Så er den her igen – altså T-shirten. Det er nemlig den tid på året, hvor ELLE igen teamer op med Rotate Birger Christensen og A MGMT om årets ‘Love Is Not A Crime’-T-shirt. Og selvom det i år er fjerde år, at ELLE teamer op om initiativet, har vi aldrig været i tvivl om budskabet: Love Is Not A Crime.
Ud over at være en iboende mentalitet hos ELLE er Love Is Not A Crime også en non-profit organisation fra 2017. Gennem de fire år, hvor ELLE har været samarbejdspartner på den velgørende sag, har hvert augustnummer været dedikeret til netop LGBTIQ+ samfundet, som i bestemte lande udsættes for dødsstraf eller systematisk forfølgelse. Derfor bliver alle indtægter fra salget doneret til initiativer, hvis formål er, at kærlighed ikke skal forbydes, men derimod skal anerkendes som en universel ret – internationalt.
Dette år har ELLE med augustnummeret, som er på gaden nu, iklædt forsidemodel, Medina, og hendes mand, Malo Chapsal, i årets Love Is Not A Crime-T-shirt i hovedinterviewet med sangerinden, som findes i magasinet.
Som del af lanceringen af årets T-shirt, er tilhørende film- og kampagnebilleder skudt med et cast bestående af blandt andre Zelma Lewerissa, Jacob Evaristi og Brimheim, som alle kæmper for, at kærlighed er et humant behov, der ikke skal skjules eller behandles som en kriminel handling.
Rotate sluttede show-kalenderen i går med et brag i Bibliotekshaven bag Christiansborg, mens blandt andre også brands som TG Botanical, Gestuz og Munthe viste deres bud på næste sommers mode. Dermed markerer i dag fredag også sidste dag af modeugen, men før vi runder helt op, skal vi selvfølgelig lige have et kig på gårsdagens bedste streetstyle.
Et stamsted kan skabe tryghed og faste rutiner I hverdagen, danne ramme om dybsindige samtaler og livsændrende beslutninger. Det kan sågar inspirere til personlig udvikling, men også bare lægge op til festlige aftener med tætte venner. Art director Ruben Hughes deler her sine stamsteder.
Hvem er?
Ruben Hughes, 34 år, fotograf og art director. Er født og op opvokset på Manhattan, New York. Flyttede til København for syv år siden. Har arbejdet for brands som Illum, Muji, Bang & Olufsen, Audo House og Gap. Bor i Indre By i København sammen med sin kæreste.
Admiralgade 26
På mit andet besøg i København, blev jeg anbefalet at spise på Admiralgade 26. Jeg tog derhen en lørdag morgen og fik deres japanske morgenmad. Jeg husker en overvældende følelse af, at jeg ville elske at bo her en dag. Altså, lige dér omgivet af restaurantens møblement af udvalgte skandinaviske og franske vintagemøbler, og de smukke elementer i den japanske morgenmad; misosuppe, æg, ris og lidt fisk, de havde sågar deres egen avis, føltes det bare som et hjem. Måske endda mit hjem. På det tidspunkt kendte jeg ikke så meget til dansk design, så det var nærmest som at besøge et museum, og det gav mig lyst til at studere og lære mere om nordisk design. Det fik mig også til at kigge indad og tænke over, at jeg gerne ville være en person, som satte pris på netop den type design, mad og vin. Den tilgang til livet, hvor selv de mindste detaljer betyder noget. Det var nærmest som at se ud i fremtiden, se mig selv bo i København og udvikle mig til det menneske, jeg er i dag.
Efter jeg flyttede til København, har jeg været tilbage på Admiralgade 26 mange gange. Det er et sted, jeg bruger, når noget skal fejres. Hvis jeg har landet et nyt job, eller min kæreste og jeg skal værdsætte vores forhold. Jeg har også slået op med en tidligere kæreste og spist der sammen med kollegaer i designbranchen. Det er et sted, som kan fungere til det meste. Og så kommer jeg der for at blive inspireret og minde mig selv om alt det, mit første besøg satte gang i.
