Heldigvis kom ingen til skade, da en af Valentinos førende skofabrikker brændte ned den 1. april. Fabrikken, som ligger i Bucine i Italien, havde 160 ansatte og producerede cirka 1.300 sko pr dag.
Udover at fabrikken nu er brændt til jorden, har modegiganten også mistet 38 tusinde færdige og halvfærdige sko. Det vides endnu ikke, hvor mange penge Valentino har mistet ved brandulykken, men det er forventeligt, at tallet ender på flere millioner af Euros.
Efter en lang Coronapandemi, som især har tæret på luksusindustrien og modebranchen, var brandulykken endnu en sørgelig og dyr oplevelse for det 61-årige modehus.
Heldigvis er den italienske konkurrent, Prada, kommet sin rival til undsætning, og har tilbudt Valentino at kunne fortsætte sin produktion på Pradas nærliggende fabrik.
“Jeg er rørt over den solidaritet, som var formet indenfor vores virksomhed som en konsekvens af den frygtelige brandulykke, der har ødelagt én af vores fantastiske fabrikker … Af hele mit hjerte vil jeg også gerne takke Patrizio Bertelli, Pradas CEO, som med det samme kontaktede os for at udtrykke sin solidaritet og tilbyde os én af sine fabrikker lokaliseret få kilometer væk fra vores egen nuværende fabrik.”
I en verden, hvor medmenneskelighed og næstekærlighed kan være svær at finde, så varmer det vores hjerter ekstra meget, når to virksomheder, der ellers normalt konkurrerer imod hinanden, pludselig viser sin solidaritet og hjælper hinanden – lad os alle tage ved lære af det!
Måske du også før har prøvet at sætte ting til salg på nettet uden et positivt resultat? Salg af tøj og accessories online er smart, nemt og hurtigt for begge parter, men et succesfuldt salg kræver også nogle specifikke fremgangsmåder, som er vigtige at følge, når du vil sælge tøj online.
Sammenligningsportalen, money.co.uk, har i den forbindelse spurgt finanseksperten, Salman Haqqi, om hans 6 bedste tips til salg af tøj online.
Det er helt essentielt, at du sørger for at have en detaljeret produktbeskrivelse, som udfylder alle de spørgsmål, din køber kunne tænkes at have – hold dog beskrivelsen indenfor 120 ord for at holde købers opmærksomhed.
I din beskrivelse bør du inkludere mærke, størrelse, stand og materialetype samt eventuelle unikke detaljer. Til slut er det vigtigt at bruge relevante hashtags – her skal du tænke kvalitet over kvantitet.
Et vigtigt trin i onlinesalg er tydelige og klare billeder – det er vigtigt, at køber kan se nøjagtig, hvad de køber. Sørg for at tage billederne i god kvalitet og lad være med at bruge filtre, som kan ændre på produktets udseende.
3. Hold øje med trends
Sørg for at holde øje med, hvilke trends, der er in, og sælg herudfra. Trends kører oftest i en cirkel, hvilket gør, at de samme trends (næsten) altid kommer tilbage igen.
4. Venlig og hurtig kundeservice
Det er vigtigt, at du er hurtig til at svare køber. Sørg for altid at svare indenfor en dag, ellers kan du hurtigt miste din kunde.
Udover at være hurtig til at svare, så er det også vigtigt, at du virker venlig og imødekommende – du ser jo helst, at køber kommer tilbage igen eller i det mindste giver dig en god rating.
5. Giv merrabat
Hvis du sælger stort ud af dit klædeskab, er det en god idé at tilbyde merrabat. Skriv under, hver produktbeskrivelse at du tilbyder rabat ved køb af flere items – dette er attraktivt for køberen, og giver dem lysten til at se, hvad du ellers sælger.
6. Husk sikkerheden
Det er yderst vigtigt altid at huske på sikkerheden, når du sælger online. Kommuniker derfor kun med folk over de besked/chat-services som den platform du sælger fra udbyder. Lad være med at tilføje dine kontaktoplysninger på din side og husk altid at have modtaget pengene inden du sender dit produkt.
Tillykke, nu er du helt klar til at sælge tøj online!
Et vellykket salg er lig med ekstra penge, og vi har derfor i galleriet herunder samlet vores bedste guide til vintagebutikker i København, hvis du nu skulle få lyst til at investere i andres skønne godter.
Foto: Kavian Borhani & PR
TIME’S UP VINTAGE
En klassiker på den københavnske vintagescene, der kan få enhver modeelsker til at dåne. Tænk Chanel, Hermès, YSL og udvalgte no label-lækkerier.
Psst! Naomi Campbell, Lady Gaga og Jane Birkin lægger angiveligt vejen forbi, når de er i København. Blåstempling nok, ikk’?
Krystalgade 4.
Foto: Kavian Borhani & PR
I BLAME LULU
Når gadebilledets mest velklædte kvinder (som fx Pernille Teisbæk, siger rygtet) skifter ud i garderoben, afleverer de det ofte hos en af secondhandkædens tre filialer. Gå på udkig efter pre-loved items fra fx Acne Studios, Ganni og The Row eller brandets eget lækre strikmærke.
