Copenhagen Pride: Det skal du opleve til Pride Week i København

Byen er pyntet med Pride-flag og belyst i regnbuens farver i anledning af Copenhagen Pride, som gennem hele ugen sætter sit tydelige præg på hele hovedstaden.

Derfor kan du i løbet af ugen opleve alt fra talks og debatter til film og fester, der alt sammen tager udgangspunkt i livet som queer- og LGBTQI+-person. Så hvad enten du vil blive klogere på dig selv og andre eller opleve nogle af landets bedste og største dragqueens, er der masser at vælge imellem.

Vi har her udvalgt nogle af de arrangementer, der i denne uge fylder byen, som du kan glæde dig til at opleve.

cAnal Tours
Elsker du historie, kanalrundfart og et godt drag-show, er dette lige noget for dig. Her står dragqueen Chantal al Arab, der blandt andet er kendt fra drag-kollektivet ‘Veninderne’, i spidsen for en kanalrundfart, der er alt andet, end hvad du er vant til.

Hvor og hvornår: 17., 18., og 19. august klokken 16.30, 18.00 og 19.30 ved Ved Stranden 26. Pris: 130 kroner.

Drag Night 
Oplev et af verdens største drag-shows, når nogle af landets allerbedste drag queens og performere som blandt andre House of Fruits, Brynhildr, Mizz Privileze og Annie Rection byder op til et fire timers ren fest og underholdning på Rådhuspladsen. 

Hvor og hvornår: Fredag den 19. august klokken 19.00 på Rådhuspladsen. Gratis adgang.

Foto: Ritzau Scanpix

Blandt andre burlesque-performer Tinus, der fx er kendt fra 'Danmark har Talent' har optrådt til det store dragshow.

Queer og queens i København
Få indblik i, hvordan LGBTQI+-personer har sat sit præg på København gennem tiden, når der inviteres til byvandring gennem Indre By. Her besøges der flere forskellige steder i byen, der allesammen har haft en helt særlig betydning for queer-liv gennem hundreder af år.

Hvor og hvornår: 20. og 21. august klokken 13.00 ved Regnbuepladsen. 90 kroner.

Læs ogå

“Det er vigtigt at forstå, at lovgivning ikke automatisk fører til et sundere syn på LGBTQI+personer”

Pride-paraden
Lad din stemme blive hørt, fejr fællesskabet og kæmp for queer- og transpersoners rettigheder, når hele Pride Week kulminerer lørdag med den store Pride-parade, der bevæger sig gennem hele byen fra Frederiksberg for at ende i et brag af en fest på Rådhuspladsen. 

Hvor og hvornår: Frederiksberg Rådhusplads klokken 13.00. Læs mere om rute, deltagelse og andet praktisk her

Foto: Ritzau Scanpix

Før har over 200.000 gæster været afsted for enten at deltage i eller se den store parade og protest, der går fra Frederiksberg Rådhus til Københavns Rådhusplads.

Gadefest
Er du ikke færdig med festlighederne efter lørdagens Pride-parade, skal du ikke langt for at fortsætte festen. For i gaderne omkring Rådhuspladsen vil der være store gadefester med masser af musik og drinks. Hop for eksempel forbi Sankt Peders Stræde, hvor hotellet SP34 holder stor fest med den anerkendte Dj Ashibah i spidsen for musikken.

Hvor og hvornår: Lørdag den 20. august kl. 14.00-20.00 i Indre By. Gratis adgang.

Femø Fællessang
Få en smag på den berømte Femølejr, der blev startet af rødstrømpebevægelsen i 1971 på øen Femø, når der inviteres til fællessang af allerbedste skuffe med sange fra Femølejrens sangbog.

Hvor og hvornår: Torsdag den 18. august i debatteltet på Rådhuspladsen klokken 20.00. Gratis adgang

Pride-show
Efter den store parade kan du som vanligt opleve et mindst lige så stort show på Rådhuspladsen, når et væld af nationale og internationale LGBTQI+-kunstnere som Betty Bitchslap og Ericka Jane optræder på Pridens største scene til langt ud på aftenen.

Hvornår og hvornår: 20. august klokken 14.00 på Rådhuspladsen. Gratis adgang

Læs ogå

Kai Isiah Jamal: “Vi skal være bedre til at opfordre personer til at være i kønnets gråzone”

Oliver Gliese: “Der stod måske 30 mennesker omkring os i alle aldre, men ikke en eneste af dem greb ind”

Da jeg sprang ud, kan jeg huske, at min moster sagde, at hun nok havde haft det på fornemmelsen, siden dengang jeg kom hende i møde på rulleskøjter iført min mors selvsiddende strømper og spurgte, om jeg måtte låne hendes øreringe. Selv opdagede jeg først, at jeg var anderledes, da jeg i 4. klasse skiftede fra en lille landsbyskole til en større skole i Kalundborg. På første skoledag stod jeg i fuldt Hamtaro-outfit (japansk manga-serie, red.) og kunne godt se, at jeg ikke lignede de andre drenge. Det betød, at jeg havde svært ved at finde min plads. Jeg fik tilråb i skolegården, og jeg var den eneste dreng i klassen, som ikke blev inviteret, når de andre drenge holdt fødselsdag – men jeg kom heller ikke med til pigernes fødselsdage, fordi jeg ikke var en pige.

Jeg brugte en stor del af min barndom på at forsøge at passe ind. Undervejs var jeg sammen med piger og fik kærester, der var piger, men som tiden gik, fik jeg mere og mere dårlig samvittighed. Jeg følte, at jeg løj for omverdenen om, hvem jeg i virkeligheden var. Min familie flyttede til Hillerød, da jeg startede i gymnasiet, og først som 17-årig fortalte jeg mine nærmeste venner og familie, at jeg ikke var heteroseksuel. Da jeg sprang rigtigt ud, gjorde jeg det først som biseksuel, måske fordi jeg følte, at det var nemmere. Heldigvis har min familie altid støttet mig, uanset hvad. Jeg kan kun forestille mig, hvor hårdt det må være for unge homoseksuelle, der ikke har den opbakning.

