camille også en del af trekantsdramaet. Jeg tror, Emily har brug for flere oplevelser og eventyr, så hun kan finde sig selv,” fortæller Lily.

Lucas Bravo, der spiller Gabriel, tror heller ikke, at forholdet mellem hovedpersonerne bliver afgjort i et af de første afsnit. Han fortæller, at Netflix måske har planer om at vise flydende seksualiteter, og det betyder, at Camille og Emily ikke nødvendigvis kæmper om Gabriel.

I stedet kommer vi måske til at se et forhold mellem enten Camille og Emily eller alle tre personer i trekantsdramaet.

Får vi Emilys alder at vide?

Mange seere har spekuleret over, hvor gammel Emily Cooper skal forestille at være. I oktober 2020 chokerede Lily fansene ved at sige, at hun forestillede sig, at Emily kun var 22 år. Men kunne det virkelig passe?

Fans af Netflix-serien påpegede, hvor ulogisk det var, at en 22-årig både havde færdiggjort en kandidatuddannelse og havde flere års erfaring indenfor marketingbranchen, og det fik Lily til at trække sin kommentar tilbage.

Læs også: Emily in Paris-castet afslører: “Der er en sæson to på vej”

Den 31-årige skuespiller tror nu, at Emily måske er i slutningen af 20’erne. Mon vi får den rigtige alder at vide i sæson 2?  

Hvornår får sæson 2 premiere?

Netflix har ikke offentliggjort en premieredato endnu, så vi ved stadig ikke, hvornår vi får Emily, Gabriel og alle de andre at se igen.

Lily har dog afsløret, at de forhåbentlig starter med optagelserne i løbet af foråret, hvis coronarestriktionerne tillader det. 

Læs også10 ting, du ikke vidste om Emily In Paris

Stjæl Kaia Gerbers cool (og budgetvenlige) vinterstil

Den unge topmodel, og datter af Cindy Crawford, Kaia Gerber, ved hvordan man kommer igennem vinteren på bedst mulig måde – med stil og komfort, selvfølgelig.

Kaia har allerede, i en alder af blot 19 år, arbejdet sammen med store designere som Marc Jacobs og Raf Simons, vundet Model of the Year til 2018’s Fashions Awards og været på intet mindre end 5 Vogue Covers. Der er ingen tvivl om, at hun allerede har opnået meget, og mon ikke hun fortsat har en masse godt i vente? Det tror vi!

Læs også: 9 gange Cindy Crawford og Kaia Gerber lignede tvillinger

Kaia stjæler ikke kun spotlightet foran kameraet, men tilfører også stil og coolness til de mindre glamourøse dage. Efter både at have haft balayage, platinblondt og lyserødt hår rocker Kaia sin nye og simple, men cool franske bob.

Foto: @kaiagerber

Hun topper sit nye look med en behagelig og smuk strikket cardigan fra Mango, som du også kan få fingrene i lige HER (Psst … Den kommer også i nogle fine forårsfarver!). Og så bærer hun selvfølgelig de berømte og berygtede Uggs.

Uggs har længe været en favorit blandt de amerikanske stjerner, og med en vinter som i år ville et par Uggs gøre sig ekstra gode på vores kolde vinterfødder. Det er især de korte Uggs, som trender for tiden – få fat i dem lige HER.

Foto: Mango

Læs også: Kendall Jenner spottet i dansk design til kun 650 kr.

Hvis du, ligesom os, er vild med smukke Kaia Gerber, så tag et kig i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af hendes bedste catwalk-øjeblikke.

Læs også: 10 items, der giver dig en cool hverdagsuniform

Frisørsakse klipper sig til tops på Instagram – se hvorfor

Corona-pandemien har medført mere tid bag hjemmets fire vægge i selskab med os selv, og det har for mange af os været lig med mere tid på mobilen.