Gl. Kongevej 101, Rosenvængets Alle 8 og Store Regnegade 24.
Foto: Kavian Borhani & PR
TOOTSIE
I byens mest farverige vintagebutik hænger Hermès, Versace, Moschino og Fendi side om side med humoristisk kvalitetstøj uden stempel. Næsten alt er til salg i butikken, så du kan også tage sofaen eller gulvtæppet med hjem.
Tullinsgade 4.
Foto: Kavian Borhani & PR
JEROME VINTAGE
Eksklusiv vintagebutik med speciale i særlige designere som YSL, Chanel og (old) Céline, der præsenteres i en smuk kontekst.
Kronprinsensgade 9.
Psst ... Butikken åbner snart sin egen webshop - læs mere HER.
Foto: Kavian Borhani & PR
LULA 2NDHAND LUXURY
Tætpakket secondhandbutik i Indre By med byens smarteste damers ’aflagte’ klæder. Her finder du Ganni, Stine Goya og Baum und Pferd-garten såvel som Bottega Veneta og Chanel.
Antonigade 9.
Foto: Kavian Borhani & PR
MAGNOLIAS LUKSUS 2NDHAND
Loewe, Dior, Louis Vuitton, Saks Potts og Missoni er bare nogle af de brands, du finder blandt københavnerkvindernes brugte sager, som søger nyt hjem i en kælder over for Illum.
Købmagergade 5.
Foto: Kavian Borhani & PR
PALOMA VINTAGE
Københavnerkælder (på den hyggelige måde) fyldt med udvalgte vintagefund såsom perlekæder fra Chanel og
jakker fra Courreges og YSL - et sandt skatkammer.
Grønnegade 29.
Foto: Kavian Borhani & PR
ROSY
Nyere Indre By-darling, der har ændret gamet på bedste vis. Her sælges nemlig håndplukkede vintagefund til små priser, hvor alle kan være med. Gå efter tidløshed og god kvalitet.
Kronprinsensgade 9. (Jeromes lillesøster)
Psst ... Butikken åbner snart sin egen webshop - læs mere HER.
Foto: Kavian Borhani & PR
THIRDHAND VINTAGE
I en sidegade til Strøget finder du denne lille perle, der er særlig god til yndige kjoler, skjorter og jakker med fx blonder og blomsterprint. Her finder du sager, der skiller sig (feminint) ud.
Klosterstræde 24.
Efter et år med isolation, online studie og arbejde, og minimal fysisk kontakt med vores venner og familie, er det nu tid til, at vi atter vender tilbage til det samfund, som vi kendte til inden pandemien.
Skolebænken og arbejdspladsen kalder, og der er nok mange, der ser frem til at træde ud fra de hjemlige omgivelser, som vi har brugt det seneste år i. Endnu mere glæde er der over, at vi så småt kan se, kysse og kramme de folk, som står os nær. Med forbehold vel og mærke.
Men mens genåbningen byder på masser af gensynsglæde med venner, familie og en almindelig hverdag, er der for nogle en angst, der ligger og lurer under overfladen.
Genåbningen kan for mange være forbundet med masser af nervøsitet og ubehag. For nedlukningen har også budt på gode ting som refleksion, afstresning og trygge rammer. Så hvordan forbereder vi os lige på at komme ud i verden igen og være sociale, når vi har været så lang tid i vores eget selskab?
Værterne Mathias Pedersen og Cecilie Dumanski tager det vigtige emne op i deres podcast FEEDET. Her inviterer de forskellige gæster ind i studiet til en snak om nerverne og frygten for at skulle ud i samfundet igen. Både eksperter og privatpersoner giver gode råd til, hvordan angsten kan takles.
Et vigtigt råd, der nævnes i podcasten er, at der skal vises hensyn til alle. Nogle kan nemlig sidde med mere nervøsitet for genåbningen end andre. Derfor er det vigtigt at være særlig opmærksom på dem, der har det lidt sværere med situationen.
Angsten tæt inde på egen krop
En af de personer, som har mærket angsten og frygten på egen krop, er journalisten Ida-Sophia Petersen. Det skriver hun om i dette Insta-post:
For Ida føles hele genåbningen ambivalent. Den er nemlig både forbundet med glæde og nervøsitet.
“Jeg glæder mig, og det kribler i mig, når jeg tænker på, hvordan vi nu kan komme tilbage og leve vores liv sammen, snart igen. Men i går da jeg sad på min sofa – hvor jeg efterhånden har siddet en del – gik der også andre følelser gennem min krop. Den følelse der fyldte mest, vil jeg kalde for genåbningsangst. Jeg blev pludselig nervøs,” skriver Ida i opslaget.
Ida pointerer i opslaget, at det er vigtigt at sige højt, hvis man er lidt nervøs. På den måde kan vi bedre passe på hinanden. Det er nemlig helt normalt, hvis det føles skræmmende, at vi nu skal kravle ud fra den ’sikkerhedslejr’, som vi ellers havde fundet os til rette i.
Derfor er det også vigtigere end nogensinde før, at vi viser hensyn, giver plads og hjælper hinanden ud på den anden side.
Udover mit navn kalder folk mig: Fransiska, det kalder min mor mig af og til, fordi hun ville have haft, at jeg skulle hedde det.