“Jeg ville ønske, at folk i Danmark var bedre til at sige fra, når de oplever i diskrimination i gadebilledet”

Da jeg var færdig med gymnasiet, var jeg høj i hatten og ikke bange for at udtrykke mig selv. Jeg gik feminint klædt i tætsiddende tøj, og jeg kunne godt lide flæser og plateausko. Jeg fik hurtigt job i modebranchen, hvor man skulle tro, at rammerne var vide, men selv her fik jeg at vide, at jeg så pænere ud, når jeg gik lidt mere maskulint klædt. I en periode ramte det mig på min selvtillid, så jeg ikke følte, der var plads til, at jeg kunne være mig selv.

Sidste år tog jeg på et udvekslingsophold i Los Angeles. Her blev jeg mødt af en kultur, der er meget mere favnende, hvor der er mere spræl og mindre jantelov. Da jeg kom hjem, besluttede jeg mig for, at jeg ville tage det med mig; at jeg ville være ligeglad med, hvad andre tænker om, hvordan jeg er, eller hvem jeg er.

“Min indbakke er åben, og jeg oplever, at der er folk, som skriver til mig og spørger mig til råds”

Jeg boede i West Hollywood, som er gay-mekka. Man kan nærmest ikke gå ind på en bar, som ikke er LGBTQ+-venlig, eller hvor der ikke er andre homoseksuelle. Der er en tendens til, at man komplementerer hinanden meget mere, og hvis jeg var i supermarkedet og havde noget vildt eller farverigt tøj på, blev jeg stoppet af tilfældige mennesker og fik at vide, hvor godt de syntes, jeg så ud. Herhjemme risikerer jeg i stedet at få negative tilråb på gaden. Der er sikkert også mange, som kigger på mig fra den anden side af gaden og synes, at mit tøj ser smart ud ­– men de kunne aldrig finde på at sige det højt.

Jeg ville ønske, at folk i Danmark blev bedre til at sige fra, når de oplever diskrimination i gadebilledet. Engang skulle jeg besøge en veninde inde ved Nørreport, det var en fredag eftermiddag, og der var helt sort af mennesker på pladsen. Ved et lyskryds var der to unge mænd, som fik øje på mig fra den anden side af gaden og råbte, at jeg var en klam bøsse. Jeg bad dem om at tale pænt, men i stedet fortsatte de og råbte, at de ville smadre mig. Der stod måske 30 mennesker omkring os i alle aldre, men ikke en eneste af dem valgte at gribe ind. I stedet kiggede de ned på deres sko, op i luften eller stirrede ned i skærmen på deres telefon. Jeg forlanger ikke, at de ligefrem skulle have blandet sig i konfrontationen, men jeg tror ikke, de ved, hvor meget det ville have betydet, hvis en af dem var kommet hen bagefter og havde spurgt: ”Er du okay?”

I dag har jeg en del følgere på Instagram (13.000, red.), men jeg synes, at det er svært at skulle være et forbillede for andre i en tid, hvor alt, hvad man siger eller skriver, risikerer at blive misforstået. Min indbakke er åben, og jeg oplever, at der er folk, som skriver til mig og spørger mig til råds. Jeg svarer dem selvfølgelig, så godt jeg kan, men jeg er stadig ved at finde ud af, hvordan jeg skal bruge den platform, jeg har til rådighed. Jeg vil gerne være mere aktivistisk, og jeg prøver at dele, hvis jeg oplever grænseoverskridende adfærd, som da der sidste sommer var EM i fodbold, og hele København festede, men der gik ikke én dag, hvor jeg ikke blev råbt ad eller truet. Mit håb er, at jeg kan vise alle dem, der tror, at vi lever i et samfund, hvor der er plads til alle, at der stadig er lang vej igen.

Læs ogå

6 queer-podcasts du skal lytte til

Tromborg holder lagersalg: Disse 7 produkter skal du gå efter

Det er efterhånden en tilbagevendende begivenhed, at det danske skønhedsmærke Tromborg holder lagersalg, og det bliver endnu engang en begivenhed, hele landet kan deltage i hjemme fra sofaen. Tromborg har nemlig besluttet igen at afholde det store lagersalg online på Tromborg.dk

Til lagersalget kan du spare mellem 30-60 procent på en lang række makeup- og hudplejeprodukter, og Tromborg oplyser, at alle produkter er 100 procent i orden og med god holdbarhed.

Udover de mange procenter, du kan spare på produkterne, kan du også nyde godt af fri fragt til en GLS-pakkeshop.

Du kan på forhånd planlægge, hvilke produkter der skal i kurven, hvis du tilmelder dig Tromborgs nyhedsbrev – så er det nemlig muligt at smugkigge på de produkter, der er med på lagersalget. 

Lagersalget går live natten til torsdag den 25. august klokken 00.01. Det varer til og med fredag den 26. august.

Skønhedsredaktøren har udvalgt de Tromborg-favoritter, hun håber at finde på lagersalget, i galleriet herunder: 

Læs ogå

Hudlægen guider: Det her er den optimale hudplejerutine

Eksperten guider: Dette er en af mine favorit foundations, der er seriøst nem at matche huden

Tiden, hvor vi dækkede vores ansigter helt til med et tykt, ensartet og uigennemsigtigt lag foundation er ovre. I dag går vi efter foundations, der giver også et naturligt look, så det ligner vores naturlige hud – bare uden ujævnheder og pletter, og med en smuk glød. Derfor er det så vigtigt, at vi finder den helt rigtige foundation nuance, der matcher vores hud perfekt.

Vi har talt med en af landets førende makeupartister, Sine Ginsborg, om hvad en foundation anno 2022 skal kunne, hvordan man får det smukkeste resultat, og ikke mindst hvordan man finder den bedste foundation til sin hudtone.

Sine Ginsborg fortæller, at der er sket en stor udvikling i måden, vi bruger foundation på gennem de år, hun har været makeupartist, og at selve produktet også har ændret sig.

Da jeg startede som makeupartist for 25 år siden, var flydende foundation tykke, alt for dækkende og ofte tørrede de huden ud. Nu er de tilsat ingredienser, der plejer huden og selve ‘formlen’ er ændret, så den kan tilpasses enhver hud– og farve,” fortæller Sine Ginsborg.

Men det, vi vil have ud af en foundation i dag, modsat tidligere, har også ændret sig, ifølge Sine. Hun fortæller, at tidens trend i dag er ensartet hud, men uden at virke for ’makeuppet’.  