Hvorfor ikke bruge den tid på at lade dig opsluge af et i univers af sirligt, lige klippede hårlinjer? ELLE har samlet 5 videoer, der vil stjæle nogle (flere) af dagens timer, og gøre dig saglig. 

Hvis du også er sulten efter mere hår, så kig med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 6 produkter, der giver smukt og velplejet hår. 

Læs ogsåSommerens bikinitrend går viralt – og du har den garanteret allerede

Instagram er frosset til – se de smukkeste snapshots og ét, der skræmmer

Har dit Insta-feed også eksponeret dig for smukke naturbilleder af den kolde sne og frost i de seneste uger? Så er du ikke den eneste. ELLE har samlet 10 af de smukkeste frost-posts og ét, som virkelig skræmmer os, og får os til at huske på, at det kolde vejr skal behandles med respekt

Læs ogsåSådan laver du den strikkede elefanthue, der hitter på Instagram

Se de vilde Instagram-posts herunder, og lad dig inspirere til din næste tur i sneen.

 

Læs ogsåSommerens bikinitrend går viralt – og du har den garanteret allerede

Kourtney Kardashian fletter fingre med ny flamme

Det er ikke længe siden, at vi første gang blev bekendte med realitystjerne, Kourtney Kardashians nyeste sweetheart. Da var det dog blot rygter og kilder, som vi drog vores konklusion ud fra – men som oftest, talte rygterne sandt.

Der kom ekstra kog i gryden sidst i januar, da flere fans spottede, at Kourtney og hendes nye flamme begge havde lagt billeder op fra mor og momager, Kris Jenners sommerhus i Palm Springs, Californien. Denne gang har Kourtney dog selv offentliggjort forholdet – og nu er det altså officielt: Kourtney har fået en ny kæreste.

Læs også: Her er Kendall Jenners nye kærlighed

Den heldige mand er den 45-årige, Blink-182 trommeslager Travis Barker. Travis og Kourtney skulle angiveligt have været både venner og naboer længe, og det er altså derfor et venskab, som har videreudviklet sig til et romantisk forhold.

Kourtney var nu endelig selv klar til at offentliggøre forholdet, og har netop postet et billede af sin egen hånd flettet sammen med en tatoveret mandehånd.

Travis er dog ikke tagget på billedet, men efter at have læst kommentarerne, som blandt andet inkluderer Kourtneys veninde Kadijahs og Travis’ egen kommentar, er der vist ingen tvivl om, hvis hånd, der er flettet sammen med Kourtneys.

Læs også: Kendall Jenner svarer på kritik efter omtalt undertøjskampagne

Og hvis der skulle herske nogen tvivl, så har Travis selvfølgelig også stolt repostet billedet i sin egen story. En stolt mand – det kan vi lide!

Vi er glade på det nye pars vegne, og glæder os til at se meget mere til dem og deres nyudsprungne kærlighed i fremtiden.

Vi kan da heller ikke lade være med at håbe på også at se lidt til Travis i den næste og sidste sæson af KUWTK, som udkommer til marts. Hvis han bliver en del af sæsonen, så skal han helt sikkert følge de samme 25 regler, som resten af Kardashian/Jenner-familien (og alle andre) følger under optagelserne af KUWTK – se de 25 regler i galleriet herunder.

Kendall Jenner spottet i dansk design til kun 650 kr.

Det er tydeligt, at Kardashian/Jenner-søstrene er vilde med dansk design – og vi forstår godt hvorfor!

Siden Kims stylist, Veneda Carter, i 2019 kom til, har de amerikanske kendisser gang på gang kastet deres kærlighed på dansk design – og vi ville lyve, hvis ikke vi sagde, at vi hver eneste gang bliver ramt af stolthed over de dygtige, danske modehuse.

Denne gang er det topmodel og realitystjerne, Kendall Jenner, som er blevet spottet i dansk design – igen. Måske du også husker, da hun til jul iførte sig Han Kjøbenhavn?