Alder: 53 – min fødselsdag er den 12. april.
Livret: Små italienske retter.
Da jeg var lille, ville jeg være: Blomsterhandler eller journalist.
Mit bedste køb nogensinde: Jeg har altid været uheldig på boligmarkedet … men jeg købte en bil for 14 år siden, som mine drenge har nu, og den har været en virkelig god ven … Grim, men pålidelig og meget rummelig, så beder jeg ikke om mere af et godt venskab.
Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Introvert tillært ekstrovert.
Min absolut yndlingsby er: København.
Det har jeg altid i tasken: Alt alt for meget… Jeg har en rodet taske: Der er mundbind, sprit, oplader, lipgloss, pas, gammeldags visitkort, pung, pressekort, medicin osv. Jeg kan godt lide tanken om, at min taske gør det muligt at være lidt impulsiv.
Sidste gang jeg græd, var: Da jeg flyttede for nylig. Jeg hader at flytte. Det minder min krop om ting, der er sket tidligere og om bristede drømme for mange år siden. Så selv om jeg virkelig gerne ville flytte hen til et nyt sommerhus – og havde glædet mig så meget til det, at jeg ikke kunne sove om natten – så begyndte jeg på et tidspunkt at græde. Måske var det bare udmattelse.
Mit næste køb er: Jeg vil meget gerne købe mindre, ikke mere. Men jeg har lige fået det her nye, kæmpestore hus på Lolland, så derfor har jeg lige købt senge og et køkken. Det kunne jeg ikke rigtig leve uden.
Jeg vil gerne blive bedre til at: Jeg vil gerne være bedre til at handle grønne aktier. Jeg vil gerne forstå mere. Jeg tror, at kvinder skal kaste sig over at ændre verden med deres penge, ligesom mænd har gjort. Der er en grund til, at økonomien er sort som olie og fossile brændsler. Nogen – og det har historisk set været mænd – har truffet nogle ubæredygtige valg. Det må ændres.
All time favorite movie: Det er så patetisk. Men det er ’It’s complicated’ med Meryl Streep. Jeg har set den 7-8 gange og elsker, at det er en enlig mor, der er kommet godt ud på den anden side af at have været alene med sine børn i mange år og fået dem godt i vej og været selvstændig erhvervsdrivende. Jeg har i den grad manglet rollemodeller på film om de livsopgaver, men her er en.
Jeg er komplet afhængig af: Te! Jeg drikker mange kopper om dagen – det er ikke en fysisk afhængighed, det er mere hygge. Jeg gik i skole i Kenya, og vi fik sort te med mælk i pausen kl.14, så har jeg været hooked siden.
Det gør mig vred, når: Man sender syriske flygtninge til Damaskus. Unge, dygtige, brave mennesker.
Jeg er gladest, når: Jeg går i haven eller er ude med min hund i naturen.
Den her sang får mig altid på dansegulvet: Madonna.
Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Lange nederdele og sorte blazerjakker.
Mit højeste ønske er: At Folketingets politikere vil åbne deres sind og tage en grundig arbejdsdag, som kun går ud på at forstå, hvad Coronakrisen har betydet for mennesker, der IKKE er offentligt ansatte, som IKKE har fået løn i mere end et år, og som IKKE er en del af et parforhold, hvor den ene part kan dække for den anden i sådan en situation. Og som IKKE har kunnet bruge hjælpepakker, eller slet ikke er blevet kompenseret godt nok for tab. Jeg er meget optaget af frihed, lighed og fællesskab. Og vi MÅ ikke glemme solidariteten med kunstnere, gøglere, foredragsholdere, restauratører og selvstændigt erhvervsdrivende i det her samfund. Mit højeste ønske er, at alle i Danmark stilles meget mere lige, når næste kriser rammer. I stedet for at nogen fik 100 procent løn, nogen fik 30 procent løn og nogen fik 0 procent løn. Det er ikke i orden i et samfund, der hylder demokratiske rettigheder. Dette skel mellem dem på løn og dem uden løn – og den manglende vilje til at forstå – er det største, der er sket i min levetid. Fordi det har annulleret den samfundskontrakt, vi er vokset op med.
Guilty pleasure: Jeg ser dårlige serier sent om aftenen. Det er en måde at koble af på.
Jeg er stolt af at: Jeg er mere end noget andet stolt af mine to sønner. Simon, der snart er biolog, og som simpelthen er så dygtig. Og Noah, der er har klaret at blive student under Corona, og nu arbejder som IT-support for testcentrene. To virkelig gode drenge!
Bryllupper i film og tv-serier er altid fyldt med kærlighed og drama, men ud over kærligheden og dramaet, så er der altid én ting, der stjæler scenen: brudekjolen.
Skal du giftes i den nærmeste fremtid, kan det muligvis være en god idé, at lade dig inspirere af de mange smukke brudekjoler fra diverse film eller tv-serier.
I galleriet herunder har vi samlet de mest mindeværdige og ikoniske brudekjoler fra film og tv-serier gennem tiden.