Sine Ginsborg har desuden et par tricks i ærmet, når det kommer til at finde den rette nuance: ”Regel nummer ét er altid at teste produktet i dagslys. Dertil skal man kende sin hudtone, der angiver hvor lys eller mørk, huden er. Det er tallet på din foundation, der angiver pigmenteringen. Dertil skal du kende hudens undertone, som kan være tre forskellige toner; kold (C), varm (W) eller neutral (N), som angives ved et bogstav efter tallet. Når man kender disse faktorer, så et det nemmere at få succes med sit farvematch,” siger Sine Ginsborg.

Foto: PR

Men at finde den rette nuance er kun første trin i et resultat, der er smukt og naturligt. Teknikken, man bruger, når man lægger sin foundation har også en masse at sige for det endelige udtryk.

For at opnå det mest naturlige resultat, bruger jeg fingerspidserne til at fordele produktet. Det er nemt at styre og varmen fra fingrene vil hjælpe med at få din foundation til at smelte smukt ind i din hud, istedet for at ligge sig som en maske ovenpå huden. Hvis du vil have lidt mere dækket look så kan du bruge en pensel, helst ikke for lille, da det så kan være mere svært at fordele. Hvis du går efter et meget dækket look, skal du have gang i beauty blenderen (husk at fugte den først så fordeler foundation sig bedre). En beauty blendereer også rigtig god til en hud med lidt udfordringer,” råder Sine Ginsborg.

L’Oréal Paris har netop relanceret den populære True Match Foundation, der fås i et bredt udvalg nuancer, så den nu er formuleret med op til seks forskellige pigmenter, i stedet for fire, for den mest præcise hudtone-match hidtil. Der er blandt andet blevet tilsat et nyt, blåt pigment for bedre at matche lysere og mørkere nuancer uden grå undertoner, og et nyt grønt pigment for bedre at matche olivenfarvede hudundertoner. Det er dermed blevet endnu lettere at finde det helt præcise match til sin hudtone. Og Sine Ginsborg bifalder den.

True Match er en af mine favorit foundations. Jeg elsker den måde den seriøst nemt matcher huden og så føles den lige så let, som den ser ud på huden, samtidig med at den har en god dækkeevne. Det er rigtig vigtigt for mig, at jeg ikke har følelsen af at jeg har noget på huden,” fortæller makeupartisten.

True Match Foundation, er den mest populære foundation i Europa*, og er ud over at være mere end præcis i sit hudtone-match, også formuleret med 80% fugtighedscreme, og er beriget med hyaluronsyre, der sikrer op til 24 timers fugtgivende effekt**. True Match er desuden parfume- og alkoholfri***, vegansk**** og velegnet til sensitiv hud.

SÅDAN FIDNER DU DIN NUANCE
Tallene: Fra 0,5 – 12 angiver hudtonen fra den lyseste til den mørkeste
Bogstaverne: C, W og N definerer undertonen i din hud. C = kold, W = varm, N = neutral

  • Kold: Huden har en rosa undertone, og synlige blodårer fremstår blå/lilla
  • Varm: Huden har gule/gyldne undertoner og synlige blodårer fremstår grønlige
  • Neutral: Huden har ingen lyserøde eller gule undertoner og synlige blodårer fremstår blå/grå

 

Find dit perfekte True Match Foundation-match her.

 

*Baseret på NielsenIQ RMS data fra “Foundation” kategorien for en 12-måneders periode med afslutning i februar 2022 for 17 lande(1), total retail market (Copyright © 2022, NielsenIQ)

**Instrumental test ***Ingen ethanol ****Ingen ingredienser fra dyr

Gannis nye bud på den lille sorte kjole kan redde dig fra mange tøjkriser

Foto: Copenhagen Fashion Week

Ganni præsenterede endnu et samarbejde med Levi’s, og disse lyserøde jeans står allerede højt på min ønskeliste. Heldigvis kan de købes allerede fra 18. august. Jeg vil style dem med noget rødt – ligesom Ganni gjorde med de røde cowboystøvler.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Jeg elsker kombinationen af de sporty trackpants og den perlebesatte croptop – et look, der er cool både med flade sandaler som her, men også med høje hæle til en aften ude.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Dette look ser måske ikke ud af meget, men det hele er i detaljen; udskæringen på blazeren, den sexede bustier-top indenunder og de glitrende detaljer på de lyse jeans – cool og elegant på samme tid.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Den lille sorte kjole med et perfekt twist – det ses ikke her, men ryggen er åben og dermed får den et overraskende element. Stylingen med de rå cowboystøvler er helt perfekt.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Denne glitrende kjole lukkede showet, og wow! Generelt var der meget glimmer og pailletter at se på de Københavnske catwalks denne sæson, men denne var en af de flotteste.

Læs ogå

Skall-søstrene er altid stærke på smukke kjoler – og denne kollektion er ingen undtagelse

Gæsterne til modeugen har talt: Her er de mest populære tasketendenser

Hvad enten du er til de store store og rummelige, de små og boxede eller de bløde og farverige, er der et væld af forskellige tasker at vælge imellem, der både kan rumme dagens nødvendigheder og understrege din personlige stil.

Men netop derfor kan det måske også være svært vælge den helt rette, hvis du skal investere i en ny – hvordan skal den se ud, hvor stor skal den være, hvilken farve skal den have? 

Under sidste uges modeuge holdt vi derfor ekstra godt øje med de mange gæsters valg af tasker, for der god inspiration at hente – og det var tydeligt, at der er klare favoritter for tiden.

I Københavns gader spottede vi derfor fire populære tasketendenser, der lader til at have et fast greb i taskeelskerne, og som du kan lade dig inspirere af, hvis du er på jagt en ny taske.

Skulpturelle silhuetter
Hvorfor ikke gøre din taske til hovedrollen i dit look? De skulpturelle tasker med organiske former og signifikante detaljer, som for eksempel overdimensionerede håndtag eller helt skarpe kanter, har særligt det sidste år vundet indpas hos mange, og det var tydeligt at se under modeugen, at de særlige tasker er en favorit.

Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg

Grønne nuancer
Selvom Barbie-feberen for alvor raser, efter Valentino lancerede sin allerede ikoniske ‘PP Pink’-farve, så er der stadig en helt særlig farve, der stadig hitter.

Det er selvfølgelig den grønne farve, der fik godt tag i os med ‘Bottega Veneta’-grøn. Det er tydeligt, at vi på ingen måde er færdig med de grønne nuancer. 

Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg

Alt, hvad der er net og flet
Fra store strandtakser til spinkle net. De flettede tasker og net er en vaskeægte sommerklassiker, der aldrig rigtig går af mode og derfor kan hives frem år efter år – også til de finere begivenheder.

En nyere versionering af tendensen er dog de hæklede tasker, der også bliver mere og mere populære hjulpet godt på vej af TikTok og diverse DIY-profiler.

Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg

De posede
Vi bevæger os heldigvis fra minitaskerne til mere rummelige modeller. Blandt andet med de lidt posede tasker, der med deres bløde facon skaber et afslappet look.

Denne form for taske er blevet særlig populær, efter Balenciaga i vinters gav os sit bud på en taske, der direkte lignede en affaldspose – dog udført i kalvelæder og med et noget højere prisskilt.

Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Foto: Sandra Semburg
Læs ogå

Den bedste streetstyle fra modeugens tredje dag

“Det er vigtigt at forstå, at lovgivning ikke automatisk fører til et sundere syn på LGBTQI+personer”

Regnbueflaget vajer fra flere og flere regeringers og virksomheders bygninger til Pride-festivaler rundtom i verden, men det bliver vandaliseret og sat ild til i forbindelse med anti-LGBTQI+-demonstrationer i lande fra Ungarn til Finland. Frankrig er det tredje europæiske land, der har forbudt omvendelsesterapi, men en bølge af hadtale breder sig over Østeuropa.

Og nok er Danmark et af de lande, hvor LGBTQI+-borgerne har flest rettigheder, men over halvdelen af de unge danske LGBTQI+-studerende har haft selvmordstanker eller gjort skade på sig selv.

Det er et mudret billede, der tegner sig, når man skuer ud over Europa for at danne sig et billede af, hvordan det står til med rettighederne for LGBTQI+-personer. For mens det går fremad rent juridisk i langt de fleste europæiske lande og for den fælles europæiske lovgivning, så er der stadig store udfordringer selv i de lande, hvor det går godt. Samtidig er tilbageskridtene i nogle lande så markante, at de giver LGBTQI+-personer over hele Europa en følelse af at være under angreb:

”På den ene side har vi virkelig en følelse af, at vi er ret pressede, for der er voldsomme angreb på rettighederne i lande med stærke religiøse og nationalistiske strømninger som Polen og Ungarn, hvor der er blevet indført LGBTQI+-frie zoner og kommet forbud mod at tale om at have en anden seksualitet i skolen,” fortæller Susanne Branner Jespersen, som er sekretariatschef i LGBT+ Danmark.

Angrebene på rettighederne får heldigvis modspil af den positive udvikling, der også præger Europa. Men mens de store tilbageskridt bliver taget med syvmilestøvler, så går det langsomt med fremskridtene, siger Susanne Branner Jespersen:

”Samtidig er der en anden tendens, og det er, at det går fremad med de juridiske rettigheder. Men med undtagelse af, at lidt flere lande er begyndt at forbyde omvendelsesterapi, så kan jeg ikke komme i tanke om nogle store, flotte fremskridt. De helt store landvindinger lader vente på sig.”

Læs ogå

Ceval Omar: “At et menneskes ret til at leve kan være ulovligt, er mig en gåde”

VOLDSOMME ANGREB FØRER TIL STØRRE STØTTE
Hvert år laver organisationen ILGA Europe, som arbejder for at fremme LGBTQI+-borgeres rettigheder på europæisk plan, deres såkaldte Rainbow Europe Map. Det er et farverigt kort, hvor lande i Europa og Centralasien tildeles farver fra grøn til rød, alt efter hvor gode de er til at beskytte LGBTQI+-borgernes rettigheder.

I år er kortet grønnere end nogensinde før, for flere lande og europæiske institutioner har gjort det til deres mission at beskytte LGBTQI+-borgernes rettigheder. Blandt de største juridiske frem- skridt nævner rapporten Frankrigs forbud mod omvendelses- terapi, at hadtale i mange tilfælde bliver straffet og retssagsafgørelsen om en baby med et lesbisk forældrepar, hvoraf den ene kommer fra Storbritannien og den anden fra Bulgarien. I modsætning til Storbritannien tillader Bulgarien ikke, at to forældre har samme køn, og derfor ville landet ikke udstede et pas til babyen.

Det fastslog den europæiske domstol, at landet skulle. Det betyder, at alle EU-lande fremover er tvunget til at acceptere to eller flere forældre af samme køn, hvis de først er blevet registreret som forældre i et andet EU-land, hvilket er et stort fremskridt for regnbuefamilierne.

Rapporten roser også Europa-Parlamentets erklæring om, at hele Europa er en LGBTQI+-frihedszone, og Europa-Kommissionens retssager mod Polen og Ungarn. Begge dele er et modsvar på de store tilbageskridt i de to østeuropæiske lande.

”Rapporten beskriver et år i Europa, man ikke har oplevet før. Regionale og nationale institutioner og domstole har taget deres pligt til at beskytte LGBTQI+-personers menneskerettigheder på sig med stor alvor. Det sker midt i den nu krystalklare eskalation af had mod LGBTQI+-personer, som sker for at sikre politiske gevinster og øget magt,” skriver ILGA Europe i deres seneste årsrapport.

Den mere stålsatte støtte til LGBTQI+-borgere er et resultat af, at deres rettigheder er under angreb i mange lande. Og det er langtfra kun i østeuropæiske lande, at der er udfordringer. Kortet og den medfølgende årlige rapport viser nemlig også, at der er sket en drastisk stigning i hadtale på tværs af Europa, og at politikere i 22 lande – blandt andet Finland, Spanien og Storbrittanien – talte hadsk om LGBTQI+-borgere. I Tyskland var der en stigning i vold mod LGBTQI+-personer på 39 %, og i Frankrig, hvor en ny app skal gøre det nemmere at anmelde anti-LGBTQI+-vold, blev der anmeldt 3896 tilfælde. I mange lande blev der begået mord på LGBTQI+-personer, der bliver begået familie- og politivold, LGBTQI+-personer er blevet retsforfulgt og voldtaget, og folk har sat ild til regnbueflaget i en lang række lande, fra Norge, Holland og Finland til Tyskland, Irland og Italien.

