Ovenlysvinduer: 5 sundhedsmæssige fordele, du ikke vidste, dagslys har for dig og dit hjem

Med foråret kommer mange glæder. Det markerer en ny begyndelse, en genfødsel og den tid på året, hvor dagene bliver længere og lysere.

Det var præcis med henblik på at analysere vigtigheden af naturligt lys i indretningen, at ELLE Decoration International og VELUX, den førende ekspert i ovenlysvinduer og dagslysløsninger, for nylig gik sammen om et globalt event, hvor otte design-eksperter – interiørdesignere, arkitekter og bolig-redaktører – fra forskellige lande for første gang samledes. Vært for arrangementet var chefredaktøren for den hollandske udgave af magasinet, Monique van der Reijden. “Ofte tager folk dagslys for givet,” siger hun, “men vi tog os virkelig tid til at blive opmærksomme på det. Det øjeblik, du begynder at fokusere på dagslys, frisk luft og natur, kan du mærke, hvordan det virkelig trigger alle sanserne.”

Van der Reijden startede dagen ud med at byde talenterne velkommen til Maison ELLE Amsterdam – et boutique-hotel med 32 værelser, beliggende i en elegant bygning fra det 19. århundrede, placeret tæt på Vondelpark, hvilket ikke blot tilfører et unikt touch af fransk art de vivre til byen, men som også tilbyder adgang og forbindelse til naturen takket værd dets frodige, lyse have.

Derefter fulgte hun gæsterne på en 30-minutters tur for at opleve en af Nederlandenes mest storslåede bygninger, the Factory House, som er designet af Inez Kuiper, og som ligger præcis det sted i byen Muiden, hvor der engang lå en krudt-fabrik. Bygningen er omgivet af skoven, placeret ud til en naturlig sø samt grænser op til havkysten.

Begge sektioner af huset – hovedbygningen og en vinkelret bygning med stald-lignende struktur – er bygget med VELUX-ovenlysvinduer, hvilket ikke blot højner bygningens arkitektoniske oplevelse grundet vinduernes strukturerede placering, men som også har indflydelse på stemningen og livskvaliteten inden døre. “Naturligt lys, som kommer ovenfra, tilfører en form for helhed til hvilket som helst rum,” noterer den italienske designer og art director Tommaso Spinzi sig. “Dagslys tilfører decideret energi,” tilføjer den belgiske journalist Daphne Dorgelo. “Det er en naturlig mood booster og rumforstærker.”

Fordelene ved naturligt lys overgår videnskabelig speksis. Studie efter studie har demonstreret præcis, hvor essentielt det er for en sund livsstil. Et studie, publiceret i december 2021, konkluderer, at hver time tilbragt i naturligt lys var forbundet til et tilsvarende fald i risikoen for at udvikle en langvarig depression. Og det har positiv indflydelse på flere ting:

  1. Humør og følelser
  2. Energiniveau
  3. Even til at koncentrere sig
  4. Kreativitet
  5. Søvnmønstre

Ovenlysvinduerne i the Factory House bidrager til en overflod af dramatisk samspil mellem naturligt lys og skygge i indretningen, hvilket styrker designet i hvert rum. Skinnende solstråler glitrer på den sorte ståltrappe. Teksturelle materialer og træ bringes til live, og skønheden i hver arkitektonisk detalje synliggøres. Som den Hamborg-baserede arkitekt Katharina Buseinus noterer, “naturligt lys gør et rum mere æstetisk, rummeligt og indbydende.”

Ja fordelene ved VELUX’ ovenlysvinduer rækker langt ud over det. De bidrager til en konstant forbinelse til naturen (eksempelvis elsker Katharina at falde i søvn under stjernerne), gør at øjet kan se endnu længere end blot, hvad der sker inden for bygningens fire vægge, og indbyder til drømmende øjeblikke. Desuden sikrer de et sundere indendørsmiljø med renere luft takket være den såkaldte ‘skorstenseffekt’, hvor gammel luft trækkes ud gennem VELUX’ ovenlysvinduer og udskiftes med frisk luft, der suser ind fra de nederste etager.

På Factory House styres ovenlysvinduerne på afstand via VELUX’ Active app, hvilket ikke blot tilbyder en åben-lukke-funktion men også, at varmebeskyttende, mørklægningsskodder kan trækkes ned – en essentiel funktion, når foråret begynder at blive til sommer. Deres holdbare, aluminium-design blokerer for det naturlige lys, hvilket kan reducere indendørs-temperaturen med op til fem grader. Kort og godt, den ideelle accessory til at holde sig nedkølet, når solen skinner, og til at nyde en tiltrængt dag inden døre med familie og venner.

Og hvad præcis tog talenterne med fra deres tur? “At naturligt lys er den sundeste ting, du kan få,” hævder Van der Reijden. “Det er ikke bare noget, vi kigger på. Det er noget, vi føler. Det inspirerer, forbinder og ændrer os.”

Udforsk mere på VELUX.dk.

Casper Kirketerp-Møller: “Undersøgelser viser, at mange unge mennesker ikke gider blive ledere, fordi det ikke er umagen værd at ryge op i midten af en magtpyramide”

Blå bog

Casper Kirketerp-Møller, 44 år. Medstifter af og CEO i Clever. Er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har en EMBA fra IMD i Schweiz. Har tidligere arbejdet i Deloitte, PwC og Deutsche Bank i London. Medvirker i tv-programmet på DR ‘Cheferne – jagten på talentet’. Dyrkede som barn både dans og fodbold på eliteplan.

Efter de første fire år som CEO begyndte jeg at spekulere over, om det var den rigtige måde, Clever var organiseret på. Jeg ville virkelig gerne bevare vores energi, hvor folk tog ansvar, ofrede sig for hinanden og følte ejerskab både for hinanden og for Clever. Det var vores DNA. Vi eksekverede hurtigt uden særlig meget bureaukrati og et minimum af regler. Vi nåede så mange ting. Sådan kunne vi godt arbejde med 40 mennesker, men nu kom elbilerne for alvor til Danmark. Volkswagen og andre store bilmærker ville udrulle deres store elbil-program i 2020. Det ville blive vildt. Om vi blev 400 eller 800 mennesker, det var jeg ikke klar over, men jeg var sikker på, at vi kom til at vokse med flere hundrede mennesker over de kommende år. Hvordan holdt vi fast i vores ånd og DNA, samtidigt med at vi vækstede massivt? Det var den store udfordring.

Vi lavede en vision om, at vi skulle udvikle den mest menneskelige, meningsfulde og effektive virksomhed. Hvordan så den ud? Løsningen blev, at vi fjernede alle mellemlederne, og i stedet inddelte vi folk på hold, der gav mening ud fra den rolle og ansvarsområde, den enkelte havde. Vi kan kalde dem fodboldhold eller små SWAT-teams. Det var typisk hold på 8-12 mennesker, så alle kunne overskue hinanden. Vi gik på banen sammen. Der var ingen chefer på holdene. Rollerne og ansvaret blev fordelt efter kvalifikationer.

“Hvis man ikke er noget for hinanden, hvis man ikke ofrer sig for hinanden i et fællesskab, så kan man ikke levere resultater sammen”

Undersøgelser viser, at der er mange unge mennesker, der ikke gider blive ledere, fordi de ikke synes, at det er umagen værd at ryge op i midten af en eller anden magtpyramide og blive klemt fra alle sider af. Det, synes jeg, er en stor skam og et kæmpestort samfundstab. I dag er de fleste virksomheder jo opdelt i en klassisk magtpyramide, hvor man bestemmer over hinanden, led for led. Vi skal kontrollere, hvad der foregår igennem pyramiden, så vi ikke mister vores job. Det skaber konkurrence og en exceptionel kortsigtet og resultatorienteret kultur. Den måde at organisere sig på går jo over 100 år tilbage, hvor de fleste mennesker blot var et tandhjul i en produktion. Der må jeg bare sige: Er det virkelig sådan, vi stadigvæk arbejder i dag? Handler det bare om produktion, effektivitet og dumme mennesker, der laver samlebåndsarbejde? At putte dem op på en linje og så få nogle ledere til at fordele arbejdsindsatsen. Det tror jeg ikke på. Jeg vender pyramiden på hovedet og siger: Hvis man ikke er noget for hinanden, hvis man ikke ofrer sig for hinanden i et fællesskab, så kan man ikke levere resultater sammen. I hvert fald ikke på en bæredygtig og langsigtet måde.

“Jeg synes grundlæggende ikke, at mellemledere skaber værdi. Hvorfor skal du have en chef til at træffe beslutninger, som du og dine kollegaer kunne blive enige om?”

Jeg mener, at beslutninger skal skubbes ud til de mennesker, som ved mest, og ikke til dem, der mener mest. Jeg synes grundlæggende ikke, at mellemledere skaber værdi. Hvorfor skal du have en chef til at træffe beslutninger, som du og dine kollegaer kunne blive enige om? Jeg har gjort det klart overfor alle i Clever, at de tager beslutningerne. Jeg skal ikke stoppe dem, de skal stoppe sig selv. De kan rådføre sig med deres kollegaer, ja, hele verden ligger åben, hvis de vil have input til en beslutning, men i sidste ende, er det dem selv, der skal træffe den. De kan ikke give den videre. Det er jo ikke anderledes end, at du bliver nødt til at tage ansvar for dine personlige relationer; dit ægteskab, familie og venner.

I Clever kan du godt have en rolle som senior eller redaktør, som lærer andre op. Du kan være verdens bedste redaktør, superinspirerende, motiverende og fagligt dygtig, men det gør dig ikke nødvendigvis til en god leder. Derfor kigger vi på, hvem der på hvert hold er bedst til at ansætte, og hvem der er dygtigst til at forhandle løn. Teamet nominerer simpelthen deres kandidat. Vi har distribueret det, som chefer og ledere typisk gør, ud til dem, som er bedst til det. Jeg tror ikke på, at der er nogen, som både er den bedste til deres fag, at ansætte, afskedige, forhandle løn, budgettere og planlægge ferier.

“Som mennesker er vi ikke særlig gode til at tale om det, der er svært. Hvis jeg synes, at min kollega ikke lever op til forventningerne, hvordan tager jeg så den samtale?”