Foto: PR
Den unge dronning Elizabeth II - 'The Crown'
Claire Foy spiller den unge dronning Elizabeth II i serien 'The Crown'. Brudekjolen er en nøjagtig kopi af den dronning Elizabeth II bar, da hun giftede sig med prins Phillip i 1947. Og selvom man kun ser den i 9 minutter i seriens første episode, er den ikke til at tage øjnene fra.
Foto: PR
Araminta – ’Crazy Rich Asians’
Det er ligesom et eventyr, da Araminta i 'Crazy Rich Asians' træder ud på hvad, der ligner overfladen af flod. Hendes ben og fødder er dækket af glitter, der matcher den evntyrlige kjole, hvilket giver os lyst til også, at blive gift uden sko på.
Foto: PR
Margarat - 'The Proposal'
I en kjole der går i arv, går Sandra Bullock op ad kirkegulvet i filmen 'The Proposal'. Kjolen var primært af silke og havde smukke deltajer broderet foran, hvilket gav den et helt perfekt vintage look.
Foto: PR
Diana - 'The Crown'
Diana bliver i serien 'The Crown' spillet af Emma Corrin, og vi kan ikke andet end beundre, hvordan Emma ligner Diana på en prik i den smukkeste gengivelse de ikoniske brudekjole.
Foto: PR
Scarlett O’Hara – ’Gone with the wind’
I filmen ’Gone with the wind’ ville Scarlett O’Hara først og fremmest giftes i sin moders brudekjole. For det andet var kjolen lavet af gardiner, hvilket gør den ekstremt ikonisk.
Foto: PR
Sophie – ’Mamma Mia’
Amanda Seyfried bliver i film-muscialen ’Mamma Mia’ gift på bedste græsk vis. Hendes kjole er lige så elegant og sommerlig, som brylluppet udstråler, og det giver os lyst til, at rejse væk til en græsk ø lige med det samme.
Foto: PR
Rachel – ’Friends’
Vi møder Rachel i noget af et skrud i første afsnit af serien ’Friends’. Hun er i denne episode iført en brudekjole med et meget mindeværdigt slør, fordi hun er stukket af fra sit bryllup med tandlægen Barry Farber.
Foto: PR
Maggie – ’Runaway Bride’
Julie Roberts spillede i 1999 Maggie i ’Runaway Bride’. Hendes kjole var så voluminøs og smuk, at man ikke lagde mærke til, at hun bar sneakers under den.
Foto: PR
Jo Stockton - ’Funny Face’
Audrey Hepburn har haft mange ikoniske outfits på i sin lange filmkarriere - herunder denne korte Givenchy-brudekjole af satin og tyl i filmen ’Funny Face’ fra 1957.
Foto: PR
Kathrine Banks –’Father of the Bride’
Elizabeth Taylors brudekjole skuffede bestemt ikke, da hun spillede Kathrine Banks i filmen ’Father of the Bride’ i 1950. Kombinationen af silke, knapper og blonde er så unik, at vi ikke tror, vi har set noget lignende hverken før eller siden.
Foto: PR
Allie – ’The Notebook’
Allies, Rachel McAdams, brudekjole i filmen ’The Notebook’ er bestemt et gensyn værd. Kjolen bestod primært af blonder og med off-shoulder, som gav den et mere moderne look.
Foto: PR
Rose – ’Downtown Abbey’
Bryllupskjoler fra en tidligere æra er ofte meget detaljerede og elegante på samme tid. Se blot denne kjole som Lily James bærer som Rose i tv-serien ’Downtown Abbey’. En elegant, dog detaljeret kjole, af silke med perler og tyl.
Foto: PR
Rachel – ’Suits’
Når du forestiller dig Meghan Markle i en brudekjole, er det højest sandsynligt den skræddersyede Givenchy-brudekjole, som hun bar under sin vielse med prins Harry. Men faktisk er hun blevet gift før, dog på det store lærred. Her blev hun som karakteren Rachel i serien ’Suits’ gift i en ærmeløs og meget elegant kjole med v-hals.
Foto: PR
Miranda – ’Sex and the City’
Miranda Hobbes er kendt som hende, der gør tingene på sin helt egen måde i ’Sex and the City’. Hendes bryllup med Steve er heller ingen undtagelse, da hun bliver gift i et rødt veloursæt med en brudebuket af efterårsblade.
Foto: PR
Carrie - ’Sex and the City’
Mange kender scenen fra ’Sex and the City’-filmen, hvor Carrie angriber Big med sin brudebuket, da han efterlader hende ved alteret. Brudekjolen fra Vivienne Westwood er en af de mest ikoniske brudekjoler, og vi forstår godt Carries glæde, da hun modtager den smukke kjole i gave fra designeren selv.
Foto: PR
Bella – ’The Twilight Saga: Breaking Dawn, part 1'
Da tredje film om vampyren Edward og den uskyldige Bella sluttede, var der mange spekulationer om, hvordan Bellas brudekjole ville komme til at se ud. Brudekjolen endte med, at blive designet af den venezuelansk-amerikanske modedesigner Carolina Herrera. Kjole indeholdt mange fine detaljer - især på ryggen.
