HBO Max bekræfter: ‘And Just Like That’ får en sæson 2

Det sidste afsnit af ‘And Just Like That’ havde premiere den 3. februar 2022 på HBO Max, og lige siden har rygterne om en mulig sæson to stået i kø.

Serien om Carrie, Miranda og Charlotte har undervejs fået blandede reaktioner og blev også diskuteret indgående på de sociale medier efter hvert afsnit. Og til tider var det næsten bedre underholdning at følge med livekommenteringen på de sociale medier end at se serien

Der skulle dog kun gå lidt over halvanden måned fra det sidste afsnit blev sendt til, at HBO Max nu kan bekræfte, at der kommer en sæson to af den populære serie.

Det afslører streamingtjenesten på Instagram: 

Opslaget på Instagram afslører hverken premieredato, handling eller viser klip fra den kommende sæson. 

Så indtil videre må fans verden over nøjes med nyheden om, at rygtet trods alt talte sandt: ‘And Just Like That’ sæson to er på vej. 

Læs ogå

Er du ikke færdig med ‘And Just Like That’? Ny dokumentar om serien har netop fået premiere

3 nye butikker i København, du skal besøge

Selvom det nogle gange kan være både bekvemt og og hurtigt at få stillet shoppelysten online, så er en vaskeægte shoppetur i fysiske butikker svær at slå.

For udover at kunne støtte lidt mere lokalt end ellers, så er det også hele oplevelsen af service, indpakning og indretning, der går op i en højere enhed.

Derfor er det også skønt at se, når lokale og internationale brands åbner fysiske butikker, så vi kan få en endnu bedre fornemmelse af deres unikke universer og komme helt tæt på deres items, inden de ryger i kurven.

Vi har samlet tre brands her, der netop har åbnet deres første butikker i København.

Balenciaga

København blev endnu en luksus-forretning rigere i sidste uge, da franske Balenciaga slog dørene op til sin første danske flagskibsbutik. Butikkens 159 kvadratmeter byder på alt fra ready-to-wear, sko og tasker til accessories, smykker og solbriller, og hele butikken er indrettet efter brandets Raw-koncept med rustikke detaljer og materialer i stramt design.

Hvor: Østergade 52, 1100 København K

Foto: PR

Shop Binné

Mærket, der er skabt i 2019 af Katrine Binné, har nu slået dørene op til en fysisk butik i Indre By. Slow-fashion brandet er kendt for sine skræddersyede items, der er lavet i Danmark af vintage-stof og deadstock-materialer. Om så det er et mini-skirt, en trenchcoat, en overgangsjakke eller en kjole, så er Binné leveringsdygtig i unikke items-

Hvor: Krusemyntegade 25, 1318 København K

Foto: Shop Binné

(di)vision

Selvom det fremadstormende danske brand, hvis items har været båret af model Kendall Jenner og sanger Miguel, stadig er ungt, har søskendeparret bag allerede åbnet deres første fysiske butik. Her kan du blandt andet se brandets første produkt, den tofarvede bomberjakker, der stadig er deres mest populære item.

Hvor: Pilestræde 28, 1112 København K

Foto: (di)vision
Læs ogå

Søskendeparret bag (di)vision: ”Det er en blåstempling af dit mærke at blive Kendall Jenner-approved”

6 ansigtssolcremer under 160 kroner

Det er nu, du skal tilføje et ekstra trin til din hudplejerutine om morgenen, nemlig solfaktor.

Det er altafgørende, at du finder en, der passer til netop din hud for ja, det giver sig selv, men hvis du kan lide din solcreme, er der også større chance for, at du husker at bruge den. 

En god ansigtssolcreme behøver heldigvis ikke koste alverden. Vi har fundet seks forskellige i prislejet 78 kr-160kr. 

1
Foto: PR Ducray solcreme

Det franske apoteker-mærke Ducray har netop lanceret en ansigtssolcreme, der arbejder imod urenheder, mens den beskytter - og leverer fugt.
'Keracnyl UV', Ducray, 50 ml, 154 kr.

2
Foto: PR Avene solcreme

Avène er generelt stærke på solcremer ,og denne i taskevenlig størrelse har også pigmenter i sig, som udjævner hudtonen, når cremen fordeles på huden. 
'Sun B-Protect SPF 50+', Avène, 30 ml, 78 kr.

