Ligesom det sker med mange skønheds- og sundhedsboom – såsom lymfedrænage – for tiden, der konstant pirrer vores nysgerrighed, og som vi både hører venner prøve kræfter med, og som vi samtidig bliver eksponeret for via sociale medier, er der altså én bestemt behandlingsform, som vi har skulet til længe. Kropsterapi.
For hvad går det egentlig ud på? Hvad berettiger os til at prøve det? Hvad sker der overhovedet under behandlingen? Alt det, og meget mere, er spørgsmål, vi har stillet os selv, og for at afhjælpe alle dine spørgsmål, har vi snakket med en ekspert på området.
Camilla Ernstved er nemlig uddannet kropsterapeut og bruger mange timer om ugen på at udføre kropsterapi i klinikken på Frederiksberg. Hun hjælper os her med at dykke ned i behandlingsformen.
Hvad er kropsterapi?
Det er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i det hele menneske. Det vil sige, at vi ikke kun arbejder fysisk men også mentalt og følelsesmæssigt.
I kropsterapien arbejder vi med medianbaner, som er energi der bevæger sig rundt i hele kroppen. Når der arbejdes med specifikke punkter på disse energibaner, kan vi ændre energien og dermed vores tilstand. Denne energi sørger for vores fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære. Når den løber frit, skabes der harmoni og balance i vores krop. Hvis energien derimod er nedsat, kan det bl.a. skyldes blokeringer eller stagnation af visse medianers frie løb, som kan skabe grobund for ubalancer (sygdom).
Vi kan se medianerne som kroppens hemmelige sprog. De kan både indikere fysiske smerter som en tennis albue, men ligeledes røbe om kroppen har lagret gamle uforløste følelser eller traumer, som også kan være årsagen til de fysiske smerter opstår
Generelt handler terapiformen om at forstå, hvad der ligger til grund for vores smerter, og hvordan vi kan få det bedre i vores krop. Hvor mange har lært at tage sig af alle andre og være der for alle andre, er det her en måde at være der for sig selv.
Kropsterapi: Hvad gør du, når du udøver det?
Kropsterapien på det fysiske plan vil løsne og skabe gennemstrøm i kroppen, så næring igen kan optages og affaldsstofferne udskilles. Derudover vil jeg kigge på de enkelte kropsdeles sammenhæng med resten af kroppen.
På det psykiske plan minder jeg klienten om, at deres krop husker. I vores krop ligger vores uforløste følelser som aftryk i muskler og organvæv. Det betyder, at når vi ikke får udtrykt og bearbejdet vores følelser, så lagres de i kroppen, indtil vi giver dem den opmærksomhed, de behøver.
Det er ikke en nødvendighed at snakke om krop/psyke sammenhængen for at modtage en kropsterapi behandling, men jeg vil uden tvivl anbefale at være åben og nysgerrig, da denne viden og forståelse vil skabe langt større forandring for klienten på den lange bane. Vores fysiske krop er blot en budbringer for, hvad der sker indeni os, så hvis vi stopper med at dømme og bliver nysgerrig på disse signaler, er der langt større mulighed for, at vi kan minimere denne smerte/ubehag, der ligger i kroppen.
Camilla Ernstved er uddannet kropsterapeut og har netop også fuldført uddannelsen psykosomatisk traumeterapi. Derudover er hun personligtræner og har en coachuddannelse.
Du kan læse mere om hendes kropsterapi her.
Hun holder til hos Revitalize DNA, og du kan booke tid hos hende her.
Så taler man undervejs?
Ved første behandling bliver jeg klogere på, hvor klienten er i dag, og hvad de har behov for, gennem en samtale, men mængden af snak derfra og undervejs i selve sessionen afhænger meget af, hvad klienten ønsker og har behov for. Jeg italesætter selvfølgelig, hvis jeg kan mærke, at der er noget vigtigt, der er behov for at blive sat ord på, men omvendt vil jeg så vidt muligt gerne bibeholde folk i kroppen, så de mærker efter det, der sker her og ikke i hovedet. Til daglig kan det være svært for mange at være i kroppen, men det er netop det, kropsterapi handler om, og som der er rum for hos mig.
Skal det være store problematikker, man kommer med?