En af ulemperne ved at organisere sig uden mellemledere og fordele ansvaret ud hos de enkelte er, at vi som mennesker ikke er særlig gode til at tale om det, der er svært. Hvis jeg synes, at min kollega ikke lever op til forventningerne, hvordan tager jeg så den samtale? Mange vil konkludere et eller andet i stedet for at undersøge det. Men det kan være, at kollegaen er ved at blive skilt. Hvordan håndterer vi en menneske-til-menneske-samtale, når vi i forvejen ikke er gode til at have ægte, ærlige og rå samtaler? Vi har svært ved at tilbyde de samtaler, og vi har svært ved at modtage dem. Mange forsvarer sig selv, fordi det bliver ubehageligt, i stedet for at tænke, at det er igennem samtaler og feedback, at man både lærer og forstår sig selv og andre bedre. At blive fyret skulle være det værste at opleve efter dødsfald og en skilsmisse, det er naturligt at beskytte sig selv. Særligt hvis man tror, at feedback leder til en fyring – det ser man rundt omkring. Men det er jo ikke formålet med feedback. Det er at lære og at udvikle sig – fagligt og personligt.

Hos Clever insisterer vi på at tage de samtaler. For at skabe et trygt rum, hvor man tør åbne sig og være sårbar. F.eks.: ”Det kan godt være, at jeg ikke har haft den gode energi med på arbejdet, men min mor har lige fået konstateret en sygdom.” Vi skal finde løsninger på sådanne udfordringer som hold. En af vores kollegaer, jeg kalder dem ikke for medarbejdere, mistede sin mor og fortalte det i teamet, hvis svar var, at hun bare skulle komme tilbage, når hun var klar. Det tog tre uger. De andre løftede, mens hun var væk. Det er den kærlighed og omsorg, vi skal give til hinanden. Vi skal også stille krav til hinanden. Forvente at den enkelte tager sit ansvar på sig. Hvis du synes, at en kollega opfører sig uhensigtsmæssigt, så er det dit ansvar, at I tager samtalen. Hvis det er svært for dig at tage samtalen, så har vi psykologer og coaches til at hjælpe med at facilitere den. Du kan ikke give stafetten videre til en anden, fordi det er besværligt. Du tager ansvar for din egen virkelighed.

“Det var den erkendelse, jeg kom frem til, da jeg selv arbejdede 100 timer om ugen for at nå den næste forfremmelse i London”

Grundlæggende tror jeg på, at man kun kan nå til et middelmådigt niveau i en klassisk magtpyramide, hvor alt handler om de ydre momentære lykkemomenter: at blive forfremmet, få mere i løn og et større hjørnekontor. Hvis du evner at tæmme dit ego, så finder du måske ud af, at det føles endnu bedre at give end at få. Og hvis du giver betingelsesløst – ikke for at få – så samler du på mennesker, der bliver gavmilde, og så giver de sgu igen. Pludselig bliver verden større og smukkere. Det var den erkendelse, jeg kom frem til, da jeg selv arbejdede 100 timer om ugen for at nå den næste forfremmelse i London. Jeg tror, at de virksomheder, der lykkes bedst over tid, ikke nødvendigvis er de klogeste, stærkeste eller hurtigste, nej, det er de virksomheder, hvor kulturen er så stærk, at man er villig til at ofre sig for hinanden. Det er menneskerne, der skaber virksomheder, så det er menneskerne, som bør være enhver virksomheds allerstørste fokus. Der findes intet i Clever, som ikke er skabt af et menneske. Naturligvis handler det om at skabe noget, nå noget, levere resultater i en virksomhed. Alle de hårde værdier. Men jeg tror på, at alle de bløde værdier, hvor det handler om at være noget for hinanden er endnu vigtigere og en forudsætning for de hårde.

Læs ogå

Parret bag Mangia, Circiolo, Bevi Bevi mv.: “Når vi åbner et nyt sted, ved vi, at det skal være en italiensk restaurant, fordi det er det eneste køkken, jeg har styr på”

Skomærket, du nok ikke kender, laver nogle af sæsonens smukkeste ballerinaer

Når et skomærke forhandles i både Dover Street Market og hos Mytheresa, ved man, at de har fat i noget godt. Du er måske faldet over Le Monde Béryls ballerinaer, men der er meget mere til brandet fra 2016 end de flade balletsko. Vi har taget en snak med Katya Shyfrin og Lily Atherton Hanbury, der står bag.

Katya Shyfrin og Lily Atherton Hanbury

Hvad er ideen bag Le Monde Béryl?

Lily: Vi er meget tiltrukket af at tænke på sko på samme måde som et fantastisk møbel eller arkitektur. Processen, baghistorien, designintegriteten – alle disse ting er grunden til, at du binder dig til noget.

Katya: Det handler om et smukt lavet objekt, der bruges i en setting eller i hverdagen og den indstilling, der gør dig i stand til at leve livet. Men objektet skal også få dig til at føle dig smuk og selvsikker, når du har det på.

Hvad var begyndelsen på Le Monde Béryl?

Lily: Jeg følte, at der var et marked for flade sko. Jeg kunne ikke finde noget, der var præcis, hvad jeg ønskede, eller som passede til min stil eller livsstil. Jeg havde i et stykke tid haft den her idé om at lave et par flade sko, men det begyndte virkelig at forme sig under Venedig Biennalen (kulturudstilling, red.) i 2015, hvor jeg opdagede, at formen på den venetianske hjemmesko virkelig fungerede. Den kan tage dig overalt, til alle lejligheder. Jeg blev tiltrukket af baggrunden for, at de blev designet og skabt af rester af filt, fløjl og genbrugte cykeldæk. Der er en funktionalitet ved dem, så de ikke glider på gondolieren, men de ser også stilfulde ud.

Katya: Jeg elskede ideen, der havde inspireret Lily i den måde, den sko forenede og refererede til historie, design og kunst. Det havde sådan en sammenhæng. Det er ikke bare en sko. Det er en bestemt persons tankegang og at servicere en livsstil og tilbyde noget inspirerende og smukt på samme tid.

Hvad er historien om navnet?

Lily: Vi vidste, at vi ville lave vores sko i et væld af juvelfarver, og da Katya og jeg begge har smykke- og gemmologiske baggrunde, talte vi om mineralsorten béryl, som spænder fra smaragd til rød béryl, blå akvamarin, en sennepsgul heliodor og en lyserød morganit som noget, vi blev tiltrukket af. Alle de her sten kommer fra forskellige steder, så vi følte også, det refererede til vores kærlighed til at rejse og opdage noget nyt.

Fortæl os om S/S25-kollektionen?

Lily: S/S25 er en reel udvikling af nyheder, som vi håber at bygge videre på i de kommende sæsoner, designet til at komplementere og nogle gange direkte nikke til vores voksende kollektion af signaturstyles. Vi kunne godt lide ideen om, at den her kollektion ville afsløre og skjule forskellige dele af foden, lege med minimalistiske konturer og essentielle former, mens den viser nye ideer om farver og teksturer.

Katya: I den her sæson har vi introduceret en række nye styles, herunder ’Driver Moccasin’, en hybrid af to klassikere: sejlerskoene og køreskoene. Andre nyheder tæller ’Pool Slide’, ’Micro-Wedge Thong Sandal’ og ’Sofia Kitten Heel’ – vores bud på et par sandaler med tynde stropper.

Hvad er det bedste ved at arbejde med sko?

Lily: Vi elsker, at sko befinder sig i skæringspunktet mellem design og bevægelse. Det giver os mulighed for at udforske dialogen mellem tradition og innovation, funktion og lyst.

Fortæl os om produktionen?

Lily: Vores produktion er forankret i italiensk håndværk, specifikt i værksteder, der har perfektioneret deres teknikker i generationer. Vi arbejder tæt sammen med håndværkere, der forstår, at ægte luksus opstår fra præcision og lidenskab. Vores produktion er bevidst begrænset for at undgå overskud og spild, hvilket sandsynligvis øger efterspørgslen.

Hvordan arbejder I med bæredygtighed?

Lily: Vores filosofi er, at det mest bæredygtige produkt er et, der holder, både fysisk og æstetisk. Vi arbejder med italienske værksteder, der har minimal affaldspraksis, bruger traditionelle teknikker og fokuserer på materialer, der har en miljøbevidst vej fra oprindelsen og som også ældes smukt. Vi eksperimenterer konstant med materialer og processer for at forbedre det, som f.eks. de håndlavede tekstiler, der farves med botaniske farvestoffer. Desuden er der en iboende bæredygtighed i at skabe sko, som kvinder ønsker at beholde og reparere i stedet for at erstatte.

Hvad er jeres bestsellere?

Katya: ‘Luna Slipper’ har været vores mest succesfulde model på tværs af alle farver – det er så let en sko at tage på, og afhængigt af materialet kan den bæres afslappet, såvel som dresset up, hvis du går efter mesh-versionen med glitter eller det lakkede læder.

Lily: Det har været fantastisk at se, hvordan kvinder omfavner både vores gamle styles og nye modeller – vores første sneakers, ’Slim Runner’, blev udsolgt med det samme i vores signatur ’Tiger Bevilacqua Velvet’.

1

Luna-ballerina i grøn mesh, 3.320 kr.

2

Luna-ballerinaer i oxblood læder, 3.319 kr.

Hvad er jeres egne favoritter fra kollektionen?

Lily: Jeg elsker vores ’Orlando Moccasin’ med dens tomboy-elegance. Der er noget ved dens enkelthed, der føles både tidløst og helt igennem moderne. Jeg er også virkelig begejstret for vores ’Slim Runner’ – de har en moderne relevans og lethed.

3

Orlando-moccasin i stor læder, 3.917 kr.

Har I et tip til jeres by?

Lily: Jeg er baseret mellem London og Oxfordshire. I London vil jeg anbefale Yellow Bittern til frokost og Sadie Coles-galleriet. I Oxford er Ashmolean Museum fuld af overraskelser.

Katya: Min familie er lige flyttet til Sydfrankrig, og jeg er meget spændt på at starte vores nye kapitel i livet. Jeg elsker Villa Kerylos i St. Jean Cap Ferrat, som er en uendelig inspiration, og jeg kan varmt anbefale et besøg på Fondation CAB for at se Jean Prouvés hus og La Fondation Maeght, som rummer en utrolig samling af Miró, Giacometti, Calder, Leger og mere i en skulpturlignende bygning af arkitekten Josep Llius Sert. Og så selvfølgelig middag på La Colombe D’or – et perfekt weekendophold i den maleriske landsby St. Paul de Vence.

Hvad er jeres drømme for Le Monde Béryl?

Katya: Jeg elsker, at vores brand har et formål og en funktion, og at vi plejer det, når vi bliver inspireret af smukke ting og ideer. Jeg drømmer om, at det går i arv til min datter, og at hun vil fortsætte med at pleje på samme måde.

Lily: Vores vision er at fortsætte med at udvikle den her dialog mellem kulturarvshåndværk og et nutidigt liv, kulturel intelligens og funktionel elegance. Vi ser Le Monde Béryl udvikle sig ikke kun som et brand, men som en platform for en kulturel samtale – hvad enten det er gennem samarbejder med håndværkere, kunstnere og kulturinstitutioner eller vores fotografiske projekter. Vi har nogle meget spændende projekter i horisonten i år.

