Selvom det er noget tid siden, at Jennifer Coolidge endnu en gang øgede sin massive fanbase i rollen som Tanya i hitserien ‘The White Lotus’ på HBO, fortsætter besættelsen af den sjove skuespiller.
Da årets Golden Globe-priser skulle uddeles i januar, hvor Coolidge vandt prisen som bedste birolle i en serie, stjal hun showet med sin umiddelbare og sjove tale, der fik både salen og seerne til klukke af grin.
Og nu gør Jennifer Cooldige, så endnu en gang, det hun er allerbedst bedst – denne gang i en helt ny reklame, der er lavet i forbindelse med årets Super Bowl, som finder sted den 12. februar 2023.
I reklamefilmen laver stjernen grin med både sig selv og en af de største tendenser på TikTok – nemlig de såkaldte ‘Get ready with me’-videoer, hvor kreatørene gør sig klar til en særlig begivenhed foran kameraet. Et koncept, du i øvrigt også finder på ELLEs TikTok.
Reklamen er for det amerikanske beautybrand e.l.f. Cosmetics og er indtil videre kun udgivet som teaser for den fulde version, der først vises under halvlegen til søndagens Super Bowl. Men at dømme ud fra det lille og lettere absurde klip, er der bestemt noget at glæde sig til.
Den sorte humor får nemlig frit spil, og det kan vi ikke kun takke Coolidges geniale skuespil for. Manuskriptet til reklamen er nemlig også skrevet af ‘The White Lotus’-skaberen Mike White.
Mens et af TikToks favoritformater står for skud i reklamen, så er der også en noget selvironisk reference, som er det egentlige omdrejningspunkt i reklamefilmen. I reklamefilmen siger Jennifer Cooldige nemlig, at hendes hud bliver så blød af produkterne, at hun ligner en babydelfin.
Og her er der tale om en henvisning til et helt specifikt interview, som Coolidge gav til Access Hollywood under årets Golden Globes-show, der er latterfremkaldende i en grad, som kun Coolidge kan præstere. Her blev hun nemlig spurgt ind til sin drømmerolle, hvortil hun svarede “Jeg har altid gerne ville spille en delfin.”
Mens det uventede svar fik lidt famlende reaktioner fra de to værter, skreg resten af internettet af grin over stjernens uendelige evne til at få folk til grine med sig. Et øjeblik, der allerede er blevet så popkulturelt ikonisk, at det altså nu er blevet udgangspunktet for en hel reklame.
Den fulde version må du som nævnt vente med at se indtil søndag nat dansk tid, hvor Super Bowl finder sted.
Men med både Jennifer Coolidges reklamevideo samt Alicia Silverstones genoplivning af ‘Clueless’ i en anden Super Bowl-reklame, er der ingen tvivl om, at der er skruet helt op for legendariske 00’er-referencer og -renæssancer.
Blazeren er et keyitem i garderoben og kan styles på utallige måder og til alle sæsoner. Den kan dresses op og ned, og kan derfor både bruges til hverdag og festelige lejligheder.
Vi har fundet 10 bud på en cool blazer til din garderobe.
I 2017 brød en betragtelig procentdel af verdens modeglade kvinder næsten sammen i gråd, da nyheden om, at Phoebe Philo stoppede som chefdesigner hos Céline efter 9 år på posten.
I de år havde hun formået at genrejse Céline fra at være et lidt støvet og glemt fransk brand til at være symbolet på det, den kvalitetsbevidste moderne kvinde foretrak. Det var underspillet. Det var lækkert. Det var tidløst, minimalistisk og funktionelt; gerne stylet i lag-på-lag med brede bukser, store sweatre i den blødeste kvalitet, oversized blazere og flade sko og douche, behagelige farver. Tøj man kan have på hver dag og stadig se chic og velklædt ud i.
Foto: Martin Bureau/AFP/Ritzau Scanpix
Chloé v/Phoebe Philo, AW04
Og derfor gik Philos fans også i lettere panik, da hun stoppede hos Céline – ikke kun grundet usikkerheden om, hvem der ville tage hendes plads (Hedi Slimane, hvis nogle skulle have glemt det), men også i vildledelse over, hvor de nu kunne få fat på designerens enkle genistreger, som ingen rigtigt har formået at gøre efter.
Foto: François Guillot/AFP/Ritzau Scanpix
Céline, SS10
Rædslen blev kun vildere, da Saint Laurent-designeren Hedi Slimane blev udnævnt som nye chefdesigner for Céline, hvor hans første handling var at slette apostroffen over e’et, slette alle spor af Phoebe Philo på Celines Instagram og præsentere en kollektion, der gik stik imod den æstetik Philo havde gjort synonym med Céline.
Slimane viste lak, læder, nitter, sexede dybe udskæringer og ålestramme silhuetter i farver som sort og postkasserød.
Det fik hashtagget, Instagram-profilen og ikke mindst søgninger på pre-loved ’Old Céline’ til at eksplodere – og folk klingede sig til relikvierne fra Philo-æraen.
Alt imens alle stillede spørgsmålet: ”Hvad skal Phoebe Philo nu?”