3
Foto: PR Nivea solcreme

Føler du også, at din hud bliver til den skinnende side, når solen varmer huden op, kan det være en idé at gå efter en matterende solcreme. Præcis sådan en er Niveas 'Shine Control'.
’Sun Face Care Shine Control SPF 30’, Nivea, 50 ml, 120 kr.

4
Foto: PR La Roche-Posay

Det er ikke uden grund, at La Roche-Posays ansigtssolcreme er elsket af beauty-nørder verden over: Den hvidter ikke, svier ikke i øjnene og fungerer godt under makeup.
'Anthelios UVMune Ultralet Creme SPF50 +', La Roche-Posay, 50 ml, 160 kr.

5
Foto: PR Aco solcreme

Mens svenske mærke Aco er forholdsvis nyt i Danmark, og deres ’Ultra Light’-solcreme er helt ny. Som navnet afslører, er den helt let i konsistensen, og så har den en let matterende effekt. 
'Sun Face Ultra Light Fluid SPF 50', Aco, 40 ml, 160 kr. 

6
Foto: PR Matas solcreme

Mærket med både Den Blå Krans og Svanemærket er Matas' ansigtssolcreme til dig, der gerne vil undgå parfume og samtidig nyde godt af ingredienser som fugtgivende hyaluronsyre og beskyttende E-vitamin.
'Ansigtssolcreme SPF 30', Matas, 50 ml, 70 kr.

Læs ogå

Kim Kardashians makeupartist: Dette prisvenlige produkt bruger jeg altid

6 film, du skal glæde dig til at se til CPH:DOX

Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX vender tilbage  onsdag den 23. marts med en endnu et spændende program spækket med både danske og udenlandske dokumentarer, der underholder, provokerer, oplyser og rører.

Festivalen løber frem til den 3. april, og i år kan du igen opleve filmene i biografer rundt omkring i København, mens du også kan se de over 200 dokumentarfilm på festivalens egen streaming-platform fra den 1. til den 10. april.

Du kan blandt andet opleve skuespiller og sangerinde Charlotte Gainsbourg i samtale med sin legendariske mor Jane Birkin eller blive klogere på en af verdens mest afsidesliggende Michelin-restauranter. 

Vi har fået et smugkig på nogle af de spændende film og udvalgt seks af dem, du skal gå efter at se til dette års festival. 

‘Jane by Charlotte’

Kvinden, der lagde navn til nok verdens mest kendte luksustaske, ‘Birkin’ fra Hermés, var en legendarisk, fransk skuespiller. Og så er hun desuden mor til Charlotte Gainsbourg, der ligeledes er skuespiller og sanger. De to mødes her i en rørende samtale om livet i dokumentaren ‘Jane by Charlotte’, der samtidig er Charlotte’s debut som instruktør.

Læs mere om filmen, og køb billet til ‘Jane by Charlotte’ her

‘Fashion Babylon’

Modebranchen kommer under en kritisk og kærlig lup i filmen ‘Fashion Babylon’, hvor vi følger henholdsvis designer Michelle Elie, musiker Casey Spooner og ‘RuPaul’s Drag Race’-vinderen Violet Chachki. I filmen rapporterer de på ærlig vis om, hvordan der ser ud fra inderkredsen af modens til tider glitrende facade.

Læs mere om filmen, og køb billet til ‘Fashion Babylon’ her

‘Ascension’

Der er æstetiske pletskud for alle pengene i den Oscar-nominerede ‘Ascension’, hvor Kinas vilde klasseforskelle bliver skildret, når vi møder både fabriksarbejdere, folk fra middelklassen, der kun bliver mere og mere udbredt i det store land, og de ultrarige kinesere, for hvem hverdagen er helt anderledes end de øvriges.

Læs mere om filmen, og køb billet til ‘Ascension’ her

‘An eternity of me and you’

For rullende kameraer følger vi et par i missionen om at udvide familien med et barn med alt, hvad der dertil hører af lægesamtaler og konflikter mellem de to. Instruktøren bag, Sanne This, spiller også hovedrollen, der på sjov og rørende vis blandt andet dokumenterer de indgroede kønsroller, der kan være så svære at gøre op med.

Læs mere om filmen, og køb billet til ‘An eternity of me and you’ her

‘Grethe Meyer – Danmarks Porcelæn Dronning’

Grethe Meyer er en af Danmarks helt store kunstnere, der blandt andet skabte stel for Royal Copenhagen og skabe sammen med arkitekt Børge Mogensen. Alligevel er hendes navn som designer ikke særlig udbredt. Det vil der gøres op med i denne film, der tegner et portræt af designeren gennem samtaler og rekonstruktioner. 