Udover at være en eftertragtet model og en del af den mest omtalte og kendte familie, så er Kendall også et stort stilikon. Den unge model har altid styr på stilen, og vi kopierer derfor gerne de trends, som hun ifører sig.

Læs også: Her er Kendall Jenners nye kærlighed

Hun er senest spottet med danske Helmstedts tote-taske i smukt jordbærprint. Tasken er stor og har masser af plads, og vi tænker derfor, at den passer perfekt til Kendalls travle hverdag.

Du kan også stjæle stilen og købe tasken lige HER.

Helmstedt, som står bag tasken, blev grundlagt i 2018, hvor de samme år vandt Magasin du Nord Fashion Prize. Derefter gik det hurtigt, og Helmstedt har siden været bredt kendt for sine finurlige og fantasifulde print og silhuetter – og de har nu også nået hele vejen til de amerikanske kendissers hjerter. 

Helmstedt har også illustreret forsiden til ELLEs januarnummer, og du kan læse mere om grundlæggeren, Emilie Helmstedt, i vores venindebog lige HER.

Hvis du ligesom os er vilde med Kendall Jenners cool stil, så kig med i galleriet herunder, hvor vi har samlet nogle af Kendalls bedste stil-øjeblikke.

Her er Kendall Jenners nye kærlighed

Den 25-årige topmodel og realitystjerne, Kendall Jenner, holder sit kærlighedsliv mest for sig selv. Men fra at have datet sangere som Harry Styles og Nick Jonas til sportsstjerner som Ben Simmons er det vist sikkert at sige, at det ikke er Hr. Hvem som helst, som den unge model dater. 

Senest er Kendall set sammen med NBA-spilleren, Devin Booker, som spiller for Phoenix Suns. Kendall og Devin blev første gang spottet sammen i april i Arizona, og senere i Los Angeles, hvor de tilbragte den amerikanske højtid, Memorial Day, sammen. I august blev de ligeledes spottet en aften sammen med søster, Kylie Jenner.

Læs også: Kendall Jenner svarer på kritik efter omtalt undertøjskampagne

Men nu har Kendall og Devin altså endelig offentliggjort deres forhold på Instagram – og endda i forbindelse med kærlighedens dag: valentinsdag. Kendall postede nemlig et billede på sin Instagram story af hende og den nye flamme, Devin Booker, som omfavner hinanden på køkkenbordet (og Kendall ser meget forelsket ud).

Foto: @kendalljenner

Devin delte samme dag en Instagram story af Kendall, der leger med sin hund. Sidste måned havde han da også offentliggjort sin beundring af Kendall, da han postede en Instagram story af hende i bikini med teksten ”Whew”.

Foto: devbook31

En kilde fortæller til E!news:

”Hun foretrækker helt sikkert at holde forholdet diskret, men hun kan godt lide ham, og hun er glad for at være sammen med ham. For nu, så hygger de sig og har det sjovt sammen i L.A.”

Læs også: Kendall og Kylie besøger dansk realityshow-location

Vi er glade på Kendalls vegne og spændte på at se mere til Devin. I galleriet herunder kan du se alle de søde fyre, som Kendall og Kylie har datet gennem tiden.

Her er alt, du skal vide om det nye sociale medie, der bringer dig endnu tættere på kendisserne

Hvad er Clubhouse?

De seneste måneder er kommunikationen med kollegaer og veninder foregået over Zoom, Facetime eller andre medier. Clubhouse, der primært handler om at skabe fællesskaber mellem folk via lyd, giver medlemmerne mulighed for at lytte med i andres samtaler samt skabe egne “rum”.

Appen giver samtidig følelsen af at være med i en ekslusiv klub, da du kun kan blive medlem af Clubhouse, hvis du får tilsendt et link. Linket er imidlertid ikke nemt at få fat i, da de eksisterende medlemmer af Clubhouse kun har to mulige invitationer til at starte med.