V1 Gallery
Jeg har samlet på kunst de seneste otte år, og jeg har længe haft en stor interesse i samtidskunst. For mig er et værks historiefortælling og den måde, det får mig til at føle, når jeg oplever det, endnu vigtigere end dets udseende. V1 Gallery er det galleri i København, jeg besøger oftest. De har skabt et helt særligt samlingspunkt for samtidskunst. Jeg tager til mange af deres åbninger, men kommer også bare forbi og drikker kaffe med min gode ven, som arbejder på galleriet. Vi har den samme dybe kærlighed til kunst, og jeg værdsætter vores samtaler om deres udstillinger og nye kunstnere, jeg skal holde øje med, eller at få en gennemgang af værker fra deres samling. V1 har helt klart også udvidet min smag i kunst og udfordret mig at dykke ned i mere abstrakt, farverig og historiefortællende kunst end de minimalistiske værker, som jeg oprindeligt holdt mig til.
For nylig udstillede de Peter Funchs fotografiske værker, som virkelig påvirkede og inspirerede mig. Den omhandlede amerikansk kultur og særligt New York, hvor jeg er vokset op. Han havde fotograferet mennesker på gaden, som jeg også har gjort mig i. Nogle af fotografierne var taget af mennesker på det samme sted i byen og på samme klokkeslæt, men med 10 års mellemrum. Folk, som var trætte eller fuldt fokuserede på dagens gøremål. Rush hour i New York. En følelse, jeg kender alt til. Det var så interessant at se, hvordan menneskerne gik klædt forskelligt, og på den måde kunne man fornemme en udvikling, men stederne og stemningen virkede helt ens. På den måde har New York ikke udviklet sig, siden jeg forlod byen for syv år siden.
Kastellet
Jeg arbejder som fotograf, med art direction og udvikling af kreative koncepter for både danske og internationale brands, og når jeg skal få gode ideer til nye historiefortællinger, søger jeg ofte mod Kastellet. Det er der, jeg tænker bedst. Kastellet er en kollision mellem natur og storby. Jeg er et bymenneske, jeg voksede op på Manhattan, men på samme tid holder jeg af at have højt til himlen. Det gør det muligt for mig at tænke større tanker. Det er meget bogstaveligt på Kastellet, fordi du går højt oppe på den gamle fæstning. Jeg kan stå der og kigge ud over byen, jeg er omgivet af historie, og hvis jeg vender mig om, har jeg en uendelig udsigt ud over havet. I det øjeblik kan jeg få uventede ideer til et projekt, jeg er gået i stå med, eller jeg kan slippe alle tanker og tømme mit hoved.
Tidligere på året udstillede jeg nogle fotografier og udviklede et fotoundervisningsforløb for Leica, og jeg fik ideen til konceptet under en gåtur med min kæreste. Vi sad på en bænk og nød solnedgangen uden at tale sammen, mens jeg tænkte på, om projektet skulle handle om natur eller arkitektur. Min kæreste tog et billede af mig, mens jeg sad der på bænken, og det fik mig til at indse, at projektet skulle handle om at studere menneskerne i byen.
Österich vin
Jeg har en stor kærlighed til østrigsk vin, både på grund af deres fokus på detaljen, men også fordi det føles moderne og ærligt. Jeg bryder mig ikke om traditionel fransk rødvin, jeg er mere til frugtig og lette vine, hvide og orange. Jeg køber stort set altid vin hos Österich vin, som er et uprætentiøst sted, hvor vinene står stablet oven på kasser, som stod de i baglokalet til den egentlige vinbutik. Når vinene er gemt bag gamle glasmontre, føles det ukomfortabelt for mig. Jeg kan godt lide deres umiddelbare tilgang til at sælge vin.
Når jeg køber vin, er det ikke ud fra om druen skal være tør eller frugtig, eller hvor mange dages skaldkontakt, den har haft, for mig handler det om at få en vin, som passer til den følelse og begivenhed, jeg skal drikke vin til. Alle ved, at sommeraftener i København er bedst, når man efter en dukkert sidder med solen i ansigtet og åbner en flaske iskold vin sammen med nogle gode venner. Og når jeg efterspørger den vin hos Österich vin, så ved de lige, hvad det er for en, jeg skal have.
