Billedkunstner Cathrine Raben Davidsen med sin mand, Jens, der er øjenlæge, og datteren Ingrid. Cathrine er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og har før det studeret på kunstakademier i Italien og Holland. Hun har udstillet bredt i Danmark og udlandet, heriblandt også skabt omfattende kommissioner, og hendes arbejde er repræsenteret i adskillige museumssamlinger og institutioner. Hun er hædret med talrige priser og legater, og i 2015 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrog af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Familien bor i Kartoffelrækkerne i et byhus på 145 m2 i Østervoldkvarteret i København, som består af 480 huse, som oprindeligt var bygget til arbejdere mellem 1873 og 1889.
Foto: Line Thit Klein
Som helt unge gik Cathrine Raben Davidsen og hendes mand, Jens, ofte tur ved Søerne og i Kartoffelrækkerne og drømte om at komme til at bo netop her. Cathrine er født og opvokset i Indre By, så det var vigtigt for hende stadig at føle, at de boede i byen, mens en lille have og den unikke landsbystemning i området tiltalte dem meget.
“Vi har boet i vores hus i Kartoffelrækkerne i næsten 20 år. Det har været et fantastisk sted for vores to børn at vokse op. Det er som at bo i en lille landsby, hvor alle kender hinanden, og det føles meget trygt. Ofte opstår der spontane middage på gaden eller fredagshygge, og det hele er meget uforpligtende. Hvis man ikke lige orker mange mennesker, går man bare ind og lukker sin dør,” fortæller Cathrine.
Foto: Line Thit Klein
Efter at have set på et par huse i Rækkerne føltes netop huset her som det perfekte for dem.
“Det er den allerførste række, der blev bygget. Vi har Bordings Friskole i baghaven, så ulig de andre rækker, som ligger meget tæt, er her masser af lys og afstand til de andre bygninger, så faktisk ingen kan kigge ind i baghaven,” siger Cathrine.
Huset trængte mildt sagt til fornyelse, da parret overtog det, og de lavede om på stort set alt. Pengene var små, så med hjælp fra familie og venner blev huset renoveret ved primært egen kraft. Kælderen blev desuden gravet ud til fuld højde, og der blev lagt ølandssten og etableret varme i gulvet. Siden er der lavet nyt bad og for et par år siden også nyt køkken.
Foto: Line Thit Klein
Køkkenet blev renoveret for et par år siden med nye elementer skabt af Rømer Harbo og fliser fra File Under Pop. Den lille bakke med motiv af Mamma Andersson er fra Svenskt Tenn, og den lille glasskål er fra Helle Mardahl. Tekanden har Cathrine selv skabt, mens armaturerne er fra Vola.
Foto: Line Thit Klein
Det er ikke svært at se, at det er en familie med kreativt blod i årerne, der her har slået rødder i Rækkerne. Overalt mødes øjet af smukke farvesammensætninger, fund fra rejser, kalejdoskopiske tekstiler og kunst af parrets venner og værker skabt af Cathrine selv.
“Vi falder nok ikke ind under en særlig stil, og det er heller ikke noget, vi forsøger at ramme. Vi har få, men gode ting og masser af organiske former og farver. Vi har en masse af min egen keramik, lamper, krukker og små sideborde, som vi ofte skifter ud,” siger Cathrine.
Foto: Line Thit Klein
En stor, vinrød vintagestol skaber et hyggeligt helle i spisestuen, der også er indrettet med en skænk af Rune Bruun Johansen. Lampen er vintage Murano, mens såvel den lille skulptur som værket bagved er af Claire Gavronsky. Det lille fosterværk er af Nikoline Liv Andersen, og askebægeret med stofcigaretter er fra Creme de la Creme a la Helle.
Foto: Line Thit Klein
Overalt i hjemmet findes små fortællinger i form af kunst og fund fra hele verden. Masken er købt på en rejse til Sydafrika, mens de to værker er henholdsvis en collage af Rebecca Szeto og en akvarel af Gerda Wegener.
Foto: Line Thit Klein
Cathrines ‘True Blue Triangle Table Lamp’ sammen med en lågkrukke, også eget værk, og en skulptur af Klara Kristalova.
Også både andre danske og udenlandske kunstneres værker pryder fladerne.
“Stort set alle de værker, vi har, er af kunstnere, vi kender personligt, og så er jeg jo så heldig, at jeg ofte kan bytte med mine egne værker. Mit yndlingsværk er min 50-års fødselsdagsgave fra min mand: et litografi af den amerikanske kunstner Kiki Smith. Derudover har vi værker af blandt andre Mamma Andersson, Klara Kristalova, Jockum Nordström, David Shrigley, David Noonan, min mentor Claire Gavronsky, Gertrud Hals, Alexander Tovborg, Astrid Kruse Jensen, Ebbe Stub, Nikoline Liv Andersen og Tal R,” fortæller Cathrine.
Foto: Line Thit Klein
Et lille rodnet-værk af Nikoline Liv Andersen.
Personlighed er vigtigt, siger hun.
“Og fordi vi jo ikke har så meget plads, er vi nødt til at overveje nøje, hvad vi bringer ind her. Alting skal have en funktion, om muligt.”
Farver er definerende for indretningen, og selvom der er mange nuancer, føles det hverken overvældende eller for meget, men, præcis som i Cathrines kunst, nøje doseret.
Foto: Line Thit Klein
Smukke farvesammensætninger springer i øjnene på de hvidmalede vægge. Her er det grønne nuancer i to værker af Jockum Nordström, der møder Cathrines rosa lampe og bord.
Foto: Line Thit Klein
Smukke farvekombinationer med en stofcollage af David Noonan og et maleri i blå nuancer af Alexander Tovborg.
“Jeg er jo billedkunstner og elsker farver. Jeg tror ikke, vi har noget, der er gråt eller sort herhjemme. Farver gør os glade.”
Farverne er suppleret af ikoniske, klassiske møbler ofte i mørkt træ, som skaber en elegant sammensætning mod de mættede toner.
“Finn Juhl er en favorit hjemme hos os – bl.a. vores spisebord, ‘Judasbordet’ med nedfældede plaketter i sølv, ‘Poetsofaen’ og sofabordet ‘Sommerfuglen’. Vi er også glade for vores Verner Panton-stole, møbler af Rune Bruun Johansen samt vintagemøbler, som vi har fået ombetrukket,” siger Cathrine.
Foto: Line Thit Klein
Finn Juhl er en stor favorit, og ‘Judasbordet’ står smukt i spisestuen, der ligger i åben forlængelse af køkkenet. Stolene er Verner Pantons ‘Tulip Chairs’, og såvel hvid krukke som ‘Tripod’-bord og ‘Triangle Rose Lamp’ er Cathrines egne værker. Værket på væggen er af svenske Mamma Andersson.
For hende er det allervigtigste i hjemmet, at det føles hyggeligt og indbydende. Og hun tvivler ikke, når hun svarer på, hvornår hun føler sig mest hjemme:
“Når alle i vores familie er samlet her, og vi spiser en god middag, eller når vi har venner på besøg.”
Foto: Line Thit Klein
De forholdsvis få kvadratmeter på hver etage er ualmindelig godt udnyttet – her i et lille stuehjørne i køkkenet med en ‘Poetsofa’ og et ‘Sommerfuglen’-bord af Finn Juhl. ‘True Blue Triangle Table Lamp’ og ‘Orbis Table’ har Cathrine selv skabt, mens skulpturen i vinduet er af Klara Kristalova. Tæppet på gulvet er fra Marrakesh, og vasen er af Helle Mardahl. Det lille værk på væggen er af Tal R.
Nina Rask. Født i 1998 på Østerbro i København. Er skuespiller, satiriker, podcastvært og kendt fra DR’s Talenthold. Har bl.a. lavet komedieserien ‘Too Sune’ og TV-serien ‘Hvilket køn er du?’ og medvirket i TV-serierne ‘Dark Horse’ og ‘Carmen Curlers’, filmen ‘Nattevagten’, teaterforestillingerne ‘Min mor siger’ og ‘Grubleren’ og soloshowet ‘Nina er sjov’, der spillede for fulde huse på Det Kongelige Teater i 2023 og bliver genopført på Nørrebro Teater i foråret 2025. I den forbindelse skriver teateret om forestillingen: “På scenen flyder queer-personaen Nina imellem køn, grupper og sociale forpligtelser og leger ansvarsløst med kassetænkende historiefortællinger.”
“Jeg har helt klart dyrket at være the quirky one. Det er nok også der, hvor alt det her comedy er kommet fra. Det her med at være den, der kan sige noget overraskende eller have et lidt skævt take på tingene”
FRA EN TIDLIG alder opsnappede jeg, at der var nogle ting ved mig, som en del mennesker kan have det lidt specielt med. Ting, som for mig selv var meget intuitive. Måder, jeg gerne ville bruge min krop på, og hvordan jeg gerne ville gå klædt og interagere. En atypisk pige, om man vil. Og et barn med et kæmpe temperament. Jeg tror, det er en af grundene til, at jeg i dag er ret god til at fremstille mig selv på en bestemt måde. Der er visse karaktertræk, som jeg har eksperimenteret med igennem hele mit liv, og som jeg er god til at bruge, når jeg møder folk. Som kan give et indtryk af, at jeg er på en bestemt måde. Jeg tror helt sikkert, at det kommer af, at jeg tidligt på et underbevidst plan tænkte “Nu går jeg all in på at finde det, der trækker min værdi op” – som et forsøg på at blive valgt til på trods af de ting, der trak mig ned i andres øjne, eller det, jeg i nogle tilfælde antog ville trække mig ned.