Læs også: Se Amanda Gorman fremføre poesi til Super Bowl som den første nogensinde

Skaberne af den populære app annoncerer dog i et blogopslag, at deres mål for 2021 er at færddiggøre appens beta stadie, så de kan åbne Clubhouse op for hele verden. Lige nu er det nemlig kun folk med invitation – og en iPhone – der har adgang. Så alle os der stadig afventer en invitation eller har en android, må altså vente lidt endnu på at blive en del af den ekslusive klub.

Bliv sanger for en dag

Mange af medlemmerne af Clubhouse er verdenskendte stjerner som Oprah, Asthon Kutcher og Drake. Medlemmerne har dog også mulighed for at møde castet fra musicalen ’Hamilton’, som blandt andet giver billetter til den dygtigste sanger i rummet.

Clubhouse indeholder nemlig flere forskellige rum, som hver især har deres særlige tema. Der eksisterer f.eks. rum for auditions. Blandt andet søgte ’Dreamgirls’ nye sangere, og derfor oprettede de et rum, som mest af alt mindede om en liveudgave af ’The Voice’ med tusindvis af sangere.

Læs også: Har omtalt dokumentar magten til at kunne #FreeBritney

Kanye West eller ej

Rummene i Clubhouse bliver ikke kun brugt til auditions eller konkurrenceprægede aktiviteter. Kanye West brugte f.eks. et rum til at holde en klassisk tale, lidt ligesom en TED Talk. Eller gjorde han? Mange troede de sad og lyttede til Kanye West live hjemmefra sit hus, hvilket gav rummet flere tusinde lyttere. Sandheden er dog en helt anden.

Insider afslørede nemlig, at den talk, der blev afspillet og sendt live, var fra Kanye Wests podcast i samarbejde med Apple Music’s Zane Lowe fra 2019. Der var dog kun få lyttere, der opdagede sandheden bag Kanye Wests pludselige optræden, hvor en af værterne i rummet bekræftede, at det var podcasten fra 2019, der blev sendt.

En god dynamik

Reglerne er få, da den ekslusive sociale medie app stadig er i opstartsfasen. Rummenes værter har dog et ansvar for, at have kontrol over samtalerne og sørge for, at der ikke sker aggresive eller diskriminerende hændelser.

Et rum i Clubhouse er samtidig kun aktivt i to timer, hvilket giver værterne mulighed for at forny og ændrer stemningen i det pågældende rum. Generelt skal værterne blot skabe en god dynamik, så der ikke opstår vanskelige situationer.

Ligesom i Zoom har medlemmerne mulighed for at række hånden op, hvis de gerne vil bidrage. Det er dog vigtigt at huske, at når man er på, er man på. Husk derfor altid at mute din mikrofon, når du går ind og ud af nye rum.

Læs også: Se de 10 mest fulgte profiler på Instagram, og hvorfor de er så populære

Farverige og finurlige items, der spicer den sidste del af vinteren op

ELLEs Styling Editor, Agnes Buch, er denne vinter inspireret af The Beatles’ ’Magical Mystery Tour’ samt masser af skønne farver til at holde humøret oppe – som for eksempel de seje sneakers fra Etys med regnbuer på.

Agnes går efter Fair Isle-mønster i sin sweater, en lille smule psychedelia og fine broderede detaljer. Hun er vild med grænselandet mellem nattøj og egentligt tøj, og vil derfor tilbringe resten af vinteren i behagelige (nat)bukser fra Aiayu og en blød og varm strik.

Læs også: 10 uundværlige vinteritems

I disse tider er de små glæder ekstra vigtige, og morgenkaffen må derfor gerne drikkes af en ekstra fin kop, som kan sætte lidt kulør på tilværelsen. De fine og finurlige glaskopper fra Nina Nørgaard ville være perfekte til formålet – gerne suppleret af det nye ELLE magasin, selvfølgelig.