Læs ogå

Det startede med en herreskjorte, der straks blev udsolgt – i dag har de lanceret en kvindekollektion. Hvis du ikke kender dem, bør du

Dette populære tøjbrand lancerer brudekjole-kollektion – men ikke den helt klassiske slags

Elhanatis ærlige diamanter

 Det danske smykkebrand Elhanati har indgået samarbejde med diamant-leverandøren Botswanamark, der tillader fuld gennemsigtighed over diamantens tilbliven samt Co2-neutral udledning. For hvad er et værdifuldt og tidløst diamantsmykke, hvis du ikke ved, hvordan det er skabt?

“Diamanter er skjult i jorden i millioner af år, de venter på at blive afsløret. Når jeg arbejder med dem, vil jeg kende deres rejse, og vi har et ansvar. Jeg vil vide, hvor de er fundet, hvem der har rørt ved dem, og hvordan de har bevæget sig gennem tid og hænder,” fortæller Orit Elhanati, der står bag Elhanati, om samarbejdet med Botswanamark og founder Nicholas Moltke, og fortætter: “Nicholas Moltke har en dyb forståelse for diamantindustrien i Botswana. Han kender ikke kun stenene, men også menneskene bag: de hænder, der finder dem, og det landskab, de formes af. Den indsigt kombineret med blockchain-teknologi og RJC-medlemskab (Responsible Jewellery Council, red.), gør Botswanamark til den mest gennemsigtige og ærlige kilde til naturlige diamanter. Det er en balance mellem at bevare og skabe. Et samarbejde vi er stolte af.”

Som et led i samarbejdet og en hyldest til diamanterne lancerer Elhanati nu kollektionen ‘A poetic story’.

Sig ja i Esber

Hvis du ikke er til den helt traditionelle brudekjole, er der godt nyt. Nu lancerer australske Christopher Esber nemlig en kollektion af brudekjoler, med typiske Esber-signaturer som cut-outs og draperinger – et sexet tvist på den klassiske hvide kjole.

Shop kjolerne her.

Evnen til at blomstre

Som et smukt supplement til SS25-kollektionen har danske By Malene Birger samarbejdet med kunstner Conie Vallese, oprindeligt fra Buenos Aires, der har kreeret fem unikke murano-vaser inspireret af SS25-kollektionen. ”Blomsterne repræsenterer vækst og evnen til at blomstre, og at vi alle er i en proces,” udtaler Vallese. Vaserne er unikaværker og tilgængelige i By Malene Birgers butikker i København og Stockholm.

Læs mere her.

Læs ogå

Månedens boganbefaling: “hvad betyder det for din tilgang til litteraturen, hvor du bor og hvor du kommer fra?”

Månedens boganbefaling: “hvad betyder det for din tilgang til litteraturen, hvor du bor og hvor du kommer fra?”

Mørke minder

I sydkoreanske Han Kangs roman Vi tager ikke afsked balancerer du som læser på kanten af en triviel trummerum og et dystert mørke. For romanen handler om hverdag og venskab, om snefald og solskin, men i høj grad også om mareridt, åbne sår og kollektiv fortrængning. Det er historien om massedrabene på Jeju, der ligger som en understrøm gennem hele fortællingen, og som gør, at det er umådeligt svært ikke at følge (og føle med) hovedpersonen, forfatteren Gyeongha, der midt i egen krise drager mod øen under påskud af at skulle redde sin venindes papegøje. Romanen, der regnes for et mesterværk i Han Kangs forfatterskab, betragtes som en væsentlig grund til, at hun sidste år modtog Nobelprisen i litteratur.

4

'Vi tager ikke afsked', Han Kang hos Gads forlag, 230 kr.

Sandhedens

Danske Cecilie Lind skriver tingene, som de er, og lader læseren om at blive fascineret, frastødt eller forulempet af historiernes plot. Som i den kritikerroste Pigedyr fra 2022, hvor der ikke blev lagt fingre imellem en helt ung piges forhold til ældre mænd. I hendes nye roman Bristefærdig handler det om hjemløs kærlighed. En kvinde i trediverne har en affære med en gift mand, hun bliver gravid og føder et barn, men barnet bliver fjernet og hun bliver bildt ind, at graviditeten har været en vrangforestilling. I jagten på sandheden søger hun tilflugt i et gammelt hus i skoven med det barn, hun fastholder er sit, og kæmper herfra for den sandhed, alle omkring hende siger er en løgn.

5

'Bristefærdig', Cecilie Lind hos Gyldendal, 240 kr.

Privilegiet at kunne læse

I essaysamlingen Hastetilfælde skriver forfatter Thomas Korsgaard om sin skrivepraksis og dagligdagen som skrivende. Han fortæller om, hvordan han begyndte at læse, selvom han er vokset op i et hjem uden bøger, og om de litterære forbilleder, der i dag inspirerer hans arbejde. I en tid, hvor bøgerne (og dem, der læser dem) indimellem kæmper deres egen ensomme kamp, giver det mening at sætte ord på. For hvis ikke vi kan tilskyndes af dem, der kender magien, hvem skal så overbevise os om, at vi er på rette vej, når vi sidder i læselampens skær. Med udgangspunkt i egne erfaringer bringer Korsgaard i sin hyldest til litteraturen også spørgsmål op om økonomi og klasse, og hvad det betyder for din tilgang til litteraturen, hvor du bor og hvor du kommer fra.

6

'Hastetilfælde', Thomas Korsgaard hos Lindhardt og Ringhof, 100 kr.

Læs ogå

Cecilie Ingdal: “Fælles for kvinderne er, at der ikke har været en lige vej til drømmejobbet; det har krævet afslag, nej’ere og ommere”

 

Horoskop: Sådan bliver din april måned

Foto: Illustration: Adam Hale

Vædderen 21/3–19/4 

Den første uge i april er fyldt med positive energier, som kulminerer om søndagen. Det kan være en af dine bedste uger i år. Tiden frem til fuldmånen den 13. er en berusende tid fyldt med passion og forårsfølelser. Hele april handler om at realisere dine ambitioner, turde drømme stort og have energien til at gennemføre det, du drømmer om. Måneden afsluttes med en supernymåne i Tyren, hvilket får dig til at vokse gennem dine beslutninger.

Foto: Illustration: Adam Hale

Tyren 20/4–20/5

 

April bliver en herlig tid, især de første to uger, hvor du virkelig blomstrer. Der er en idérigdom hos dig på denne tid, som inspirerer andre. Begyndelsen af april byder på romantik og flirt. Efter fuldmånen den 13. kommer der mere fokus på karriere eller skole. Det bliver en stressende, men sjov periode, både professionelt og privat. Glem ikke at finde balancen i hverdagen, du har brug for det.

Foto: Illustration: Adam Hale

Tvillingerne 21/5–20/6

 

April begynder, som marts sluttede, med en social og udadvendt periode. Foråret er her, og det gør, at du føler, du har meget mere energi. Du er ude senere om aftenen og udnytter de lyse timer på dagen så meget som muligt. Omkring fuldmånen møder du en person, der vil binde fortiden sammen med nutiden. Sidst på perioden fokuserer du på økonomi og at spare op til noget specielt.

Foto: Illustration: Adam Hale

Krebsen 21/6–22/7 

 

Du starter april med lyse tanker og en fantastisk energi. Som for de fleste stjernetegn bliver den første uge noget helt specielt. Du lever i en rosa rus, der handler om stærke følelser, venskab og foråret. Indtil fuldmånen fokuserer du mest på at knytte nye kontakter og styrke allerede etablerede bånd. De sidste uger i perioden handler om at træde ud af din komfortzone og turde tænke anderledes.

Foto: Illustration: Adam Hale

Løven 23/7–22/8

 

I den første uge i april fokuserer du på at fastsætte langsigtede mål. Søndag den 6. bliver en meget speciel dag, hvor drømmen nærmer sig virkeligheden. Fuldmånen den 13. afslutter et kapitel i dit liv og markerer samtidig begyndelsen på noget nyt. I april er du usædvanlig verbal, og du vælger at udtrykke dine følelser og tanker i ord frem for handling. Sidste del af perioden handler om at møde din fortid.

Foto: Illustration: Adam Hale

Jomfruen 23/8–22/9

Begyndelsen af april handler om at finde alternative veje og skabe nye relationer. Du er usædvanlig åben i denne periode, og du har let ved at knytte mennesker til dig. Fuldmånen bliver højdepunktet på en social og sjov periode, hvor dit privatliv er vigtigere end dit arbejde eller skole. I de sidste uger af perioden stiger kravene til præstation, og du bliver nødt til at skrue ned for de sociale aktiviteter.

Foto: Illustration: Adam Hale

Vægten 23/9–22/10

 

Du starter april med masser af energi og tro på både fremtiden og kærligheden. Den første uge handler om møder og er en spændende tid, især for de single Vægte, der søger en partner. Frem til fuldmånen den 13. satser du meget på den sociale del af dit liv. Du bygger relationer og etablerer kontakter. De sidste uger af perioden drejer sig om fremtiden og langsigtet planlægning.

Foto: Illustration: Adam Hale

Skorpionen 23/10–21/11 

 

Du starter april med en berusende følelse og afslutter måneden meget fornuftigt. De første uger bliver du opslugt af forårsrusen. Du tilbringer tid med dine venner, deltager i udendørs aktiviteter og nyder livet fuldt ud. Højdepunktet på denne tid bliver fuldmånen den 13., også kaldet den rosa måne. Sidste del af april bliver mere udfordrende. Du tvinges til at tænke dig om, når det gælder dit hjem eller din økonomi.

Foto: Illustration: Adam Hale

Skytten 22/11–21/12 

 

I starten er dette en simpel måned, der handler om at leve i nuet. Gradvist ændrer din situation sig, og du begynder at tænke mere langsigtet. Frem til nymånen i slutningen af april bygger du en idé om en forandring, der vil påvirke dig i lang tid fremover. Du føler, at tiden er inde til at satse på dine drømme. Du bliver modigere og udfordrer dig selv til at tænke anderledes. Dine idéer forankres derefter af nymånen i Tyren.

Foto: Illustration: Adam Hale

Stenbukken 22/12–19/1 

April starter legende med en boblende forelskelse i livet generelt. Denne måned handler både om alvor, ansvar og om at gribe dagen. Hele perioden bliver intens, og du bliver gang på gang tvunget til at revurdere dine fordomme, hvilket får dig til at vokse som menneske. For første gang i dit liv får du en fornemmelse af, hvad du virkelig vil dedikere din fremtid til. En åbenbaring, der kommer med supernymånen den 27.