Emilie Holm, 36, og Nicolai Gabold, 33. Emilie er selvstændig kreativ konsulent og arbejder primært med fotografi og visuel kommunikation for blandt andre Atelier September, Apollo Bar og La Bagatelle. Nicolai er musiker og komponerer musik til artister, reklame og film. Huset i Skovshoved på 133 kvadratmeter er fra 1800-tallet og menes at have tilhørt Bernstorff Slot, som en slags sommerresidens. I haven står en stenopsats hvor Tycho Brahes solur har stået. Det er i dag doneret til museet i Rundetårn.
Foto: Line Thit Klein
Den blå sofa fra The Apartment er som skabt til havestuen, der fungerer som lige dele arbejdsrum og afslapningsrum. Sidebordet Sofi stool er designet af Mentze Ottenstein, og lågkrukken er fundet på et fransk loppemarked.
For lidt over et år siden sad Emilie Holm og browsede lidt tilfældigt på en udlejningsplatform. Den lille familie boede på det tidspunkt i en skøn, men lillebitte ejerlejlighed på Christianshavn.
“Den var vores et og alt og der, jeg føler, at jeg blev voksen. Men i takt med at vores søn Elio blev ældre, begyndte vi at indse, at det var ved at være tid til at lukke et kapitel og starte et nyt i et andet hjem i København. Men det var umuligt at finde noget, der ramte plet i os, og som vi samtidig kunne forsvare at købe,” siger Emilie.
Hun forventede på ingen måde at finde familiens fremtidige hjem på en udlejningsplatform, men pludselig dukkede en smuk, gammel villalejlighed op. Ikke den istandsatte, moderniserede slags, man ofte finder på de sider, men et sted med havudsigt og en stor have med gamle frugttræer og en stor, smuk blåregn, der klatrede op ad husets sider.
Foto: Line Thit Klein
Ankommer man til huset fra den gamle strandvej, kommer man gennem en frodig have og op ad en ældgammel stentrappe til huset, der ligger højt hævet og med udsigt over vandet.
Foto: Line Thit Klein
Huset med blåregn og klatreplanter var kærlighed ved første blik for Emilie og Nicolai.
Hun er stadig ret sikker på, at det må have været skæbnen, at hun lige netop den dag sad og kiggede på boliger udenfor byen – og skrev til familien som den første. For at flytte ud af byen lå ikke kortene. ”Men før vi vidste af det, havde vi forelsket os lige så meget i huset som i udlejerne. Og heldigvis var det gengældt,” fortæller Emilie Holm.
Huset var istandsat efter originale forskrifter af indehaveren, der er arkitekt, og var stort set lige til at flytte ind i.
“I starten boede vi ret simpelt med de få møbler, vi havde fra Christianshavn. Det var vigtigt for os at mærke efter, før vi gik ud og købte møbler. Og så var det afgørende at lukke lyset ind. I soveværelset hang der tunge mørklægningsgardiner fra den tidligere beboer. Så vi hev det mørke stof ned og bevarede de gamle hvide gardiner som lå under. Nu vågner vi næsten hver morgen af morgensolens orange og lyserøde farver, der danser i soveværelset.”
Foto: Line Thit Klein
De indbyggede skabe og klinkerne er fra det helt originale køkken, mens resten af køkkenet er en fornyelse – ikke af Emilie og Nicolai, der ville have foretrukket, at alt var originalt. Den smukke kop er skabt af Franca Christophersen i samarbejde med La Bagatelle.
Foto: Line Thit Klein
Smuk skål og billede – begge er loppefund fra Frankrig.
Fra huset og haven, der ligger højt i Skovshoved, er der udsigt over de gamle skovserhuse, havet og horisonten. Selvom Emilie og Nicolai ”er totalt bymennesker” og savner et sted at hænge ud og drikke kaffe for enden af vejen, som de gjorde det på Christianshavn, opvejer havnemiljø, følelsen af landsby og ikke mindst skov og strand for fraværet af byens puls.