Der skulle dog gå tre år, fra 2018 til 2021, før Philo igen gav lyd fra sig – og nyheden, den var god. Hun afslørede nemlig, at hun ville starte brand i eget navn.
Og så blev hun stille igen.
Foto: Hendrik Ballhausen/AP/Ritzau Scanpix
Céline, AW13
Lige indtil den 9. februar 2023, hvor den ellers digitalt og socialt mediesky designer oprettede Instagram-profilen @phoebephilo og annoncerede, at hendes brand, Phoebe Philo, lanceres til september 2023. Yay.
Alt det bedste fra Phoebe Philo, går vi ud fra med alt, hvad det indebærer af rullekrave-sweatre i ruskind, de perfekte habitbukser, flade sko med finurlige detaljer, den eviggyldige gode blazer, anvendelige kjoler med lækre, diskrete draperinger i et overordnet fløde-, camel- og mosfarvet univers.
Ja, for vores skyld kan vi sagtens springe sommeren over og hoppe direkte ind i efteråret – iklædt Phoebe Philo, naturligvis.
Caroline Hannibal har lavet en guide til det hele. På hendes TikTok-profil finder du et tilsyneladende uendeligt flow af informationsvideoer om alt, der rører sig i skønhedsindustrien. Hver dag tester og anmelder hun nye produkter, sammensætter hudplejerutiner samt makeuplooks og problemløser alt fra ujævn hud til mørke rande under øjnene.
Men selvom hun har prøvet meget hudpleje, er der en simpel, men utroligt virksom ingrediens, hun altid vender tilbage til: nemlig hyaluronsyre.
Herunder kan du læse om to af de produkter med hyaluronsyre, som er fast inventar i Caroline Hannibals rutine.
Skinfluencer: Caroline Hannibal
Caroline Hannibal er en dansk influencer og hudplejeentusiast, som med sine lærerige TikTok-videoer hjælper os med at finde gennem hudplejeverdenens mange ingredienser. Hun anbefaler produkter, guider til hudplejerutiner, deler sin ingrediensviden og meget andet. I denne artikel kan du læse om hendes personlige hudplejerutine.
L’Oréal Paris’ øjenserum med hyaluronsyre og koffein er det perfekte serum til dig, hvis du døjer med trætte øjne, der har tendens til hævelser om morgenen og mørke rande.
Serummet fugter huden i øjenområdet intenst, og takket være serummets unikke sammensætning af koffein og hyaluronsyre, bidrager det med en udfyldende effekt på huden. Det viser sig blandt andet i form af en synlig reduktion af de fine linjer omkring øjnene.
Mens serummets høje koncentration af hyaluronsyre sørger for at binde fugten i huden effektivt, har indholdet af koffein en revitaliserende effekt, der mindsker mørke rande og andre synlige træthedstegn. Sidst, men ikke mindst, er formlen beriget med det multifunktionelle niacinamid samt vitamin Cg, som giver fornyet glød.
Det helt særlige ved Revitalift Filler 2.5% Hyaluronic Acid + Caffeine Eye Serum er, at serummets applikator er udformet med tre kugler i rustfrit stål, som mindsker hævelse om øjnene og hjælper med at vække de trætte øjne fra søvnen. Således er serummet altså en kombination af alt det bedste, du kan gøre for at revitalisere øjnene efter skønhedssøvnen.
Brug serummet hver morgen på nyrenset hud, og massér det nænsomt ind i huden, præcis som Caroline Hannibal gør i videoen. Allerede efter første brug føles huden fugtet og øjnene friskere, og efter to uger med serummet synes huden omkring øjnene fyldigere og mørke rande mindre fremtrædende. Efter 6 uger er fine linjer i øjenområdet synligt mindsket.
Tre hurtige til Caroline Hannibal
Hvorfor skal man bruge et serum?
“Sera er rigtig gode til at hjælpe med lige præcis det hudplejebehov, du har, og derfor er de en vigtig del af en god hudplejerutine. Husk altid rens, serum og en god creme.” Hvorfor bruger du et serum med hyaluronsyre?
“Hyaluronsyre er en effektiv fugtgiver, der binder fugten i huden, og her i det tempererede danske klima kan jeg godt lide at få masser af fugt til huden.” Hvilket serum er bedst til tør hud?
“Har du tør hud, vil jeg anbefale, at du giver huden masser af fugt. Det kan du gøre ved at bruge et serum med hyaluronsyre. Jeg har personligt meget sensitiv og tør hud, og derfor elsker jeg selv hyaluronsyre.”
Den gode morgenrutine betyder mere for resten af dagen, end man skulle tro. I hvert fald for Caroline Hannibal, som starter dagen med en stærk kaffe efterfulgt af morgenens faste hudplejerutine, der indeholder masser af hyaluronsyre.
Først bruger hun Revitalift Filler Eye Serum i øjenområdet og følger op med ansigtsserummet fra samme serie, Revitalift Filler Serum. De to produkter arbejder hun ind i huden med 5 minutters ansigtsyoga, og resultatet er fyldig hud med glød, der holder hele dagen.
Hvis du ønsker det mest effektive resultat med hyaluronsyre, er det en god idé at gøre som Caroline Hannibal og kombinere dit Revitalift Eye Serum med ansigtsserummet fra samme serie.