”På den ene side har vi i 2021 set en alvorlig stigning i anti-LGBTQI+-retorik fra politikere og andre ledere, hvilket har ført til en bølge af vold – der har været anmeldelser om hate crimes i hvert eneste land,” skriver ILGA Europe i rapporten.

”På den anden side har svaret på udviklingen i mange lande og på europæisk plan været en stålfast beslutning om at kæmpe mod had og udelukkelse af LGBTQI+-personer.”

Læs ogå

Ivy Rosenauer: “Jeg tænkte aldrig over at gå alene hjem fra byen som mand, men det gør jeg nu”

MENTAL TRIVSEL OG LOVGIVNING AFSPEJLER IKKE HINANDEN
Det er to skridt frem og et tilbage, når det gælder den lovgivningsmæssige udvikling i Europa, men det er ikke den eneste kamp, LGBTQI+-organisationer kæmper. For en ting er, hvad lovgivningen siger. Noget andet er, om den bliver efterlevet, og om den afspejles i befolkningen, både blandt hetero-personers syn på LGBTQI+-personer og i LGBTQI+-personers mentale trivsel.

”Vi kæmper for juridiske fremskridt, men vores helt store indsats handler om mental trivsel, og det er ikke en kamp, man vinder ved lovgivning,” fortæller Susanne Branner Jespersen fra LGBT+ Danmark.

”Det er vigtigt at forstå, at lovgivning ikke automatisk fører til et sundere syn på LGBTQI+-personer i samfundet. Og der er meget andet end lovgivning, der påvirker, hvordan folk egentlig har det.”

Ungarn er et eksempel på, at lovgivning ikke altid afspejles i befolkningens syn, for mens regeringen bekriger LGBTQI+-personers rettigheder, så har den ungarske befolknings støtte til gruppen aldrig været større.

“Med undtagelse af, at lidt flere lande er begyndt at forbyde omvendelsesterapi, så kan jeg ikke komme i tanke om nogle store, flotte fremskridt.”

Danmark er et eksempel på, at den mentale trivsel kan have trange kår, selv om lovgivningen kæmper for at sikre det modsatte. Selv om Danmark ifølge ILGAs regnbuekort er det næstbedste land i Euro- pa for LGBTQI+-personer, så føler 28 % af LGBTQI+-borgerne og 46 % af landets transpersoner sig ensomme – til sammenligning er tallet for resten af danskerne 3 %. Mere end halvdelen af danske LGBTQI+-studerende fra 13-25 år har enten haft selvmordstanker eller gjort skade på sig selv. Og 58 % af Danmarks transpersoner har følt sig diskrimineret, især i sundhedsvæsenet.

Derfor bruger LGBT+ Danmark lige så meget krudt på at organisere fællesskaber, hvor folk kan møde ligesindede, og på at oplyse fagpersoner om, hvordan de kan skabe trygge rum, som på at presse på for at sikre politiske gevinster.

LGBTQI+-REPRÆSENTATION EKSPLODERER I POPULÆRKULTUREN
Mens det går langsomt med at forbedre den mentale trivsel og sikre LGBTQI+-personers rettigheder, så er der en anden positiv udvikling, der har fart på. De sidste par år er en bølge af film, tv-serier og romaner med en eller flere LGBTQI+-hovedpersoner skyllet ind over verden, for i modsætning til juraen bevæger popkulturen sig nemlig hurtigt.

Både den nye ‘Sex and The City’-serie, norske ‘Skam’, ‘Sex Education’, ‘Euphoria’, ‘Billions’ og ‘The Bold Type’ har LGBTQI+-personer i hovedrollerne, det samme har storsælgende bøger fra romancegenren til Pulitzer-vindende anmelderdarlings som Andrew Sean Greers ‘Less’ og Garth Greenwells ‘Cleanness’, og film som ‘Call Me By Your Name’, ‘Moonlight’ og ‘Blue Is the Warmest Colour’ har vundet både publikums og anmeldernes hjerter.

Og ikke bare er der flere afbildninger af LGBTQI+-personer, de bliver også tildelt mere varierede roller, som har et bedre livsforløb, end de plejede:

”Vi har set en meget kraftig stigning inden for de sidste 4-5 år, og den repræsentation betyder meget, især for den kommende generation. Bare ti år tilbage kunne man kun få tre kulturfortællinger – der var den om bøssen, der døde af AIDS, om den lesbiske, der levede alene, og om den psykisk syge transkønnede. Det er en meget velkommen udvikling, at der nu er mere positiv repræsentation og livsbekræftende, glade fortællinger. Særligt hvis man er ung og går og kigger efter eksempler på, at man kan have et godt liv, selv om man er anderledes og lever uden for normen, så betyder det jo meget, at man får nogle positive fortællinger tilbage og ikke bare bliver bombarderet med fortællingerne, der gør en bekymret og trist og bange for at dø af AIDS. Det er superskadeligt at få sig selv gengivet på den måde, og derfor er den positive repræsentation så vigtig,” siger Susanne Branner Jespersen.

“Det er vigtigt at forstå, at lovgivning ikke automatisk fører til et sundere syn på LGBTQI+personer i samfundet”

At LGBTQI+-personer får funktionelle karakterer, de kan spejle sig i, er imidlertid ikke den eneste gevinst ved den pludselige eksplosion i LGBTQI+-repræsentationen i popkulturen. Den kan også være med til at almindeliggøre anderledeshed i hetero-befolkningens øjne og til at skabe mere empati og sympati:

”Noget af det, fiktionen kan, er at skabe empati, fordi den giver os mulighed for at gå i dialog og indleve os i nogle karakterer, der ikke ligner os selv. Det er jo meget sigende, at vi i årtier har tænkt, at det er nemmere at identificere sig med en lille løveunge, en rotte, eller hvem der ellers har været hovedpersonen i Disney-filmene, end med homoseksuelle, som der jo ikke var mange positive repræsentationer af, da jeg voksede op,” fortæller Niels Henrik Hartvigsson, der er forsker i filmvidenskab ved Københavns Universitet.