Det er ikke nødvendigt, at klienten kommer med store problemer for at få udbytte af en kropsterapi-behandling. Jeg tror på, at jo mere man kan rydde op undervejs, des bedre. Det kan altså være alt, fra noget så simpelt som at man vil gøre noget godt for sig selv, eller at man er meget træt eller har tankemylder, til noget dybere som angst, stress, hovedpine, fornøjelsesproblemer, knæproblemer, lændesmerter osv.
Vi lever i en verden med fokus på performance i alle aspekter af vores dagligdag, så hvis man bare har brug for at komme ned i kroppen, mærke sine følelser eller få en pause, er dette også en mulighed. Hvis man har svært ved følelser, kan behandlingsformen også hjælpe os til at forstå, at vores følelser ikke er farlige, men at de bare prøver at give os feedback på, hvordan vores krop har det. Det kan på den måde også være forebyggende at komme, fordi man lærer sig selv og sin krop at kende, og dermed hurtigere kan reagere, hvis noget skulle dukke op.
Nu er jeg også personlig træner, og af og til kommer folk, fordi de gerne vil tabe sig. Det er ikke altid fordi, de ikke spiser eller træner rigtigt, det kan være fordi, de er så stressede, at kroppen ikke kan følge med, så i stedet kan man her kigge på, hvad der ligger til grund for problemet.
Hvor mange gange man skal gå til det?
Det er selvfølgelig individuelt, alt efter blandt andet hvad du kommer med, hvor længe din smerte har stået på osv. Hvis du har været fastlås i gamle mønstre fra barndommen, kan de ofte være dybere forankret, og det kan være en større mur at skulle bryde, end hvis det er noget, du har bøvlet med i en kortere periode. Du kan ofte mærke, at der sker noget efter første behandling, men det kræver, at du kontinuerligt holder det ved lige.
Det er vigtigt, at der skabes et trygt og fortroligt rum, hvor man føler, man kan dele ting, og dette kan for nogen tage længere tid end for andre. Men det er lidt som – meget sort på hvidt – at sige ’hvor mange gange skal jeg gøre rent derhjemme?’. Det kommer an på, hvor beskidt du gerne vil have det. Så jeg vil ikke sætte et tal på, det afhænger af, hvor vigtigt det er for dig at have det godt i dig selv. Så det kan være en gang imellem eller det kan være noget, du gør på jævnlig basis.
Men som med mange ting, handler det jo om ideén om at holde tingene ved lige. Det er lidt ligesom at spørge ’hvor meget skal jeg træne resten af livet?’. As long as you want to take care of yourself.
Hvordan kan du konkret mærke, hvor på kroppen der er noget, du kan arbejde med?
Det er et virkelig godt spørgsmål. Jeg har arbejdet med mennesker de sidste 10 år både som personlig træner, coach og nu som kropsterapeut og traumeterapeut, og jeg har lært, at kroppen har sit hemmelige sprog. Hos nogle vil man nærmest kunne mærke en membran, der ryster, når jeg foretager tryk eller pulseringer, det er en god indikator.
Et eksempel kan være, hvis folk kommer til mig og siger, at de er stressede, så ved jeg, at når det er stressrelateret, så sidder der sikkert rigtig meget i nakken – ligesom man kender det med skuldre, der sidder helt op under ørerne. Der sidder også rigtig meget hoften og maven, og folks åndedræt har tendens til hurtigere at stagnere.
Jeg kan også hurtigt fornemme ud fra folks kropssprog og vejrtrækning, om de har behov for kontrol (have åbne øjne), eller om de nemt kan overgive sig til behandlingen.
Nogen mennesker kan godt få en følelse af ‘vent, hvad sker der’, fordi det er en uvant følelse at mærke sig selv så dybt. Du kan blive emotionelt ramt, nogen kan helt spontant begynde at græde (ikke af smerte) mens andre bliver sindssygt trætte eller kan få en frygtelig hovedpine. Men alt er resultatet af en eller anden form for energi, der bliver forløst i kroppen.
I dag er der mange, som har problemer med fordøjelse. Hvad kan det være et tegn på?