“Skoven giver ro og havet energi, og København er kun en cykeltur væk. Vi arbejder begge i byen, så at komme derfra og herud og hente vores søn i hans skovbørnehave, giver en ro som ingen af os havde forventet. Aldrig har jeg lagt så meget mærke til årstiderne som her,” siger Emilie.
Indretningen hos Emilie og Nicolai følger heller ikke en snorlige vej, men er et sammensurium af ting, der er fundet på rejser, som de har haft med fra hver deres barndomshjem eller fund, der blot har talt til dem undervejs.
“Vi bliver begge inspirerede af vores venner og dem, vi arbejder med. Jeg elsker at finde inspiration i gamle bøger og magasiner, men mest af alt på vores rejser. Vi er dybt frankofile begge to, og det afspejler sig nok også i vores hjem,” forklarer Emilie.
Foto: Line Thit Klein
Et delikat bord fundet antikt og en gustaviansk stol betrukket med Josef Frank-tekstil fundet hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard danner et smukt hjørne i stuen. En stak gamle patchworktæpper i en smuk kurv skifter jævnligt plads mellem ude og inde.
Foto: Line Thit Klein
I entreen hænger Emilies mormors gamle hat sammen med hendes tidligere tennisketcher og fiskeudstyr, der bliver flittigt brugt på havnen om sommeren.
Foto: Line Thit Klein
Kig fra stuen gennem børneværelset mod soveværelset. Den blå kommode er fundet på et svensk auktionssite, mens det røde værk herover er et arvestykke.
Den største udfordring ved at indrette det gamle hus er, at både det og gulvene er pilskæve, hvilket har sin charme, men som gør, at man, nærmest i bogstavelig forstand, skal holde tungen lige i munden, når møblerne placeres. I spisestuen kan der desuden ikke hænges billeder op, da væggene er af udspændt lærredstapet.
“Hvis man lænede sig op ad det, ville man gå lige igennem. Vinduer og gulve er meget gamle og ikke særligt velisolerede, så i vinter erfarede vi, at der måtte lægges tæpper i soveværelserne, og at vi indimellem måtte sove med uldtæpper og store trøjer på. Alt sammen har jo heldigvis sin charme, og de mange gamle skævheder gør også, at vi føler os hjemme.”
Foto: Line Thit Klein
Stuen er indrettet med klaver og spiseplads med et smukt PK54-bord, designet af Poul Kjærholm. Stolene Stacking chairs er fra Lucian Ercolani og lampen i loftet er Isam Noguchis Akari ligesom den kantede på gulvet. Den røde kande på den originale brændeovn er købt på hotellet La Colombe d’Or i Sydfrankrig, hvor Emilie og Nicolai prioriterer et par overnatninger hvert år.
Foto: Line Thit Klein
Et gammelt bord fra Fil de Fer fungerer som arbejdsbord. Stolen Stacking chair fra Lucian Ercolani bruges her som skrivebordsstol. Lampen er fra Mo Lamps, mens tasken over stoleryggen er fra Valiese. Den lille ferskenfarvede vase er fra Akua og dørmåtten fra Märta Måås-Fjetterström er et auktionkøb. Såvel kiste som kurv er fundet på loppemarked.
Foto: Line Thit Klein
En fin kommode fundet på et loppemarked danner bund for en lille Akari-lampe af Isamu Noguchi, et antik spejl og friske blomster i en vase fra Akua. I vindueskarmen står en klassisk Heiberg-lampe med foldet skærm og en lanterne, som sønnen Elio har lavet i børnehaven.
Netop skævheder og løsninger, der er mere æstetiske end praktiske, kendetegner Emilie og Nicolais stil. Det ville måske, som de siger, have klædt deres hverdag at få bygget et stort praktisk skab til familiens tøj, men i stedet fandt Emilie et snedkerbygget egetræsklædeskab, som står i soveværelset.