Læs mere om filmen, og køb billet til ‘Grethe Meyer – Danmarks Porcelæn Dronning’ her

‘Nordic by Nature’

På Færøerne ligger der en restaurant, der er noget ud over det sædvanlige. Den hedder Koks, og den har hele to Michelin-stjerner. Midt i det vilde landskab på klippeøen ligger restauranten, som vi her kommer tæt på gennem dens skabere, der med udgangspunkt i den rå natur skaber store gastronomiske oplevelser.

Læs mere om filmen, og køb billet til ‘Nordic by Nature’ her

Læs ogå

’Emily in Paris’-stjerne skal være med i den nye sæson af ’The Crown’

’Emily in Paris’-stjerne skal være med i den nye sæson af ’The Crown’

Hun spiller normalt den hårde marketingchef Sylvie Grateau i Netflix-succesen ’Emily in Paris’, der aldrig er nem at stille tilfreds og altid hundser rundt med den amerikanske Emily Cooper (Lily Collins).

Men nu kan Philippine Leroy-Beaulieu snart tilføje en noget anderledes rolle til sit cv, for den franske skuespillerinde har netop annonceret, at hun skal være med i den femte sæson af ’The Crown’.

Foto: Netflix

Philippine Leroy-Beaulieu i rollen som Sylvie i 'Emily in Paris'.

I et interview med You Magazine siger Philippine Leroy-Beaulieu følgende om rollen:

”Jeg må egentlig ikke sige det, men det gør jeg alligevel. Det var en meget lille ting, men det var rigtig sjovt, og jeg var meget glad for at være med i serien.”

Selvom Philippine Leroy-Beaulieu ikke selv har udtalt, hvem hun skal spille i serien om det engelske kongehus, så skriver Mail On Sunday, at hun er blevet castet til rollen om Monique Ritz, og altså derfor vil være en del af historien om prinsesse Dianas tragiske død i et biluheld i Paris.

Der er endnu ikke delt en trailer til den nye sæson af serien, men Netflix delte sidste år denne video fra settet med Imelda Staunton, der skal spille dronning Elizabeth.

Du kan se de første fire sæsoner af ‘The Crown’ på Netflix. 5. sæson får premiere i november.

Læs ogå

Jeanette og Thora fra Rotate: “Det var en stor overraskelse, da vi pludselig så vores kjole på Lily Collins i ‘Emily in Paris’”

Nyt bageri har kurs mod at blive Københavns mest hypede

Selvom København allerede har mange ambitiøse kvalitets-bagerier med surdejsbrød, fastelavnsboller og andet Instagram-værdigt bagværk, der kan få tænderne til at løbe i vand, tyder noget på, at sulten efter friskbagt brød og søde kager langt fra er stillet.

For tidligere på måneden slog et nyt bageri nemlig dørene op til deres velduftende sager. Bageriet hedder Flere Fugle og har fået adresse i Nordvest. En bydel, der over de seneste par år har oplevet noget af en opblomstring med små spisesteder og lokale iværksættere. Og altså nu er blevet et lækkert sted rigere.

 

Folkene bag Flere Fugle er ikke ubekendt med Nordvest, for det er nemlig også dem, der har den lille restaurant og bar Fovl på Frederikssundsvej, der om dagen fungerer som minibageri, til frokost fokuserer på lækre tærter og om aftenen byder på diverse småretter.

Udover klassikere som croissanter, kanelsnegle og brød, kan du hos Flere Fugle – som noget ret unikt for den københavnske bagerscene – skylle bagværket ned med en kold øl. En kombination, der er sjældent set, men ofte savnet.

Det gør, sammen med den store, solfyldte gård, at vi spår stedet til at blive et sikkert hit til både morgenmad, frokost og fyraftensøl. For de fleste fredage og lørdage vil bageriet holde åbent helt frem til midnat med forskellige events.

Besøg Flere Fugle på Rentemestervej 57, 2400 København NV, tirsdag til søndag klokken 8.00-17.00.

 

Læs ogå

11 af de bedste kaffebarer i København

Her er årets budgetvenlige brudekjole

Normalt er et showpiece noget, der kun er lavet til at blive vist én eneste gang på catwalken under et modeshow, og er som regel lavet for at vise en hel kollektions stemning og stil i et samlet look.

Det var egentlig også meningen med Asta-kjolen fra danske Skall Studio, da den ramte catwalken under brandets præsentation af SS22-kollektionen til sidste sommers modeuge i København.