Jeg har helt klart dyrket at være the quirky one. Det er nok også der, hvor alt det her comedy er kommet fra. Det her med at være den, der kan sige noget overraskende eller have et lidt skævt take på tingene. I mange år øvede jeg mig hele tiden i at kunne bringe overraskelsen ind, så folk tænkte: “Wow, her er en person, der virkelig kan mix things up!”
Det er en måde, jeg godt kan lide at bevæge mig på i verden, men det er jo også et røgslør, jeg kastede ud over de ting, som jeg ikke var så interesseret i, at folk fokuserede på ved mig. Og samtidig var det selvfølgelig en måde lynhurtigt at skabe værdi på i andres øjne: Jeg kan være en, der kommer ind i dit liv og vender tingene på hovedet og siger skøre ting, du ikke har lagt mærke til eller tænkt på før nu.
Foto: Kavian Borhani
NÅR MAN HAR gjort alt det her i så mange år, så bliver man god til at imitere. Jeg oplever ikke mig selv som en people pleaser, som giver slip på mig selv og skifter personlighed eller snakker folk efter munden, men jeg kan helt klart godt være en kamæleon på den måde, at jeg lynhurtigt prøver at aflæse nogle ting ved folk, som er i nogenlunde overensstemmelse med mig selv, som jeg kan fokusere på for at skabe kontakt.
Det er formentlig også derfor, at jeg blev skuespiller, for der ligger noget flair for skuespil i at lave menneskelæsning hele tiden. Man vænner sig til at have en masse forskellige hatte med sig, som man kan tage af og på afhængigt af situationen. Jeg er sådan set glad og taknemmelig for at kunne det, da det gør, at jeg kan bevæge mig mange steder og samtidig beskytte mine skrøbeligste steder. Udfordringen er bare at lære at tage det af sammen med dem, som jeg gerne vil have helt tæt på. Men det er jo også en dualitet, en splittelse, som gør mig til den, jeg er.
“Første gang jeg tænkte, at der måske var noget ved skuespillet, som var mere end bare en copingmekanisme i dagligdagen eller en fritidsinteresse efter skole, var til den anden casting, jeg nogensinde mødte op til”
Første gang jeg tænkte, at der måske var noget ved skuespillet, som var mere end bare en copingmekanisme i dagligdagen eller en fritidsinteresse efter skole, var til den anden casting, jeg nogensinde mødte op til. Det var til Super16-kortfilmen ‘Emmafilmemma’, og jeg mødte frem uden at ane noget som helst om at gå til casting. Og jeg fattede heller ikke, hvordan man spiller skuespil på dén måde. Men jeg tænkte: “Nu kaster jeg mig bare ud i det. Nu gør jeg bare noget.” Jeg skød ligesom ud i mørket, og på mirakuløs vis ramte jeg noget, som var i overensstemmelse med karakteren.
Det var faktisk en ret noieren rolle. Det handlede om en provinspige, som kedede sig sindssygt meget, så hun endte med at lave sådan noget happy slapping, hvor man overfalder fremmede folk og filmer det. Her kunne jeg bruge den der evne til intensitet og det med at turde kigge folk i øjnene i lang tid og holde en suspense. Jeg prøvede at gå med det til castingen, og jeg kan huske, at instruktøren og casteren var sådan: “Wow, det er fedt!” Og jeg fik også rollen.
Bagefter tænkte jeg: “Okay, jeg kan faktisk noget, som har værdi for andre end mig selv.” I lang tid herefter havde jeg dog stadig ingen fornemmelse af, om det var godt eller ej, hvad jeg lavede, når jeg stod på scenen. Jeg prøvede bare at imitere og tænkte “Går den, så går den”. Der gik længe, før jeg lærte selv at tage stilling til, hvad jeg spiller, og lytte til den indre stemme. Altså, mærker jeg det overhovedet? Forstår jeg, hvad der foregår?
Foto: Kavian Borhani
I DAG ER det på en eller anden måde lykkedes mig at ende i ‘multikunstnerkategorien’. Jeg har fået lov til at lave alle mulige forskellige ting, satire og autofiktionelle teaterprojekter, og det er megafedt, at jeg kan flere ting end bare skuespil, men samtidig føler jeg mig langtfra færdig med at lære, hvordan man gør dét. Jeg har helt klart lyst til at eksperimentere med at skærpe mit fokus og investere i at blive virkelig god til bestemte ting.
Det var overordnet set en stor udfordring for mig at lave William-rollen i ‘Sauna’. Her spiller jeg en transmand, der forelsker sig i en jævnaldrende fyr ved navn Johan. Enkelte ting var nemme ved at lave rollen. Magnus (Juhl Andersen, red.) og jeg har en naturligt god spilkemi. Jeg tror også, det er derfor, at vi blev sat sammen. Det føles naturligt for os at spille forelskede, og det samme med at være fysisk tætte. Men derudover syntes jeg, at det var overraskende svært. Jeg satte mig fra starten for, at jeg ville have, at William-karakteren var anderledes end min private person.
Vi havde nogle workshops med casteren, hvor vi – især jeg – fik hjælp til, hvordan man stykker en karakter sammen og finder nogle egenskaber og karaktertræk frem, som man kan holde sig til, så man har en idé om rollen som en flerdimensionel person, som er adskilt fra en selv, i stedet for netop at falde tilbage på altid at plukke de ting fra sig selv.
Foto: Kavian Borhani
Nu kommer det til at lyde meget skuespilagtigt, så hold fast: Når jeg clasher med min karakter, så kan det være svært at finde ud af, om det skyldes, at jeg ikke er enig i hans valg, om jeg bare ikke forstår, hvorfor han gør det, eller om det er, fordi jeg ikke er god nok til at spille det. Skal jeg så trække det mere hen mod noget, som jeg selv synes giver mening, eller har jeg bare ikke forståelse nok for, hvorfor han gør det? Det kan være svært at navigere i, og det syntes jeg var svært med William, fordi han gjorde nogle ting, som jeg ikke personligt forstod, og som jeg aldrig selv ville gøre.
Nogle af de ting, jeg slog mig mest på, var de interaktioner, Johan og William har med hinanden, som handler om forskellige transtemaer. De clasher bl.a., fordi William oplever, at Johan ikke forstår nogle ting ved Williams verden, og Williams måde at håndtere det på er meget sådan “Jeg har det på den her måde, så det bliver sådan her!”. Jeg syntes, at han kunne være rigtig hård og kompromisløs, og sådan er jeg overhovedet ikke selv, slet ikke i romantiske relationer. Nogle gange, når jeg læste scenerne, tænkte jeg: “Nej nej nej, William, det kan du ikke sige til en person, du dater – især ikke en cisperson. Du bliver nødt til at holde ham mere i hånden og være mere brobyggende.”
“Jeg tror, at mange udefra ser queermiljøet som en meget homogen gruppe. Men som det altid viser sig, når man bliver klogere på et bestemt miljø, består det selvfølgelig af en masse forskellige mindre grupper, der ikke altid er i harmoni med hinanden”
Men der er William anderledes end mig. Han er lige ud af posen. Det var svært at spille, ja nogle gange var det svært bare at få ordene ud af min mund. Jeg er helt sikkert blevet konfronteret med, hvor konfliktsky eller kompromissøgende jeg faktisk selv kan være i min egen interageren rundtom i verden. Så selvom William nogle gange siger nogle outrageous ting i mine ører, synes jeg faktisk, at det har været inspirerende at skulle tvinge mig selv til at sige nogle af de ord.
Foto: Kavian Borhani
EN AF MINE yndlingsting ved filmen er det intersektionelle lag med, at de hver især føler sig fremmedgjort i hinanden, og at de begge to føler sig udsatte i den andens verden. Det er jo bare superinteressant. Også fordi jeg tror, at mange udefra ser queermiljøet som en meget homogen gruppe. Men som det altid viser sig, når man bliver klogere på et bestemt miljø, består det selvfølgelig af en masse forskellige mindre grupper, der ikke altid er i harmoni med hinanden.
Min karakter, William, har helt klart nogle blind spots, i forhold til hvor stærkt et bagland han har, både med de ressourcer, han har fra sin families side, og med den base, han har i sit queermiljø i København. Der er mange områder, hvor han står ret sikkert i forhold til Johan, men det eneste, William kan se, er, at han er en transmand i Johans cismandsverden.
Jeg er ret begejstret for, at filmen også tør vise den elitære side af queermiljøet. Jeg kan helt klart selv have tendens til at ende i den kategori, men når man har været i et bestemt miljø i noget tid, kan der nemt gå flokdyr og vanetænkning i den, og så kan man glemme, hvordan man selv var i starten, eller hvad man selv tænkte for måske bare et år siden.
Samtidig har jeg også stor omsorg for det, for jeg oplever, at det elitære, lidt lukkede ved queermiljøet først og fremmest kommer af et ønske om at beskytte sig selv. Man er enormt obs på, hvem der kommer ind i miljøet, fordi mange queerpersoner har rigtig mange traumer og har brændt nallerne så mange gange før. Så lukker man sig nok lidt, fordi man faktisk ikke har så meget rum eller overskud til, at der bliver trådt alt for meget ved siden af. Det kommer ikke af et ønske om ikke at ville involvere sig i andre, lære nye mennesker at kende eller lukke folk ind. Det kommer simpelthen bare af udbrændthed, fordi de fleste har oplevet så sindssygt mange skøre, ubehagelige ting i årenes løb.