Foto: Illustration: Adam Hale

Vandmanden 20/1–18/2

 

Du starter denne måned med at være udendørs så meget som muligt. Det bliver en dejlig og social periode, der forstærkes af, at foråret er her. I de første uger af april begynder du noget nyt i dit liv, enten professionelt eller privat. Det bliver en spændende periode, der til tider også kan være krævende og lidt skræmmende. Slutningen af april byder på en chance for at komme væk fra hverdagen.

Foto: Illustration: Adam Hale

Fiskene 19/2–20/3

 

April bliver en udfordring, men også en periode, hvor du får mulighed for at udfolde din kreativitet og din kærlighed til det smukke i livet. April er den første rigtige forårsmåned, og perioden frem til fuldmånen den 13. får dig til at blomstre og leve. Meget af denne tid handler om nuet, mens slutningen af perioden fokuserer mere på fremtiden. Det er der, du smeder planer for sommeren og efteråret. I slutningen af april får du mulighed for at udvikle dig gennem studier.

Læs ogå

Nyt ELLE på gaden: Sarah-Sofie Boussnina, Amanda Collin, Danica Curcic og Filippa Coster-Waldau om vejen til det store lærred

Funklende farver, grafiske print og legesyge udtryk: Sådan får du farver ind i garderoben (og makeup-pungen)

Foto RASMUS WENG KARLSEN

Styling NATASHA WRAY

Model KUKUA WILLIAMS@PREMIER MODEL MANAGEMENT

Hår CHRSTOS BAIRABAS

Makeup JOEY CHOY

Stylingassistent HADYA TUOFIQ

Cecilie Ingdal: “Fælles for kvinderne er, at der ikke har været en lige vej til drømmejobbet; det har krævet afslag, nej’ere og ommere”

Har du lært at leve dit liv?

Hvis du starter bagfra i denne apriludgave af ELLE, vil du opdage at rådet fra vores astrolog til månedens stjernetegn, vædderen, er følgende: ”Dette er din tid til at stråle, så lad ingen stjæle dit lys.” Uanset om du lader stjernerne vise dig vej eller ej, så er ordene ikke blot forbeholdt væddere; faktisk er månedens magasin stykket sammen af kvinder, der på ingen måder lader nogen stjæle deres lys, men i stedet har besluttet at tage en kæmpestor bid af det liv, som de drømmer om. Og fælles for (mange af) dem er, at der ikke har været en lige vej til drømmejobbet; at det har krævet (uendeligt) mod, sved og tårer og at det (også) har været forbundet med afslag, nej’ere og ommere.

For nogle har det altid ligget i kortene, hvad de ville, som f.eks. skuespiller Filippa Navarana Coster-Waldau, der som datter af to skuespillere fra barnsben blev fortryllet af den verden, som omgav hendes forældre, som når hun var med sin mor til danseteater på Færøerne eller sin far på Game of Thrones-filmoptagelser – eller som denne måneds forsidemodel og skuespiller Sarah-Sofie Boussnina, der allerede gennem sin barn- og ungdom flygtede ind i teatrets historiefortælling og hvis verden brast, da hun fik afslag på sin første casting. Heldigvis kun indtil selvsamme caster ringede igen et halvt år efter med rollen som Mathilde Holm i Lærkevej …

For andre var der godt gang i en anden karriere, men de skiftede spor, da de fik en bedre idé: Nina Wiberg Rosenquist havde en solid karriere hos Novozymes, men blev ramt af hududfordringer som gav hende idéen til at skabe et hudplejebrand baseret på enzymteknologi. Eller som kvinderne bag det populære To The Moon, Honey-univers, der fødte samme dag og derfra udviklede et venskab, der endte i en fælles ’baby’. Det, der startede som et community for gravide og mødre har siden knopskudt og rummer i dag også det inkluderende skønhedsbrand, Honey.

Skuespiller Amanda Collin er (heller) ikke vædder, men hendes ord vækker alligevel særlig opsigt i denne udgave af ELLE. For hun lever i den grad sit liv efter devisen om, at intet skal stjæle hendes lys. Det har hun gjort, siden hun i midten i 20’erne begyndte arbejdet med at håndtere usikkerheden i sig selv og de negative tanker, der til tider rumsterede i hendes sind. I dag – som 39-årig – er hun ekstrem bevidst om, hvad hun lukker ind i sit liv, og siger i denne ELLE-udgave: ”Jeg er det bedste sted, jeg nogensinde har været.” For hende har det krævet daglig meditation, fravalg af sociale medier og ingen dårlige nyheder – og et særligt fokus på at lære at være 100 procent til stede i nuet. Og netop det sidste har hendes barndomsdrøm om skuespilleriet hjulpet hende til. Selv siger hun, at hun har lært at leve livet.

Rigtig god læselyst.

Cecilie

Læs ogå

Nikolaj Lie Kaas: “Alle, der er ved at skide i bukserne over, hvilken vej de skal vælge, skal klappe hesten, for det skal nok gå”

Nyt ELLE på gaden: Sarah-Sofie Boussnina, Amanda Collin, Danica Curcic og Filippa Coster-Waldau om vejen til det store lærred

ELLEs aprilnummer er på gaden torsdag d. 27. marts.

De nye danske skuespilstjerner på den internationale scene hedder Sarah-Sofie Boussnina, Amanda Collin, Danica Curcic og Filippa Navarana Coster-Waldau. I det nye ELLE fortæller de fire kvinder om den totale tilstedeværelse, store succeser med globale fanbaser, californiske klovneguruer og at lære at råbe i vilden sky. Og ikke mindst om hvordan de hver i sær fandt vej fra teenage-værelset til det helt store lærred.

Foto: Frederik Lentz Andersen

Sarah-Sofie Boussnina

Foto: Frederik Lentz Andersen

Amanda Collin

Foto: Frederik Lentz Andersen

Danica Curcic

Foto: Frederik Lentz Andersen

Filippa Navarana Coster-Waldau

Det bedste køb, tingen, der står øverst på ønskelisten, sin inspirationskilde, yndlingsrummet i lejligheden og sin personlige stil. Lær den svenske stylist og creative director, Hanna MW, bedre at kende, når hun inviterer indenfor i hjemmet i Stockholm, hvor hun indretter sig med plakater fra en af Europas største kunstnere, volumniøse statement-møbler og en vase fra en helt særligt, dansk kunstner.

Foto: Rami Hanna

Hanna MW i sit hjem

Der bliver produceret og solgt skønheds- og hudplejeprodukter som aldrig før. Tendenser som clean beauty og nu også biotech-hudpleje får hele tiden branchen til at rykke sig. I magasinets portfolio kan du møde henholdsvis søstrene Nadia og Neda Jun bag Duff, Bea Fagerholt og Liv Winther bag Honey og Nina Wiberg Rosenquist bag Bioli, som alle på hver deres mådes bidrager til en branche i udvikling.

For næsten 10 år siden fik søstrene Nadia og Neda Jun en idé. De ville lave øjenvipper, der var så naturlige som muligt og passede bedre til det skandinaviske skønhedsideal end dem, der ellers var på markedet. I dag sælger søstrenes brand, Duff, sine produkter i 270 Matas-butikker og er som det eneste skandinaviske mærke repræsenteret i den anerkendte franske beauty-kæde Sephora. Nu er de klar til at erobre resten af verden.

Foto: Kavian Borhani

Nadia og Neda Jun

Bea Fagerholt og Liv Winther fødte samme dag og fik et spirende venskab under deres barsel, som i 2018 kulminerede i To The Moon, Honey: Et univers for gravide og mødre, der deler deres erfaringer og sårbare oplevelser med moderskabet via bl.a. podcast og artikler. I 2021 tog de det næste skridt og lancerede hudplejebrandet Honey, der skaber rene og økologiske hudplejeprodukter samt opfordrer til en stille stund.

Foto: Kavian Borhani

Bea Fagerholt og Liv Winther

I 2021 sagde Nina Wiberg Rosenquist sit gode job hos Novozymes op for at satse alt på sin idé: at udvikle hudplejeprodukter baseret på enzymteknologi, der både er effektiv og mild samt god for miljøet. Beslutningerne omkring Bioli er ikke truffet på baggrund af følelser og mavefornemmelser, men evidensbaseret forskning. Og med det håber Rosenquist at kunne inspirere en gigantisk industri til at følge i hendes fodspor.

Foto: Kavian Borhani

Nina Wiberg Rosenquist

Læder i nuancer af chokoladebrun, smørgul og vinrød i forskellige silhuetter, strukturer og stilarter tager fokus, mens sporty referencer, farverige nylonstrømper og bar hud gør looket perfekt til foråret. Et par opsigtsvækkende sko sætter prikken over i’et. Lad dig inspirere til iøjefaldende looks i lyse toner og en bred farvepalette med kig til enten bare arme, mave, ryg eller ben i magasinets modeserie ‘Printemps’.

Foto: Marco Van Rijt

Fra modeserien 'Printemps'

 

I ELLE Decoration-sektionen kan du komme med indenfor i et ægte forårshjem, hvor solskinsgule vægge og gardiner, møbler og detaljer i røde nuancer, lyseblå badeværelsesvægge, et ternet gulvtæppe og et multifarvet vægstæppe skaber lys og liv i hjemmet, hvor vintagefund og nye køb møder hinanden. I den solbeskinnede lejlighed øverst oppe i en andelsejendom på Nørrebro, har interiørdesigner Josefine Hedemann og hendes familie skabt et hjem, der føles såvel fuld af sammenhængskraft som en skattekiste af små oplevelser, øjet kan gå på opdagelse i.

Foto: Line Thit Klein

Josefine Hedemanns hjem på Nørrebro

Få foråret ind under huden for alvor med trendguiden, hvor du finder de bedste bud på dekorativ hårpynt, tidløse sailor-fund, smukke mules og midinederdele, og pynt desuden dine negle med de bedste bud på sæsonens neglelakker, der kun kan gøre dig i godt humør.

24-årige Maria Tougaard, der arbejder som hår- og makeupartist og model, har en ung hud, så hendes primære fokus er fugt, fugt og atter fugt – bl.a. fordi det får hendes makeup til at ligge bedre. Vi tog et kig i hendes beautyskab, hvor hun deler sin omfattende skønhedsrutine, der indebærer alt fra budgetvenlige produkter til skønhedsbehandlinger og en bestemt ansigtsmaskine, der virker afslappende.