Revitalift Filler Serum 1,5% HA indeholder en høj dosis af fugtgivende hyaluronsyre, der giver friskhed til ansigtet og mindsker udseendet af fine linjer på bare 4 uger*, hvis du husker at bruge det dagligt. Revitalift Filler Serum hjælper desuden huden med at genvinde sin spændstighed og får den til at se både glattere og smidigere ud.
*Klinisk studie med 75 kvinder.
L’Oréal Revitalift Filler Serum + Eye Serum
L’Oréal Revitalift er en hudplejeserie til dig, der leder efter en intenst fugtgivende hudplejerutine. Det høje indhold af hyaluronsyre i produkterne revitaliserer huden og giver en fyldighed, som får den til at se mere spændstig ud. Serien passer til alle aldre, alle hudtyper og alle køn – og så kommer både Revitalift Filler Serum og Revitalift Filler Eye Serum med et prisskilt, alle kan betale. Læs mere om produkterne og find dem lige her.
Sammensæt hudplejerutinen til dine behov
Hyaluronsyre har mange gode egenskaber – en af dem er, at du kan kombinere den på kryds og tværs med andre ingredienser i en hudplejerutine, der er skræddersyet til netop din hud. Kombinér den eksempelvis med et effektivt retinolserum for en kraftig anti-age rutine, eller brug hyaluronsyre sammen med vitamin C for mere glød og en jævnere hudtone.
Selvom der er krig i Ukraine insisterer iværksætter og smykkedesigner Valeriya Guzema på, at hendes brand Guzema og velgørenhedsorganisation Guzema Fonden fortsat skal drives fra hjemlandet. Hendes smykkekollektion FRIHED er en hyldest til det ukrainske folk og en økonomisk støtte til militær og hospitaler.
Vi har taget en snak med hende om, at skulle navigere i og omstille sig usikkerhederne, der følger med en krig – og hvordan gentagne luftangreb og strømafbrydelser ikke holder hende tilbage. Denne artikel er en del af en serie, hvor vi kommer tætter på 3 ukrainske designere, som på hver deres måde er ved skabe forandring for deres land og branche under krigen.
Introducer dig selv, som du ville gøre i 2021, inden krigen i Ukraine brød ud.
Det føles nogle gange som om, livet inden krigen var et andet. Jeg og mange andre ukrainere kan nærmest ikke huske, hvem vi selv var i vores tidligere liv. Men jeg vil gøre et forsøg. I mit tidligere liv var jeg smykkedesigner og grundlægger af mit egen smykkebrand Guzema og velgørenhedsorganisation Guzema Fonden. I dag vil jeg beskrive mig selv som aktivist, influencer, mor, hustru, datter og søster.
Hvordan husker du dagen den 24. februar 2022, hvor alt blev vendt på hovedet? Hvilke følelser og tanker gik gennem dig?
Jeg havde svært ved at tro på det, og jeg var ikke forberedt på en krig. Bare en uge inden Ruslands angreb havde jeg investeret alt i forretningsudviklingen af mit brand Guzema. Den 24. februar var jeg i Kyiv og vågnede op til et kæmpe chok. Et chok, som jeg hurtigt måtte komme mig over, for der var mange beslutninger, jeg skulle træffe hurtigt. Alt fra at flytte mine børn væk fra Kyiv, som primært var ramt, til at besøge vores butik for at tage de nødvendige skridt i denne krise (både forretningsmæssig men også omkring vores medarbejdere). Men mit hovedfokus var at hjælpe mit land.
For at være ærlig var jeg sikker på, at mine forretningsaktiviteter i Ukraine ville stoppe helt, og at den eneste mulighed for mit brands overlevelse var at ekspandere yderligere til udenlandske markeder. Men over tid – og til min store overraskelse – har vi genoptaget salget i Ukraine. Det øges gradvist dag for dag.
“Den 24. februar var jeg i Kyiv og vågnede op til et kæmpe chok. Et chok, som jeg hurtigt måtte komme mig over, for der var mange beslutninger, jeg skulle træffe hurtigt”
Fra den ene dag til den anden skulle du ændre din drøm og dine ambitioner, mens dit hjemland stod midt i en frihedskrig. Hvordan ændrede du dig som en leder?
Mit team og jeg var allerede indstillet på at arbejde ude af kontoret, og pandemien havde også lærte mig, at en virksomhed altid skal have ekstra kapital.
På trods af det ville jeg have ønsket, at nogen havde skrevet en bog om, hvordan man laver forretning under en krig. Vi var bange for at stoppe helt op og ikke fortsætte forretningen, da det samtidig ville betyde at give op. Så vi valgte at kæmpe videre, men også at mærke efter i vores intuition, hvad næste skridt skulle være. Nu føler jeg næsten, at jeg selv kan skrive den bog. Vi har tilpasset os krigen, men vi har hellere ikke haft et andet valg. Nu ved vi, at intet er umuligt.
I dag leder jeg efter nye måder at vækste og udvikle brandet på. Vi fortsætter med at arbejde på trods af regelmæssige luftangreb, truslen om raketbeskydning og strømafbrydelser. Det er blevet en del af hverdagen.