Den gulvlange kjole med smukke broderier og fine ballonærmer fangede alle gæsters opmærksomhed og blev kollektionens helt store showstopper. Og det forstår vi godt, for den er det perfekte bud på en budgetvenlig brudekjole til et afslappet og chik sommerbryllup. 

Foto: PR

Er du også blandt dem, der er vilde med den fine kjole, er du heldig. For netop grundet den store interesse for kjolen har gjort, at Skall Studio har besluttet at sætte den i produktion.

Kjolen er produceret i 100% økologisk bomuld og er perfekt enten til sommerens mange festligheder eller som den ultimative brudekjole til dit boheme-bryllup, der med en pris på 3.400 kroner endda vil være en prisvenlig en af slagsen. 

Foto: PR

Kjolen kan købes i begrænset antal online på Skall Studios hjemmeside fra mandag den 21. marts i mærkets egen butik på Store Strandstræde 19B i København og i få, udvalgte butikker.

Er du ikke til den hvide kjole, så vil den også være at finde i en sort version, der er mindst ligeså smuk og brugbar, som den hvide. 

Foto: PR
Læs ogå

Shoppegalleri: 7 trenchcoats under 1.500 kroner

Få bedre løbeture med den rigtige sports-bh

Den rigtige bh optimerer løbeturen 

Vidste du, at når du løber, bevæger dine bryster sig i flere forskellige retninger og helt op til 19 cm? Det viser et nyt studie fra University of Portsmouth som Adidas har lavet i forbindelse med lanceringen af deres nyeste kollektion af sports-bh’er. Den nye kollektion er med hele 43 nye styles, den mest omfattende kollektion til dato. Under temaet “Support is Everything” ønsker Adidas at sætte fokus på at alle kroppe er forskellige og derfor har brug for den optimale støtte ved motion. Og her er løb altså en af de helt store udfordringer.

Den store belastning ved løb kan nemlig både forårsage brystsmerter og skade brystvævet, så dine bryster bliver mere slappe og ømme. Derfor er det vigtigt at bruge en sports-bh, der støtter brysterne korrekt når du løber.

Foto: PR

Her ses Naima Yasin og Frederikke Brasch som er de danske ambassadører for "Support is Everything"-kampagnen.

Løb er generelt hårdt for brystvævet, og jo tungere bryster, des hårdere er belastningen, men uanset størrelse er støtten vigtig, og det er både i forhold til at passe på brysterne, men også ift. ryg og nakke, da din holdning ændres med den rigtige støtte. Herudover vil den rigtige sports- og løbe-bh ofte føre til langt mere behagelige løbeture, og de fleste vil derfor ikke kunne undgå at mærke en stor forskel på deres præstation også.

Adidas nye sportskollektion er udviklet og designet med viden og indsigter fra det omfattende studie og samarbejde med University of Portsmouth.

For 17 år siden startede University of Portsmouth og Joanna Wakefield, som er professor og forsker i “breast health & movement” en undersøgelse omkring brystets bevægelse under aktivitet. På daværende tidspunkt var der kun 6 dybdegående studier på området. Til sammenligning var der flere tusinde undersøgelser og studier omkring sportssko og fødder. Meget er sket siden, men det er desværre stadig et område, hvor vi er mange som mangler indsigt og viden. Adidas “support is everything”-kollektion er i butikkerne nu og du kan se hele kollektionen her.

 Funktioner, Adidas sports-bh med høj støtte:

  • Tætsiddende pasform, justerbare rygstropper og dyb halsudskæring som støtter de rigtige steder men samtidig gør bevægeligheden nem.
  • Hurtigtørrende Adiform-stof + power-mesh og fugtabsoberende AEROREAD, så huden kan trække vejret uden gener med sved.
  • Udtagelige bh-indlæg
7
Foto: PR

FASTIMPACT LUXE RUN HIGH-SUPPORT BH, 649 kr

5 fordele ved at tage en løbetur

Har du det rigtige udstyr og en krop som gør det muligt at bevæge dig. Så er der ingen undskyldning for ikke at komme afsted. For løb har mange positive side-effekter så længe vi ikke overbelaster vores krop og tager det stille og roligt. Mangler du stadig lidt motivation til at komme i gang, så har vi samlet fem gode argumenter nedenfor. 