Foto: Kavian Borhani
FØRSTE GANG JEG så ‘Sauna’ på det store lærred, var til Sundance Film Festival i Utah, hvor den havde verdenspremiere. Selvom jeg selvfølgelig kendte Sundance af navn, vidste jeg ikke særlig meget om festivalen, og det var faktisk ret grineren at stifte bekendtskab med den. Det er jo en big deal, men det er virkelig ikke en særlig glamourøs festival. Jeg var på Berlinalen med ‘Sex’, og jeg har også været på Canneseries med ‘Dark Horse’, så jeg har oplevet nogle af de der A-festivaler, som er meget glam-agtige og rød løber og alt sådan noget. Den der klassiske idé, man har om fancy filmfestivaler. Sådan var Sundance bare overhovedet ikke, men på en ret fed måde, for der var sådan en meget nørdet stemning. Det er hovedsageligt indiefilm, og folk er supertjekkede, men der er slet ikke glam-vibe. Vores premiere foregik på et bibliotek, og bagefter skulle vi ind i ‘presserummet’ for at få taget fotos, hvilket bare var et rum bag slikbutikken.
“Jeg havde ikke sådan en oplevelse af at være i Trump-land. Men det var jeg jo. Og da jeg sad i salen, mens filmen rullede, var det lidt overvældende”
Det var første gang, jeg så filmen med andre. Jeg syntes, at det var rigtig dejligt at se den med et publikum og opleve den igennem deres øjne. Jeg havde en følelse af, at der var en meget fokuseret stemning under filmen. Samtidig er det jo en meget eksplicit film, intimmæssigt, og det havde jeg egentlig ikke tænkt så meget over før fremvisningen. I hvert fald ikke på en måde, hvor jeg havde gået og været vildt nervøs over det. Men da vi sad der til premieren, kunne jeg godt mærke, at det ramte mig. Det var lidt voldsomt at sidde dér, i dét land, på dét tidspunkt og lægge krop til det, der gør de sexscener radikale. For hvis jeg ikke var en del af de sexscener, ville det jo ikke være en lige så radikal film. Scenerne ville stadig være eksplicitte, men det er der jo masser af sexscener, der er. Det, som gør dem vilde, er, at de to hovedkarakterer har transsex, at det er eksplicitte sexscener med en transmand, som min karakter er, at jeg er den anden part i de sexscener.
Da jeg sad i salen, lige før filmen skulle i gang, kunne jeg godt mærke, at “okay, det er også lidt vildt det her”. Det var i slutningen af januar. Det var lige efter Trumps indsættelse. Det var ikke noget, man mærkede helt vildt meget på selve festivalen, for der var rigtig mange, der ikke var amerikanere, og man var i et festivalkosmos, så jeg havde ikke sådan en oplevelse af at være i Trump-land. Men det var jeg jo. Og da jeg sad i salen, mens filmen rullede, var det lidt overvældende.
Foto: Kavian Borhani
“Lige nu og her, hvor vi sidder og taler om det på den her måde, mærker jeg en sorg, på en helt barneagtig måde, over, at mit lille liv kan opleves radikalt og kompliceret”
JEG KUNNE GODT sige en masse intellektuelle ting om, hvorfor det er vigtigt med sådan nogle scener, og hvad det betyder for mig at være med til at repræsentere det, men lige nu og her, hvor vi sidder og taler om det på den her måde, mærker jeg en sorg, på en helt barneagtig måde, over, at mit lille liv kan opleves radikalt og kompliceret.
Det gør jeg faktisk.
Lige nu har filmen stadig ikke været ude at møde et rigtigt publikum. Den er ikke blevet mødt af danskerne endnu. Derfor ved jeg heller ikke, hvad jeg skal forvente. På sådan et intellektuelt plan kan jeg godt forestille mig, hvad der måtte komme af reaktioner, men i min verden, og i min omgangskreds, så er den her film jo overhovedet ikke radikal. Jeg vil nærmest sige, at den er lidt vanilla. Det er ikke en radikal historie – det bliver den først i øjnene på det bredere samfund. Der vil være mange folk, der aldrig har set noget som det her, og så kan det pludselig blive a big deal.
Det er superabstrakt for mig at tænke på, hvilket aftryk den vil komme til at sætte, for det er supersvært at have fingeren på pulsen hele tiden: Hvor er folk henne med de her ting? Det går stærkt, og samtidig gør det ikke. Hvad mener folk egentlig? Jeg synes, det er vildt svært at fornemme.
“Det må have krævet is i maven at træffe de bedste kunstneriske beslutninger”
Filmen kommer helt sikkert til at få et kernepublikum, uanset om den får masser af marketing eller ej, men det er svært at forestille sig, hvordan den kommer til at klare sig mere bredt. Den lægger jo ikke ligefrem op til at skulle være en kæmpe biografbasker — der er langt til ‘Jagtsæson 2’, som hiver 300.000 billetter hjem. Det er virkelig en anden genre, og oveni er den niche i nogle af sine temaer, så det bliver spændende at se, hvor den lander.
Jeg synes, at holdet bag har taget nogle modige valg med filmen. Jeg tror også, at det er derfor, at den har fået lov til at komme på nogle større festivaler, fordi den er … anderledes. Det er ikke, fordi den gør noget, der aldrig er blevet gjort før, men den er sådan underfortalt og dokuagtig og insisterer på det hele vejen igennem. Den giver meget lidt information til den, der ser den. Jeg syntes selv, at det var ret udfordrende og provokerende, de to første gange jeg så den, men jeg synes også, at det er meget fedt, at den ikke føles som en crowdpleaserfilm. Det synes jeg er modigt med en film, som i forvejen er nichet. Det må have krævet is i maven at træffe de bedste kunstneriske beslutninger.
Foto: Kavian Borhani
FILMEN ER BASERET på en roman af samme navn af Mads Ananda Lodahl. Jeg har kendt til hans forfatterskab i mange år. Da jeg flyttede for nylig og ryddede op i mine ting, faldt jeg tilfældigvis over bogen ‘Queer jihad’. Den er fra 2013, og det var den første af hans bøger, jeg læste. Det er en samling af alle mulige queerting fra 1990’erne og 2000’erne – plakater, flyers, fotografier, graffiti, T-shirts, tryk, tegninger, avisudklip, alt muligt. Det er en supersmadret og punket bog på alle mulige måder, som består af tusind små tekster, som man kan bladre rundt i. Der er intellektuelle tekster, men også en masse poesi og løse tanker. Jeg bladrede selv tilfældigt op i bogen og fandt en side med ordene: “Min kærlighed er ikke falsk og ond. Min kærlighed er sand og smuk, og den er værd at forsvare. Jeg lover mig selv et værdigt liv. Det skylder jeg mig selv.”
Jeg tror, at jeg læste den første gang, da jeg var 18 eller 19 år, og det blev samtidig mit første møde med Mads som forfatter. Det var en meget stor oplevelse for mig at læse den bog, for det var et svært tidspunkt i mit liv, hvor jeg døjede med en masse usikkerhed forbundet med min krop og mit køn, men den satte gang i helt vildt mange ting for mig. Det var sådan en følelse af, at jeg på et intellektuelt, kropsligt og følelsesmæssigt plan forstod, at det ikke behøvede at være mit lod i livet at skulle finde mig i alt muligt, bare fordi jeg er den, jeg er. For sådan havde jeg nok altid tænkt – på et underbevidst plan – men her var pludselig nogen, der helt konkret fortalte mig, at der er rigtig meget, som jeg ikke behøver at finde mig i. Bogen fortalte mig: “Du må faktisk gerne forsvare dig, og du må faktisk også gerne slå igen.” Det var altså vildt at få at vide sort på hvidt.
“Man skal ikke kun se sig selv igennem andres øjne, som en genstand, men huske på, at man er et væsen med agens”
Den fortælling, jeg i meget høj grad er vokset op med som queerperson, er, at for at komme så helskindet igennem som overhovedet muligt er det bedste at vende den anden kind til. Altid. Det skal man også nogle gange gøre for at beskytte sig selv. Man skal langtfra tage alle kampe, men det betød helt klart noget for mig at forstå, at det også har sin berettigelse at forsvare sig selv, sit værd og sin følelse af værdighed. Man skal ikke kun se sig selv igennem andres øjne, som en genstand, men huske på, at man er et væsen med agens. Det var meget stort for mig at erkende, og jeg kan stadig huske følelsen af at bladre i bogen og tænke: “Wow, okay, shit! Det her giver jo så skidemeget mening!”
Foto: Kavian Borhani
SIDEN DA HAR jeg læst flere af Mads’ værker. Han sprang senere ud som skønlitterær forfatter, bl.a. med ‘Sauna’, og da jeg hørte, at den skulle filmatiseres, blev jeg meget nysgerrig på, hvad det var for noget. Det er egentlig ikke det af hans værker, som jeg har det næreste forhold til, men jeg føler helt generelt en meget tæt tilknytning til Mads som menneske og forfatter, og da jeg hørte, at den skulle laves til en film, gjorde jeg mig straks en masse tanker om William-karakteren, og hvordan jeg forestillede mig ham.
På et tidspunkt mødte jeg så instruktøren Mathias Broe, der fortalte, at det var ham, der skulle lave den. Så sagde jeg, at den ville jeg gerne til casting på, og han kunne fortælle mig, at jeg allerede stod på en liste. Så kørte det ligesom derfra. I lang tid efter min casting hørte jeg faktisk ikke noget, men så ringede han endelig og sagde: “Vi gør det!”
“Det føles meget full circle-agtigt at kunne være med i den første filmatisering af en af hans bøger, når man tænker på, hvordan det hele startede for mig – på mit teenageværelse hjemme hos min mor med hans bog under puden”
Flere af os fra holdet går efterhånden langt tilbage. Nicolai Lok Hansen, som har filmet ‘Sauna’, filmede også den allerførste spillefilm, jeg var med i som 17-årig, en afgangsfilm på Filmskolen. Han filmede også ‘Sex’, som jeg lavede i 2020, som var den første rigtige TV-serie, jeg var med i. Og nu den her. Han har nærmest filmet samtlige sexscener, jeg har lavet i min karriere, så ham har jeg det meget storebroragtigt med – ha ha!