Du er og har været en af de mest aktive frivillige i hele modebranchen i Ukraine. Fortæl os om dit arbejde og den måde du har kombineret din passion med kampen for frihed i Ukraine?
Min passion er en integreret del af den, jeg er som menneske. Den er med mig i mit personlig liv og i mit arbejde. Og den holder mig fra at synke ned i dybet. Når jeg hjælper andre mennesker i Ukraine føler jeg mig i live. Jeg mærker min styrke som en flamme, der antænder nye indflydelsesrige projekter og ideer. Noget, jeg kan give tilbage til verden.
Jeg mener, at de patriotiske smykker vi skaber, fungerer som en del af en stor, diplomatisk mission midt i en krigstid. I løbet af 2022 blev Guzema-smykker båret af Ukraines førstedame Olena Zelenska, skuespillerinden Milla Jovovich, topmodellen Alina Baikova, politikeren Roberta Metzola og flere indflydelsesrige personer.
Fortæl os om din kollektion FRIHED. Hvordan opstod ideen?
Mine designs er min kunst og kunst er en afspejling af min indre tilstand. Den første kollektion, der kom til under krigen, var et udtryk for, hvad jeg længtes efter. Frihed. Og det blev også kollektionens navn. Smykkerne omfavner to farver. Gul og blå, som jeg ser som frihedens farver. Jeg vidste med det samme, at overskuddet fra salget af kollektion skulle gå til Guzema Fonden, som støtter adskillige initiativer under krigen. Smykkerne er blevet ekstremt symbolske for mange af vores kunder. Mange piger bærer det uden at tage det af, ligesom jeg.
Foto: PR
Hvordan støtter vi fra Danmark din mission og Ukraine bedst muligt?
Den nemmeste måde at støtte ukrainerne på er at udbrede sande nyheder om, hvad der foregår i Ukraine og dele oplysninger om forskellige indsamlinger. Det er også muligt at styrke vores mission igennem Guzema Fonden. Både i form af donation og ved at købe smykker fra vores kollektion FRIHED (med gratis levering til hele verden). Overskuddet vil helt præcist gå til akut hjælp til vores militær og hospitaler.
Hvad ønsker du at holde fast i og udvikle fra det, du har lært og opnået i de seneste år?
Det står helt klart for alle ukrainere, at vores liv og arbejde aldrig bliver det samme igen. Vores kollektive sår vil tage lang tid om at hele. Jeg vil fortsætte vores velgørende aktiviteter, indtil vi er en helet nation. Vi vil mere end nogensinde før insistere på vores nationale identitet. Ingen skal komme tilbage til at tænke, at vi er “en del af noget andet”.
Vores vane med konstant at være på vagt og evnen til at tilpasse os nye virkeligheder, vil sidde dybt i os. Det er også vigtigt at forenes mod et fælles mål. Vi skal grave op i vores historiske rødder, for at skabe vores helt egne.
Daniel Lee, der i 2018 kom til Bottega Veneta og vendte det til en gigantisk succes, er nu rykket tl Burberry, og i denne uge har han wipet brandets Instagram og startet på ny ved at præsentere et nyt logo samt ny visuel identitet. Det er megaspændende, det her!
10
Love letters
De keder sig heller ikke hos Sophie Bille Brahe. Lige i tid til Valentine's Day har det danske smykkebrand nemlig præsenteret sin nye Lettre de Lumière Collection med bogstaver og det her hjerte i diamanter. Pladsen som min Valentine er up for grabs, og den her vil være en god måde at sikre sig den ...
Jeg tilbringer et par dage i London på det relativt nyåbnede The Twenty Two i Mayfair. Jeg har ikke været her i et par år, så jeg glædede mig egentlig til at opleve lidt af byen, men det bliver en hård kamp at forlade mit virkelig luksuriøse hotelværelse.
Hvis du ikke allerede har set Mikael Bertelsens Det sidste ord med Ritt Bjerregaard, kan det kun gå for langsomt. Wow en kvinde! Og så havde hun upåklagelig stil, som jeg vil kopiere.
13
Mallorca?
Folk tror, jeg har været en uge på Mallorca, men jeg har bare brugt (lidt over anbefalet dosis af) Rudolph Cares selvbrunerdråber A Hint of Summer. Jeg elsker det her produkt og kan ikke undvære det om vinteren, hvor jeg under overfladen ikke ligefrem ligner en, der har været på badeferie.
Sunflower var egentlig ikke særlig present i mit hoved for tiden, men det ændrede sig gevaldigt under modeugen i sidste uge, hvor jeg så brandets AW23-kollektion. Så pænt! De holder lagersalg denne weekend: fredag-søndag på Vestergade 12A i Indre By. De åbner klokken 10.00 alle dage.
Mit lokale favoritspot, Auren's, har fået nye åbningstider, hvilket bl.a. betyder, at de serverer morgenmad tirsdag-søndag. Jeg var forbi sidste weekend til en af mine morgenmadslivretter: Yoghurt fra Søtofte med diverse lækkerier og en vanvittig granola. 10/10.