1) Frisk luft 

En løbetur er en perfekt måde at komme ud i den friske luft på. Er du heldig at bo ved naturen vil du også have glæde af at kunne følge sæsonernes skiften på nært hold. Bor du i byen, kan du løbe i parkerne eller udforske nye ruter som med garanti får dig til at se byen med nye øjne.

2) Der er hjælp at hente

Der findes mange gode hjælpeprogrammer som kan hjælpe dig i gang med at løbe. Prøv forskellige løbeprogrammer for begyndere og sørg for ikke at starte ud for hårdt. Meget hurtigt vil du kunne mærke at trapperne bliver lettere og du generelt får en hurtig bedre kondition. Det er altid en god ide at skifte mellem langsommere ture og intervaltræning, men dette tager alle hjælpeprogrammerne højde for.

3) Hjælper koncentrationen

Det er ingen hemmelighed at en løbetur både gør dig mere klarsynet men også giver dine tanker et afbræk. Især på lange dage eller efter intense perioder, er det sundt at få tankerne ledt væk og ud i kroppen. Prøv at mærk forskellen før og efter en løbetur.

4) Styrker hjertet og sænker blodtryk

Løb er effektiv kredsløbstræning. Det styrker hjertet, sænker blodtrykket og mindsker risikoen for en masse sygdomme. Ligeledes styrkes knogler, led og lunger.

5)  Humøret 

Når vi dyrker motion, frigives endorfiner, så du kortvarigt kommer i bedre humør. Men motionen har også en effekt over tid, hvor dine dagligdag og gøremål vil føles lettere. Du får altså mere overskud.

ADIDAS

Denne artikel er nummer to i en serie af tre, hvor ELLE zoomer ind på sports-bh’er fra Adidas under temaet ‘Support is Everything’. I artikelserien dykker vi ned i research og guider vores læsere til vigtigheden af den korrekte brug af sports-bh’er.

Fredagsrocks program er klar: “Det er jo helt skævt, at de kun kan præsentere 7 kvindelige artister”

Endelig vender Fredagsrock tilbage i Tivoli efter to års pause, og kan kan fejre 25-års jubilæum. Koncerterne på Plænen har over de senere år budt på en hel del internationale navne som Erykah Badu, Lauren Hill og Sara Larsson, mens de samtidig har promoveret danske stortalenter som Jada, Mø og Oh Land.

Og selvom programmet i år også byder på nogle af de helt store som 50 Cent, Andreas Odbjerg og Tom Jones, så er der iøjefaldende få kvindelig artister at spotte blandt de 34 navne på plakaten – nemlig kun syv. Det er helt skævt, mener det fotograf og journalist, Christina Jensen, der sammen med Merle Mejlby netop har udgivet fotobogen ’50/50’, hvor 50 kvindelige, aktuelle artister er fotograferet for at sætte fokus på ligestilling i den danske musikbranche.

Men hos Tivoli mener man selv, at det er stor forbedring fra de sidste to års Fredagsrock, der aldrig blev afholdt grundet corona, hvor kun to kvindelige solister var på programmet, da man forsøger at skabe en bred repræsentation blandt artisterne.

“Tivoli tilstræber et alsidigt program til Fredagsrock og vores øvrige koncerter i Tivoli, også i kunstnernes profiler. Sidste år var der kun to solister i det korte Fredagsrock-program, og det var Tessa og Jada. Året før var de to største internationale indslag også kvinder, men her nåede vi ikke at offentliggøre programmet, før corona kom på tværs,” siger Tivolis pressechef Torben Plank, som desuden fortæller, at der til Tivolis andre musikkoncepter i år, hvis programmer endnu ikke er offentliggjort, i alt vil være bred fordeling blandt de optrædende.

Læs ogå

Ny fotobog om ligestilling i musikbranchen: “Der er masser af kvinder og kønsminoriteter. I spiller dem bare ikke”

“I det store og hele er der væsentligt flere kvinder på plakaten i forhold til den generelle kønsfordeling, der er i branchen. Et tegn på, at den historiske kønsskævhed, der har været på det her område, er under hastig forandring,” mener Torben Plank.

Men den køber Christina Jensen, der udgav sin og Merle Mejlbys bog i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag, ikke. For selvom det glæder hende, at Tivoli har fokus på at booke et alsidigt program, er hun ikke tilfreds med, at der kun er syv kvinder repræsenteret på Plænen i år, som er Tivolis allerstørste scene.

 

Foto: Merle Mejlby og Christina Jensen/chris1million

Christina Jensen og Merle Mejlby udgav bogen '50/50' for at vise branchen, at der er masser af kvindelige artister. Annika Aakjær er bare én af de medvirkende.