Foto: Sidsel Alling

Maria Tougaard

Du behøver ikke køre langt for at opleve ro og velvære for sjæl og krop. Sydsverige har en magisk evne til at kombinere naturskønhed, stil og afslapning på en måde, der får hverdagen til at føles langt væk. Uanset om du drømmer om en weekend med spa og gourmet, arkitektonisk minimalisme i skoven eller en helt særlig safari-oplevelse, så har Sydsverige noget for dig. Vi guider til seks steder i det svenske, der tager din getaway til næste niveau, og hvor der findes oplevelser for alle temperamenter.

Foto: Christina Hee Bune

Fra guiden til Sydsverige. Her Ästad Vingård

Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, der er på gaden torsdag d. 27. marts, og som kan købes i supermarkeder og kiosker.

Du kan også få magasinet tilsendt din postkasse hver måned ved at tegne abonnement på ELLE lige her.

Forsidefoto: Frederik Lentz Andersen / Holidays
Styling: Kristian Hindø-Lings
Hår: Mads Stig
Makeup: Natalia Syrik Haase
Fotoassistent: Kevin Sherchan
Stylingassistent: Rebecca Asboe Hermansen
Retouch: Post Studio
Art direction: Homework

Hudeksperten: “Vi kommer til at se meget mere til svampe, fordi de er så beroligende. ”Kend din svamp,” tror jeg vil blive en almindelig sætning”

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Blå bog

Anette Kristine Poulsen har beskæftiget sig med at endevende skønhedsprodukter det meste af sit liv. Hun er fast specialist på Go’ morgen Danmark og mangeårig skønhedsredaktør på Børsen og har bidraget til et hav af artikler her i dansk ELLE siden starten i 2008. Poulsen er forfatter til bøgerne ’Slip rynkehysteriet’, ’Superhud’, ’Seriøst bedre hud’ og ’Bedre hud med årene’. I dag driver hun sin populære skønhedsplatform Beautyspace.dk og er indehaver af Seriøst Bedre Hud-universet, der tæller produkttrioen ’Ansigtscremen’, ’Ansigtsbeskyttelsen’ og ’Ansigtsgløden’.

Hvad er det vigtigste, du har lært i dine mange år som skønhedsjournalist?

At scanne produkter for, hvad de indeholder. Og dernæst det faktum, at vi som forbrugere hurtigt kan ende mellem to lige ubrugelige modpoler: På den ene side står nogle eksperter, bl.a. enkelte hudlæger, der stadig kan finde på at ryste på hovedet og med autopilot i stemmen sige, at intet ud over solfaktor virker, og på den anden side en til tider oversælgende hudplejebranche, der smører for tykt på.

Hvorfor blev du skønhedsjournalist?

Jeg har altid holdt af at skrive. Jeg var faktisk tidligt i min karriere klummeskribent på Jyllands-Posten og typen, der skrev harmdirrende politiske læserbreve og kronikker. Men at jeg fik blod på tanden i forhold til skønhedsjournalistik, skyldes især en enkelt episode: Jeg skulle holde et oplæg om mit arbejdsliv på Journalisthøjskolen, og inden jeg overhovedet var gået i gang, var der en studerende, som sagde, at hun ikke troede på ét eneste hudplejeprodukt – muligvis ikke engang solbeskyttelse. Dét, sammenholdt med hudplejeindustriens føromtalte modpol med mange løfter, tændte en trang til selv at lære og forsøge at inspirere andre til, hvad der batter, og hvad der er varm luft – en trang, jeg mærker hver eneste morgen, når jeg står over morgenkaffen.

”Ligesom vi går op i, hvor maden kommer fra, vil vi også inden for hudpleje se en form for ’from farm to face’-bølge”

Hvilke trends vil vi se i fremtiden? Og er der nogle, der vil uddø?

Det er sjovt, for alene ordet ’trend’ er lidt utrendy på skønhedsfronten, men der vil selvfølgelig altid være strømninger. Jeg var f.eks. til et pressemøde først på året, hvor alt skulle emme af luksus. Der blev serveret kaviar og champagne, mens cremekrukkerne blinkede i guld. Det bliver hurtigt lidt forhistorisk, for i dag handler det ikke om at se dyr ud – gerne moderne, men frem for alt om at signalere det, de fleste er ude efter: virkning af den dokumenterede slags. Noget af det spændende, vi kommer til at se mere af, er såkaldt ’neuro-cosmeceuticals’ og masser af ’meno-washing’ (altså hudpleje målrettet mod personer i overgangsalderen), og så kommer vi til at kunne 3-d-scanne os til bedre bryn med håndholdte gadgets, som allerede findes. Og ligesom vi går op i, hvor maden kommer fra, vil vi også inden for hudpleje se en form for ’from farm to face’-bølge.

”Aftenen forinden dansede vi – Blanchett, mig og … okay, en håndfuld andre skrivefolk … på restaurant Nobu, hvor Giorgio Armani også gav mig en måske tresekunders svingom”

Som skønhedsjournalist har du rejst verden rundt for at blive klogere på dit fag. Er der en oplevelse, som har gjort særligt indtryk på dig?

Der er heldigvis en håndfuld. Det gjorde indtryk at interviewe kloge Cate Blanchett i Milano, hvor adgangen til hende var hendes Armani-kontrakt. Aftenen forinden dansede vi – Blanchett, mig og … okay, en håndfuld andre skrivefolk … på restaurant Nobu, hvor Giorgio Armani også gav mig en måske tresekunders svingom (han ville tydeligvis helst danse med Blanchett). Jeg husker, hvordan han strålede i hendes selskab og nærmest opførte sig løssluppent imødekommende – rakte hende vand konstant og aede den arm, han selv havde klædt på i en kropsnær, skinnende hvid habitjakke. Der var også mødet med Elizabeth Hurley i NYC, som var virkelig selvironisk og ret cool. ”Det har taget mig fire timer at komme til at se sådan her ud,” indledte hun velfriseret og fuldmakeuppet samtalen. Hun var sjov, men det var de otte Estée Lauder-folk, som skulle sidde med ved mødet, ikke (hun var på kontrakt hos dem). Til sidst afbrød en af dem og spurgte, om vi kunne komme til emnet – mens Hurley og jeg var i gang med at tale om det, vi syntes var vigtigt. Dagen efter mødte jeg nu afdøde Evelyn Lauder, svigerdatter til Estée Lauder, som fortalte, at det aldrig stressede hende at være i så tæt familie med en ukronet skønhedsdronning, men at det generede hende, at der blev talt forretning under samtlige familiemiddage.

Er der nogle lande du særligt kigger til for inspiration?

Åh, jeg er en big time sucker for Los Angeles, hvor jeg boede som ung. Ikke hele Beverly Hills-viben, men alt det andet og i en grad, så jeg er der mindst én gang om året. L.A. er vanvid-møder-vidunderlighed. For her er også meget grimt – både politisk, humant, socialt og arkitektonisk. Førstegangsbesøgende kan slå sig grumt på de mange turistfælder. Skønhedslykken gemmer sig i de hundredvis af lommer, der er – fra Silver Lake til Malibu – og som hvert år kræver research at finde. For Englenes By er et krydsfelt af energi og opfindsomhed, hvorfra både Max Factors pancake-makeup i sin tid opstod, og sundhed begyndte at smelte sammen med skønhed. Los Angeles er blandt verdens vigtigste skønhedsdestinationer. Det er her, franske L’Oréal har etableret en ekstra udviklingsafdeling, og hvor undfangelsen af utallige nu etablerede brands er sket – lige fra Murad til Dermalogica, Hourglass, Anastasia, Summer Fridays, Osea, Nécessaire, Kosas, Submission Beauty og Monks – mængden er enorm, og ikke alle brands klarer det.

Der er turbo på skønhedsindustrien, og der lanceres produkter som aldrig før. Hvorfor starte et brand selv?

Du har ret i, at verden ikke mangler skønhedsprodukter, og jeg skal også undlade at give det kvalmesvar, jeg selv hader (det med, at folk skaber noget, fordi de ikke kunne finde det på markedet). For mig skete der to ting samtidig: Min gode ven Christian spurgte mig: ”Anette, hvis du skal nævne bare én creme, der kan forhindre mig i at komme til at ligne en rynket rosin, hvad skulle det så være for en?” Det var på det tidspunkt, at min bog ’Seriøst bedre hud’ lige var kommet, og det fik mig til at tænke: Hvad nu, hvis jeg kunne lave bogen på tube? Altså hvis jeg med ét produkt kunne ramme især nogle af de regninger, overdreven soleksponering efterlader i huden? Det blev efter et års arbejde til ’Ansigtscremen med A-vitamin’, fordi A-vitamin (ud over at huske at opholde mig i skyggen) var det, der gav mig min hud tilbage efter årtiers solmisbrug – noget, der havde efterladt mig med pigmentpletter, forstørrede porer og tørtriste rynker.

Hvad er filosofien bag Beautyspace-universet og Seriøst Bedre Hud-produkterne?

I Beautyspace-regi, på skrift og i tale, er ambitionen at lave uafhængig skønhedsformidling – uden omsvøb og med en krog i, hvad der er dokumentation for. Og så vil jeg så pinedød gerne have folk til at se på hudpleje på samme måde, som vi ser på tandbørstning og motion: som en sundheds- og vedligeholdelsesfaktor, der selvfølgelig også gerne må være rar. En disclaimer er nødvendig her, for helt uafhængig er ingen med eget brand jo … Selvom det muligvis er at tage munden for fuld, bilder jeg mig ind, at Seriøst Bedre Hud er et anderledes mærke. Ikke forstået som i ’højtsvævende særligt’, men det blev til som den fysiske pendant til bogen ’Seriøst bedre hud’, med hjælp fra et af de dygtigste kemikerteams, vi har herhjemme, og så alle forudgående og helt uundværlige input fra Beautyspace-platformen. Og nu er der kommet to ekstra wingmen: ’Ansigtsgløden’ og ’Ansigtsbeskyttelsen’. Ligesom med ’Ansigtscremen’ fås de udelukkende hos hudlæger – og selvfølgelig på min egen Beautyspace-platform. Jeg har altid samarbejdet tæt med hudlæger, så det var et meget naturligt valg for mig.

Hvad er vi danskere mest usikre på, når det kommer til hudpleje?

Jeg tror ikke, det kun gælder danskere, men generelt er mange bange for at gå glip af noget – bange for, at næste vidundermiddel er rundt om hjørnet, og at de måske ikke hører om det. Og det giver hurtigt en unødig usikkerhed over for, om man gør det godt nok, rigtigt nok. Ved at gå efter uvildigt veldokumenterede ingredienser – det kan være alt fra solfiltre til B3-vitamin – forsvinder den usikkerhed.

Hvad er vi gode til?

At huske vores indre forbrugervagthund. Jeg oplever også flere og flere bevæge sig væk fra ”Hvad er den bedste creme lige nu?” til at ville vide mere om, hvad der gør hvad. Helt generelt – ikke mærkespecifikt.