“Det er samlet uden en eneste skrue, men i stedet holdt sammen af toppen af skabet. Jeg fandt det til 2500 kr. på DBA, og jeg kigger på det hver dag og bliver glad. Skufferne er helt utroligt dybe og store og virkelig upraktiske at åbne, men det ville ligne os dårligt at vælge en smart praktisk løsning.”
Foto: Line Thit Klein
Soveværelset, der føles lyst, let og luftigt, er enkelt indrettet med en lille stool, der her bruges som sidebord, af Pierre Chapo, købt gennem Mentze Ottenstein. Sengetøjet er fra Geismars og tasken på døren i gangen er fra Valiese.
Foto: Line Thit Klein
Det store skab har Emilie fundet på DBA, og hun bliver glad, hver gang hun ser på det. Vuggen er ligeledes fundet på DBA. Jakken er fra La Bagatelle, som Emilie løser opgaver for, og tasken er fra Line Sander.
Der bliver indimellem flyttet rundt på møbler, lamper og objekter, fordi det for Emilie tilfører ny energi.
“Omvendt synes jeg, at man mærker, når et møbel står helt rigtigt, og så får det også lov at blive stående,” forklarer hun.
Det, der betyder mest i hjemmet, er glas, sten, kunst og små sager, familien har fundet på rejser eller fået af deres nærmeste.
Foto: Line Thit Klein
Fint stilleben med lampe fra Mo Lamps, vase fra Akua og fad og drueklase fra loppemarkeder.
Foto: Line Thit Klein
Hos Emilie og Nicolai er der altid friske blomster – her i en foldevase fra Tage Andersen og glasvaser, som er loppefund. De store skærebrædder er fragtet med hjem fra et loppemarked i Frankrig, og de kulørte glas er en samling gamle sodavandsglas fra Holmegaard. Kopperne er skabt af Franca Christophersen i samarbejde med La Bagatelle. Alt andet er fundet på loppemarkeder.
“En lille lerfigur, min mormor har lavet, og som ligger i køkkenvinduet blandt hulsten, vi har fundet på stranden, en lille forstenet søstjerne og guldsmed Olga Bonnes fiskeske som Elio fik i dåbsgave. Alt sammen ting, som efter min mening gør helheden i vores hjem mere interessant. Jeg ville kede mig sådan, hvis her kun var møbler. Detaljer og skævheder er efter min mening det, der gør et hjem mest interessant. Og blomster, masser af blomster,” siger Emilie.
Ligesom med blomster, holder Emilie af farver. Hun elsker afdæmpede toner, men ville aldrig selv kunne indrette et hjem uden farver.
“Engang troede jeg, at vi skulle bo langt mere afdæmpet og simpelt, men faktum var, at jeg hele tiden kom til at købe spraglede ting på loppemarkeder. Så selv om jeg synes, at et hjem i brune, hvide og sorte nuancer kan være meget smukt, passer det ikke til min natur. Jeg elsker alle vores farvede glas, turkise sofa og gamle quiltede tæpper,” forklarer hun.
Foto: Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein
Ogå kunsten i hjemmet tilfører farver – som f.eks. et litografi af Alexander Tovborg, som Emilie fik i julegave af Nicolai og et Märta Måås-Fjetterström-tæppe, Emilie købte på auktion, og som nu ligger i havestuen.
“Det burde nok have været rammet ind, men jeg kan også godt lide ideen om at det bliver brugt til den funktion, det er lavet til. På Elios værelse hænger en tegning af Mogens Zieler, som jeg købte og fik indrammet hos den magiske ‘Rammehåndværk’ på Vesterbro. Det samme fik jeg gjort med et iPhone-billede fra en rejse til Sydfrankrig. I begge tilfælde er rammen langt dyrere end indholdet,” forklarer Emilie.
Foto: Line Thit Klein
Sønnen Eliot værelse er indrettet med en fin seng fra DBA, et tæppe i en smuk blå nuance fra Rugvista og et fint lille værk, som er indrammet hos Brock Rammehåndværk på Vesterbro.
Foto: Line Thit Klein
Et foto, Emilie har taget på La Colombe d’Or i Sydfrankrig, har fået en smuk indramning hos Brock Rammehåndværk. Bag på rammen står en invitation fra Emilie til Nicolai om et ophold på hotellet.