“Det glæder mig, at de – efter eget udsagn – samlet set har flere kvinder på plakaten end tidligere år. Men det er jo helt skævt, at de kun kan præsentere 7 kvindelige artister ud af 34 til Fredagsrock. Det er ærgerligt, at et sted som Tivoli, der ellers virkelig formår at samle danskerne, ikke har en større repræsentation på deres største scene” siger Christina Jensen, der samtidig mener, at der er et problem i musikbranchen, hvis ikke selv de kan se problemet.

“Lige repræsentation kommer ikke af sig selv. Så længe aktørerne i branchen ikke selv kan se, at en skæv kønsbalance er et problem, så bliver der heller ikke rettet op på det. Det kræver både bevidsthed og fokus,” slår hun fast.

 

Om der rent faktisk bliver en ligelig fordeling blandt det totale antal af Tivolis optrædende artister i år, må  vi vente med at se. Men efter tidligere års programmer at dømme er der helt bestemt plads til forbedring af repræsentationen. 

Se programmet for årets Fredagsrock-koncerter herunder, der starter den 8. april i Tivoli.

 

Programmet for Fredagsrock 2022

  • 8. april – Scarlet Pleasure
  • 15. april – Icekiid + Jimilian
  • 22. april – Andreas Odbjerg + Artigeardit
  • 29. april – Aqua
  • 6. maj –  Cheff Records + Lisa Fosmark
  • 13. maj – Martin Jensen + FVN
  • 20. maj – Benjamin Hav & Familien + Zar Paulo
  • 27. maj – Malurt
  • 3. juni – Burhan G
  • 10. juni – Gnags
  • 17. juni – Tina Dickow
  • 24. juni – 50 Cent
  • 1. juli – Rasmus Seebach
  • 8. juli – Mads Langer
  • 15. juli – Kesi
  • 22. juli – Tom Jones
  • 29. juli – Birthe Kjær & Feel Good Band
  • 5. august – L.O.C.
  • 12. august – Dizzy Mizz Lizzy
  • 19. august – MØ + Ashibah
  • 26. august – Malk De Koijn
  • 2. september – Folkeklubben + Hugorm
  • 9. september – Lord Siva + Victor Leksell
  • 16. september – Ude Af Kontrol + Kato
  • 23. september – Jung
Læs ogå

Balletstjernen Iana Salenko: “Hvert et opkald fra Kyiv føles som det sidste”

11 af de bedste kaffebarer i København

Det er svært at slå en kop friskbrygget americano eller et glas kølig iskaffe i solen. Heldigvis findes der masser af gode steder i hovedstaden, hvor du kan få stillet kaffetørsten, når den er allerstørst.

 

På ELLE er vi store tilhængere af den koffeinholdige drik, så vi har her samlet nogle af vores favoritter blandt de mange kaffebarer i København, som du bør lægge vejen forbi.

 

Læs ogå

De 20 bedste restauranter i København

Heimdalsgade 22

Ud til Den Sorte Plads på Nørrebro ligger en lille kaffebar på hjørnet, der deler navn med sin adresse, Heimdalsgade 22. Her kan du i afslappede omgivelser nyde din friske kop kaffe, mens du også kan browse vinyler.

Hvor: Heimdalsgade 22, 2200 København N

 

Prolog

Selvom Kødbyen nok mest er kendt for sultne gæster og masser af fester, så får du også en af byens bedste kopper kaffe hos Prolog. Nyd den i morgensolen ude foran butikken, eller køb deres egne kaffebønner med hjem.

Hvor: Høkerboderne 16, 1712 København V

 

Foto: Prolog

Original Coffee

Original Coffee har steder over hele byen, og det er ikke underligt, at kæden har success, for du er altid sikret en kaffe af høj kvalitet. Skal det være noget ekstra, så besøg deres café på toppen af Illum, hvor udsigten over byen er det perfekte match til din kaffe.

Hvor: Find din nærmeste Original Coffee her

 

Sonny

I Indre By finder du Sonny, der udover at servere en habil kop kaffe, også serverer lækker morgenmad og frokost – det hele hjemmelavet ud fra et simpelt mindset. 

Hvor: Rådhusstræde 5, 1466 København K

 

 

Foto: Sonny

Central Hotel & Café

Selvom du på verdens mindste hotel nære Værnedamsvej også kan få dig en god kop kaffe, så er stedet nok mest kendt for netop deres et-værelses hotel, der er som taget ud af en Wes Anderson-film i Paris, der bestemt er et besøg værd.