Designsamarbejder er populære. Ingen tvivl om det.
Og et af de mere succesfulde på dansk jord var sidste år samarbejdet mellem det hæderkronede danske sølvbrand, Georg Jensen og den danske designer, Stine Goya.
Og ”if it aint broken, why fix it?” som man siger på ’godt dansk’.
Det er i hvert fald devisen hos de to danske designhuse, der igen i år har slået deres kreative pjalter sammen for igen at klæde det velkendte ’Daisy’-smykke i nye former og farver.
Foto: PR
Ligesom første del af samarbejdet er 2023-versionen også et moderne bud på, hvordan ’Daisy’-smykket kan tage sig ud.
Stine Goya har nok engang eksperimenteret med formgivningen af øreringe, halskæder, ear-cuffs, fingerringe og hårspænder i en forårsfin farvepalette af hvid, lime-, mint-, og salviegrøn mod smykkets klassiske sølvbelægning.
Foto: PR
“For mig er farver lig med lykke. Jeg tror på, at farver har kraften til at ændre dit humør og tage dig til steder dybt inde i dit sind og din sjæl. Den nye dynamiske nuance af grøn er som en fredfyldt og opløftende gåtur gennem barndommens forår i Danmark,” fortæller Stine Goya.
Foto: PR
’Daisy’-serien blev oprindeligt skabt til H.M. Dronning Margrethe 1940’erne og designet tog dengang udgangspunkt i en broche, Dronningen modtog fra Georg Jensen. Og dermed blev et smykkeikon skabt.
De nye ‘Daisy’-smykker fra Georg Jensen x Stine Goya lanceres 1. marts 2023.
Podcast: Death of an Artist’ af Helen Molesworth
Vi er tilbage i 1985. Kunstneren Ana Mendieta falder ud ad vinduet fra 34. etage i et højhus i New York. Har hun begået selvmord, som hendes mand, Carl Andre siger, da han ringer til alarmcentralen tidligt om morgenen. Nej, fastslår andre. Carl Andre er skyldig i mord. Men blot efter et døgn i fængslet på Rikers Island er han på fri fod igen.
For Andre er ikke hvem som helst. Han er en anerkendt kunstner, hvis skulpturer er ’the shit’. Og så er han begavet med indflydelsesrige venner i branchen, der har råd til at stille kaution og lyst til at tysse sagen om Ana Mendietas dødsfald ned. Statsanklageren sammenligner tavsheden med den, hun møder hos mafiaen, og det gør mildt sagt indtryk. Tiltalen frafaldes grundet manglende beviser. ’Death of an Artist’ – fremragende tilrettelagt af den amerikanske kurator, Helen Molesworth – forener true crime og opgør med et kunst-system; Ana Mendieta genopstår i otte nervepirrende afsnit.
Foto: Pushkins Industries
'Death of an Artist', tilrettelagt af Helen Molesworth, Pushkins Industries
Between Us. Dana Schutz. Louisiana frem til 11. juni
Må en hvid kunstner skabe kunst om sort smerte? New York-kunstneren Dana Schutz blev i 2017 mødt af vrede, da hun udstillede værket ’Open Casket’ – bygget på et fotografi af den 15-årige Emmett Till, der i 1955 blev myrdet af racister. Hun blev opfordret til at destruere maleriet. Og – som hvid kvinde – anklaget for at kapitalisere på afro-amerikaneres lidelseshistorier.
Det blev til en debat om kulturel appropriation, identitetspolitik og cancelling. Schutz selv udtalte om maleriet i The New Yorker: “It’s evidence of something that really happened. I wasn’t alive then, and it wasn’t taught in our history classes. I like it as a painting, but I might want to try it again”. Nu er Dana Schutz (f.1976) aktuel med udstillingen ’Between Us’ på Louisiana, der undersøger ”alt det, der skiller os ad, knytter os sammen og foregår imellem os”. Man kan kun se frem til at gå på opdagelse i hendes malerier.
Nature Dreams. Arken frem til 27. august.
Digital kunst kan være svær at navigere i. Men det er ikke tilfældet, når Arken åbner det nye år med tre værker af Refik Anadol (f. 1985). De tre enorme installationer er skabt til udstillingen og tager alle afsæt i internettets og sociale mediers fremstillinger af naturen – brusende vandfald, solnedgange, skove og sletter, som påvirker vores forestillinger om, hvad natur er, og hvordan natur ser ud.
Gennem algoritmer omdanner Anadol millioner af disse naturbilleder til en skiftende computergenereret sanseeksplosion, der også vil vise sig på museets ydre arkitektur. Den tyrkiske kunstner, Refik Anadol, der også er aktuel på MoMA i New York, er en af pionererne indenfor den digitale kunst, og det er første gang, han udstiller i Danmark. Gå heller ikke glip af Esben Weile Kjærs ’Butterfly!’, hvor han har kurateret museets samling af dansk og international samtidskunst. Ja, Arken er ’The Place to Go’ i 2023.
Året er kun lige begyndt, men selvfølgelig er TikTok allerede flere skridt foran os og har allerede gode bud på de skønhedstrends, der kommer til at præge det kommende år.