Foto: PR
Anastasia Steel – ‘Fifty Shades - Freed’
Ligesom Bellas kjole i ’Twilight’, var Anastasia Steels brudekjole også meget omtalt inden den sidste film om Christian Grey og Anastasia Steels forhold havde premiere. Brudekjolen blev designet af Monique Lhuillier, og bestod primært af blonder og tyl, samt elegante detaljer ned lands ryggen.
Foto: PR
Naomi – ’The Wolf of Wall Street’
Leonardo DiCaprio, Jordan, og Margot Robbie, Naomi, har et kort og turbulent ægteskab i filmen ’The Wolf of Wall Street’. Selvom det fiktive ægteskab var kortvarigt, går Margot Robbies brudekjole over i film-historien.
Foto: PR
Adaline – ’The Age of Adaline’
Blake Lively ses her i en betagende brudekjole i ’The Age of Adaline’, denne gang i en flødefarvet vintage-kjole.
Foto: PR
Sansa Stark – ’Game of Thrones’
Hvis vi skal nævne endnu en utraditionel brudekjole, bliver vi selvfølgelig nødt til at fremhæve Sansa Starks brudekjole i ’Game of Thrones’. Hendes kjole lignende nemlig noget fra fremtiden med smukke mønstre og forskellige nuancer af guld.
Foto: PR
Maria – ’The Sound of Music’
Den musikalske klassiker ‘The Sound of Music’ indebar ikke blot smuk musik, men også Marias (Julie Andrew) klassiske og sofistikerede brudekjole.
Foto: PR
Juliet – ’Love Actually’
Bryllupsscenen i ’Love Actually’ skal langt fra undervurderes. Keira Knightley, der spiller den unge Juliet, bliver nemlig gift i en smuk hvid transparent kjole med fjer syet i halsen.
Foto: PR
Juliet – ’Romeo + Juliet’
Historien om Romeo og Julie vil altid være en af de mest romantiske historier nogensinde. I filmen ’Romeo + Juliet’ bærer Claire Danes, i sin rolle som Juliet, en tætsiddende brudekjole med knapperne elegant placeret foran.
Foto: PR
Victoria – ‘The Young Victoria’
Gengivelsen af droning Victorias brudekjole fra det 17. århundrede blev i filmen ’The Young Victoria’ båret af Emily Blunt i rollen, som monarken, der faktisk startede hele trenden med de hvide brudekjoler.
Gennem tiden har Hende Majestæt Dronning Margrethe II udtalt sig om diverse emner fra klimakrisen og Christiania til børneopdragelse og ægteskab. Hun har samtidig sat ord på vores danske værdier, hvor hendes livslektioner, ofte i forbindelse med nytårstalerne, har givet anledning til reflektion.
Vi har samlet en række af dronningens skarpeste og mest bemærkelsesværdige citater gennem tiden, hvor regenten udtaler sig om alt fra frikadeller, til når journalister tiltaler hende med ”du”.
“Hvis vi lukker os om os sig – hver for sig eller som samfund – isolerer vi os fra medmennesker. Så er vi løbet fra ansvaret. Ansvarsfølelsen er trådene i et net, som binder os sammen – i familien, i vort land, ja, ud over verden.”
Nytårstalen, 1994.
2. Ægteskabelige visdomsord
“Et ægteskab er lidt af en urtepotte, som to planter skal bo i. Men man skal også passe den jord, de planter skal bo i.”
Berlingske, 1989.
3. Integration handler ikke om frikadeller
“De skal ikke skifte religion eller spise noget andet. Det drejer sig ikke om frikadeller. Det drejer sig om at tilpasse sig det land, de er kommet til. Jeg tror ikke, man behøver at gå i detaljer. Jeg tror godt, at alle er klar over, hvad det er for handlinger, man må give køb på, når man kommer til et fremmed land.”
Pressemøde hos Kongehuset, april 2015.
4. At abdicere eller ej
“Vi har ingen tradition for abdikation i Danmark. At være dronning, det er man for livet. Det er en livsopgave. Sådan har det været opfattet i alle de år, Danmark har været et kongerige. Og sådan mener jeg, det bør være.”
Jyllands-Posten, 2010.
5. Om terror
“Det åbne samfund er vor stolthed, men det er netop på grund af sin åbenhed også sårbart. Det kan vi ikke lukke øjnene for, men det er vigtigt, at vi ikke ligger under for frygten. Nok skal vi være vågne, men vi skal ikke være søvnløse.”
Nytårstalen, 2001.
6. De begavede mennesker
“Der er ikke noget så begavet som folk, man er enig med, vel?”
Tronen, Troen og Teologien, 1991
7. Biologi eller børneopdragelse
“Børn lærer ved osmose, hvor det bare siver ind.”
Ekstrabladet i 1990.
8. Om Christiania
“Ja, selvfølgelig kunne det være sjovt at besøge Christiania, men selvfølgelig kunne det være sjovest at besøge Christiania, hvis man ikke så ud, som jeg gør. Det svarer lidt til, at man gerne vil være navigatør eller pilot og opdagede, at man var farveblind, så man må opgive den mulighed. Men jeg synes, det er spændende, at der er folk, der tager fat på en anden måde, hvad enten man er enig eller uenig med dem, og det er nok det, der er lidt fascinerende ved det Christiania-foretagende.”