Der er ingen tvivl om, at problemer med mave og tarme bunder i vores psykiske og følelsesmæssige velbefindende. Vores stressniveau og fordøjelse har en sammenhæng, da vores nervesystem bliver påvirket og går i alarmberedskab, når vi er stressede. Da vi lever i en stresset verden, er det ingen overraskelse, at mange mennesker har en nedsat tarmfunktion. Når kroppen opererer i det sympatiske nervesystem, er der ikke energi til fordøjelsen, da andre processer bliver prioriteret højere. Fordøjelsen er først optimal, når kroppen er i hvile, og vores nervesystem er i ro.
Vores tyndtarm handler om at fordøje vores indtryk og følelser. Er vi ikke i stand til at fordøje livet og sker der for meget til, at vores tyndtarm kan følge med, vil det skabe problemer med fordøjelse. Tyktarmen handler om at give slip på gamle følelser og mønstre, som ikke længere er gode for os. Holder vi fast i fortiden og bebrejder andre for vores følelsesmæssige tilstand, kan det igen påvirke vores fordøjelse negativt.
Jeg kan igennem kropsterapien hjælpe klienten med at blive klogere på, hvad der forhindrer deres fordøjelse i at fungere optimalt og dermed skabe bedre bevidsthed og forståelse for, hvad de selv kan gøre fremadrettet, for at fastholde deres fordøjelse i flow.
Kropsterapi er de seneste par år blevet virkelig populært. Hvorfor tror du det?
Vi bliver ofte fortalt, hvordan flere mennesker bliver syge med angst, depressioner eller lignende. Jeg tror på, at hvis behandlingsformerne, som systemet støtter op om, var nok, ville danskernes helbred ikke være så kritisk.
Personligt føler jeg, vi bør sætte spørgsmålstegn ved, om det vi gør på nuværende tidspunkt, er fyldestgørende nok i forhold til de resultater, vi ønsker. Kropsterapien har en helt anden vinkel end mange af de andre behandlingsformer på markedet, og jeg tror årsagen til, at det er blevet så populær, er, at vi ikke kun snakker om klientens udfordringer/problematikker men også forløser disse følelser i kroppen.
Derudover er folk blevet mere bevidst om, at der ligger mere under overfladen, hvilket jeg i den grad også mener, har gjort kropsterapien mere attraktiv.
Jeg har overvejet kropsterapi længe, men ved ikke, om det er noget for mig ..
Kropsterapi er for alle og kan tilpasses, hvad den enkelte er klar til og modtagelig for. Du skal dog være forberedt på, at der kan dukke ting op undervejs, som du ikke nødvendigvis vidste, var en hæmsko for dig. Under behandlingen kan der ikke gøres skade eller åbnes op for ting, som ikke allerede ligger i kroppen, men som behandler gør vi bare opmærksom på dem, og vil i samarbejde med klienten kunne forløse dem.
Jeg kan godt udføre mit arbejde, uden at klienten selv bidrager eller samarbejder, men så synes jeg personligt ikke, at det giver mening for folk at få en kropsterapi, så kan de lige så godt gå til massage. Så der skal være en eller anden idé om, at du i hvert fald har lyst til at arbejde med og ikke imod. Det betyder ikke, at din vejrtrækning skal være perfekt, og at du hele tiden skal kunne være i det, der kommer op i kroppen. Men forhåbentlig kan behandlingen blive en læring omkring, at ingen følelser er farlige eller vil dig ondt, de er blot feedback på, hvad der sker inden i dig.
Hvad hvis man bare gerne vil prøve en enkelt gang for at se?
Du kan godt få en smagsprøve eller en fornemmelse af det ved at prøve en gang, men det er jo lidt det samme som at tage folk igennem en træning: Det giver en ide om, hvordan jeg kan træne dem, eller hvad jeg kan gøre for dem, men længere kommer man ikke. Så man kan ligesom ikke dømme ud fra én gang. Det handler jo også om, at man skal finde kemien, behandleren skal forstå, hvad man kommer med, og så skal man huske, at det kan være meget sårbart – folk åbner sig og er helt nøgne (i overført betydning), så man skal også lige blive trygge ved hinanden, og det sker sjældent blot ved en session. Og vi har selvfølgelig tavshedspligt – jeg er der for at man kan læsse af.
ELLE var inviteret til at prøve kropsterapi ved Camilla Ernstved.