Det sociale medie (og særligt kreatørerne) er nemlig, ulig noget andet, ekstremt gode til at spotte nye produkter, genopdage produkter vi havde glemt eller opfinde nye måder, hvorpå vi kan få endnu mere ud af det, vi allerede har stående på hylderne; alt sammen med det formål at få det bedste frem i vores hud. What’s not to love?
Og der tegner sig allerede et klart billede af de skønhedstendenser, vi kommer til at se meget til i 2023, og vi har listet de fem største nedenfor.
’Skin Cycling’
Rolig nu. Din hud skal ikke tage en spinning-time for at komme til at stråle. Tværtimod handler ’Skin Cycling’ faktisk om at give huden lov til at restituere. Teorien er udtænkt af den New York-baserede hudlæge, Dr. Whitney Bowe, og hashtagget har i skrivende stund mere end 3,5 milliarder views på TikTok. Og det forstår man godt.
Teorien går kort sagt ud på at bruge én aktiv ingrediens ad gangen frem for at ligge lag på lag af kradse hudplejeprodukter oven i hinanden så som kemisk peeling, retinoler mm. Det mener Dr. Bowe nemlig kan stresse huden mere end det gør gavn.
I stedet skal man opbygge en aften-for-aften cyklus med ’pauser’ i mellem. Første aften er til eksfoliering med enten frugtsyre eller AHA/BHA som forberedelse til anden aften i cyklussen: retinol. Tredje og fjerde aften er helliget restitution, hvor du kan fokusere på milde, fugtgivende ingredienser som hyaluronsyre. Og på dag fem starter cyklussen forfra.
90’er-inspireret brun lip gloss
Efter al den inspiration moden, som har trukket fra 90’erne og 00’erne de seneste sæsoner, var det kun et spørgsmål om tid, før trenden også fandt vej til vores makeup.
Det var måske Fenty Beautys ‘Gloss Bomb Universal Lip Luminizer’ i farven ’Hot Chocolit’ og Hailey Biebers video af det, hun kaldte ’Brownie Glazed Lips’, der fik søgningerne på mørkebrune glosses til at eksplodere i slutningen af 2022, men den brune læbe har faktisk været en konstant i afrikanske kulturer siden starten af 1990’erne, hvor ikoner som Naomi Campbell rockede den mørke læbe.
Looket kan også opnås på lidt mere diskret vis ved brug af en mørkebrun lipliner med en klar gloss på toppen; eller med en semi-transparant gloss i en mørkebrun tone.
Foto: Neil Munns/PA Images/Ritzau Scanpix
Naomi Campbell
Meget mere blush
Vi har allerede skrevet om, at det er hot at se kold ud, og den trend holder tilsyneladende langt ind i 2023.
Du kommer nemlig ikke uden om at bruge blush i år, men hvor den før har været forbeholdt dine kinder, kan du nu med fordel kærligt fordele det rosafarvede pudder i en W-formet bevægelse tværs over ansigtet, så både tindinger, kinder og næsetip får del i festen.
’I’m cold’-trenden har allerede 3,8 milloner views på TikTok og den giver den perfekte illusion af ’no-makeup-makeup’ eller ’jeg-har-lige-været-ude’.
For at forstærke vinter-effekten kan du med fordel duppe en hvid pudder eller highlighter med diskret shine eller glimmer på det inderste af øjenlåget og i den inderste øjenkrog.
’Clean Girl’-makeup
Lige nu hersker der to store tendenser på TikTok. Den ene er en ’Euphoria’-inspireret trend, hvor makeuppen ikke kan blive glamet og voldsom nok; den anden er en mere ’ren’ side, hvor minimalisme er nøgleordet. Her er fuldt dækkende foundations skiftet ud med lettere produkter som farvede dagcremer, eller blot det allermest nødvendige concealer.
Her er det nemlig huden i sin (næsten) pureste form, der er i centrum og alle produkter der bruges, skal tillade at hudens naturlige struktur er synlig, og at den kan ånde, så resultatet er så naturligt og ’glowy’ som muligt.
Du opnår looket ved at at skabe en minimal, næsten gennemsigtig base (her er farvede dagcremer geniale for fugt og minimal dækning), et ultra-let lag blush, redte bryn, en tynd eyeliner (helst kun et par nuancer mørkere end din hudtone), et minimalt lag mascara og en gennemsigtig gloss eller læbestift i samme farve som dine læber. Og voila. Du er nu en ’clean girl’. (Og nej, du behøver ikke have såkaldt ‘fejlfri’ hud for at naile trenden).
Glazed Donut Nails
Ja, den trend er stadig ikke ovre, på trods af at den – til maj – har ligget på toppen af hitlisterne i et helt år takket være Hailey Biebers populære look til The Met Gala.
I dag har hashtagget #glazeddonutnails mere end 171,7 millioner views på TikTok (og det stiger stadig) og brugere er langt fra færdige med at gøre Biebers go-to manicurist Zola Ganzorigt kunsten efter med OPI-farven ’Funny Bunny’ og metalisk glimmerneglelak. Og det er også virkelig pænt – både på dine naturlige negle, men hvis du virkelig vil have fuld wauw-effekt, så kan det anbefales få en gel-forlængelse, inden du glaserer dine negle som en blank doughnut.