Hvilke ingredienser er ’key’?

Der er en gruppe ingredienser, vi alle har brug for på tværs. Det er trods alt hud, vi allesammen har. Og de ingredienser er fugt, fedt (dog afhængig af hvor fedtet man selv er i huden) og beskyttelse fra antioxidanter og solfiltre. Derefter er der en gruppe ingredienser med mere ramasjang i – her taler vi peptider, A-vitamin og hele viften af forskellige syrer, lige fra azelainsyre til salicyl- og polyhydroxysyrer, som virkelig trækker i arbejdstøjet og kan bidrage med mere kollagen, mindre synlige porer, en mere ensartet hudoverflade osv.

”Vi kommer til at se meget mere til svampe, fordi de er så beroligende”

Hvilke ingredienser er oversete?

Vi kommer til at se meget mere til svampe, fordi de er så beroligende. ”Kend din svamp,” tror jeg vil blive en almindelig sætning.

Er pris lig med kvalitet?

Jeg vil hellere sige, at pris ikke er lig med virkning. For mig handler det ikke om dyr versus billig hudpleje, men om at kende de ingredienser, der har uvildig dokumentation for at kunne udglatte, berolige, fugtmætte, lysne og beskytte huden.

Og hvad skal de så koste?

Det kan være svært at svare på. Eksempelvis koster kamilleolie fra råvareproducenten NHR Oils, som benytter sig af CO2-ekstraktion, 90 kroner pr. milliliter, mens gængs kamilleolie fra virksomheden Aviano Botanicals koster omkring seks kroner pr. milliliter. Trods pris- og kvalitetsforskellen vil der på en indholdsoversigt i begge tilfælde bare stå kamilleolie. Og tag den eventuelt et skridt videre, og se på produktionsmetoder og medarbejderforhold. 

Kan vi forvente flere produkter fra din hånd?

Ha ha, nej. Men det har jeg sagt før – altså et nej, som endte med ikke at holde, fordi jeg ikke kunne slippe tanken på to områder: For hvad nu, hvis man kunne tage verdens mildeste laser og hælde effekten på flaske? tænkte jeg. Hvad nu, hvis man kunne lave en gedigen størrelse af sådan et laser’ish fugtserum med let peelende effekt? Det blev til ’Ansigtsgløden’. For det andet er A-vitamin ikke bare et natteanliggende, men også optimalt i den milde udgave, der hedder retinylpalmitat kombineret med solfaktorbeskyttelse i dagtimerne. For på den måde undgår vi, at uv-strålerne gør indhug i hudens naturlige niveau af A-vitamin – og det er endt med ’Ansigtsbeskyttelsen’.

Hvordan finder man frem til de produkter, der virker for én, uden at skulle teste sig gennem en jungle af produkter?

Må jeg ublu svare: Læs min seneste bog, ’Bedre hud med årene’? Den er på biblioteket og saxo.com. Ellers grib i egen kind, og find ud af, om du er selvsmørende og ikke trænger til så meget olie og fede cremer eller mere er til den tørre side. Dernæst gælder det graden af beskyttelse, i forhold til hvor lys eller mørk du er i huden. Brug så tid på at finde ud af, hvad du gerne vil have mere af (f.eks. fugt) og mindre af (f.eks. pigmentpletter), hvor et værktøj som Hudplejepyramiden®, der har samlet de vigtigste indholdsstoffer, vil hjælpe dig videre.

Hvilke produkter er dine favoritter?

Åh, jeg har mange, så det bliver en håndfuld, ikke udtømmende, nedslag: pHformulas ’E.X.F.O. Cleanse’ renser grundigt uden at irritere hudbarrieren. Tromborgs ’Aroma Therapy’-bodylotion har en besnærende duft, jeg aldrig bliver træt af. Rudolph Cares ’A Hint of Summer’-selvbrunerdråber er de bedste, jeg har prøvet – og giver næsten Andrea-like glow. Jeg er fugtfanatiker og ret vild med både Fjörs fugtserum, der føles magnetisk, og Biotherms gode algeserum, som de kalder ’Life Plankton’. Der er også fugtmisten fra Astalou, som hele min familie bruger. Selvom jeg ikke er til noget skrubbeagtigt på huden, så er Dermalogicas ’Daily Microfoliant’ en undtagelse med sin her og nu-polering. Og så bliver jeg altid glad, når jeg ser nye kombinationer, som Evolve, der på budget netop har lavet et genialt serum med beroligende B3-vitamin og resveratrol. Fik jeg nævnt lysten-til-at-være-nøgen-duften fra Porcelain, helt specifikt ’Cedarté no. 3’ og … Hvor meget plads har jeg?

Anettes favoritter

 

7

‘Pick me up Hydrating Facial Mist’, Astalou, 100 ml, 295 kr.

8

‘Regenerating Serum Life Plankton’, Biotherm, 50 ml, 700 kr.

9

’Daily Microfoliant’, Dermalogica, 74 g, 595 kr.

10

‘Hyaluronic Serum 200’, Evolve, 30 ml, 310 kr.

11

‘Hydrolytic Serum’, Fjör, 30 ml, 990 kr.

12

’Cedarté no. 3’, Porcelain, 15 ml, 590 kr.

13

’E.X.F.O. Cleanse’, pHformula, 100 ml, 279 kr.

14

’A Hint of Summer’-selvbrunerdråber, Rudolph Care, 50 ml, 375 kr.

15

’Aroma Therapy’-bodylotion, Tromborg, 200 ml, 460 kr.

Læs ogå

Anette Kristine Poulsen: Denne fejl begår mange, når de plejer ansigtet med creme

Cath Danneskiold-Samsøe: “Jeg ville ønske, at jeg havde haft forældre, som havde set mine talenter, men i stedet blev jeg formet til at skulle leve op til samfundets forventninger”

Blå bog

Cath Alexandrine grevinde Danneskiold-Samsøe. 66 år. Hun blev født i Lodz i Polen. Som ung arbejdede hun som model, flyttede til Sverige og senere til København i 1987. Her arbejdede hun som stylist og tøjdesigner hos Ivan Grundahl og blev derefter ejer af en kommunikations- og PR-virksomhed, hvor hun i tidens løb var ansvarlig for forskellige luksusbrands som Louis Vuitton og Max Mara. Efterfølgende drev hun bl.a. et kunstgalleri for samtidskunst og var i perioden 2013-2018 chefredaktør på magasinet Beredskab. I dag arbejder hun som kunstkurator, kulturrådgiver og brandingekspert og veksler mellem Danmark og London. Privat har hun været gift med grev Erik Danneskiold-Samsø. Sammen boede de i en årrække på godset Gisselfeld på Sydsjælland. Hun bor i en herskabslejlighed i Indre København

Op til tavlen

“Det er et tracksuit i uld fra Chanel fra 1999, lakballerinasko fra Christian Dior fra 2015 og en cashmere-hoodie fra Tom Ford fra hans Gucci-tid. Så længe jeg kan huske, har jeg gået i hoodies, og jeg tror, at jeg i dag må have en af de største samlinger af hoodies i hele Skandinavien. Jeg elsker virkelig hoodies, især når det er blæsende og fugtigt i vejret, for så forvandler mit ellers glatte hår sig, så jeg hurtigt kommer til at ligne en krydsning mellem en puddel og Bob Marley, og så er det rart at kunne gemme sig lidt.

Jeg har altid haft noget med gerne at ville kunne dække mig lidt til og gemme mig lidt. Da jeg var lille, var jeg genert og ønskede altid at gå under radaren, men det lykkedes aldrig rigtig. Når jeg satte mig i skolen, forsøgte jeg at gøre mig selv usynlig, men så lød det altid fra læreren: ‘Ja, dig der! Kom! Op til tavlen!’ Den var stensikker hver gang, og jeg lykkedes aldrig med at regne ud, hvad jeg skulle gøre for at undgå det. Det har været på godt og ondt med den der synlighed i hele mit liv.

Foto: Peter Irgens

Chanel-pigen

“Det er de samme lakballerinasko fra Christian Dior og det samme tracksuit fra Chanel. I 1980’erne og op igennem 1990’erne blev jeg i den kulørte presse kaldt for ‘Chanel-pigen’, fordi jeg ofte gik klædt i Chanel fra nærmest top til tå. Jeg var ung, da jeg flyttede til Danmark, og der var fra starten meget opmærksomhed, fordi mange syntes, at jeg var anderledes. Folk gloede efter mig, når jeg kom gående på gaden i fuldt designertøj. ‘Hvor skal du hen? Skal du i operaen?’ Men det var ikke derfor, jeg gjorde det. Jeg gik bare i det tøj, jeg allerbedst kunne lide at gå i.

Jeg har også gamle udklip fra pressen fra dengang, hvor jeg blev kaldt ‘Danmarks hotteste stylist’. Jeg havde oprindeligt været fotomodel og var så begyndt at studere kunsthistorie på Lund Universitet, men så blev jeg forelsket i en svensk filmproducer, som flyttede til Danmark for at åbne et filmselskab, og han syntes, at det var noget pjat med kunsthistorie. Han mente, at jeg havde for god smag og burde beskæftige mig med design, og til at begynde med blev det til, at jeg hjalp ham som stylist på det, der dengang hed ‘Pinguin Film’.

Jeg var også med som kostumedesigner på en spillefilm, hvor jeg skulle designe kostumer fra 1950’erne. Filmen blev ikke nogen succes, men kostumerne var vellykkede, og bagefter blev jeg tilbudt at være kostumedesigner på både tyske og svenske spillefilm, og der var også bud efter mig fra Hollywood. Men min eksmand ønskede det ikke, så derfor sagde jeg nej.

Jeg har ikke nogen fortrydelse over det liv, jeg har levet, for det har på mange måder været fantastisk, men jeg kan godt have en fortrydelse over, hvor meget jeg tidligere lod andre træffe beslutningerne for mig. Jeg tror, det har meget at gøre med min opvækst. Mine forældre var ud af en generation, der var blevet traumatiseret og havde mistet alt under 2. verdenskrig inklusive deres familier. De gik op i meget klare linjer; kvinden skulle passe på hjemmet, være præsentabel og kultiveret – dog uden professionelle ambitioner. Jeg ville ønske, at jeg havde haft forældre, som havde set mine talenter, men i stedet blev jeg formet til at skulle leve op til samfundets forventninger. Jeg havde en meget privilegeret opvækst, men lige netop dét var med til at martre mig, og det var dét, som i sidste ende gjorde, at jeg ikke gav plads til mine egne behov og drømme – også langt op i mit voksne liv. I dag ville mange af mine valg have været anderledes.”