Hvor: Tullinsgade 1, 1618 København V

 

Darcy’s Kaffe

Darcy’s er meget mere end bare en lille kaffebar – det er også et lokalt samlingssted med en lille butik, hvor de, foruden kaffebønner, blandt andet også sælger udvalgte bøger og lækker vin.

Hvor: Rantzausgade 2, 2200 København N

 

Foto: Darcy's Kaffe

Coffee Collective

Du kan besøge Coffee Collective mange steder rundt omkring i byen, men du er altid sikret kaffe af høj kvalitet, når du lægger vejen forbi det, der efterhånden er blevet en institution på København kaffescene. 

Hvor: Find din nærmeste Coffee Collective her

Democratic

Hos Democratic Coffee får du ikke bare god kaffe, men også byens allerbedste croissant, der både er perfekt sprød og smørfyldt. Besøg dem ved Hovedbibliotket eller hos Københavns Museum.

Hvor: Krystalgade 15, 1172 København og Stormgade 18, 1555 København V

 

 

Foto: Democratic

Parterre

Langs de stemningsfyldte kanaler på Christianshavn finder du den lille perle, Parterre. Kaffen er god, mogenmaden simpel og stedet perfekt til at tage en stille pause fra resten af byens larm.

Hvor: Overgaden Oven Vandet 90, 1415 København K

Enghave Kaffe

På den populære plads på Vesterbro finder du den hyggelige Enghave Kaffe, der næsten er en lokal favorit. Her får du både en lækre flat white eller deres friske drypkaffe, og den lange bænk udenfor gør stedet til det perfekte people watching-spot til dig og din kaffe.

Hvor: Enghave Plads 3, 1670 København V

Alice  Ice Cream & Coffee

Som navnet antyder får du hos Alice meget mere end bare kaffe. Både is, bagværk og vinforretning finder du nemlig. Alice har høstet stor ros og er blevet et must at lægge vejen forbi på Amager, hvis kaffetørsten og den lille sult melder sig.

Hvor: Markmandsgade 1, 2300 København S

 

Læs ogå

De 25 bedste steder til frokost i København

Tør eller dehydreret hud: Kender du forskellen?

Beauty-produkter findes der nok af, og at dømme efter betegnelserne på produkterne, findes der tilsyneladende endnu flere typer af hudproblemer. Sart hud, kombineret hud, uren hud, fedtet hud, tør hud og dehydreret hud er blot nogle af de udfordringer, man kan døje med. Og komme til livs, i fald man har de rigtige produkter ved hånden, og måske endnu vigtigere: hvis man kender sin hudtype.

Blandt de mest udbredte udfordringer er tør hud og dehydreret hud. To fænomener, der egentligt lyder ret ens. Men lad dig ikke narre. De er vidt forskellige.

DEHYDRERET HUD VS. TØR HUD
Dehydreret hud er en tilstand i huden, der indtræffer, når huden mangler fugt. Dehydreret hud kan ramme alle, uanset hvilken hudtype man i øvrigt har. Selv dem, der har tendens til fedtet hud, kan opleve at huden tørrer ud. Dehydreret hud ser ofte ’kedelig’ og træt ud og kan udvise tegn på for tidlig aldring så som fine linjer og manglende elasticitet. Øvrige tegn på at huden er dehydreret kan desuden være mere tydelige rande under øjnene og manglende glød i huden.

Tør hud derimod er en hudtype, ligesom man kan have fedtet eller kombineret hud. Tør hud mangler olie/og eller lipider, og fremstår derfor tør og kan i nogle tilfælde ligefrem skalle eller flage. Tør hud har ofte en tendens til at få huden til at føles stram og ubehagelig. Tør hud er ofte også dehydreret.

ET BOOST TIL HUDENS BARRIERE
Når huden mangler fugt, er det selvsagt din fornemmeste opgave at give den et effektivt fugtboost. Vichys superserum, Vichy Minéral 89 Booster, består af 89 % mineralrigt vulkansk vand, der styrker hudbarrieren og er dertil formuleret med fugtgivende hyaluronsyre, der fugter huden i op til 24 timer. Huden får en fornyet, sund glød og mere fylde.