Hvordan husker du din egen gymnasietid og samtalerne om sex?
Jeg gik på gymnasiet i Indien. Skolen havde en meget progressiv profil. Feminisme, consent og alle de der ting var noget, vi udforskede sammen, og alle mine venner sprang nærmest ud som queer-personer, fordi vi kunne skabe vores eget lille samfund.
Du spiller drømmepigen Barbara i ’Jomfruer fra rummet’ – hvordan spejler du dig i hende?
Man er meget flyvsk i den alder, og alligevel tror man, at man kender sig selv ret godt. Jeg husker det som om, at der ikke var meget tid til refleksion. Man følte på en måde, at man vidste, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg havde stærke holdninger til alt, men var i tvivl om, hvem jeg ville være. Ligesom Barbara havde jeg måske også nogle lidt overfladiske idéer om, hvad jeg var tiltrukket af. Jeg havde mange billeder i hovedet af, hvem jeg kunne se mig selv med – et bestemt udseende, et bestemt image, en person, man kunne læne sig op ad… Jeg forestillede mig ikke et helt menneske. Det var mere en fantasi, og der var mange ting, man ikke forstod ved sig selv. Man kendte ikke sit eget kærlighedssprog. Det føler jeg nærmest stadig ikke, at jeg gør.
For mange er sex et emne, der er svært at tale om. Hvordan aftabuiserer vi seksualitet og køn?
Sex kan være akavet, og det er ikke nødvendigvis, som man har forestillet sig det. Vi skal lære vores behov at kende, men det er også et stort ansvar, og for mange unge mennesker ved man måske ikke helt hvordan. Jeg tror, at seksualundervisningen er blevet meget bedre, end den var for ti år siden, men sex kan stadig føles abstrakt. Jeg tror også, at det er vigtigt at tale om usikkerhed, og hvilke former for skam man kan føle. Hver gang man er sammen med en ny partner eller har et engangsknald, er det et nyt seksuelt sprog, man skal kende, og det kan føles som ens første gang igen. Det er lige meget, hvor gammel man er. Man er nærmest på bar bund, fordi det er så anderledes. Jeg føler stadig, at jeg ikke helt ved, hvad sex er for noget.
Sexscener er ofte overseksualiserede og unaturlige. Det er meget sådan ind-ud-agtigt efterfulgt af en lang orgasmejubel. Er fremstillingen mere realistisk i ’Jomfruer fra rummet’?
Det er en romcom, så den er meget humoristisk, men den viser samtidig også sårbarheden i at eksperimentere med sex for første gang. Men det vil også være meget ansvar at ligge i én film at sige, at nu skal den repræsentere alt, hvad sex kan være for unge mennesker. Det vigtige ved filmen er, at der ikke er en moraliserende pegefinger, der siger, at ’sådan er sex’.
Har vi generelt for høje forventninger til sex?
Der eksisterer stadig en fortælling om, at sex altid skal være godt, fantastisk og nydelsesfuldt, men der er mange mennesker, der ikke forstår deres lyster. Jeg kan også have nogle perioder i mit liv, hvor jeg ikke forstår min lyst. Man kan ikke adskille sex fra sin mentale tilstand, selvom sex kan bruges som eskapisme. Der er meget høje forventninger til, hvad man skal opleve gennem sex.
Hvordan bruger du din stemme i samfundsdebatten om krop og seksualitet?
Jeg har i mange år arbejdet som model i en meget homogen branche. Der er helt sikkert sket en masse ting, men da jeg startede for otte år siden, så den anderledes ud. Jeg blev set som aktivistisk, fordi jeg lagde billeder op af en krop, som på mange måder ikke afviger fra normen – men alligevel fra det billede, man har set i modebranchen. Tidligere postede jeg meget på de sociale medier, men jeg er udmattet. Jeg er et meget transformativt sted, hvor jeg mærker efter, hvad der føles rigtigt for mig. Jeg læser til antropolog og laver feltarbejde i Palæstina lige nu, og når jeg kommer hjem, skal jeg finde ud af, hvordan jeg skal være i samfundsdebatten. Jeg vil gerne bruge min stemme, men jeg skal tænke over hvordan.
Har du oplevet at blive puttet i en af de der konforme, firkantede kasser?
Jeg har altid været en kvinde med en feminin fremtoning og har gået meget op i mit udseende og tøj, og derfor har der også været forventninger til min seksualitet. Folk har altid troet, at jeg var heteroseksuel og heteronormativ, men jeg er queer. Selv i miljøet, hvor man ellers prøver at bryde med normerne, regner folk med, at jeg vil have en maskulin partner. Flere begynder heldigvis at forstå, at køn og seksualitet ikke er binær, men det kan stadig være blurry for nogle.
Flere og flere film og serier prøver at nedbryde tabuer om sex, seksualitet og køn. Har du kunnet mærke betydningen?
