Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs novembernummer 2023.

Allerede deres første date i Bernstorffsparken i Gentofte kom Christiane og Daniel til at snakke om børn. Hun havde sønnen Constantin fra et tidligere ægteskab, han havde to døtre, hun mente ikke, at hun skulle have flere, han kunne omvendt godt tænke sig det. Den første date blev til flere, og som de lærte hinanden bedre og bedre at kende voksede idéen om at blive forælder igen også på hende.

“Kærligheden gror, og man flytter sammen, og børnene havde det vidunderligt. Vi var pissegode til at være en familie. Vi gik all-in på samværet som sammenbragt familie med udflugter, ferier, bedsteforældrebesøg og en masse børnevenlige projekter. Det var et nyt kapitel i mit liv, som jeg var fuldstændig sikker på,” siger Christiane Schaumburg-Müller Åxman.

Det var i 2021, og hun var 39 år. Hun havde aldrig haft særlig nemt ved at få børn. Det havde været vanskeligt for hende at blive gravid med sønnen Constantin i sin tid, og derfor begyndte hun og Daniel i en langtrukken fertilitetsbehandling. På det tidspunkt var hun i gang med sin sidste sæson som vært på Vild med Dans, men hendes krop reagerede kraftigt på hormonerne: hun følte sig konstant oppustet, og som om hun havde PMS. Den konstante hormonelle ubalance “fuckede”, med egne ord, hendes hjerne, selvbillede og selvværd.

Samtidig fulgte det ene mislykkede forsøg på at blive gravid efter det andet. Det var det rene mareridt, syntes hun, men så, langt om længe, var der pludselig i februar 2022 gode nyheder.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Hun havde fået taget en blodprøve, der skulle vise resultatet af den seneste fertilitetsbehandling, og svaret kom mens hun sad i et fly med Daniels døtre på vej til Den Dominikanske Republik, hvor han ventede på dem efter en forretningsrejse til USA. Daniel havde ringet til lægen. Og da de mødtes på hotellet, kunne han viderebringe beskeden: “Du skal være mor.”

“Så jublede vi bare og var helt vildt glade. Det havde været en mudret periode i mit liv, fordi der er så store udsving i følelserne på grund af hormonerne, og samtidig var det et stort ønske, der blev ved med at glippe. Men så pludselig var det freaking lykkedes!,” siger hun.

Dagen efter friede Daniel. Det hele var magisk, fantastisk og rosenrødt. Christiane Schaumburg-Müller Åxman red på en euforisk følelse, men den varede ikke ved særligt længe. Allerede efter en uges tid fik hun det skidt, og herfra gik det kun en vej.

Det er en søvnig sommerdag i 2023, og solen kaster stråler ned over den store, hvide villa i Gentofte, hvor Christiane Schaumburg-Müller Åxman bor med Daniel og deres tre sammenbragte børn. Hun tager imod: energisk og glad og med den famøse lattersalve af et grin, som hun i mere end et årti har fyret af i diverse tv- og radioprogrammer. De seneste år har hendes gode humør til tider været udfordret af triste omstændigheder, men det har også været en tid, der har budt på nogle af de lykkeligste øjeblikke.

“Der er sket mange store ting,” siger hun. “En masse store og udfordrende ting, men heldigvis også en masse dejlige ting.”

Foto: Lasse Bak Mejlvang

For snart fire år siden blev det offentligt kendt, at hun var blevet skilt fra sin ex-mand, den kendte musiker, Liam O’Connor. Det var ifølge hende en rolig skilsmisse, hvor de undgik konflikter, men det var stadig rent identitetsmæssigt omvæltende at gå igennem, fordi det, som hun siger, “forandrer ens liv og fremtidsdrømme.”

Hun var på det tidspunkt i slutningen af 30’erne og var ikke klar til at vade direkte ud i verden og møde en ny. Når hun snakkede med veninderne, kunne hun godt sige: “Ja ja, du giver bare mit nummer,” men når det kom til at handle, trak hun sig og havde brug for at være sig selv lidt endnu.

“Det er totalt den gamle kliché med at spille kostbar!”