Jeg ved også, at Mads Ananda Lodahl har set filmen, men jeg har faktisk ikke fået snakket med ham om den. Når jeg har set ham, har der været alle mulige andre ting, jeg har villet snakke med ham om, for han er et meget skønt, særligt menneske. Det føles meget full circle-agtigt at kunne være med i den første filmatisering af en af hans bøger, når man tænker på, hvordan det hele startede for mig – på mit teenageværelse hjemme hos min mor med hans bog under puden.
‘Sauna’
I filmen ‘Sauna’ spiller Nina Rask den ene af de to hovedroller som transpersonen William, der forelsker sig i Johan spillet af Magnus Juhl Andersen. Det er første gang i dansk filmhistorie, at en hovedrolle i en queerfilm spilles af en transperson. Filmen, der har premiere i Danmark den 25. april, er instrueret af Mathias Broe og baseret på Mads Ananda Lodahls roman af samme navn. I ‘Sauna’ arbejder Johan i Adonis, “Københavns eneste bøssesauna”, og er i færd med at udforske sin seksualitet efter for nylig at være flyttet til hovedstaden, da han møder William, der har befundet sig i det københavnske queermiljø i flere år. De to forelsker sig i hinanden, men de kommer også til at slås med forskelligartede forventninger og opfattelser af køn og identitet, både i de lukkede queermiljøer og fra det brede samfunds side. Filmen fik verdenspremiere på Sundance Film Festival i USA i januar 2025, hvor den var en af færre end 100 film, der var blevet udvalgt til det officielle program
Foto Kavian Borhani Styling Kristian Hindø-Lings Hår og makeup Anne Staunsager
Vi mødte hinanden på en daghøjskole i København, og senere krydsedes vores veje igen i Amsterdam, hvor vi begge studerede beklædningsdesign på Gerrit Rietveld Academie. Vi flyttede begge til Paris og arbejdede – Anna hos en couturedesigner, og Yoko hos henholdsvis Balenciaga og Maison Margiela. I Paris sås vi ofte og udviklede et tættere venskab. Anna flyttede derefter til Danmark og begyndte at arbejde for Cecilie Bahnsen, mens Yoko kom hjem i forbindelse med fødslen af sit første barn. Sidenhen blev vi begge i Danmark, og her blev Bonnetje så født.
Yoko Maja Rahbek og Anna Myntekær sammen med prisoverrækker Aram Ostadian-Binai ved ELLE Awards 2024, hvor Bonnetje vandt prisen ‘Årets Nye Navn’.
Hvad er idéen med Bonnetje?
Bonnetje er et brand, der først og fremmest hylder håndværk og kreativitet. For os handler det ikke om at lave tøj til masseproduktion, men om at fortælle historier gennem materialer og detaljer. Vi arbejder på en måde, der giver os frihed til at balancere familieliv og arbejdsliv – og samtidig bevare den kunstneriske integritet. Vores samarbejde med taskebrandet Venczel har f.eks. været meget givende. Hendes (svenske Matilda Venczel, red.) måde at arbejde med håndværk og materialer på er utrolig inspirerende.
Hvad betyder navnet?
Bonnetje betyder ‘kvittering’ på hollandsk. Navnet opstod helt tilfældigt, da vi fandt en gammel kvittering i en af de første jakker, vi sprættede op. Den lille seddel føltes som et glimt ind i en fremmeds liv – et billede af historien bag tøjet. For os symboliserer det også forbrugskulturen, og navnet passede dermed til vores ønske om at udfordre den og skabe tøj med værdi, der varer længere end en enkelt sæson.
“Alt, hvad vi laver, er baseret på genbrugte jakkesæt, skjorter og deadstock-metervarer”
Fortæl om jeres brug af deadstock-materialer.
Vi har en kompromisløs tilgang til vores materialer. Alt, hvad vi laver, er baseret på genbrugte jakkesæt, skjorter og deadstock-metervarer. Oprindeligt havde vi kun fokus på at arbejde med genbrugte jakkesæt, men vi indså hurtigt, at processen var så tidskrævende, at vi måtte kombinere deadstock og upcyclede materialer for at skabe en mere bæredygtig arbejdsform. Det er stadig vigtigt for os, at hvert stykke tøj har en detalje, der stammer fra et gammelt jakkesæt. Det kan være alt fra foret til en af lommerne eller et helt forstykke på en jakke, der tilføjer historie og originalitet til designet. I vores mere eksklusive styles er vi dog ofte 100 % tro mod upcycling. F.eks. er næsten hele vores SS25-kollektion lavet af skjorter og jakkesæt, der har fået nyt liv gennem vores hænder.
Hvem er drømmekunden for Bonnetje?
Alle. Men vi tiltrækker nok folk, der værdsætter tøj med sjæl og historie. Vi elsker at se vores styles få nyt liv og blive en del af vidt forskellige stilarter – uanset alder, køn og baggrund.
Hvad er I særlig stolte af med Bonnetje?
Vi er stolte af at have fulgt vores intuition og stået fast på vores værdier, selvom vi ofte har fået råd om at gå i en mere kommerciel retning. Det har ikke altid været nemt, og vi tjener stadig ikke nok penge på Bonnetje til at kunne leve af det, men vi har nægtet at gå på kompromis med vores idéer.
Kan I fortælle om jeres SS25-kollektion?
Vores SS25-kollektion kredser om temaet ‘transit’ – det øjeblik, hvor vi er i bevægelse, men også på pause. Inspirationen kom fra, hvordan vi klæder os i de mellemrum, der opstår i lufthavne, på stationer eller i ventetid. Til præsentationen på Gammel Strand brugte vi Tensabarriers – de klassiske køstolper med bånd – som en del af scenografien. Det skabte en fornemmelse af rum og bevægelse, hvor publikum fysisk blev en del af kollektionens tema. For os var det en spændende måde at integrere vores inspiration på på en legende og interaktiv måde.
Har I en personlig favoritstyle?
Det er svært, men vi er særlig glade for vores simple bindetop, der både kan bæres med bar ryg og over en skjorte eller trøje.
Hvad er jeres største inspiration lige nu?
Vi har længe været draget af kontormiljøet som scene – alt fra lamelgardiner til væg til væg-tæpper.
Nu er vi mere specifikt dykket ned i forholdet mellem privatliv og arbejdsliv og de selvbilleder, man manifesterer gennem jakkesættet som en uniform – fortællingen om succes og karrierelivets krav til udstråling og selvsikkerhed. Her finder man en ret spændende konflikt mellem transparens og afskærmning. P.t. drager vi meget inspiration fra den svenske fotograf Lars Tunbjörk, den amerikanske filminstruktør Maya Deren og film som ‘American Psycho’ og ‘Severance’.
Hvad er jeres drømme for Bonnetje?
Vi drømmer om at blive ved med at være insisterende og udfordre os selv – både som designere og som en del af en branche, der trænger til forandring. Samtidig håber vi på at skabe flere samarbejder og være en platform for nyskabende projekter, der bringer forskellige designdiscipliner tættere sammen.
Foto: Bour village in Faroe islands - Ocean and mountain landscape
Múlafossur-vandfald
Múlafossur-vandfaldet
Det første, du gør, når du lander i Vágar Lufthavn, er at køre de 11 km til det imponerende Múlafossur-vandfald, og på den måde står du allerede og kigger på helt utrolig natur, få timer efter at du forlod dansk jord. Hvis du gemmer oplevelsen til senere på din tur, findes der også vandreruter på Færøerne, der sender dig forbi Múlafossur.
Lokation: 4H57+2QG, Gasadalur 387
Fossávandfaldet
Fossávandfaldet
Endnu et imponerende vandfald på Færøerne, som du ikke må snyde dig selv for, mens du er her, er Fossávandfaldet. Du kan både køre og vandre hertil, og der er opsat bord-bænke-sæt neden for vandfaldet, så du kan nyde en medbragt picnickurv med udsigt til den beundringsværdige natur.
Lokation: 7W2C+CWP, Haldarsvík 440
Hotel Føroyar
Hotel Føroyar
Det firestjernede Hotel Føroyar er et af Færøernes største og bedste hoteller. Beliggende i en dal med udsigt over Tórshavn finder du den smukt camouflerede bygning, der nærmest går i ét med landskabet. Du finder bl.a. 200 værelser med kig til vandet, loungeområder, restaurant, morgenmadsbuffet og meget mere. Sidste gang dronning Margrethe besøgte Færøerne, boede hun her, så hvis det er godt nok til Daisy, er det også fint med os!
Lokation: 45 Oyggjarvegur, Tórshavn 100
Ress Spa
Ress Spa
Under jorden på Hotel Føroyar finder du Ress Spa. Her kan du nyde maksimal forkælelse med en af de flere forskellige krops- og gravidmassager, hot stone- og ansigtsbehandling og infrarød sauna. Lad roen indfinde sig, og sug den nærværende, afdæmpende og gennemførte stemning til dig, mens du nyder de seriøst anbefalelsesværdige omgivelser.
Lokation: 45 Oyggjarvegur, Tórshavn 100
Ástaklokkan-caféen
Ástaklokkan
Midt inde i Tórshavn, lige ved den gamle domkirke, finder du caféen Ástaklokkan. Det lille og intime sted leverer maks. på stemning og autenticitet og serverer dejlig, hjemmelavet mad som hjemmebagte boller, frisksmurte sandwich, salater og selvfølgelig de traditionsrige vafler med flødeskum og syltetøj. Nyd også et varmt måltid med et glas vin om aftenen. Men husk at tjekke åbningstiderne, der skifter efter sæson.