Foto: Peter Irgens

Sans for det visuelle

“Ringen er fra Mélange de Luxe og ligner fuldstændig Schiaparellis design. Jeg har altid brugt ægte smykker – ikke fashion jewellery – men den her ring kunne jeg ikke stå for. Den er både smuk og sjov!

Chiffon-silkekappen har jeg bestilt hos skrædderen Carina Grønning. Jeg elsker den der fornemmelse af, at den er gennemsigtig og så alligevel ikke. Den er syet ud fra min egen tegning og mine egne mål.

For snart mange år siden var jeg designer hos Ivan Grundahl, som var en kæmpe institution dengang. Han var den eneste person, jeg nogensinde har mødt med det samme millimeter-øje, som jeg selv har. Det er noget, jeg altid har haft. Når jeg skitserer, kan jeg se, hvad der er to og en halv eller fem centimeter på øjemål, og jeg kan hænge malerier op på væggen uden at måle op først.

På et tidspunkt havde jeg nogle håndværkere på mit galleri, der stod og målte op med linjer og det ene og det andet, og til sidst mistede jeg tålmodigheden og sagde: ‘Stik mig hammeren.’ Bum, bum, bum. Så hang det præcis, som det skulle. Det var de ret imponerede over.

Jeg tror, det er noget, man enten har eller ikke har. Vi har allesammen visse sanser, der er mere udviklede end andre. Jeg har aldrig haft et særlig godt sprogøre. Til gengæld har jeg altid haft en sans for det visuelle.”

Foto: Peter Irgens

Autodidakt modeikon

“Silkesandalerne er fra Chanel fra slutningen af 1990’erne, og silkekjolen er Max Maras eksklusive ‘Pianaforte’-linje fra 2000 – den linje, der i dag hedder ‘Atelier’. Dengang var det en linje af det fineste håndværk og materialer, primært gallatøj, mens det i dag også omfatter hverdagstøj.

I slutningen af 1990’erne åbnede jeg et kommunikationsbureau med fokus på at positionere internationale modehuse i Skandinavien, og her fik jeg bl.a. Max Mara som kunde. Det var i år 2000, lige inden de åbnede officielt. Dengang stod jeg for kommunikation, ‘media buying’, PR og branding og dækkede Skandinavien og de baltiske lande men havde også kasket som ambassadør og talsperson. Jeg havde også bl.a. Louis Vuitton og La Perla som kunder. Det var meget tilfældigt, at jeg kom til at beskæftige mig med det, for jeg havde ikke nogen kommunikationsuddannelse fra CBS, men qua min multikulturelle baggrund og mine interesser for kunst og kultur havde jeg alligevel en erfaring, der kunne bruges. Både Max Mara og Louis Vuitton har hvert sit eget, imponerende museum, og Louis Vuitton var et af de allerførste modehuse, der indgik ‘collabs’ med kunstnere. Dengang var det meget unikt.

Jeg har altid været meget interesseret i contemporary art, og selvom jeg er autodidakt, havde jeg en stor viden og know-how fra mine mange kunstrejser rundt om i verden. Med lige netop samtidskunst er det min erfaring, at det ikke er nok at basere sin viden på kunsthistorisk litteratur alene, fordi forandringer inden for kunstens verden sker så kolossalt hurtigt. Det var min fordel, at jeg havde fingeren på pulsen, hvad det angik.

Så var der andet, jeg ikke var særlig god til. Såsom at bruge den rigtige form for ‘business language’, men så havde jeg heldigvis assistenter og studentermedhjælpere med CBS-baggrund, som kunne bruge alle de rigtige begreber.

Det er min teori, at hvis ikke man har en personlig interesse for noget, så kan man heller ikke opfinde den dybe tallerken. Jeg endte med at arbejde med Max Mara i 10 år og Louis Vuitton i 15. Det er lang tid i den verden, men det tager jeg som et bevis på deres anerkendelse af mit arbejde.”

Foto: Peter Irgens

Den ukendte Mary

“Vesten og nederdelen er et silkesæt fra Malene Birger. Det er ikke en del af Malene Birgers standardkollektion, for tilbage i 2003 skabte hun en helt fantastisk linje ved navn ‘Salon’. Jeg vil vove at påstå, at det var den første kollektion nogensinde i Danmark med et haute couture-twist. Det er simpelthen det bedste craftsmanship, man kan forestille sig. Dengang, det kom frem, var der bare næsten ingen, der ville købe det, fordi det i dansk kontekst var høje priser. Hvis hun skabte samme kollektion i dag, ville det være anderledes, men i 2003 var det som regel sådan, at når man kom op i den priskategori, kiggede man efter brands som Chanel og Tom Ford. Folk herhjemme ville have the big brand, og det var kun nørder som mig, der ikke købte efter, hvad der stod i nakken. I dag er der heldigvis langt flere, der har fået øjnene op for det. Kvaliteten og tøjets silhuetter er fantastiske, og i min optik er ingen i Danmark nogensinde kommet så tæt på haute couture som Malene Birgers ‘Salon’.

Jeg husker stadig tydeligt showet til den første kollektion i august 2003. Det foregik på Østre Gasværk, og der var David Bowie-musik, og alt var magisk. Det var en dag, der talte til alle mine sanser. Når jeg husker det så klart, så var det også fordi, Dronning Mary kom. Det var hendes allerførste modeshow, og ingen kendte hende, for hun var endnu ikke engang forlovet med Kong Frederik. Hun sad heller ikke på forreste række men helt diskret lidt længere tilbage med et par af hendes kommende mands veninder. Undervejs fik den danske presse dog alligevel nys om, hvem hun var, og så var pressedækningen pludselig massiv. Siden havde jeg selv fornøjelsen af at møde Dronning Mary ved flere lejligheder.”

Dansk mode i London

“Foruden Tom Ford-hoodie, Christian Dior-sko fra 2018 og Valentino- showpiecesolbriller har jeg en silkekappe fra en af Cecilie Bahnsens første kollektioner på. Jeg kan stadig huske, at det overraskede mig, da jeg faldt over den og så, hvem der havde lavet den: ‘Wow, det er danske Cecilie!’ Jeg syntes, at den var så cool. Det er en lidt anderledes stil, end hun er kendt for, for den er mere minimalistisk.

Mens jeg selv prøvede, kom flere andre forbi – blandt andet en gruppe skønne, japanske fashionistas, som alle lignede kampagnemodeller – og faldt over den samme jakke, og jeg blev ved med at kunne høre dem udbryde: ‘Oh my god!’ De ville alle have den samme kappe, og på ingen tid var den udsolgt. Det er 10 år siden på Dover Street Market i London. Jeg elsker den butik, og da jeg boede derovre, besøgte jeg den ofte. Jeg savner nogle gange London, særligt følelsen af at min nysgerrighed hele tiden bliver pirret, når jeg er derovre. Det oplever jeg ikke så intenst i andre byer, som jeg gør lige netop der. Jeg elsker den britiske kultur, der er en sjov sammenblanding af en overvældende historie og en undergrundskultur med musik, mode og samtidskunst. Man er hele tiden spændt på, hvad der vokser frem.

Den nye generation herhjemme har til gengæld også gang i mange spændende ting. Der er en fantastisk energi, og de unge er ikke så bundet af grænser og konventioner, som man måske var i gamle dage. Det er mere frit og uforudsigeligt, og det elsker jeg. Det er bestemt ikke det værste tidspunkt at bo i København.”

Foto: Peter Irgens

Uautentiske døgnfluer

“Det er den samme Malene Birger fra ‘Salon’ fra 2003, og masken er designet af Jane Kønig. Det er helt fantastisk håndværk. I hendes butik ser man mest de kommercielle pieces, som hun lever af, men hun er megakreativ og har en stor kunstner i sig. Det er bare ikke altid, at hun udfolder sig på den måde, fordi de ting ikke er lige så sellable, men projektet her var hendes eget lille kunstprojekt. Det samlede projekt bestod af en guldboks med forskellige accessories, inspireret af fetich-objekter.

Jeg mødte hende til et ‘Dansk Magazine’-arrangement tilbage i 2015, hvor hun komplimenterede mig for at være cool, og det blev jeg rørt af, for man bliver glad, når den slags kommer fra gode mennesker. Det var i samme forbindelse, at masken blev præsenteret. Sidenhen købte jeg den selv. Jeg har altid købt ting udelukkende for min egen skyld og ikke for at imponere nogen. For mig er det den eneste måde at gøre det på.

Jeg har til gengæld været til en masse kunstmesser og modeuger, og her møder man både den slags typer, hvor det føles ægte, og hvor man kan mærke, at de ser ud, som de gør, fordi det er sådan, de er, og så alle dem, der bruger en frygtelig masse tid på at skabe en ‘installation’ af sig selv blot for at imponere andre. Det føles bare aldrig troværdigt.”

Foto: Peter Irgens

Hot i dag, koldt i morgen

“Det er en kjole fra 1985 i stretch-polyester, som jeg selv har designet. Den har fulgt mig i tykt og i tyndt. Den har altid været med i min bagage på mine rejser rundt omkring, og den krøller aldrig, og selvom den er blevet vasket tusindvis af gange, virker den næsten som ny. Efterhånden har livets gang dog sat sine spor på den, og derfor har jeg fået designeren Lasse Spangenberg til at sy en ny for mig med lignende silhuette og i lækkert silkemateriale. Den vil jeg bruge resten af mig liv.

Der er meget af mit tøj, der er mere end 20 år gammelt. Folk kalder det vintage, men mange i min generation associerer vintage med noget, der er slidt og lugter af gammel kælder. Derfor har jeg stadig heller ikke vænnet mig til at bruge det udtryk, men samtidig synes jeg, at hele den nuværende vintagebølge er meget relevant og vigtig, fordi den måde er et modstykke til fashionmarkedets overforbrug og samtidig giver enhver mulighed for at udtryk sig selv som individualist.

Min egen stil har ikke forandret sig synderligt igennem livet. Jeg har aldrig været specielt til fals for sæsonens ‘mest hypede’ eller ‘hotteste’. Jeg ser det heller ikke sådan, at jeg ‘gemmer’ mit tøj. Jeg hænger det bare tilbage i skabet, og så ser jeg på, hvornår det vil mig noget igen, for alt i min garderobe er noget, jeg har lyst til at genbruge om og om igen. Jeg har mange pieces fra den periode, hvor de stramme silhuetter var i fokus, før den her oversized mode vandt frem, som har været her i en del år nu. Men den slags skifter altid. Tight, baggy, tight, baggy. Fashion comes, fashion goes. Det, som er hot i dag, er koldt i morgen.”