Men det er ikke kun personer med dehydreret hud, der kan have gavn af serummet. Takket være sin minimalistiske formulering, der er parfumefri og hypoallergen, kan serummet nemlig bruges af alle hudtyper, selv dem med sensitiv hud. Den ultra-lette gelkonsistens er nem at påføre og absorberes hurtigt uden at fedte. Den kan anvendes morgen og aften som det første trin efter rens for at styrke huden og kompensere for fugttab, og er særligt god til alle personer, der har tør hud, eller ønsker at komme dehydreret hud til livs.  

Vichy Minéral 89 Booster, 209 kr. Læs mere her

Foto: PR

Læs mere om Vichy her

OM VICHY

Vichy Laboratoires er dedikeret til videnskab om sund hud, og har i flere år forsket i exposome, som er viden omkring, hvordan indre og ydre faktorer påvirker hudens sundhed over tid. Det er ikke uden grund, at Minéral 89 er Vichy’s stjerneprodukt. Med sin unikke formulering, booster produktet hudens modstandskraft mod exposome-faktorer samtidig med, at huden fremstår mere fyldig og med en strålende glød.

Balletstjernen Iana Salenko: “Hvert et opkald fra Kyiv føles som det sidste”

For den ukrainske balletdanser Iana Salenko er dansen og kunsten et sted at søge hen for at blive opløftet. På lørdag gæster hun København for at optræde til en gallaforestilling på Det Kongelige Teater til fordel for Røde Kors’ arbejde med krigens ofre i Ukraine.

Vi fangede hende til en kort snak forinden hendes ankomst til København for at høre om, hvordan det er at have familie i det krigshærgede Kyiv, uden selv at være der, og hvordan hun bruger sin kærlighed til ballet i den svære tid.

Hvordan har du det for tiden med det, der sker i dit hjemland?
“Det er meget svært at følge med i alle de forfærdelige ting, der sker i Ukraine. Særligt i Kyiv, hvor jeg kommer fra og hvor min familie er nu. Både min far og min bror er blevet for at kæmpe med i krigen. Hvert et opkald føles som det sidste, så det er hårdt. Jeg ved heldigvis, at de for nu er okay.”

 

Om Iana Salenko

Iana Salenko er født i 1983 i Ukraines hovedstad, Kyiv. Efter sin balletuddannelse i 2000 blev hun solodanser på Donetsk Opera, og har siden 2007 været 1. solodanser på Berlin State Ballet. Hun bor til daglig i Berlin med sin mand og deres to børn.
 

Hvad betyder det for dig at kunne bruge din kunst i tider som disse?
“Hver en eneste støtte, jeg kan give med noget, jeg er stolt af, føles godt. Selvom det er svært at skulle performe og skrue et smil på, når der er krig, så kan kunsten jo skabe en form forståelse, som sproget måske ikke kan. Det er hårdt, når man føler sig magtesløs, men jeg er glad for den støtte, jeg nu engang kan give.”

Hvad har dansen betydet for dig, siden krigen brød ud?
“Den har betydet meget. Jeg forsøger at fokusere på mit dansehold og på min kunst. Jeg flygter nok lidt ind i dansen og prøver på ikke at tænke på fremtiden, så jeg får tingene på afstand for en stund. Det hjælper mig generelt meget at holde mig i gang med arbejdet og dyrke min skabertrang.”

 

Hvordan bruger du musikken i situationer, hvor du føler dig nede?
“Alt musik, der minder mig om tiden før, giver mig en form for ro. Og det er for mig alt klassisk musik, der har en positiv og glad fornemmelse over sig. For mig er musikken fuldstændig som særlige madretter eller specielle dufte – den rummer minder, man kan flygte ind i.”

Foto: Mariia Kulchytska

Balletstjernen har blandt andet optrådt med ledende roller i 'Svanesøen' og 'Nøddeknækkeren' over hele verden, og har modtaget flere anerkendte priser for sine præstationer.

Du skal optræde med soloen ‘Den Døende Svane’. Er der en særlig grund til, at det skulle være netop den?
“Det er min absolutte yndlingsballet, så den betyder enormt meget for mig. Det er særligt fordi, at det var til den, som min far for allerførste gang så mig optræde til, da jeg var en helt lille pige i Ukraine. Så det bliver også en optræden for min far og resten af min familie.”

Iana Salenko kan opleves sammen med kunstnere fra blandt andet Kammerballetten, Verdensballetten og Det Kongelige Teater lørdag den 19. marts på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. 

 

Læs ogå

Chefredaktøren for ELLE Ukraine: “Vores liv er nu opdelt i et før og efter”