Lokation: 5 Bringsnagøta, Tórshavn 100
Restaurant Roks
Roks
Den Michelinguide-anbefalede restaurant Roks ligger midt i det gamle Tórshavn – og er lillesøster til populære Ræst, som du måske har hørt om. På Roks skal du glæde dig til en spændende tastingmenu med torsk, makrel, jomfruhummer og krabbe – for at nævne nogle få af retterne. Absolut en nødvendighed at besøge, når du er på Færøerne.
Lokation: Frammi við Gjónna, Leynavatn 410
Restaurant Fiskastykkið
Fiskastykkið
Syd for lufthavnen finder du Fiskastykkið, der er en hyggelig restaurant i rustikke omgivelser. Uanset om du kommer forbi til morgenmad, frokost, kaffe eller middag, kan du nyde et veltilberedt, men uprætentiøst måltid med kig til vandet, der skvulper op på klipperne.
Lokation: 12 360 Úti á Bakka, Sandavágur 360
Kunstgalleri Steinprent
Steinprent
Nede på havnen i Tórshavn ligger det litografiske studie og kunstgalleri Steinprent. Her kan du dels se den aktuelle udstilling i gadeplan og dels gå på opdagelse på førstesalen, hvor et hav af litografier og anden kunst ligger side om side, mens gamle trykkerimaskiner og nuværende metoder til litografikunst befinder sig overalt. Et vaskeægte skatkammer.
Lokation: 16 Skálatrøð, Tórshavn 100
Guðrun & Guðrun
Guðrun & Guðrun
Du kender helt sikkert Guðrun & Guðrun for den berømte Sarah Lund-sweater fra TV-serien ‘Forbrydelsen’, og den ikoniske striktrøje med det smukke print er absolut en sublim souvenir at bringe med hjem fra Færøerne. Men butikken rummer meget mere inden for strik, uldent undertøj og huer.
Jeg ankom lidt duknakket, men med ekstremt høje forventninger til min behandling hos Beauty Akademiet. Det duknakkede havde stået på i flere dage, fordi min ansigtshud var så tør, at den føltes for lille og nærmest var dækket af bittesmå skallende flager. Den havde på alle måder set bedre dage – og både huden og jeg havde set frem til mødet med pHformulas Jane Vartovs hænder.For jeg vidste godt at de – uden overdrivelse –kan udøve magi. Jeg har nemlig set det udfolde sig for egne øjne, da ELLEs tidligere skønhedsredaktør Anne P. for mange år siden døjede med en udfordret hud som Jane med pHformula-produkterne fik rettet op på.
At jeg først besøger den næsten 1.000 m2 store klinik på Østerbro nu, er egentlig også en fejl, men nu var jeg her og efter at have svaret på en række spørgsmål, kunne jeg endelig lægge mig på briksen og lade mig omslutte af Janes hænder.
Jane havde naturligvis spottet mine hududfordringer nærmest inden, jeg kom ind ad døren, og vi startede med at tale om de produkter, jeg bruger, og hvilke ingredienser, der kunne have udfordret den – især her i vintermånederne (jeg besøgte stedet i januar), hvor huden skriger på ekstra fugt. For mig var synderen for overdreven brug af retinol. Jane havde egentlig en anden behandling i tankerne til mig, inden jeg kom, men da hun så min huds tilstand, sadlede hun om. Jeg havde brug for en mildere og langt mere fugtgivende behandling. Og netop det er en del af klinikkens koncept. At man booker tid, men ikke til en specifik behandling, da hudens behov først kan afgøres, når behandleren har den i hænderne. I mit tilfælde blev fugt med fugt på temaet.
Det er som sagt pHformulas produkter, som Jane bruger, og for at skåne min hud, valgte hun at bruge så få som muligt gennem behandlingen, der startede med en blid dobbeltrens efterfulgt af en udrensning af urenheder inden fugtmættende masker og en massage, der fik min blodcirkulation helt op og ringe og sørgede for, at min ’ungpigekulør’ genfandt sig.
Da jeg forlod briksen, var der ikke så meget som én lillebitte tør hudflage at spotte. Jeg besluttede mig for at hjemtage de produkter, Jane end måtte anbefale, så jeg gjorde mig mentalt klar til en større udskrivning. Min hud skulle dog blot bruge fire produkter: En rens, et serum og henholdsvis en dag- og en natcreme. Såre simpelt.
Da jeg sagde farvel, mindede Jane mig om, at jeg skulle lade huden være den pågældende aften. Ingen makeup eller lignende, så den kunne suge alle de lækre næringsstoffer fra maskerne med mere til sig. Det kolliderede en smule med mine aftenplaner, der inkluderede en større fest, men jeg gjorde, som hun sagde og tog “nøgen” til branchefest. Og heldigvis fortrød jeg det ikke, da Mathilde Gøhler, som senere samme aften sad overfor mig til middagen, spurgte, hvordan jeg har fået så glødende og smuk en hud.
Du finder The Skin Academy på Vermundsgade 21, 2100 København Ø. Behandlingen hedder pHformula Art – og fås i 30, 60 og 90 minutters udgaver. Priser fra 600 kr.
The Skin Academy på Vermundsgade 21, 2100 København Ø
Sankt Hans aften holdes altid om aftenen den 23. juni. Dagen markeres ofte med bål, fællessang og båltaler rundt omkring i hele Danmark, og selvom det er en mærkedag, er det altså ikke en helligdag.
Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?
Angiveligt skulle Sankt Hans være en fejring af Johannes Døberen, også kendt som Sankt Hans’, fødselsdag. Det siges i evangelierne i Det Nye Testamente, at Johannes Døberen var en profetisk skikkelse, som Gud havde sendt til jorden som en slags forløber for Jesu komme. Nogle siger også, at Sankt Hans har rødder i hedenske midsommerfester, som, da kristendommen kom til Nordeuropa, var en af de hedenske skikke, der blev implementeret i den kristne kirke.
Mange forbinder også Sankt Hans med brænding af hekselignende figurer, hvilket faktisk først var en tradition, som blev forankret i Danmark i 1900-tallet, da også Holger Drachmanns Midsommervisen og båltaler for alvor blev en tradition. I Tyskland havde man tidligere haft tradition om at fyre stråmænd af på bålet i forbindelse med forskellige anledninger, og det er angiveligt her, traditionen er kommet til Danmark fra. I dag har mange valgt den hekselignende bålfigur fra, fordi det sender referencer til fortidens hekseafbrændinger og dermed kan opfattes som kvindehadsk.
I de hyggelige omgivelser mod Sydhavnen, holder Aarstiderne i samarbejde med BaneGaarden Sankt Hans til smagen af dansk sommer. Arrangementet kræver billet, men så får du til gengæld også mulighed for at sætte tænderne i godt fra grillen, økologiske deleretter og sommergrønt. Dernæst vil der være snobrød, mens midsommervisen synges i fællesskab ud på aftenen på årets længste dag.
Adresse: Otto Busses Vej 45a, 2450 København Læs mere her.
Sankt Hans på Kayak Bar
Ved vandkanten bag Børsen kan du fejre Sankt Hans i en afslappet, uformel og festlig atmosfære, når Kayak Bar inviterer til en fuld aften med program. Ud over langbordsmiddag med skaldyr, livemusik og DJ, kan du ligeledes deltage i konkurrencer ude på vandt i kajakker, før bålet tændes kl. 21:00. Skal du holde din Sankt Hans her, skal du dog huske at booke billetter, men så er du også garanteret en festlig eftermiddag og aften.
Traditionen tro kan du selvfølgelig også finde et af byens største (og mest besøgte) bålsteder på Ofelia Plads, når Det Kongelige. Teater, Jeudan samt hotellerne Scandic Front og Admiral byder velkommen til en Sankt Hans. Aftenen byder på båltale med efterfølgende båltænding af det ‘flydende bål’ på vandet kl. 21.40. Arrangementet er gratis at deltage i.
Adresse: Kvæsthusbroen, Sankt Annæ Plads 36, 1252 København K Læs mere her.
Frederiksberg Have
I den idylliske slotshave ved Frederiksberg Slot kan du nyde en mere klassisk og stemningsfuld Sankt Hans. Som sædvanligt fejres det på traditionel vis med båltale, midsommervise og båltænding i de smukke omgivelser. Arrangementet er gratis at deltage i, og det endelige program vil blive opdateret løbende.
Adresse: Frederiksberg Runddel 1A, 2000 Frederiksberg Læs mere her.
På Refshaleøen kan du fejre midsommer på kreativ vis med streetfood, blomsterkranse, livemusik, børnebål samt det helt store bål, som tændes 21.45 til tonerne af Midsommervisen, sunget af Shu-Bi-Dua. Og så vil der kl. 18 være et (endnu hemmeligt) surprice act. Reffen byder på en farverig og afslappet aften, hvor bålet tændes kl. 21:45. Det perfekte valg for dem, der søger en uformel, børnevenlig eftermiddag med masser af aktiviteter og lækker mad fra de mange madboder på Reffen.
Adresse: Refshalevej 167, 1432 København Læs mere her.
Bryggen
Der er linet op til et festligt program, når Kulturhuset på Bryggen åbner op til årets Sankt Hans-arrangement med taler, live-musik (ved blandt andet Rigmor), Midsommervise og selvfølgelig bål, som tændes kl. 21. Der er fri entre, og der vil ligeledes være mulighed for at købe mad og drikke hos Bryggens Spisehus.
Adresse: Grusområdet ved siden af Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S Læs mere her.