Se med i galleriet herunder, hvor ELLEs Styling Editor, Agnes Buch, guider dig til farverige og finurlige vinteritems.

Her er den længe ventede premieredato på ’Friends’-reunion

Selvom det næsten er 27 år siden, det første afsnit af ’Friends’ udkom, så er seriens popularitet ikke til at tage fejl af. Som en trofast gammel ven kan serien altid bruges til at løfte humøret, så det er ikke så svært at forstå, hvorfor hitserien stadig bliver streamet igen og igen.

Derfor var det en kæmpe nyhed, da skaberne af ’Friends’ sidste år afslørede, at de ville filme en reunion, hvori seriens skuespillere ville blive genforenet foran et publikum for første gang siden 2004.

Desværre blev genforeningen aflyst på grund af coronarestriktionerne, der betød, at det ikke var muligt at filme udsendelsen. Men nu tyder det på, at vi får den store reunion at se, hurtigere end vi havde forventet. Could we BE anymore excited?

Læs også: Veninderne fra Friends overraskede alle med Emmy Award-reunion

HBO’s Chief Content Officer, Casey Bloys, afslører, at fansene kan forvente at se den store reunion i løbet af foråret. Det betyder, at vi senest til maj kommer til at se Ross, Joey, Chandler, Monica, Phoebe og Rachel sammen igen.

Ikke nyt afsnit

Hvis man forventer et helt nyt ’Friends’-afsnit bliver man desværre skuffet. I stedet kommer vi til at se de seks skuespillere tage tilbage til settet, hvor den populære serie blev optaget, og fortælle om, hvordan det var at filme serien, og hvad deres bedste minder er.

David Schwimmer, der spillede Ross, fortalte dog til Graham Norton, at selvom det kun er en genforening, så kommer de muligvis til at læse op fra et manuskript. Har forfatterne mon lavet en kort scene, hvor man finder ud af, hvad vennerne laver i dag? 

I starten af april blev genforeningsafsnittet optaget i Los Angeles i samme studie, hvor den originale serie blev filmet. Ifølge BBC var der også et livepublikum til stede, som overholdte alle coronarestriktionerne, og nogle af dem har afsløret, at man blandt andet kommer til at se Monicas ikoniske lilla lejlighed og det berømte springvand fra introsangen. 

Læs også: Phoebe forudså stor modetrend i Friends

Lisa Kudrow, der spillede den elskværdige Phoebe, afslørede tidligere på året, at hun på forhånd havde filmet små scener til genforeningen. Selvom hun ikke afslørede præcis, hvad hun filmede, fortalte hun, at de kommer forbi ”en kaffebar.” Kunne det mon være den ikoniske Central Perk, hun hentyder til?

Vi kan næsten ikke holde ventetiden ud, men heldigvis kan vi ind til da trøste os selv med at (gen)se alle 10 sæsoner af ’Friends’ på HBO. 

Mangler du inspiration til, hvilket ‘Friends’-afsnit, du skal se til aftensmaden? Kig med i galleriet herunder, hvor vi har samlet 10 af de mest populære ‘Friends’-afsnit. 

Se hele Blanches AW21-kollektion

Copenhagen Fashion Week AW21 afholdes fuldt digitalt, og du kan følge med i alle shows og kollektioner lige her på ELLE RUNWAY. Her vil ELLEs modeteam opdatere dig på de største tendenser og øjeblikke fra AW21-modeugen i København.

Blanche er et dansk brand fra 2017 med base i København. ’Blanche’ betyder hvid på fransk, og den hvide farve understøtter brandets holistiske tilgang til det tidløse design.

Blanches AW21-kollektion understøtter brandets værdier – lige fra innovation og bæredygtighed til coolness og feminitet.

Læs ogsåSe hele Henrik Vibskovs AW21-kollektion

Du kan se hele Blanches AW21-kollektion herunder.