“Jeg havde aldrig været single, jeg var gået fra det ene langtidsforhold til det andet hele mit liv, og nu havde jeg brug for lige at være mig. Man tror i nogle kåde øjeblikke, at man er parat, men jeg kunne mærke, at det ligesom slet ikke var faldet på plads endnu,” siger hun.

Efter at have været sammen med sin eksmand i 12 år havde hun brug for i ro og mag at finde sin nye identitet som alenemor. Da hun efter et halvt års tid blev kontaktet af en fyr, hun ikke kendte, ved navn Daniel, var hun stadig ikke klar. De endte med at skrive sammen i flere måneder, men hver gang han lagde op til at mødes på en date, blev hun ved med at udskyde. Sådan fortsatte det, indtil Daniel – fra den ene dag til den anden – lavede “houdinien”. Han stoppede med at skrive.

Så kom Christiane endelig på banen. Hun slår en høj latter op: “Det er totalt den gamle kliché med at spille kostbar!”

Få dage senere mødtes de på den føromtalte første date i Bernstorffsparken, gik rundt et par timer og snakkede på livet løs. Bagefter havde hun det “helt teenageragtigt”.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

“Der var virkelig kemi, især snakkekemi, og der var noget interessant ved, at vi kom fra fuldstændig forskellige brancher og miljøer. Jeg kendte heller ingen, der på forhånd kunne give mig referencer eller godkende ham for mig, og det er man ikke vant til i Danmark, så det var både lidt spændende og lidt skræmmende. Daniel var umulig at google sig frem til, så jeg var helt nervøs. Jeg vidste ingenting, så han kunne jo i princippet være seriemorder,” siger hun og griner igen.

Daniel var et år ældre end hende og netop hjemvendt til Danmark efter at have boet og arbejdet 17 år i Schweiz. Efter deres første møde så de hinanden nærmest hver dag og udviklede hurtigt et kærligheds- og venskabsforhold.

“Jeg oplevede, at vi var meget hurtige til bare at løfte gulvtæppet og vise snavset”

“Det var dejligt at opleve kærligheden i en alder, hvor man ved mere om sig selv og ens grænser. Man foregiver ikke på samme måde, som da man var yngre, at man er en anden, end man er. Man kan være fuldstændig ærlig og sårbar, og jeg oplevede, at vi var meget hurtige til bare at løfte gulvtæppet og vise snavset. Det betyder, at man tidligt kommer til at lære rigtig mange facetter af hinanden,” siger hun.

Tidligt brugte de meget energi på at skabe en god, sammenbragt familie. Christiane Schaumburg-Müller Åxman er selv, hvad hun kalder et “virkelig lykkeligt skilsmissebarn.” Hendes egne forældre blev skilt, da hun var helt lille, men hun kom til at vokse op i to trygge familier og elsker både sin stedfar og sin stedmor.

Da Christiane Schaumburg-Müller Åxman selv blev skilt, var hendes søn to år, og det har været altafgørende for hende, at han også har oplevet dét at blive en del af en ny, sammenbragt familie som så smertefrit som muligt. Det viste sig heldigvis at blive naturligt, og det tilskriver hun delvist, at både hendes og Daniels tidligere partner har været positive og bakket op.

“Det vigtigste for mig er, at mit barn kan vokse op i en stabil og tryg familie både hos Liam og her. Det er det, man ønsker som forælder, og man ønsker også, at det skal gå godt for ens tidligere partner, i stedet for at de vælter rundt i 15 forliste forhold. Man ønsker, at det skal lykkes, så der begge steder er stabilitet, kærlighed og et trygt hjem,” siger hun.

Christiane Schaumburg-Müller Åxman blev også hurtig tæt med Daniels to døtre, der på daværende tidspunkt var 10 og 12 år.

“Jeg tror, det har betydet meget for de to piger, at deres mor og jeg snakker så godt sammen. De lægger mærke til sådan noget,” siger hun og tilføjer så: “Og så skadede det ikke, at jeg var vært på Vild med Dans, som de elskede!”