Foto: Peter Irgens

Ud-af-kroppen-oplevelse

“Det er et gammelt Prada-bælteskørt i nylon fra 1990’erne, der er sat sammen med et silkeskørt og en silketop fra Villao – et dansk brand. Skoene er balletballerinaer fra Miu Miu. For et års tid siden begyndte jeg at gå til ballet i Tivolis Balletskole i regi af kunstnerisk leder Kristoffer Dahl Sakurai. Det er et ‘voksenhold’, men de andre er omkring de 30 år, så jeg stikker en smule ud, men det er faktisk blandt andet for at få en bedre kropsholdning, at jeg er startet, for jeg har mere og mere en tilbøjelighed til at sidde krumrygget ved computeren, og i min alder er det noget, man skal passe på med, for ellers går man pludselig rundt som en gammel pukkelrygget kone.

Men det kan balletten være en medicin imod, for den fodrer på smukkeste vis mine sanser og lærer mig de mest graciøse bevægelser til engletoner af klassisk musik. Jeg har i mange år været meget betaget af balletverdenen og gået til mange forestillinger. Jeg elsker musikken, udtrykket og ikke mindst kontrasten og modsætningerne, der findes i ballet. Det er jeg utroligt fascineret af. Det er det bløde og det hårde, det er the beauty and the beast, det er brutalitet men for skønhedens skyld, der skaber de smukke berøringer og bevægelser. Alt det får jeg lov til selv at opleve i glimt på egen krop, når jeg træder ind i den verden.

Jeg elsker at lytte til mennesker og lære nye ting. Jeg har en lyst til livet og samtidig en indre ro, som jeg ikke har haft før. For fem år siden, mens jeg stadig boede i London, fik jeg blackout og røg i koma. Det var meget dramatisk, for jeg havde aldrig fejlet noget før, og pludselig svævede jeg mellem liv og død. Jeg havde en ud-af-kroppen-oplevelse, hvor jeg så mig selv ligge med elektroner og kabler og være helt væk. Det var egentlig ikke skræmmende, det var mere som en åbenbaring, og mens det skete, tænkte jeg: ‘Hvorfor skal jeg egentlig pine mig selv for andres skyld? Hvorfor skal jeg leve op til andres forventninger?’

Da jeg vågnede, kunne jeg intet gøre fysisk, og jeg måtte bygge mig selv op igen. I dag føler jeg mig næsten som en teenager, men jeg er 66 år. Hvad er gennemsnitsalderen for en kvinde i dag? Det er ikke for at lyde dramatisk – we will all go six feet under – men i gennemsnit har jeg vel kun omkring 10-15 år tilbage. Og når for 10 år siden samtidig føles, som om det var i går, føles det jo ikke i udgangspunktet af meget.

Til gengæld er jeg alt for glad for livet til at være bitter over, at det måske nærmer sig udløbsdatoen. Jeg føler endelig, at jeg er begyndt at leve et liv i fuldstændig overensstemmelse med mig selv. Jeg har en indsigt, som jeg ville ønske, at jeg havde haft, da jeg var yngre – dengang jeg var så optaget af at skulle please og blive elsket og derfor tog valg, som ofte ikke var mine egne. Jeg ville ønske, at jeg dengang kunne høre min indre stemme så tydeligt, som jeg hører den nu.”

Foto: Peter Irgens
Læs ogå

Caroline Fleming: “Man skal godt nok være et specielt menneske for ikke at kunne åbne sine arme for sit barn, når det løber imod én med åbne arme. Det vil jeg kalde for ‘sygt’”

Jade Chan og Christian Hammer Juhl: “Der er mange forudfattede meninger om at arbejde med sin partner. Selvfølgelig bringer vi også små gnidninger fra vores forhold med ind i arbejdet”

Jade Chan, 30 år, & Christian Hammer Juhl, 33 år. Er begge uddannede fra Design Academy Eindhoven. Jade Chan har en bachelor i Arts, Man and Well Being og Christian Hammer Juhl har en i Arts, Man and Communication. De stiftede Christian + Jade i London i 2018.
Efter endt uddannelse blev de begge ansat hos Dutch Invertuals, og senere arbejdede Christian Hammer Juhl for Studio 0404. De gik begge fuldtid med Christian + Jade i 2022.
Parret bor og arbejder i København K.

Jade Chang: Det var tydeligt, hvorfor vi blev draget af hinanden rent fagligt. Christian er god til det, som jeg er dårlig til. Jeg er dygtig til at researche og dykke ned i en masse viden, men med design bliver du nødt til at oversætte det og skabe noget konkret og håndgribeligt. Christian kommer altid ind og skaber retning i mit kaos.

Christian Hammer Juhl: Og jeg har brug for viden og indhold, som jeg kan skabe ud fra.

JC: Du ville have mig til at skrive under på alle dine skoleopgaver, fordi min håndskrift er pænere end din. Det gør jeg faktisk stadig på alt vores arbejde.

CHJ: Vi lavede stort set alle opgaver sammen. I et år var vi venner og læsemakkere. Jeg tror, vi begge følte, at der var mere i vores relation end det, men det var svært at tage det næste skridt. Da Jade besøgte mig i Danmark, tog vi til en fest og kyssede. I løbet af den uge, hvor hun var i Danmark, blev vi kærester på vores vandretur i Mols Bjerge. Da jeg et par år senere graduerede fra skolen, blev jeg udnævnt til at repræsentere Holland på en udstilling i London, men tanken om at skulle udstille uden Jade var for mærkeligt og kedeligt.

JC: Du manglede din content creator.

CHJ: Ja, så jeg skrev bare Christian + Jade på udstillingslisten, og så tog vi nogle af Jades værker med. Og sådan etablerede vi vores studio. Ud fra et ønske om ikke at være alene.

JC: Vi har arbejdet så meget sammen, at vi i øjeblikket prøver at arbejde lidt hver for sig. Og handle ind alene – det er en del af læringsprocessen, men vi har så svært ved at forestille os at have en dag uden den anden.

CHJ: Jeg føler, at der er en masse forudfattede meninger om at arbejde med sin partner: “I må blive trætte af hinanden.” “Jeg kunne ikke arbejde med min partner, vi ville skændes hele tiden.” Vi arbejder bare virkelig godt sammen. Men selvfølgelig bringer vi også små gnidninger fra vores forhold med ind i arbejdet. Det er naturligt. Omvendt giver partnerskabet os så mange fælles oplevelser, som er unikke at dele med hinanden, når vi for eksempel rejser på residency i Østrig eller Japan.

“Midt i en romantisk date kan samtalen gå i retning af, hvilke opgaver, vi drømmer om at få, om at vi gerne vil til Japan og arbejde”

JC: Fordi vi arbejdede så meget sammen i de formative år under uddannelsen, skabte vi vores egen metode og sprog i forhold til, hvordan vi griber en designproces an. De fleste har svært ved at bevare skoletidens nysgerrighed og åbenhed for eksperimenter, fordi de ikke længere befinder sig i et trygt miljø, men det gør vi hver eneste dag. Det tillader os at blive ved. Blive ved med at skabe, mens vi har det sjovt.

CHJ: Midt i en romantisk date kan samtalen gå i retning af, hvilke opgaver, vi drømmer om at få, om at vi gerne vil til Japan og arbejde. Det er da fantastisk at have nogle fælles mål og projekter med sin kæreste. På den måde er det private og arbejdsmæssige blandet rundt i en stor gryde.

JC: Men det kan godt være udfordrende at gå fra arbejde til privatliv. På arbejdet bør der være en mere professionel og til tider striks tone, når man skal give hinanden feedback eller træffe vigtige beslutninger. Og sådan er det ikke hensigtsmæssigt at kommunikere derhjemme. Det er også svært ikke at udtrykke sig emotionelt, når man er på arbejde.

CHJ: Vi siger ofte til hinanden: “Forestil dig, at jeg er din kollega og prøv igen. Vær lige professionel.”

Foto: Kavian Borhani

JC: Det vi kæmper mest med, er næsten, når den anden synes, at en idé er dårlig. Når Christian ikke kan lide noget, som jeg synes er flot, bliver jeg nærmest chokeret. Hvordan kan du ikke synes om det?!

CHJ: Vi arbejder på at acceptere, at vi er to forskellige mennesker, der kan have forskellige holdninger … Det kan være svært, for det var jo netop derfor, at vi blev draget mod hinanden i begyndelsen. Vi delte den samme æstetik. Noget, jeg har svært ved, er at lade skænderier blive derhjemme og så gå på arbejde. Det kan du lukke ned for.

JC: Jeg kan sagtens lade som om, det ikke er sket, bare trykke på en knap og arbejde videre. Hvor du har brug for at tale det hele igennem og sørge for at stemningen er god, før du kan fungere.

CHJ: Ellers kredser mine tanker om skænderiet hele dagen. Det skal løses, hvis jeg ikke skal blive skør.

JC: Det er også derfor, at vi ikke har turde ansætte nogen endnu. Grænserne mellem vores arbejde og forhold er for flydende.

“Det vil også være svært for os at organisere en arbejdsdag fra 9 til 17. Vi holder af, at vi kan tage derhen, hvor vi har lyst til for at blive inspireret. Spise frokost i parken, eller bare arbejde om aftenen, hvis vi har lyst til det”

CHJ: Det vil også være svært for os at organisere en arbejdsdag fra 9 til 17. Vi holder af, at vi kan tage derhen, hvor vi har lyst til for at blive inspireret. Spise frokost i parken, eller bare arbejde om aftenen, hvis vi har lyst til det. Til gengæld er vi omringet af mange af vores venner fra Eindhoven, fordi flere af dem bor i den samme gade som os, og vi har endda også værksted i den samme bygning. Hele vores verden handler om design. Vi hænger ud med de andre, mødes i gården, spiser sammen, diskuterer hinandens projekter, bliver inspireret af hinanden, både af gode idéer, men også af at have de samme udfordringer. Det er som en højskole, hvor vi kan låne hinandens værktøj og materialer. Vi er en stor familie, som forstår hinanden utrolig godt.

JC: Vores arbejdsproces definerer den måde, vi lever vores liv på. Vi er nysgerrige og leder efter ny viden. Gennem vores projekter, opnår vi nye indsigter, både fagligt, men også personligt. Det bliver også en måde, hvorpå vi kan møde nye mennesker, med hvem vi kan have interessante samtaler, der også kan udvide vores horisonter.

CHJ: Vi har hinanden, men vi har også vores venner og alle dem, vi møder på vores vej. Alle sammen for at have nogen at dele vores enorme passion for design med.

Læs ogå

Parret bag Mangia, Circiolo, Bevi Bevi mv.: “Når vi åbner et nyt sted, ved vi, at det skal være en italiensk restaurant, fordi det er det eneste køkken, jeg har styr på”