”Det er ved at ændre sig nu, blandt andet fordi den unge generation ikke tøver med at kræve mere en-til-en-repræsentation end tidligere.” Som festivalleder for MIX Copenhagen, en LGBTQI+-festival, der har været aktiv siden 1986, har Andrea Coloma fulgt udviklingen på nært hold. Hun har især bidt mærke i, hvordan der er kommet flere genrefilm som gysere, krimier og romancer, og at coming-of-age-filmene – der ofte er en coming out-film, når hovedpersonen er LGBTQI+ – ikke længere er helt så dominerende. Der er også kom- met mere fokus på regnbuefamilier i filmverdenen, ligesom LGBTQI+-hovedpersoner på over 30 år er mere repræsenteret, og så er der flere transpersoner på rollelisten.

Det rykker med andre ord på mange forskellige fronter samtidig, og det kan få betydning langt uden for biografen. Det, der sker på det hvide lærred, har nemlig mulighed for at påvirke folk på en anden måde end lovgivningen eller samfundsdebatten, siger Andrea Coloma:

”Mere repræsentation betyder meget for unge mennesker og folk, der bor uden for de store byer, og som ikke har nogen omkring sig, de kan spejle sig i eller tale med. Men det handler om meget mere end det. Jeg tror nemlig ikke, vi skal underkende, hvad repræsentation kan gøre for at uddanne folk og gøre dem bedre til at udvise noget empati for mennesker, der er anderledes end dem selv.”

Læs ogå

Model og DJ Memphis Murphy om at være en god queer-allieret

Josephine Aarkrogh: Det er på min ønskeliste i august

1

’Lefty’-solbriller, Flatlist, 1.600 kr.

2

Disse cool cargo-jeans må gerne flytte ind i min garderobe.
Jeans, Remain, 1.780 kr.

3

Disse fine ballerinaer vil være pæne til blå jeans.
Atp Atelier, 2.100 kr.

4

Jeg kan ikke stå for farven på denne klassiker fra Saint Laurent.
Taske, Saint Laurent, 13.300 kr.

5

Skjortejakke, Skall Studio, 1.400 kr.

6

Top, Acne Studios, 2.900 kr.

Jeg planlægger en tur til New York, og et af de steder, der står højt på to-do-listen, er den italienske restaurant Misi – deres ricotta-toast ser for vild ud.

7

Ankelkæde, Ragbag, 890 kr.

8

Pyjamasskjorte, Tekla, 1.195 kr

9

’Pure Canvas Primer Illuminating’, Laura Mercier, 340 kr.

10

Bh, Baserange, 450 kr.

11

Trusser, Baserange, 340 kr.

Læs ogå

Josephine Aarkrogh: Det er på min ønskeliste i juli

Jeanette og Thora fra Rotate: “Vores mission er at hylde stærke kvinder”

Fra allerførste kollektion har Rotate gjort sig bemærket med deres sexede og feststemte minikjoler, der gjorde op med den minimalisme og såkaldte ‘scandi cool’-stil, dansk mode mest var kendt for indtil da. 

Siden har det populære mærke med Jeanette Madsen og Thora Valdimarsdottir i spidsen som kreative direktører ikke været til at overse – hverken på gaden, på Instagram, i magasiner eller på TV.

Derfor var det heller ikke underligt, at opbuddet til deres show torsdag aften under Københavns modeuge var massivt. Hundredvis af forventningsfulde gæster stimlede sammen foran Bella Arena forud for showet for at overvære det, der skulle vise sig at afslutte modeugen med en kæmpe fest komplet med en hær af rødklædte modeller og kæmpe diskokugler.

Vi talte med de to kreative direktører inden finaleshowet og mødte dem backstage efter showet i ren adrenalinrus for at høre om den nye kollektion, og hvad deres stærke venskab betyder for dem som partnere.

Foto: Copenhagen Fashion Week

ELLEs ene forsidemodel i august, Ceval Omar, var blandt modellerne på den feststemte catwalk.

Om SS23-kollektionen
“Vores mission er og har altid været at hylde stærke kvinder, og det understreger kollektionen. Men det, der gør den anderledes, er faktisk, at vi vender lidt tilbage til vores oprindelse. Vores første par sæsoner blev ofte beskrevet som et ‘pick n’ mix’ af stilarter og en ‘slikbutik af kjoler’, og det er denne kollektion også. Der er et kæmpe udvalg af nye print, materialer, silhuetter og farver. Så det er vores bud på klassikere, der altid vil være relevante, men er tro mod det, der gjorde Rotate til det, det er i dag.”

Foto: Copenhagen Fashion Week

Denimsættet med påsyede pailletter er en nyhed fra Rotate, som meget vel kunne blive en ny bestseller.

Om inspirationen bag
“Kollektionen er inspireret af ideen om tosomhed. Om så det er at være bedste venner eller være i familie. Vi har brugt den klassiske venindehalskæde som symbol på det gennem hele kollektionen. Vi arbejder så tæt som partnere, at vi også bliver inspireret af andre power-duoer omkring os.”

“Derfor var vores muser til SS23-kollektionen Lisa Bonet og Zoe Kravitz, der er et absolut mor & datter-power par. De har begge så stærke stemmer og stilarter, der er vidt forskellige, men som alligevel komplementerer hinanden og hjælper den anden med at skinne. Det er det, vi stræber efter at gøre for hinanden med den her kollektion.”

Foto: Copenhagen Fashion Week

Det lyserøde sæt i et kraftigt blondetekstil er blandt de kreative direktøres personlige favoritter.

Om deres personlige favoritter
“Vi har været meget spændte på at introducere nye teknikker og tekstiler denne sæson, som vi er virkelig vilde med. Blandt andet introducerer vi denim med pailletter, som er en klar favorit for os begge to. Men også det lyserøde sæt i kraftig blonde og den lange kjole med tynde stropper i blåt blomsterprint er vi også særligt vilde med.”

Foto: Copenhagen Fashion Week

En af Thora og Jeanettes favoritter er også den blå maxikjole, der er perfekt til en varm sommerdag.

Om showet
“Det er en helt ubeskrivelig følelse at stå her bagefter. Vi har brugt så lang tid på det, og op til showet har vi prøvet at tænke på noget andet i frygt for at stresse for meget over det. Og så lige pludselig er det bare ovre. Og så rammer de der bekymringer om, hvorvidt alle nu også var med. Om alle har haft det godt, om stemningen var god derinde og om folk kunne lide både showet og tøjet. Men vi er helt høje på kærlighed og positiv energi, og vi er så stolte af vores fantastiske team.” 