Danmarks Radio, 1984.
9. Mere om integration
“Vi troede nok, at den slags ting ville gå i sig selv. Hvis man gik på gaderne i København og drak det kommunale vand og tog den kommunale bus, blev man nok dansker i løbet af kort tid. Det var så indlysende for os, og derfor troede vi, at det måtte det også blive for dem, der slog sig ned og boede her. Sådan var det ikke. Det har vi lært. Det er ikke en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark. Det gør man ikke nødvendigvis. Der skal skiftes lidt af jorden i potten, tror jeg. Man må gerne beholde sine rødder, men man skal sørge for, at jorden er frisk.”
De dybeste rødder – Dronningen taler om Danmark og danskerne, 2016.
10. Når journaliser siger »du« til Dronningen
“Undskyld, men nu skal jeg ikke være meget sippet, men jeg tror ikke, at vi har gået i skole sammen, så jeg tror ikke, at vi er dus.”
Vi har før set de klassiske, lange læderfrakker og de løse læderbukser, men nu har latex og shiny læder taget over – og vi er vilde med det! Det rustikke look som vores læderfrakker giver os bevares, men er nu blot tilført en ordentlig dosis shine og sexyness.
Rotate Birger Christensen har især sat standarden for den nye trend med deres fine, pink og shiny latex-kjole, som i den grad skriger på fest og sommer. Hvis du er mere til det minimalistiske look, så er Saks Potts eller Remain Birger Christensens shiny lædertrenchcoats måske noget for dig.
Vi har stadig ikke glemt, da Katie Holmes tilbage i 2019 gik viralt med cardigansættet fra brandet Khaite – og den lidt forældede cardigan blev pludselig trendy igen!
Katie er dog langt fra den eneste, som har taget cardigan-trenden til sig. Trenden var stor sidste forår, og den er bestemt ikke blevet mindre i år, hvor den byder på masser af cool og farverige styles, som du næsten ikke kan leve uden.
Rodebjers pink og grove cardigan er for eksempel perfekt med et par lyse jeans og stiletter, og & Other Stories chikke, ternede cardigan ville give en ægte ’Emily in Paris’-vibe med miniskørt, støvler og selvfølgelig en baret.
ELLEs modeteam har i galleriet herunder fundet 10 bud på fine og farverige cardigans, som vi hjertens gerne byder forårssolen velkommen i – swipe dig igennem galleriet og find din nye favorit!
Den danske genåbning kommer tættere på, og det er derfor også snart tid til at skifte sweatsuitet ud med noget lidt mere ekstravagant og feminint – og vi ved lige nøjagtig, hvad du skal trække i!
Ballettrenden har nemlig overtaget samtlige modepersonligheder og influencers garderober, og vi forstår godt, hvorfor! De smukke ballerinaer har for mange altid været yderst betagende og elegante med deres imponerende kunstform og smukke balletkjoler – og nu kan vi også få en bid af deres elegance.
Lad dig inspirere af danske Cecilie Bahnsen, som længe har produceret smukke ballet-inspirerede kjoler, eller af den irske designer, Simone Rocha, der især har indtaget modescenen på det seneste med ballerinasko, tylskørter, pufærmer samt perler og sløjfer. Det britiske highend-brand, Erdem, har også længe været kendt for sine feminine og blomstrede ballerinalooks.
Style looket med en T-shirt for et mere afslappet look, eller gør som Carrie Bradshaw og style balletkjolen med et par smukke stiletter – uanset styling så er balletlooket kommet for at blive dette forår (og sommer)!
Når nogle af Hollywoods mest elskede par går fra hinanden, knuser det hjerterne på millioner af fans.
De sociale medier informerer ofte om skilsmisse-nyheder sekunder efter, at stjernerne har taget beslutningen. Det giver fans muligheden for, at følge Hollywood-skilsmissen fra sidelinjen og heppe på den, de ”holder med”. Og det kan føre til nogle heftige diskussioner på de sociale medier.
Nu har eksperter fra Wrighthassal.co.uk undersøgt, hvilke Hollywood-skilsmisser, der har fået mest omtale på Twitter det seneste årti.
I galleriet herunder er de fem skilsmisser, der har fået mest omtale på sociale medier.
Foto: Mega Agency
5. Khloe Kardashian og Lamar Odom
Kardashian-familien har været omdrejningspunktet i mange Hollywood-historier, og Khloe Kardashian, er ingen undtagelse.
Khloe Kardashians tidligere ægteskab med NBA-spiller Lamar Odom var præget af mange problemer. For det første kom det frem, at Lamar Odom havde været Khloe utro og senere, at han var blevet afhængig af stoffer.
Da Lamar pludselig forsvandt i 72 timer i august 2013, blev det efter sigende for meget for Khole, der søgte om skilsmisse i december 2013.
Skilsmissen fik omkring 71.000 tweets med sig på vejen.
Foto: Mega Agency
4. Kim Kardashian og Kanye West
Den nyeste skilsmisse i Hollywood er mellem Kim Kardashian og Kanye West. Efter en længere periode med spekulationer om hvorvidt parret var sammen eller ej, er det nu officielt forbi mellem den 40-årige realitystjerne og billiarder og den 43-årige rapper.