Det er nærmest en golden era, og det tror jeg, at ungdomsgenerationen kan mærke. Folk er bedre til at snakke om tabuer og mentalt helbred. Det var først, da jeg var late teen, at jeg så andet end konventionelle, normative fremstillinger af sex og kærlighed. Jeg har ikke oplevet det i barndommen, og jeg kommer ellers fra et ret progressivt hjem, og alligevel har der været et kæmpe gap. Derfor er populærkulturen også vigtig, for den fodrer samtaler. Det kan være svært at tale om noget fra sit eget synspunkt, men hvis man tager udgangspunkt i noget, man har set eller hørt, er det noget andet.
’Jomfruer fra rummet’ får premiere den 9. februar.
For at kalde sig en ’rigtig’ Hollywood-stjerne disse dage, kræver det næsten, at man har sin helt egen go-to super-smoothie.
Det startede med Gwyneth Paltrows ’Morning Smoothie’, der efter signede beløber sig på omkring 1.000 kr. pr. smoothie, grundet de ekstremt eksotiske og dyre ingredienser som månestøv, maca, ashawanganda og adaptogene svampe. Så kom Hailey Bieber på banen med sin avocado-jordbær mikstur, og også Jessica Alba, Jennifer Anniston og Hertuginde Meghan har kastet deres smoothie-bud i puljen.
Som led i forberedelserne til action-filmen, ’Peppermint’, har Garner indgået et samarbejde med kendiskostvejlederen Kelly LeVeque, som har fremtryllet en særlig kombination, som Garner mildest talt er blevet bidt af. Smoothien indeholder alt det gode; protein, sundt fedt, fiber og grønt, der holder en mæt længe, hvilket gør den til et oplagt morgenmadsvalg – særligt også fordi, at den kun tager tre minutter at fremtrylle.
I en Instagram-story, hvor hun demonstrerede hvor let og hurtigt hun smed ingredienserne sammen, fortalte hun også, at hun har drukket den til morgenmad hver dag, siden kostvejlederen introducerede den for hende.
Men hun gav også et lille tip. For Garner fandt nemlig en morgen ud af, at opskriften, der blandt andet lyder på friske blåbær, kan twistes, hvis man ikke lige fik købt de friske bær.
Da hun selv manglede dem en morgen, rakte hun i stedet ud efter sine børns blåbærmos, og det virkede fint ifølge skuespilleren. Og mon ikke at frosne blåbær også ville gå an?
Heldigvis var Jennifer Garner i et gavmildt hjørne, og hun delte også selve smoothie-opskriften i sin story. Og der er (heldigvis) hverken månestøv eller svampe på ingredienslisten. Faktisk lyder den ret ligetil, hvilket bestemt gør den et forsøg værd.
Foto: Unsplash
Døm selv her:
2 skefulde collagen pulver med chokolade/kokossmag (fra Primal Kitchen)
Du kan formentlig genkende scenariet; du har brugt halve og hele timer på at style håret, og nærmest før du når ud ad døren, er krøllerne slappe eller det glatte hår halvkruset.
Og det er der faktisk en helt særlig grund til ifølge Cim Mahony, der er stjernefrisør og indehaver af Studio Cim Mahony:
”Styling af hår er noget af det, jeg oplever mange kunder, og faktisk også frisører, gør forkert. Når man gerne vil style sit hår, vil man gerne lave om på den form, som det naturligt har. F.eks. glatte det, give det mere fylde eller krøller. Lige præcis den proces sker, når håret er 95 procent tørt, og det er der mange, der tager fejl af. De starter stylingprocessen når håret er drivvådt, og det kan man ikke. Lad det lufttørre til det føles tørt, men ikke er knastørt, for håret skal have en smule fugt for at kunne ændre form,” forklarer han.
Og for så at få denne styling til at holde er der særligt to ting, man ifølge Cim Mahony skal være opmærksom på:
”For det første bruger mange deres stylingprodukter forkert. Enten bruger de for meget, eller også kommer de det hele i håret på én gang. Så får de det ikke ordentlig fordelt, og det når at tørre, inden det bliver stylet. Koncentrer altid produktet, der hvor du arbejder, hårtot for hårtot. Det eneste produkt, du skal fordele i hele håret, inden du styler, er en leave-in conditioner, der giver protein, fugt og vitalitet. Vær også opmærksom på, at et volumenprodukt ikke skal i længderne, men i hovedbunden. Et produkt, der giver shine, skal til gengæld ikke i hovedbunden, men i længerne,” siger han og giver dernæst et afgørende og helt gratis tip til, hvad der ganske enkelt skal til for, at din frisure kan holde.
“Lader man hele frisuren køle af sig selv, skal man være opmærksom på, at håret har en tendens til at tabe lidt af det spænd, der er skabt”
”Afslut altid din styling med kold luft. Bruger du et glattejern, kan jeg varmt anbefale, at man glatter en tot, og så køler den med sin hårtørrer på kold luft med det samme. Lader man hele frisuren køle af sig selv, skal man være opmærksom på, at håret har en tendens til at tabe lidt af det spænd, der er skabt; krøllen bliver slappere, det glatte hår bliver lidt kruset, fylden falder lidt. Det kan være fint til hverdag, men skal det holde natten lang, så skal det aktivt og hurtigt køles ned. Det er noget, de fleste glemmer at gøre, og det har en virkelig stor effekt,” slutter han.