Midt i København inviterer Tivoli til en magisk Sankt Hans med tradition og forlystelser i smuk forening. Her kan du opleve båltale og bål på Tivoli-søen kl. 21:30, hvor den verdenskendte bueskytte Lars Andersen sætter ild til bålet med ildpile, alt imens Københavns Drengekort fremfører Midsommervisen og efterfølgende optræder med et par fællessange. Ideelt til både familier og dem, der vil have lidt ekstra midsommereventyr. Arrangementet er gratis at deltage i, så snart du har betalt adgang til Tivoli.
Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V Læs mere her.
Sankt Hans på Broens Gadekøkken
Oplev midsommerstemning på Broens Gadekøkken igen i år, når pladsen i samarbejde med Haddock’s byder på stort langbords-krebsegilde med lækre pil-selv-krebs med alt det klassiske tilbehør, en afsluttende, frisk sommerdessert og masser af god live musik. Skal du være med i festlighederne, skal du købe billet hertil – og husk, det er efter først-til-mølle princippet.
Adresse: Broens Gadekøkken, Strandgade 95, 1401 København K Læs mere her.
Mange kender nok til at have en stor begivenhed i vente, men da du vågner om morgenen, har du svært ved at se ud af øjnene, fordi de ligner en blanding mellem en burger og et øje.
Der findes mange forskellige måder at komme sine trætte og hævede øjne til livs – vi har hørt om alt fra en creme contour-stift til en hvid eyeliner, og forleden delte Hailey Bieber et tip til, hvordan hun gik i krig med sin hud før årets Met Gala.
Er der én ting, vi elsker Hailey Bieber for, så må det (ud over hendes fænomenale stil) være hendes tuorials, hvor hun guider til alt fra boyfriend blush-makeup looket til strawberry-makeup looket. Da Bieber i maj skulle til Met Gala, tog hun endnu engang sine følgere med bagom forberedelserne, og denne gang viste hun, hvordan hun hydrerer sin hud, før hun skal have lagt makeup til store begivenheder.
Biebers tip kræver både minimale evner med en makeup-pensel og andre skønhedsprodukter – faktisk, er alt, det kræver, en skål med is og vand.
Dét, Hailey Beiber gør, er nemlig at dryppe sit ansigt kort i isvand – hvad hun kalder et facial ice bath, hvorefter hun tilfører en depuffing maske og en hydrating sheet mask.
Læser man op på facial ice bath, er det vigtigt at notere sig, at dette ikke fungerer godt for alle hudtyper, og at du ikke skal have hovedet i vandet for længe ad gangen (start med max fem sekunder ad gangen). Blot nogle få sekunder á flere omgange med pauser mellem kan være nok, hvis du er ny i det.
Desuden skulle fordelene efter sigende være blandt andet øget blodcirkulation, som bringer nyt ilt og næring til huden, sammentrækning af blodkarrene i huden, som reducerer blodgennemstrømning i området og dermed mindsker rødme og hævelse, og stimulering af lymfesystemet, som hjælper til at dræne toksiner og overskydende væske fra ansigtet.
Husk, at det altid er individuelt, hvad der er godt for din hud, og hvordan den reagerer. Derfor bør du altid tage hensyn til din hudtype, før du giver dig i kast.
São Paulo: Til trods for byens internationale publikum emmer gader og stræder for foden af de mange højtragende skyskrabere samtidig af en unik brasiliansk stemning. Hvis du er på udkig efter en rejse, der kombinerer luksus, kunst, gastronomiske ahaoplevelser og en smule salsasjov, så er São Paulo stedet for dig.
I denne guide tager vi dig med på en rejse gennem nogle af byens mest unikke oplevelser – herunder krystalmeditation på hotellet Rosewood São Paulo, et besøg i Lina Bo Bardis arkitektoniske perler samt en tur på det nyåbnede Soho House São Paulo, et tidligere fungerende hospital, som i dag har fokus på en helt unik form for brasiliansk gæstfrihed.
Efter en lang transatlantisk flyvetur er det, som du har mest lyst til, i virkeligheden at få rettet rygraden tilbage på plads. Til dette formål skal du lægge vejen forbi det luksuriøse hotel Rosewood São Paulo, der slår dørene op til Guerlain Spa, hvor du kan udsætte dig selv for en traditionel amazonisk oliemassage efterfulgt af en bjergkrystalmeditation. Her kan du finde indre ro, mens du omfavner energien fra de smukke krystaller, der er strategisk placeret rundtom i meditationsrummet. Det er ikke bare en almindelig meditation; det er en oplevelse, der vil få dig til at føle dig som en zenmester på en tropisk badeferie.
Efter at kroppen og ikke mindst sjælen er blevet sat på rette kurs, bliver du budt på en traditionel amazonisk 100-procentskakaodrik, der er rig på alskens vitaminer og mineraler … og som ærlig talt smager lige så sundt, som den er.
Med fuldt genopladede batterier og kakaobønner i tænderne er det tid til at udforske en af São Paulos mest ikoniske bygninger: Lina Bo Bardis MASP (Museu de Arte de São Paulo). Denne arkitektoniske perle er ikke kun et museum, men også et symbol på brasiliansk modernisme. Bygningen svæver over jorden på to røde søjler, hvilket giver den et unikt og dristigt udseende. Bygningen danner rammer for, at kunst og design kan mødes i en perfekt symbiose.
Efterfølgende kan du med fordel besøge Lina Bo Bardis private sommerresidens, beliggende på toppen af et bjerg omgivet af frodig regnskov. I husets storhedstid bød det velkommen til alverdens kunstnere, arkitekter og kulturpersoner, heriblandt selveste Christian Dior, som grundet sit nære venskab med Lina Bo Bardi ofte besøgte hende i de fantastiske rammer.
Efter en dag fyldt med meditation og kunst er det tid til at slappe af på det nyåbnede Soho House São Paulo. Dette eksklusive medlemssted er ikke kun et hotel; det er en oplevelse. Bygningen var tidligere en del af et hospital, men er nu blevet omdannet til et stilfuldt og moderne tilflugtssted, der bevarer nogle af de originale elementer fra hospitalets fortid.
Hotellet er indrettet med en blanding af vintage og moderne møbler, hvilket skaber en varm og indbydende stemning. Tag en dukkert i den smukke pool på taget, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over byen, eller slap af i den hyggelige lounge med en papajacocktail i hånden. Skulle energien overmande dig, anbefaler vi at svinge forbi hotellets opulente fitnesscenter.
Ingen rejse til São Paulo ville være komplet uden at udforske byens kulinariske scene. São Paulo er kendt for sin mangfoldige samling af lokale restauranter, der byder på alt fra traditionel brasiliansk mad til internationale køkkener. Besøg Mercado Municipal, São Paulos svar på Torvehallerne i København, hvor frisk frugt fra hele Brasilien, frisk fisk og duftende bagværk sender dig ud i et sansefix ud over det sædvanlige. Her anbefales særligt markedets berømte mortadellasandwich, der vil få dine smagsløg til at danse salsa.
São Paulo er heldig at have verdens største samling af japanere uden for Japan, og af den grund nyder byen godt af et hav af japanske restauranter. Heriblandt kan især fremhæves Makoto San, hvis sake-marinerede laks i ponzusauce er en perfekt blanding af japansk kulinarisk kunnen og brasilianske farverige sanseoplevelser. Den ret er en gastronomisk oplevelse, du sent vil glemme.
Nævneværdig er også den Bib Gourmand-anerkendte restaurant Kotori, hvis moderne fortolkning af traditionelle japanske retter mikset med krydrede cocktails helt sikkert kommer på din genbesøgsliste.
Som en endelig udfordring af landets kulinariske oplevelser anbefales Bixiga-markedet i byens historiske centrum. Markedet er en enestående oplevelse, der kombinerer kultur, gastronomi og lokalt håndværk. Her kan man udforske lokale, autentiske gryderetter og drikke kaffe så frisk, at selv det værste jetlag forsvinder bare ved duften, mens øjnene flakker fra den ene vintagebod til den anden, og ørerne fyldes af rytmiske salsatoner. En kæmpe sanseoplevelse!
Vi begyndte begge vores karriere som nogle af Finlands tidligste professionelle modebloggere i begyndelsen af 2010’erne. Med over ti års erfaring med digital markedsføring og arbejde med adskillige brands følte vi begge en stærk iværksætterkraft. Vi ønskede at bygge vores eget, et foretagende, hvor vi fuldt ud kunne omfavne kreativ kontrol og styre alt fra produktion til branding – og sikre, at hvert valg afspejlede vores unikke vision. Men rejsen var ikke ligetil. Det tog os to år, og der var tidspunkter, hvor vi næsten gav op. At finde de rigtige kontakter og produktionspartnere var en skræmmende proces, men efter meget vedholdenhed kunne vi endelig lancere Almada Label i 2020.
De to co-founders Alexa Dagmar og Linda Juhola
Hvad er jeres roller i virksomheden?
I begyndelsen klarede vi alt fra papirarbejde og hjemmesidestyring til design og logistik. Vi finansierede selv brandet fra dag ét, og vi var begge gravide, da vi lancerede i september 2020. Det var noget af en udfordring at administrere en opstart under pandemien, mens vi også plejede vores nyfødte. Og nævnte vi, at vi også bor i forskellige lande? Alexa er baseret i Helsinki, og Linda bor i Stockholm. På en eller anden måde fik vi det til at fungere, og det var det hele værd.
I øjeblikket er vores team vokset til seks medlemmer, og det udvides støt. Vi fungerer begge som de kreative hjerner bag brandet, der fører tilsyn med alt fra design til branding. Med vores stærke baggrund inden for sociale medier og PR forbliver vi hands-on inden for markedsføring. Mens vores team nu håndterer de mere praktiske aspekter af forretningen, er vi stadig aktive og ønsker at være involveret i alle dele af virksomheden.
Hvad er idéen bag Almada Label?