Det er også kommet frem, at det er Kim Kardashian, der har søgt om skilsmissen – og sandsynligvis på grund af Kanyes mentale helbred.
Således er det anden gang, at Kim Kardashian bliver skilt, hvilket blandt andet har skabt røre på de sociale medier, hvor 80.000 tweets allerede er i omløb efter nyheden om Kim og Kanyes skilsmisse blev offentliggjort for få måneder siden.
Foto: Mega Agency
3. Katie Holmes og Tom Cruise
På tredjepladsen over de mest omtalte skilsmisser finder vi Katie Holmes og Tom Cruise, der blev skilt den 29. juni 2012 efter 5,5 års ægteskab.
I et interview kort efter bruddet har Tom Cruise fortalt, at skilsmissen kom meget bag på ham, og gjorde ham dybt chokeret og ked af det.
Den officielle grund til skilsmissen var på grund af Katies bekymring for deres fælles datter, Suri. Om det hænger sammen med Cruises religon, Scientology, vides ikke med sikkerhed, men de fleste af skilsmissens mere end 83.000 tweets går på, at Tom Cruises engagement i Scientology er årsagen til skilsmissen.
Foto: Mega Agency
2. Kim Kardashian og Kris Humphries
Kim Kardashian blev i 2011 gift med Kris Humphries, og der gik ikke lang tid før ægteskabet sluttede - faktisk kun 72 dage.
Kris Humphries har efterfølgende udtalt, at ægteskabet med realitystjernen Kim Kardashian ødelagde hans chancer for at blive anerkendt som basketballspiller samt, at deres forhold var naivt og falskt.
Dét var der muligvis flere brugere på de sociale medier, der var uenige i. Undersøgelsen viser nemlig, at der er lavet hele 103.113 tweets om parrets skilsmisse – hvor størstedelen udtrykker medfølelse for Kim Kardashian.
Foto: Mega Agency
1. Angelina Jolie og Brad Pitt
Dén skilsmisse, som gav anledning til mest omtale på de sociale medier, var skilsmissen mellem Angelina Jolie og Brad Pitt som blev offentliggjort den 15. september 2016.
Det kom som et et chock for Hollywood, og ikke mindst for deres millioner af fans, da Angelina Jolie søgte om skilsmisse. I en udtalelse til britisk Vogue forklarede Jolie, at hun blev skilt grundet sin families velbefindende.
Derfor var det ikke overraskende, da folkene bag undersøgelsen kunne koble hele 128.947 tusinde tweets til parrets skilsmisse.
De oversized snit giver dit look en afslappet og cool kant. Gå efter en skjorte, t-shirt eller strik, som lige så godt kunne være din kærestes, og sæt den ned i bukserne for at markere din talje.
Afslut med cool accessories, som for eksempel den chunky guldhalskæde, sexede solbriller, en kasket og et par af sæsonens grove sandaler – så er du all set to go!
Se med i galleriet, hvor ELLEs Fashion Editor, Johanne Brostrøm, guider dig til looket.
For nogle er rutiner lig med struktur og system, mens det for andre er lig med kedsomhed og et alt for ensartet liv. Under Coronapandemien har vores rutiner fået noget af en omvæltning, og mange har måske skiftet de vante rutiner ud med lidt ekstra tid på øjet og nattøjsklædte arbejdsdage.
Men hvad gør det egentlig for os, når vores liv pludselig falder ud af de vante rutiner, og bør vi vedligeholde de rutiner, vi havde fra før Corona, også selvom hverdagen pludselig ser meget anderledes ud?
Det mener forsker og leder på Rigshospitalet og leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Bente Klarlund.
ELLE har taget en snak med hende om morgenrutiner generelt og morgenrutiner, når man arbejder hjemmefra:
Hvorfor er en god morgenrutine vigtig?
”Det er vigtigt at holde nogenlunde den samme døgnrytme fra dag til dag, hvad angår søvnmønster. Ellers kan man få problemer med at kunne falde i søvn og få sovet nok.”
Er der forskel på, hvad en god morgenrutine er, når man arbejder hjemmefra, og når man skal møde ind på sin arbejdsplads?
”Hvis man arbejder hjemme, er det vigtigt, at man opretholder den samme rutine, som når man går på arbejde. Det har vi lært under Coronaen. Man skal stå op, udføre sine rutiner, hvad enten det er en særlig form for morgenmad eller motion, og møde på arbejde samme tid som normalt. Struktur på dagen gavner den mentale sundhed.”
Sørger du også for at vedligeholde dine rutiner under hjemmearbejdet? Hvis ikke, så er det måske tid til at starte – bedre sent end aldrig, som man siger.
Psst … Hvis du ikke kun er interesseret i at gavne din mentale sundhed, men også din fysiske, så kan du i galleriet herunder se 10 madvarer, der booster din sundhed.