Som de dyre rammer og de mange håndplukkede sager fra markeder og rejser til især Frankrig, fortæller hjemmet om en familie, der er langt mere samlere end praktikere, langt mere sangvinske end melankolske og langt mere livsnydere end grublere med tanke på dagen i morgen.
“Falder vi for noget, køber vi det impulsivt. Hvad vi ikke har slæbt hjem fra Frankrig og betalt i overvægt, fordi jeg forelskede mig i en eller anden skål eller vase,” siger Emilie.
“Vores hjem er frem for alt et rum, hvor minder skabes og deles med dem, vi holder af. Et sted for fællesskab og kærlighed, hvor vi kan lave mad til mange mennesker og invitere til hverdag og fest. Og så er vi heldige, at vi har en have, hvor vores søn kan gå på opdagelse. Man kan næsten blive afhængig af morgenluften. Og en varm kop kaffe i hånden.”
Foto: Line Thit Klein
Det bliver ikke mere idyllisk end med havemøbler fra Emilies barndomshjem, og som oprindeligt stammer fra Bækkeskov, hvor hendes stedfars bedsteforældre boede. Dugen er fra Chiarastella Cattana købt hos The Apron i Hellerup.
Et smutkast fra Pont Saint-Michel finder du Hôtel Dame des Arts, der åbnede sidste år.
Som navnet antyder ligger Notre Dame nærmest i baghaven, men på trods af de historiske referencer er hotellet et moderne åndehul i det charmerende Saint Germain-kvarter.
Hotellet har 109 værelser, der er indrettet varmt og hyggeligt med et stilrent touch – der er altså ikke så mange dikkedarer, og kun præcis hvad du har brug for på værelserne. De store vinduer kigger ud på Paris’ ikoniske tage, og på mange af værelserne kan du spotte Eiffeltårnet og Sacre Coeur fra balkonerne.
Indretningen har Raphael Navot stået for, den israelske Paris-baserede designer, der bl.a. er kendt for at have sat sit touch på parisernatklubben Silencio.
Lobbyen på hotellet har samme intime stemning, men inspirationen til hotellet har han hentet hos de lokale kunstnere, musikere og forfattere, der er en stor del af Saint Germains historie, og det ses bl.a. i kunstværkerne, du kan gå på opdagelse i rundt omkring på hotellet.
På værelserne er de store, bløde senge i centrum, mens varme træ-elementer er mikset med industrielle skillevægge til bl.a. badeværelserne, der for øvrigt forsødes af Diptyque-produkter.
Og apropos velvære, byder hotellet også på et fitnesscenter (holdt i samme stilrene træ-design som set på værelserne) og en sauna, hvis du har brug for et afslappet øjeblik fra den travle storby.
Morgenkaffen og croissanten kan du nyde i den grønne, hyggelige gårdhave og din pre-dinner drink kan du indtage på rooftoppen, der kigger ud over hele byen.
Menuen i restauranten er en forfriskende blanding af det sydamerikanske og japanske køkken – tænk tun tostadas, østers med chili eller majs i tempura – et friskt alternativ til det franske køkken.
Vil du dog alligevel udforske restauranterne i området kan ELLE-redaktionen anbefale italienske Localino (som en parisisk Mangia a la Vesterbro i København) eller Sugaar, der disker op med sexet fransk og farligt stærke cocktails. Bon voyage!
Er du bosat i København, er chancen for, at du enten selv har besøgt eller i hvert fald har hørt om fodboldklubben B93, der (lidt endnu) har sin hjemmebane på Østerbro Stadion, rimelig stor. I løbet af særligt det seneste års tid har såvel fodboldinteresserede som ikke-fodboldinteresserede stiftet bekendtskab med klubben, hvis hjemmekampe er blevet et populært sted at mødes. Tendensen går hånd-i-hånd med sportstrøje-trenden, som ligeledes er blevet masseret godt ind i bybilledet som hverdagsbeklædning for både fans som ikke-fans – og netop dét var alt, hvad Baum und Pferdgarten understregede med sit show under modeugen.