Se hele Rotate-showet i videoen herunder:

Læs ogå

Kristian Hindø-Lings anmelder: Saks Potts-showet var ”open to all”, men er brandet også det?

Brun fløjl og brændte farver: Gå efteråret 70’er-inspireret i møde

Solskinsdagene bliver færre, jakkerne tilsvarende tykkere og morgenerne mørkere.

Efteråret har endnu en gang sneget sig op på os, førend vi havde set det komme. Men selvom du måske vil savne sommeren, er efterårets smukke farvepalet kærkommen, ikke mindst i modeverdenen, hvor årstiden er højsæson for nye trends og tendenser. Dette efterår er fortidens ekko at finde i modeverdenens æstetik, ikke mindst hos amerikanske GANT, hvor særligt 70’erne og 80’erne har været grundlag for sæsonens kollektion, som er at finde i butikkerne lige nu.

“Lige nu bevæger moden sig fra at være meget influeret af streetwear til mere ‘voksne’ designs. Lidt mere skræddersyet i sin pasform med et strejf af noget flamboyant efter år med hjemligt tøj på programmet. Selvom 00’erne helt klart er tilbage, ser vi også et fantastisk miks af eklektiske styles fra 70’erne, 80’erne og 90’erne, som gør det nuværende modebillede rigtig interessant,” fortæller Christoffer Bastin, chefdesigner hos GANT.

Det amerikanske modebrand blev grundlagt i starten af forrige århundrede af Bernard Gantmacher, som var immigrant til New York City, og dette efterår har GANT fundet inspiration i netop USA’s suverænt største by. Således befinder kollektionen sig i en krydsning mellem Ivy League-inspirerede sporty vibes og præsentable jakker og snit, der egner sig til det tempererede efterårsklima, når du skal gennem byen til forretningsmøder eller kaffeaftaler. Christoffer Bastin fremhæver selv kollektionens bredskuldrede læderjakke og oversized skjorter som keyitems.
 

Diversitet og retrovibes

Kollektionen er først og fremmest en tidsrejse til slut 70’ernes New York, hvor både yippies, young professionals og mangeårige forretningsfolk har hjemme. I denne by, hvor diversitet og travlhed dominerer gadebilledet, er moden lige så mangfoldig som befolkningssammensætningen. 

“Jeg er ikke født New Yorker, så mit billede af byen er måske romantiseret, men fra mit perspektiv er det en helt unik by, som intet andet sted i verden helt kan hamle op med,” konstaterer GANTs chefdesigner:

“Der er intet som New York.”

Det er netop dette kærlighedsforhold, som den nye kollektion fra GANT omfavner med en bred vifte af trends og tendenser lige fra glamourøse bohéme-styles til cowboy-inspireret denim og det rockede look, foruden de klassiske suits og frakker. Her er der rig mulighed for at gå på opdagelse i materialer og snit, og du kan frit mikse og matche mellem alle 70’ernes markante modestrømninger i dit outfit.

AW22-kollektionen fra GANT er altså til dig, der holder af oversized logosweatre, og til dig, som foretrækker et mere formelt look med gulvlange frakker, velsiddende skjorter og habitbukser. Og som en hyldest til det stilsikre årti, kollektionen er inspireret af, kan du finde en masse styles fabrikeret i 70’ernes yndlingstekstiler.

Match dit outfit til naturens brændte terrakottafarver, jordnær brun og aftenhimlens midnatsblå med styles og materialer, som holder dig varm i den ellers kølige luft. Fløjl får sin renæssance sammen med blød bomuld, blue denim og skjorter i læderlook.

Her har vi samlet vores favoritstyles, som er at finde i butikkerne lige nu.

GANT

Siden GANT blev grundlagt i 1949 i New Haven i delstaten Connecticut, har tøjmærket inspireret moden på den amerikanske østkyst som skjortefabrikatør til forretningsfolk og universitetsstuderendes go-to brand for det rette sporty attire. Gennem tiden er moden skiftet, kollektionerne med, men sit DNA holder GANT stadig fast i den dag i dag.

Sådan vælger du det helt rigtige serum til dit behov

Det er ikke en nyhed, at vi skal bruge serum som en fast del af vores morgen- og aftenhudplejerutine, men men det kan være ud udfordring at finde netop dét produkt, der passer til dine unikke behov. For det, dine veninde bruger og er glad for, er ikke nødvendigvis det, du selv har gavn af. Serum er nemlig et koncentreret produkt, der sætter målrettet ind mod specifikke hududfordringer, så som urenheder, manglende fugt, aldringstegn, pigmentpletter og ligende. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket serum du bruger. Det skal nemlig imødekomme dine behov.

Markedet for sera er stort, og derfor kan det stadig – selvom du er bevidst om hvad et serum skal hjælpe dig med – være en stor jungle at navigere i, når man skal spore sig ind på, hvilke ingredienser der arbejder bedst for en. Vi har dog gjort det lettere for dig, så du nedenfor kan læse om fire sera, der hver især sætter målrette ind mod hver deres udfordringer; fra manglende glød til fine linjer.

Læs med, og find netop dét serum, der passer bedst til dig.

TIL DIG, DER MANGLER FUGT

Mærker du, at huden føles tør og ikke har samme fylde, som den plejer, så er ingrediensen hyaluronsyre din bedste ven. Hyaluronsyre findes naturligt i huden, og er det, der er med til at holde på fugten i huden, så den som resultat ser mere fyldig og ungdommelig ud. Et serum, der er rigt på hyaluronsyre er en super base under dig dagcreme og under makeup, da det vil sørge for at huden holder på fugten hele dagen.

Prøv L’Oréal Paris Revitalift Filler 1.5 % Hyaluronic Acid Serum, som har en høj koncentration af hyaluronsyre, og som ’plumper’ og hydrerer huden.  

Læs mere om produktet her.

 

TIL DIG, MED FINE LINJER

Er de første aldringstegn med fine linjer og små rynker begyndt at sætte ind, skal der en helt særlig superingrediens til. Retinol, som er et A-vitamin, kommer dig til undsætning her. Retinol er en virkningsfuld anti-age-ingrediens, der synligt reducerer alderstegn, også dybere rynker. Som de fleste andre ’superhelte’ opererer den dog bedst om natten, hvor ingrediensens effekt ikke forstyrres af andre aktive ingredienser. Derfor skal retinol helst anvendes som led i aftenhudplejerutinen på nyrenset hud og inden en fugtgivende natcreme. Husk også at bruge dagcreme med minimum SPF20 næste dag, da huden er mere udsat efter behandling med retinol.