Hvis man føler sig uoplagt eller sløj, kan gojibær være en god hjælper. De indeholder blandt andet alle de essentielle aminosyrer, vi har brug for, 500 gange mere C vitamin end appelsiner, og er sprængfyldt med antioxidanter. De er utrolig gavnlige for immunforsvaret og energiniveauet. Derfor er de gode at have ved sin side, når kroppen skal bekæmpe en sygdom. Friske gojibær kan være svære at skaffe, og de ses oftere i den tørrede variant, som er en god erstatning til rosiner. Du kan for eksempel tilføje dem til boller eller til din havregrød om morgenen. Eller prøv DENNE smoothie, der vil booste din energi.
Bulgur er det sunde alternativ til ris. Det indeholder protein, jern, og flere forskellige vitaminer. Det er mere nærende og mere mættende end de hvide ris. Det kan for eksempel bruges i supper for at gøre den tykkere, eller endda spises til morgenmad med bær ligesom havre.
Hele kålfamilien har et højt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre, men grønkål har lige det ekstra, der gør den super. Sammenlignet med andre kålarter indeholder grønkål flere vitaminer såsom både A, B og C og en masse jern. Det er godt for hjertet og blodbanerne, og så har grønkål vist sig at kvæle kræftceller. Det må siges at være super! Når det bliver efterår, skal der gerne hygges på sofaen med tæpper, film og snacks. Men i stedet for at købe de usunde chips kan du prøve IN’s opskrift på hjemmelavede, sunde kålchips-HER
Hvis man mangler en hurtig snack, er nødder som valnødder, mandler, pinjekerne og pistacienødder gode bud. Alle indeholder de nemlig noget forskelligt, der gavner kroppen. Valnødder gør os gladere, fordi de har et højt indhold af serotonin, der udløser glæde i hjernen. Mandler er en glimrende kilde til de gode fedtstoffer, kroppen har brug for, pinjekerner byder på en række forskellige vitaminer og mineraler, og pistacienødder kan sænke vores kolesteroltal. Hvis man blander dem alle, tilføjer honning og gojibær, har man en supersnack i form af en granola.
Det høje fedtindhold i en avokado har før virket skræmmende, men størstedelen af fedtindholdet er de typer fedtsyrer, der er med til at nedsætte det dårlige kolesterol, og som er godt for hjertet. Udover de gode fedtsyrer, så indeholder avocadoen 12 ud af de 13 vitaminer, som findes, og en masse mineraler. Det er nemt at tilføje mere avocado i sin kost. Man kan for eksempel sagtens lægge et par skiver i sandwichen, og så er de et godt tillæg til næsten enhver salat.
Vores fjende som barn er nu blevet vores bedste ven. Broccoli bliver vel anset som noget af det sundeste, man kan sætte på bordet og dét med god grund. Det er den grøntsag, der indeholder flest C vitaminer og anses af kræftforskere som et våben, der kan bremse kræftcellernes vækst. Og for at nævne flere af broccoliens positive egenskaber, så kan den holde den grumme efterårsforkølelse væk, nedsætte muskelømheden efter træning og er både kaloriefattig og fiberrig. Broccolien kan ristes med ekstrajomfruolivenolie og hvidløg og bliver et lækkert tilbehør, eller man kan bruge den i en klassisk broccolisalat som HER
Dette lille frø har nærmest superkræfter. Blot to skefulde indeholder mere kalk end to glas mælk, mere omega-3 end en laksefilet og flere antioxidanter end blåbær, som jo nærmest er udråbt kongen af antioxidanter iblandt frugt. De har mange positive egenskaber blandt andet at stabilisere blodtrykket, styrke knoglerne, og så er frøene med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme og kræft. De kan bruges i mange retter og er gode i smoothies, salater eller måske som drys ovenpå yoghurten.
Selvom det kan blive noget af et griseri at arbejde med rødbeder, så gør fordelene bestemt op for det. Den røde rodfrugt indeholder nemlig en lang række vitaminer og mineraler og er faktisk god til at rense blodet og leveren. Og så viser det sig, at rødbeder nærmest kan give dig superkræfter. I en undersøgelse af rødbedesafts indflydelse på kroppen drak en række testpersoner rødbedejuice, inden de skulle træne. De forbedrede deres ydeevne med 5-10 % ved lav intensitet og hele 15-20 % ved høj intensitetstræning i løbet af undersøgelsen. Rødbeder er i sæson året rundt og kan bruges rå i salater eller juices og drikkes.
Blåbær har længe været hyldet for deres utroligt høje indhold af antioxidanter. Men hvis det er svært at skaffe friske blåbær, så kan man sagtens bruge den frosne variant. Det viser sig nemlig, at blåbærrenes indhold af antioxidanter ikke påvirkes af frost, så man kan roligt samle et helt lager. De frosne blåbær er gode i smoothies, eller man kan tilføje dem i muffins.
Yoghurt er nemt at skaffe året rundt, og der er mange grunde til at spise det. Det har vist sig, at yoghurt kan være med til at nedsætte risikoen for at udvikle type 2 diabetes med en fjerdedel, og det gavner også huden. Det skal dog ikke være en hvilken som helst yoghurt. Det skal helst være den neutrale smagsvariant uden de tilsatte sødemidler. Det er nemlig nemt selv at gøre yoghurten sød med friske bær, kanel og honning. Du kan prøve en af vores forslag til en lækker morgenmad HER, hvor netop yoghurt indgår i mange af opskrifterne.