I går eftermiddag blev Østerbro Stadion nemlig invaderet af spændte modeuge-gæster, som havde forvildet sig op på tribunerne med en fadøl i hånden for at skulle overvære danske Baum und Pferdgartens SS25-show – og forventningerne til en kollektion ved navn ‘Office Olympics’ blev i den grad indfriet.
Foto: Helle Moos
Foto: Helle Moos
Foto: Helle Moos
Løbebanen var blevet til en runway og atletikudøverne til modeller. Og selvom det ikke var kampdag på stadion, var der ikke gjort køb på hverken fodboldtrøjer eller stemningen.
Kollektionen bestod blandt andet af fodbold-inspirerede T-shirts, som kunne købes i brandet butik i Indre By lige efter showet, tasker, formet som fodbolde, polos, stribede baseball-lignende trøjer og cardigans, pandebånd og andre beklædningsdele, der ledte tankerne hen på forskellige sportsgrene. De casual styles var stylet mere stereotypt office attire såsom suitpants og selvfølgelig klassisk Baum und Pferdgarten-glitter og -print, der tilførte looksne en cool-casual balance.
Foto: Helle Moos
De feminine referencer fra nederdelen møder trøjens sportslige i ét outfit
Foto: Helle Moos
Tydelige High School-volleyball-referencer
Foto: Helle Moos
Den skinnende fodboldtaske var både smart og fin på en og samme tid
Hvis man spørger Rikke Baumgarten og Helle Hestehave, ville de nok højest sandsynligt sige, at vi nok kun har set det første til den seje, sportslige trend …
Lige fra designere og journalister til fotografer og produktioner. Meget af København har været ophængt denne uge, hvor modeugen løber af stablen i største dele af København. Heriblandt ELLEs fotograf Lasse Bak Mejlvang, der har været hurtig og skarp med linsen endnu en modeuge. Og blandt de smukke billeder, havde han otte, som måtte foreviges asap.
Herunder finder du de fine, kuraterede backstage-billeder fra Mark Tan-showet, som Creative Director for brandet, Caroline Engelgaar, der overtog stillingen i slutningen af 2023, har kreeret.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Mkdt Studio
Gården hos Kunsthal Charlottenborg var Mark Kenly Domino Tans – som fra SS25-kollektionen kommer til at hedde Mkdt Studios – showlocation, og kollektionen var som små kunstværker. Den første halvdel af kollektionen var holdt i cremede og hvide nuancer med detaljer som blomsterpåsætninger og bølgede revers-kanter mens den anden halvdel bød på sort, grå og sennepsgul i en smuk blanding af transparente toppe, perfekte trenchcoats og smukke shiftkjoler, der vil gøre sig rigtig godt i garderoben til sommer.
Selvom modeugens gæster har været på farten siden mandag, var der både god energi og lige-i-øjet streetstyle at komme efter på modeugens tredje dag, da brands som Herskind, The Gartment, Skall Studio, Henrik Vibskov og Baum und Pferdgarten vise fantastiske kollektioner og kreative set designs.
Se her den bedste streetstyle fra modeugens tredje dag.
I anledning af Københavns modeuge, som lige nu er nærmest uundgåelig ikke at mærke til, hvis man befinder sig i hovedstaden, afholdt Pandora i går aftes middag i det nye Væksthus i Operaparken. Og selvom alle nok havde håbet på, at Pamela Anderson ville stoppe forbi og sige ‘hej’, turde man alligevel ikke andet, end lade det forblive et håb – lige til gæsterne dukkede op til gårsdagens middag, hvor skuespillerinden i egen høje person sad til bords med sine to sønner.
Pamela Anderson med sønnerne Brandon og Dylan til Pandora-middagen.
De fleste kender nok allerbedst Pamela Anderson for sin tid som henholdvis Playboy-model og Baywatch-skuespillerinde, men i dag er det et noget andet liv, hun har valgt.