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Langt om længe Blev Christiane Schaumburg-Müller Åxman så også gravid, men de lykkelige omstændigheder fik hurtigt overskygget. Hun havde konstant kvalme og kastede op. Det var, som om hun var blevet ramt af sit livs værste kroniske influenza samtidig med sit livs værste madforgiftning. På sygehuset fik hun konstateret sygdommen ‘hyperemesis’ – en tilstand, hvor hormonerne ikke kan finde ro.

Det påvirker ikke fostret, men hun havde det til gengæld selv elendigt og måtte sygemelde sig. Nogle dage kastede hun op hele 16 gange, på andre havde hun så meget kvalme, at hun kun kunne få væske ind ved at slikke på en isterning, for tog hun en tår vand, røg det straks op igen. Men det var ikke kun fysiske pinsler. Hun følte ingen glæde, ingen lyst.

“Jeg vågner altid glad, men her var min krop et helvede at være i. Det er så ulideligt, at man ikke kan tænke og slet ikke har lyst til noget. Man har lyst til at skære sit hoved af og smide kroppen ud, for man er bare så fucking syg,” siger hun.

Sådan fortsatte det i 18 uger. Daniel trak størstedelen af læsset med de praktiske gøremål: hente børn, køre dem til gymnastik, dans og spejder, og det var også ham, der lavede al mad, og fordi hun ikke kunne klare den mindste madlugt uden at kaste op, måtte det hele foregå udenfor på grillen, selv airfryeren blev forvist til haven. Så snart de ikke havde børnene, røg hun ned i dybt hul, for så var der ingen, der tvang hende til at samle sig og sidde med ved middagsbordet. Daniel var bange for, at hun ville få en seriøs depression og tvang hende jævnligt ud i bilen med en dyne om sig, så de kunne køre en tur, eller til at ringe til sine veninder og snakke om, hvordan hun havde det.

Det værste for hende selv var frygten for, om hun nogensinde ville blive glad igen. Hun ville helst bare være alene i et mørkt lokale, men så, omkring uge 18 i hendes graviditet, begyndte tingene at vende. Der var pludselig gode dage imellem alle de forfærdelige.

“Indtil da havde det været ren overlevelse: ‘Hvor mange timer kan jeg sove i dag for at få den overstået?’ Nu kunne jeg begynde at glæde mig over at være gravid,” siger hun.

Christiane Schaumburg-Müller Åxman var langsomt begyndt at genvinde sin livsglæde, da hun i uge 21 skulle til scanning på Herlev Sygehus. Men der var noget helt galt. Flere og flere læger kom ind og ville have hende til at gøre forskellige ting så som at hoppe flere gange. Ingen kunne svare på, om der var noget galt.

Det kunne de til gengæld dagen efter. Her modtog hun og Daniel beskeden, at barnet i hendes mave ikke ville overleve. Så brød de begge sammen.

“Der var et ønske og et håb, der havde brændt så stærkt i mig, og som jeg havde kæmpet så hårdt for, der fuldstændig kollapsede. Vi havde et navn og fremtiden planlagt for os, så det føltes som at få revet gulvtæppet fuldstændig væk under sig.”

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Det virkede naturstridigt for Christiane Schaumburg-Müller Åxman blot at vende tilbage til hverdagen. Derfor tog hun og Daniel allerede få dage senere til Sydfrankrig, hvor de havde bestilt et hotel med udsigt udover Middelhavet. De gik ture, spiste god mad, tog det stille og roligt i de smukke omgivelser og begyndte så småt at rette blikket mod deres forestående bryllup for at fokusere på noget, der var værd at glæde sig til, i stedet for den fremtidsdrøm, der var kollapset.

Langsomt fik hun på sin egen måde vendt alt det, hun havde været igennem og havde mistet, til en taknemmelighed for alt det, hun allerede havde.

“Det var ikke en nødvendighed at blive gravid, for vi var allerede en familie. Det liv, vi havde med vores børn og vores familie, begyndte jeg at værdsætte meget højt,” siger hun.

“Lige der vidste jeg, at vi havde oplevet noget af det hårdeste, man kan opleve”

Der var også en anden følelse, der opfyldte hende. Den havde ramt hende allerede på hospitalet med en overvældende kraft.

“Jeg følte en ekstrem kærlighed til Daniel, der manifesterede sig som en total afhængighedsfølelse. Han måtte ikke gå nogen veje, han skulle bare være lige ved siden af mig,” siger hun.