Prøv L’Oréal Paris Revitalift Laser Pure Retinol Night Serum, som synligt mindsker fine linjer og fugter huden, så den føles smidigere og mere behagelig.

Læs mere om produktet her.

 

TIL DIG, DER MANGLER GLØD

I takt med at vi bliver ældre, sker der forandringer i huden. Det er helt naturligt, og skyldes blandt andet at cellefornyelsesprocesserne ikke er nær så hurtige, som tidligere. Derfor kan huden godt miste lidt af den glød, og følelse af at være fyldt ud, som tidligere, men heldigvis findes der ingredienser, der kan hjælpe processerne på vej og genskabe gløden. Antioxidanter er ekstremt effektive til at booste cellefornyelsen og give huden fornyet glød. E-vitamin, som er en antioxidant, er særligt god til at beskytte cellerne mod frie radikaler og bidrager til at revitalisere huden.

Prøv L’Oréal Paris Age Perfect Cell Renewal Midnight Serum, som er et glødgivende natserum med en kombination af to kraftfulde antioxidanter, herunder E-vitamin. Serummet giver huden intens fugt, reducerer fine linjer, gør huden fastere og mere strålende.

Læs mere om produktet her.

 

TIL DIG MED MODEN HUD

Meget moden hud synes ofte tyndere og mister ofte meget af sin naturlige glød. Her kan en kombination af olie og serum være tricket, der igen gør kinderne rosa og lidt mere fyldige. L’Oréal Paris har udviklet et særligt serum specielt til meget moden hud. Det kombinerer styrkende egenskaber fra kalcium med forskønnende rosa mikroperler i en olie-baseret formel, der fugter huden igennem og fjerner følelsen af stramhed, samt giver en smuk og naturlig rosa glød til mat og grålig hud.

Prøv L’Oréal Paris Age Perfect Golden Age Rosy Oil-Serum, der giver glød og genopfrisker huden og reducerer træthedstegn.

Læs mere om produktet her.

 

Kristian Hindø-Lings anmelder: Saks Potts-showet var ”open to all”, men er brandet også det?

Kristian Hindø-Lings, der er stylist og indkøber hos Magasin, anmelder Saks Potts’ show under den københavnske modeuge

Lad mig starte her: Hvordan anmelder man sine veninders show? Det er et problem, som den danske modebranche lider stærkt under.

Google fortæller mig, at vi er lige under seks millioner mennesker her i landet, hvoraf – om end det kan føles sådan – vi altså ikke alle arbejder i modebranchen.

Det gør kompleksiteten stor, når vi internt skal give hinanden konstruktiv kritik, og i stedet ender det ofte ud i vattede skulderklap, der ikke rigtigt hjælper nogen. Denne kompleksitet er også at finde i min anmeldelse af Saks Potts: Et brand, jeg har fulgt fra dag 1 og holder meget af.

Det er torsdag kl. 15:30, og Kongens Nytorv er badet i solen, der skærer i de sultne øjne på cirka 4.000 personer, der er stimlet sammen for at se, hvad Barbara Potts og Cathrine Saks har fundet på denne sæson.

Det hele startede med vaskebjørnspelse i slikbutiksfarver, som skabte stor succes for Barbara Potts og Cathrine Saks, og som pludselig gjorde de to kvinder til allemandseje. Et årti er næsten gået, og Saks Potts er vokset op og blevet moden, og spørgsmålet, jeg stiller mig selv på bænken med ryggen til Christian den 5. på sin høje hest, er, hvorvidt kunden, der køber Saks Potts, er forblevet det samme.

Foto: Copenhagen Fashion Week

De to kvinder er begge blevet mødre – Cathrine Saks for bare én uge siden, og der er ingen tvivl om, at de to kvinder har en særlig evne til at ramme en helt særlig nerve, man som beskuer – og branche – kun kan misunde. Det er svært at definere, hvad Saks Potts kan, men alene det at kunne tiltrække 4.000 personer til et såkaldt ”open to all”-show midt i sommerheden siger ikke så lidt. En relevant overvejelse er til gengæld, hvorvidt brandet også er open to all. Det vender vi tilbage til.

På Kongens Nytorvs brosten kommer første model trissende i vintage Manolo Blahnik-sko, der også var gennemgående i Saks Potts’ show under vintermodeugen i København. Der er tydelige referencer til en tidsalder, hverken skribenten i denne anmeldelse eller kvinderne bag kollektionen selv har levet i, men i stedet for kun at bringe referencerne tilbage fra dengang, så ville det klæde en kollektion som denne, og så mange andre, med sko, der gør gangen let og elegant.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Læder i ombré fra brun til sort, denim i både cargo-bukser og jakkesæt, stribet bomuld og pink pailletter, sprøde, gennemsigtige materialer i lag-på-lag og guldlæder er omdrejningspunktet for denne kollektion, der fint følger takt med Copenhagen Fashion Week’s forbud mod pels, som jo som førnævnt var, hvor succesen bag Saks Potts startede.

Også mavebælter med frynser, guldbikinier og 00’er-favoritten body chains er på rundtur rundt om den tidligere konge. Saks Potts-veninderne er der, og blandt dem er også influent Pernille Teisbæk.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Mange ord er skrevet, og hvis man kigger på Instagram, er der ingen tvivl om, at Saks Potts nye kollektion nok skal blive en succes.

Særligt de smukke læderjakker i Versace-guld, det sprøde stribede bomuld, farvekombinationerne og lagene ligger hjertet nær. Men et spørgsmål mangler fortsat at blive besvaret: Saks Potts-showet var ”open to all”, men er brandet også det?

Foto: Copenhagen Fashion Week

Der er klart et stykke vej til inklusion af de kroppe, der ikke er lange og slanke. De to kurvede kvinder iklædt henholdvis et todelt hvidt bomuldssæt og en guldbikini med en halv slå-om-nederdel viser, at intentionen om at være et brand for alle er der, men at der er vej endnu.

Og hey, hvad gør det, når fundamentet er så godt, som det er her.

Se hele Saks Potts’ show her:

Læs ogå

Ayşe Dudu Tepe anmelder: ”I min optik er OpéraSport mere tøj end mode”