Rampelysets skær i L.A er nemlig skiftet ud med rødderne i Canada, hvor Anderson har brugt mange år på at renovere en gård, som hun i dag bor på. Den vilde tilværelse er altså udskiftet med det mere primitive og simple, og i tråd hermed, meddelte Anderson tidligere på året, at hun fuldkommen har droppet at bruge makeup. Man kan med rette sige, at det er en noget anden tilværelse, stjernen har valgt, men netop med sin power woman-historie er hun en superfin profil for Pandora.
Herunder kan de se, hvordan det så ud, da Pamela Anderson og familien var til middag i solnedgangen.
Solen stod højt lige fra morgenen, da anden dag af modeugen blev skudt i gang. Dagens program stod blandt andet på shows hos Lovechild, Berner Kühl og Remain, mens der var præsentationer fra blandt andre Malene Mallings Labagatelle, Melissa Bechs nylancerede brand, Rouge Edit, og en præsentation fra Caroline Bille Brahes brand Caro Editions, der blev til et surprice-show i gården bag butikken i Indre by. Modeugens tredje dag kan kun blive god.
Herunder finder du den bedste streetstyle fra modeugens anden dag.
I går lød startskuddet atter til Københavns sommermodeuge. Traditionen tro var det CEO for cphfw Cecilie Thorsmark, der holdt en powerfuld tale under åbningsceremonien på Frederiksberg, hvor også topmodel Arizona Muse, som er ambassadør for oragnisationen, bidrog med stærke ord.
I år var det danske Opéra Sport, der åbnede Københavns modeuge med et smukt show fra – hvilket andet end – Operaparken. Derefter fulgte et stramt program, der blandt andet bød på en tilbagevendt kending; Amalie Røge Hove og cphfws new talent-designer Rolf Ekroth.
Herunder har vi udvalgt nogle af de bedste streetstyle-looks fra modeugens første dag.
Sommer 2024 = ‘brat summer’. Det kunne Amalie Røge Hove i hvert fald skrive under på, da hun i går atter var tilbage til den københavnske modeuge, hvor der var en helt bestemt farve, som var svær at se sig udenom. Og det var ikke en hvilken som helst farve.
I tråd med sommerens brat summer-energi, som også er blevet uundgåeligt synonym med den limegrønne farve takket være sangeringen Charlie XCXs nye album (med limegrønt cover) ‘Brat’, som har sat både termen og farven på programmet denne sommer, var det nemlig limegrønt-iklædte modeller, der trådte frem på runwayen i bryghuset Åben i Kødbyen, da Amalie Røge Hove leverede et stærkt comeback med sin SS25-kollektion, efter hun sidste år måtte melde om konkursbegæring, hvorfor hun heller ikke var at spore på vinterens modeugekalender. Men det skulle heldigvis ikke vare længe, før vi atter kunne glæde os til hendes præsentation med sit brand A. Roge Hove.
Foto: James Cochrane
Foto: James Cochrane
Foto: James Cochrane
Designeren, der gang på gang har bevist, at hun mestrer strikkekunsten til punkt og prikke, vendte nemlig i år tilbage med en smuk kollektion, hvor den røde tråd var skiftet ud med en – mindst lige så gennemført – limegrøn tråd mellem en ellers sort-hvid-grå pallette. Og midt i en sommer, hvor vi alle har måtte udvide vores ordforråd med brat summer, var det svært ikke at få tankerne ledt hen på netop dette.
Foto: James Cochrane
Foto: James Cochrane
Foto: James Cochrane
Termen er denne sommer også blevet brugt som adjektiv til at beskrive en ikke-så-tækkelig “beklædning” (eller faktisk mangel på samme), og der var da også både korte trusse-lignende shorts, korte kjoler og en smule see-through – dog ikke i helt samme grad, som designeren tidligere har præsenteret med eksempelvis knælange, see-through strikkjoler.
Med SS25-kollektionen, som vi kan glæde os til at iklæde os til næste sommer, viser Amalie Røge Hove også, at sommerens hæld måske bliver langt fra det sidste, vi kommer til at se til den brat, limegrønne farve …
Alt i alt, et smukt, mere tidløst, end hvad vi før har set, og meget tiltrængt comeback fra designeren!