Da vi bor i Skandinavien, er strik en fast bestanddel i vores garderobe året rundt. Vi tager os selv i at række ud efter strik det meste af tiden på grund af dets komfort, og vi tror på konceptet ‘komfortabel elegance’ – når du føler dig godt tilpas, ser du altid bedst ud. Strik giver alsidighed og kan dresses op eller ned på adskillige måder.
Mens strik forbliver hjertet af vores brand, introducerede vi for nylig nogle satinstyles lavet af genbrugscellulose, som var så stor en succes, at vi nu udvikler nye kategorier for at tilbyde vores kunder et komplet Almada-look.
Almada har en meget smuk minimalistisk æstetik. Hvordan definerer I grænsen mellem minimalistisk og (for) basic?
Det er så godt et spørgsmål. Vi føler, at vores ‘hemmelige sauce’ er præcis det. Alt vores tøj er minimalistisk, men har et moderne tvist, udtrykt gennem subtile detaljer – som ærmelængde, den måde, skulderlinjen er udformet på, teksturen eller en smukt sammensat farve.
Hvad er historien bag navnet?
Vores første fabriksbesøg var i Portugal i 2019, og under den tur indså vi, at vores drøm var ved at blive til virkelighed – alt, hvad vi havde brug for, var et navn til mærket. Mens vi sad på gulvet i vores Airbnb, lagde vi mærke til et gadeskilt, hvor der stod “Rua do Almada”. Almada føltes med det samme rigtigt: Det starter som ALexa og slutter som LinDA, og det er en hyldest til Portugal, hvor alting begyndte.
Hvordan arbejder I med sæsonerne?
Vi arbejder faktisk på sæsonfri basis med mange styles, der går igen sæson efter sæson. Da vi selv har finansieret brandet fra starten, er vi meget selektive omkring, hvilke designs der går i produktion. Vi ønsker ikke at forhaste noget eller lade flotte designs gå efter blot én sæson. Denne tilgang giver os frihed til at designe i vores eget tempo og lancere nye styles, når de er klar.
Hvad er I mest stolte af med Almada?
Det er utroligt, at vi har opnået international succes. Vores forhandlere omfatter Harrods, Le Bon Marché, Printemps og Harvey Nichols. Hurtigt er vi kommet langt på egen hånd og så, at vi er i stand til at tilbyde et sundt arbejdsmiljø i denne her branche.
Hvordan arbejder I med bæredygtighed?
Vi har altid fastholdt et stærkt engagement i bæredygtighed. Vi udfører en grundig due diligence på alle vores fabrikker og materialer, og vi kræver, at alle partnere underskriver og overholder vores adfærdskodeks. I øjeblikket udvikler vi et digitalt produktpas, der giver os mulighed for at spore hele vores materiale- og fremstillingsproces og præsentere disse oplysninger for forbrugerne på en letforståelig måde.
Hvad er jeres egne favoritter fra kollektionen?
At vælge en favorit er som at vælge et yndlingsbarn! Men vi ender altid med at have én style, vi begge er fikseret på og bærer konstant, indtil vi finder vores næste ‘uniform’. Som mødre til to har vi ikke meget tid til at planlægge outfits. Jeg tror, vi kommer til at bruge vores crepesæt meget i foråret og sommeren – de er lette at vedligeholde, rynker næsten ikke og kan maskinvaskes, hvilket er perfekt til en travl mors liv. Sættet kan også bruges ubesværet fra dag til aften. I løbet af dagen ville vi parre den med klipklapper og løst hår, og om aftenen hæle og statement-øreringe.
Hvad er jeres drømme for Almada?
Vores drøm er at udvide brandet endnu mere på globalt plan, så når folk tænker på kvalitetsstrik, kommer de til at tænke på Almada. Vi har modtaget så god feedback om, at vores tøj får folk til at føle sig godt tilpas, selvsikre og stilfulde, og vi ønsker at give den oplevelse til så mange mennesker rundtom i verden som muligt.
Har I et tip til jeres by?
Helsinki er for os som et varmt og hyggeligt skandinavisk sommerhus. Det udstråler en følelse af sikkerhed og komfort, som er svær at finde andre steder. Du kan frit udforske byen til fods, og den følelse af tryghed er helt speciel. Hvis du besøger Helsinki, så sørg for at besøge Roobertin Herkku. Denne charmerende slikbutik er en velbevaret hemmelighed og er tilfældigvis den bedste i byen. Finnerne har en særlig evne til at lave lækkert slik, og denne butik byder på en række lækkerier, som du ikke vil gå glip af.
Det lever lidt sit eget liv, men jeg er altid på jagt efter en yderst effektiv balsam og kan godt lide Haarklinikkens samt Davines. Jeg bruger også Lolavie’s Peptide Spray, og så lader jeg det altid lufttørre.
Jeg får Ultherapy oppe hos klinik N’AGE på Kgs. Nytorv, som er perfekt til at stramme huden op og gøre den fin og mere ensartet. Behandlingen anvender fokuseret ultralyd til at stimulere kollagenproduktionen dybt i huden. Den er særligt effektiv til at løfte og opstramme områder som kæbelinje, hals og décolleté (nedre bryst) – helt uden kirurgi.
Tager du nogle vitaminpiller eller andre tilskud?
Jeg tager rigtigt mange, men kun cirka tre gange om ugen.
Har du et beautyhack?
Jeg går i flod- og havbad hele vinteren igennem. Det er fantastisk af en masse forskellige grunde og et godt beautyhack, fordi huden får god blodtilstrømning.
Hvad er det bedste beautytip, du nogensinde har fået?
At sove godt – kedeligt, men sandt.
Hvem er dit forbillede, når det kommer til beauty?
Der er mange, jeg synes, ser skønne ud – listen er lang. Men jeg har et postkort hængende på mit badeværelse af en kvinde, Picasso malede: ‘Olga dans un fauteuil’. Det kigger jeg på hver morgen. Jeg kan rigtig godt lide hendes mood, helt naturlige look og simple hår – og så ville jeg gerne gå i sådan en kjole hver dag…
Den københavnske designfestival 3daysofdesign finder sted den 18.-20. juni. Festivalen har eksisteret siden 2013 og har siden haft vokseværk, så den i år præsenterer mere end 450 udstillinger fra danske og internationale brands, der spænder fra møbler og belysning til materialer samt duft-, lyd- og rumdesign. Udstillingsprogrammet er åbent for offentligheden, men der afholdes også en række lukkede brancheevents, der kræver billet eller invitation. Find mere info på 3daysofdesign.dk, eller download festivalens app.
SVENSKE DYNER
Er en dyne ikke bare … en dyne? Ikke hvis man spørger svenske Reboco, der gør sig i luksuriøse dyner og puder med den afgørende lille detalje, at farverne på det indre kan matche det ydre, når du reder din seng. Lidt ligesom beslægtede svenske brands som Magniberg og Acne er stilen ungdommeligt storbyflabet og leger med vores vante forestillinger om luksus, for hvor laber (og dyr) kan den dyne, man sover med om natten, egentlig blive? Holdet bag Reboco stammer fra modebranchen, og det kan ses på både markedsføring og sortiment, der ud over de ikoniske dyner naturligvis også inkluderer mønstrede morgenkåber, elegante sovemasker og alt det andet, der skal til for at sove lidt bedre end gennemsnittet. Det er Rebocos debut på 3daysofdesign, hvor de i år bl.a. medbringer en splinterny udedyne til nætter under stjernehimlen, der med sikkerhed nok skal blive et hit, alene fordi den kommer fra … Reboco!
Kanalhuset, Overgaden Oven Vandet 62 B, København K
FEST PÅ PALÆET
Sidste år åbnede danske New Works sit 1.100 kvadratmeter store københavnske hovedkvarter i en palæejendom i Bredgade med udsigt til Marmorkirken, med en af byens mest imponerende trappeopgange og tilmed med en dam med japanske karper i baghaven. I år er det firmaets tiårsfødselsdag, og det skal naturligvis fejres med manér – og rigelige mængder champagne. Hele huset bliver omdannet til et moderne boutiquehotel med alt, hvad dertil hører af smukt møblerede lounger og suiter, en restaurant og ikke mindst en lille, eksklusiv bar, hvor en sommelier vil forkæle gæsterne med bobler fra det familieejede champagnehus, som New Works naturligvis også har inviteret indenfor til lejligheden. Der er lagt op til den store fest – og til en kø, der vil kunne ses helt fra Kongens Nytorv.
New Works, Bredgade 42, 2. sal , København K
TEKLA VINDER ALTID
Der findes de brands, der bare altid har den, uanset hvilken vej tendenserne blæser! Et af dem danske Tekla, som laver sengetøj, håndklæder og nattøj efter enkle regler: Produktet er såre simpelt, farverne ofte stærke og skæve, og markedsføringen rammer altid plet lige midt i tidsånden. I år har Tekla indtaget intet ringere end Det Kongelige Danske Kunstakademi lige ved Kunsthal Charlottenborg, og det forpligter. Med sig har de en ny kollektion af sengetøj, der blander firmaets vanligt stramme udtryk med romantisk broderie anglaise, og udstillingen er udtænkt i samarbejde med den unge fremadstormende duo Mentze Ottenstein, der også står bag den nylige makeover af Royal Copenhagens butik på Amagertorv. Alt andet har inden åbningen været meget tys-tys, så tilbage er kun at lade sig overraske.
Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kongens Nytorv 1, København K
KUNST OG TEKSTILER
Danske Kvadrat er ikke alene kendt som leverandør af gardiner, gulvtæpper og ikke mindst tekstiler til nærmest samtlige af de møbler, der er værd at eje fra de danske designhuse, samt en hel del internationale klassikere. Firmaet er også kendt for at støtte udøvende kunstnere, som gennem tiden har brugt deres luksuriøse metervarer i udstillinger og værker, og Kvadrat har dermed ligget lunt i slipstrømmen af kunstverdenens intellektuelle glam. Derfor er det heller ikke helt uventet, at netop de byder indenfor i deres københavnske hovedkvarter til en udstilling, der leger med virkemidler fra moderne installationskunst og giver de besøgende en sansemæssig totaloplevelse, hvor gardiner og tæpper møder farver, bevægelse, lys og vand. Man skal naturligvis heller ikke gå sulten hjem, så hver dag står kokken Mikkel Karstad parat til at forkæle med sæsonbaseret nordisk gastronomi i en café, der er blevet til i et samarbejde med schweiziske Vitra. Også den er naturligvis propfyldt med møbler, som er betrukket med tekstiler fra den danske gigant.
Kvadrat, Klubiensvej 22, Nordhavn
HEY HAY!
Har du brug for en anden gaffel, en ny sofa eller en kuglepen, der er lidt mere interessant end sine artsfæller, så er Hay din ven. Den danske designgigant har ramt en guldåre i markedet med sine farvestrålende, moderne hverdagsprodukter, og ofte er de på forkant med tiden, når de indgår snævre samarbejder, der giver det masseproducerede en følelse af at være noget ganske særligt og unikt. I år er det den hypede amerikanske billedkunstner Emma Kohlmann, som er det store trækplaster, og sammen med hende har Hay skabt en ny kollektion til bordet fyldt med smukke og farverigt dekorerede tallerkener, skåle og vaser. Besøg firmaets flagskibsbutik for at se både Kohlmanns små brugsværker og en række af brandets andre nyheder, som du i anledning af 3daysofdesign ovenikøbet kan være så heldig at kunne købe med hjem, før de lanceres for den brede offentlighed. Køb eller ej – inspirationen er rigelig og ganske gratis!
Hay, Østergade 61, København K
MODE MØDER MØBLER
Modebrandet MKDT er bredt anerkendt for udsøgt skrædderkunst, skarpe silhuetter og eksklusive materialer, og møbeldesigneren Caia Leifsdotter er elsket for sin sans for skulpturel modernitet og kunstinspirerede statementmøbler. De to er derfor det oplagte match, og vil du opleve mødet mellem mode og møbler, sker det i MKDT’s fine, lille butik i hyggelige Store Strandstræde. Her bliver der leget med materialer og overflader og måden, hvorpå man kan iscenesætte alt det, der bæres på kroppen, i smuk samklang med møbler, som udfordrer rummet og kalder på nysgerrighed og stillingtagen. Helt nye tilføjelser til Caia Leifsdotters kollektion af skulpturelle glasobjekter, der har fået navnet ‘Eden’, er blandt de udstillede objekter, og sløret løftes desuden for en helt ny lampe, som er den første fra den danske designers kyndige hånd.
MKDT X Caia Leifsdotter, Store Strandstræde 9 , København K
KONGELIGT JUBILÆUM
Royal Copenhagens stel er lig med både kollektiv nostalgi a la mormors spinkle tekopper og legende modernitet, når den unge generation mikser det musselmalede med farvede glas og skævt bestik. Kort sagt er der tale om både national kulturarv og lavpraktisk hverdagsdesign, og det skal naturligvis fejres, når noget så ikonisk fylder hele 250 år. Det sker i brandets store, smukt indrettede butik på Amagertorv, hvor det visuelle bureau ved navn Moon har stået for en udstilling, der tager de besøgende med på en rejse gennem to og et halvt begivenhedsrigt århundredes historie. Der lokkes med både en overraskende pop op-kaffebar, souvenirs udvalgt særligt til lejligheden og et live indblik i det møjsommelige malerarbejde, som er blevet Royal Copenhagens verdenskendte signatur. Alt sammen oplevelser, der kun vil få dig til at holde endnu mere af det gamle stel, som måske står hjemme i skabet.
Royal Copenhagen, Amagertorv 6, København K
FRA AFFALDSSPAND TIL KØKKENMAGI
Kan man trække et stort internationalt navn til København, er man allerede halvt i mål med en publikumssucces, og man kan få det indtryk, at de danske producenter står i kø for at hyre de mest spektakulære designere og iscenesættere, der både medbringer lidt glans og glimmer og kan give konkurrenterne baghjul. Hos Vipp er det fransk-marokkanske Studio Ko, som har stået for den hyldest til køkkenet som hjemmets arnested, der i år skal fortælle historien om det gamle danske firmas transformation fra producent af praktiske pedalspande til en allroundleverandør af solidt, maskulint design til de fleste hjørner af hjemmet. I en gammel nedlagt garage i gården bag Vipps københavnske butik har designerne bag Studio Ko, som bl.a. er kendte for deres ikoniske YSL-museum i Marrakesh, skabt en minimalistisk installation, som hylder både madlavning, ild og træ og selveste menneskehedens begyndelse. Hverken mere eller mindre, men lige tilpas til sikkert både at overraske og pirre nysgerrigheden.
Vipp, Snorresgade 22, 2300 København S
NYT HOTEL TIL GLOBALE DESIGNFANS
Fester, drinks og masser af møbler! Der har været masser af gode grunde til at lægge vejen forbi gæstfrie danske &Tradition under de senere års 3daysofdesign, hvor det fireetagers hovedkvarter i Kronprinsessegade har været samlingspunkt for, hvad der ofte har føltes som hele byens feststemte branche-insidere. I år er der dog også en anden adresse, man bør besøge, hvis man vil have en lille bid af både inspiration og festligheder. &Tradition åbner nemlig dørene for sit helt nye hotel, naturligvis møbleret med alt det bedste fra firmaets alsidige møbelsortiment bestående af både remakes af gamle danske navne som Verner Panton og Arne Jacobsen og internationale nyklassikere af spanske Jaime Hayon og japanske Nendo. Tanken er at skabe et nyt samlingspunkt for de turister, der af gode grunde vælger at besøge København, netop fordi Danmark på trods af sin beskedne størrelse på verdenskortet kan prale af at være en designnation af de helt store. &Tradition er kendt for sjældent at gøre noget halvt, så det lover godt for både konceptet og publikumstilstrømningen.
Petra, Dronningens Tværgade 45, København K
LYDEN AF DUFT
Flere og flere internationale brands prioriterer at komme til København i stedet for at besøge lignende messer og branchefestivaler i Paris, Frankfurt, Stockholm og Milano, og det må siges at være lidt af en bedrift. Fra Island, der ellers ikke er kendt som en designnation af de største, kommer i år det eksperimenterende duftbrand ved navn Fischersund, som er grundlagt af en søskendeflok på fire, der bruger deres eksklusive nicheparfumer til at udforske samspillet mellem både duft, lyd, rum og billedkunst. Og det er ikke hvem som helst, der kommer til byen. En af kræfterne bag Fischersund er nemlig Jónsi Birgisson, sanger og guitarist fra det verdenskendte orkester Sigur Rós, som sammen med sine brødre har komponeret 30 stykker ny musik, som udgør udstillingens lydside. Den naturlige ramme er derfor også spillestedet Hotel Cecil, og dermed er der lagt op til en af festivalens måske mest interessante og udfordrende debutanter.
Fischersund X Hotel Cecil , Niels Hemmingsens Gade 10, København K
KUNSTEN AT KOBLE AF FRA ARBEJDSLIVET
Det er ingen hemmelighed, at grænserne mellem mode og møbel- og interiørdesign i stigende grad sløres – og er godt eksempel herpå er, at flere og flere modebrands ikke længere udelukkende hylder håndværk gennem de to årlige modeuger, men at de også i stigende grad lader sig integrere i programmet for 3daysofdesign. Baum und Pferdgarden er et af de brands.
Igen i år åbner modehuset dørene op for en eksklusiv oplevelse i forbindelse med de tre dage, hvor besøgende kan opleve modens alsidige facetter, der bevæger sig lang ud over kroppens grænser og nærmer sig et kulturelt fænomen. Med udgangspunkt i brandets Pre-Autumn 2025-kollektion, Unplugged – en hyldest til de øjeblikke, hvor vi går fra arbejde til fritid – transformeres Flagship butikken til et udstillingsrum, hvor seks unge kunstnere – Kasper Kyster, Lærke Ryom, duoen Frederik Gustav, Carsten in der Elst og Didi NG wing Ying – inviteres til at præsentere deres unikke fortolkning af kollektionens tematikker. Resultatet kan opleves i form af fem installationer, som repræsenterer netop afbrækket fra vores travle arbejdsdag.
Baum und Pferdgarten Flagship Store, Vognmagergade 2, 1120 København
FERM LIVING X TAARNET TAKE OVER
Du kender med garanti til Taarnet, som er placeret midt på Kongens Nytorv – men inden længe, vil samlingspunktet for kaffe- og Aperol-drikkende gæster blive indhyllet i en noget anden beklædning. I forbindelse med 3daysofdesign kommer møbel- og interiørbrandet Ferm Living nemlig til at overtage Taarnet gennem hele uge 25 med deres ‘Dapple Bar’. Navnet, Dapple Bar, er selvfølgelig ikke tilfældigt – som du også vil kunne opleve, når du besøger Taarnet, præsenterer Ferm under 3days nemlig fire nye tilføjelser til deres Dapple-kollektion af udendørsmøbler, som også er deres første komplette serie af udendørsmøbler. Men don’t fear, du vil selvfølgelig stadig kunne nyde varme morgendrikke og kolde forfriskninger over dag og aften – i brandede Ferm Living-kopper og meget mere. Lad os bare sige, du ikke kommer til at være i tvivl, hvor det er!