Selv om Christiane Schaumburg-Müller Åxman husker det hele som forfærdeligt hårdt, var det samtidig en tid, der bragte en åbenbaring med sig.

“På hospitalet omtalte jordemoren ham som min ‘kæreste’, og det lød så forkert, for selv om vi ikke var gift endnu, var han min mand, og lige der vidste jeg, at vi havde oplevet noget af det hårdeste, man kan opleve – at det ville forbinde os mere end noget andet. Ud af det dette tragiske tab, opstod der på en eller anden måde noget sindssygt smukt.”

DEN UFRIVILLIGE abort var ikke det eneste, der fyldte i Christiane Schaumburg-Müller Åxmans tanker i den tid. For tre år siden fik hendes mor konstateret Alzheimers. De havde altid været meget tætte, også efter Christiane var blevet voksen. Det var en stor og svær sorg at se morens tilstand blive kraftigt forværret.

“Det er en frygtelig sygdom, hvor man skal sige farvel lidt hver dag. Hun er her stadig, og hun lever, men vi mister hende hele tiden mere og mere,” siger hun.

Christiane Schaumburg-Müller Åxman har med egne ord en indbygget mekanisme, der gør, at hun er god til at fjerne fokus fra det opslidende og negative og i stedet rette det et mere produktivt sted hen. Det gælder både livets store udfordringer og de små hverdagsnederlag. Men sin mors sygdom havde hun meget svært ved at forholde sig til.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

“Jeg siger ikke, at man skal vende alt, til noget positivt, men jeg vælger at fokusere på det, som får mig til at vokse som menneske i stedet for det, som nedbryder. Som taknemmelighed og kærlighed til min familie. Jeg prøver at gøre tabene til noget smukt, som jeg kan tænke tilbage på, uden at det med det samme får mig til at græde. Men med min mor er det stadig virkelig svært for mig bare at tænke på det,” siger hun.

De seneste år har lært Christiane Schaumburg-Müller Åxman, at vi som mennesker bliver ved med at udvikle os. For det er især, når livet går imod os, at vi kan lære en hel del om os selv. For hende selv kræver det at give plads til at dvæle ved og turde tale om det og rationalisere over det.

“Daniel og jeg har skabt et trygt rum, hvor man må sige alt uden at blive dømt. Jeg har haft et mentalt udfordrende år på mange måder, men samtidig kigger jeg også tilbage og synes, at det har været fyldt med mange gode minder og oplevelser,” siger hun.

“Jeg finder stor glæde i at have fremtidsplaner og noget at arbejde hen imod”

Livets mange skæbnens slag de seneste år har været med til at give hende en større følelse af meningsfuldhed. Hun er blevet mere bevidst om, at livet går ud på at samle oplevelser og minder med sine nærmeste, og hun vil gerne have sine børn med ud på rejser, hvor man oplever noget – helst steder uden wi-fi, og hvor man ikke kan få pomfritter i restauranten.

“Jeg kan også se, hvordan min mor snakker om de ting, hun har oplevet i sit liv. Man giver sig selv en gave i alderdommen ved at sidde tilbage med en rygsæk fuld af minder og oplevelser. Jeg finder stor glæde i at have fremtidsplaner og noget at arbejde hen imod, for jeg oplever samtidig at drømme, også de urealistiske drømme, skaber et håb for fremtiden. Det var også derfor, at brylluppet var så fantastisk, fordi det var noget glædeligt at arbejde sig hen imod i en periode, der ellers var svær.”

Christiane Schaumburg-Müller Åxman havde længe haft et ønske om, at hendes bryllupsdag kun skulle være for hende, Daniel og børnene. Efter alt det, de havde været igennem, føltes det langt mere spirituelt for hende at skulle giftes, end hun havde forudset. Det var en helt særlig og intim begivenhed, der markerede, at nu var Daniel og hende blevet en enhed, og derfor havde hun ikke lyst til et stort, pompøst bryllup.

Sådan kom det ikke helt til at gå. Det endte med 60 gæster til en bryllupsreception i villaen i Gentofte, men det foregik alligevel i den ånd, hun ønskede sig.

“Børnene havde sindssygt meget at gøre med dagen, der i hele sit fundament handlede om, at vi smeltede sammen som familie,” siger hun.

“Det var fra start til slut med familien i højsædet”

Efter vielsen på Gentofte Rådhus kørte de sammen med deres børn, forældre, samt hendes bedste veninde og mand, til Dyrehaven og spiste frokost på Peter Liep’s Hus, og bagefter ventede en stor bryllupssalon hjemme hos dem selv med blandt andet en champagnebar, de havde fået bygget efter ‘Orientekspressen’.

“Det var en rigtig salon som i gamle dage med kaviar og champagnebar og et jazzband, der spillede. Jeg var meget inspireret af stemningen i Woody Allen-filmen ‘Midnight in Paris’, hvor man inviterer folk hjem, og så er der én, der spiller piano, og folk sidder rundt omkring og drikker champagne,” siger hun.

Det foregik en torsdag, så folk kom klokken 15 og smuttede igen syv timer senere, og så tog hun, Daniel og børnene til D’Angleterre og sluttede dagen med at spise McDonald’s. Næste morgen fløj de alle fem til Firenze på bryllupsrejse.

“Det var fra start til slut med familien i højsædet. Jeg kunne ikke have bedt om noget bedre. Det var en meget spirituel oplevelse.”

For nogle måneder siden begyndte Christiane Schaumburg-Müller Åxman pludselig at føle sig virkelig træt. Der skulle ingenting til at gøre hende forpustet. Først tænkte hun, om det mon var stress. Hun havde måske for meget på tallerkenen – podcastvært, Max Factor-ambassadør og løbende iværksætterprojekter – og havde samtidig alle symptomerne, så måske var det dét.

Daniel måtte rejse til Indien i forbindelse med sit arbejde, så hun var alene hjemme og fik det mere og mere mærkeligt i sin krop. Hun følte sig oppustet og kunne ikke længere lukke sine jeans. Hun vidste, at hun ikke kunne blive gravid naturligt, så det var slet ikke en mulighed, men alligevel fandt hun en gammel graviditetstest frem fra skuffen. Den var positiv.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

Hun var i syv sind, for kunne man stole på den? Hun skyndte sig i Netto lige før lukketid og købte et par stykker mere. Samme resultat.

“Det var virkelig surrealistisk. Jeg kunne ikke rigtigt forstå det, og jeg ved heller ikke, om jeg helt ville forstå det, for selv om det var det, jeg ønskede allermest, ville jeg også skulle forholde mig til, at det kunne gå galt igen,” siger hun.

Da Daniel kom hjem senere samme aften, og hun kunne give ham beskeden, var hun stadig i en form for vildrede over den overraskende udvikling. Der gik ikke længe, så begyndte hun at få det skidt. Det var langt bedre end under sidste graviditet, men hun var ikke på toppen, og de blev enige om ikke at sige det til nogen, før der var gået noget tid. De blev helt overtroiske og bange for at alene tanken om, at det denne gang skulle gå godt, ville få det til at gå galt.

“Der er en naturlighed over min krop, som jeg på ingen måde oplevede sidste gang”

Efter fire måneder – med positive scanninger – fik de langt om længe fortalt det til familien og vennerne.

“Børnene blev virkelig glade. Det har været meget ambivalent det hele, men jeg er syv måneder henne nu og har det godt. Det er vildt at være gravid uden at skulle igennem alle de hormonudsving. Vores jordemoder kalder det en ‘økobaby’, og det føler jeg også. Der er en naturlighed over min krop, som jeg på ingen måde oplevede sidste gang. Vi venter en pige, og vi glæder os allesammen rigtig meget til at byde hende velkommen til familien.” 

Christiane Schaumburg-Müller Åxman sætter pris på at have en afvekslende hverdag. Hun har brug for kontraster og variation: “Hvis solen har skinnet for meget, har jeg brug for regnvejr, og hvis det har regnet for meget, har jeg brug for solskin. Jeg har brug for at træne for at kunne slappe af, brug for at arbejde for at kunne holde ferie, brug for hverdagen for at nyde weekenden,” siger hun.

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.