Der findes mange termer, begreber og betegnelser, når det kommer til skønhedsprodukter – og for nylig blev jeg introduceret til endnu et – for mig nyt – begreb, som krævede en anelse forklaring. Epigenetik er ordet.
En af de skønhedsproducenter, som har indsamlet viden om epigenetik, er det familieejede, franske skønhedsbrand fra 1954, Clarins, og i den anledning snakkede vi med Marie Hélène Lair, Responsible Communication Manager og talsperson for brandet, som gjorde os klogere på denne forholdsvis nye tilgang, som Clarins har arbejdet på at udvikle i fire til fem år, og som de, da de lancerede den seneste og 9. generation af deres anti-aging Double Serum tilbage i efteråret 2024, introducerede som et nyt initiativ.
Det nye Double Serum er inspireret af epigenetik. Fortæl lidt mere om det.
Vores laboratorie har undersøgt feltet omkring epigenetik, som er en betegnelse, der dækker over, at vores miljø og omgivelser i høj grad påvirker vores genetiske udtryk, de seneste fire-fem år.
Vi har lavet kliniske studier på 30 tvillingepar, hvor genetikken mellem hvert par af tvillinger er helt ens. Herfra har vi observeret, hvordan to tvillinger i et tvillingepar har en forskellig livsstil, der præger aldringstegn i deres hud på forskellig vis. Undersøgelsen viste, at en mere ubalanceret livsstil hurtigere vil fremme aldringstegn, og netop ud fra dennne aldringstegnsforskning har vi (Clarins) navngivet fænomenet ‘epi-ageing’. Det er den viden, som den nye, 9. generation af serummet bygger på i sin anti-ageing-tilgang. Epigenetik er den nye holistiske tilgang.
Jeg har læst, at 85% af vores gener formes af vores livsstil. Hvordan passer vi bedst muligt på dem?
Det er korrekt. 15% af vores gener er nedarvet fra vores forældre, og derfor kan du ikke ændre på dem, men det kan du med de resterende 85%. Det betyder, at du selv er piloten, når det kommer til hastigheden af aldringstegn og kvaliteten af din hud og dit helbred. I den forbindelse har Dr. Olivier Courtin, General Manager for Clarins, udarbejdet fem piller, som er rettesnor for, hvordan vi navigerer i de livsstilsfaktorer, der kan påvirke den del af genetikken, vi selv styrer, og dermed hvordan vi aldres bedst.
De fem piller er*:
Den rette, varierede, sæsonbetonede kost
Jævnlig fysisk aktivitet (gerne 30-34 minutter, fem gange dagligt)
Stress management (hormonel balance og reduktion af stress hormoner kan opnås gennem naturen, musik mv.)
Positive relationer
Positiv tilgang til livet
Senere er en sjette pille, som handler om forurening og omgivelser, blevet tilføjet. Vi snakker alt fra forurening af din mad, hvorfor økologi er at foretrække, til omgivelser, der er dårlige for dit velbefindende. Det kan være en ven, der dræner dig, gør dig ked af det eller er giftig for dig. Der er nemlig et direkte link mellem dårligt humør, stress og tung energi og så oxideringen af dine celler.
Hvordan har I ellers udviklet det nye serum?
Vi forsøger hele tiden at udvikle på vores formular, så ud over den helt afgørende forskel med epigenetik, så bygger det nye produkt på endnu flere planteekstrakter og fem nye aktive molekyler end dens forgænger. Et af de nye planteekstrakter er økologisk, provençalsk rør fra Provence, som er kendt for sine hydrerende evener, mens et af de nytilføjede, aktive stoffer er gurkemeje, som er kendt for sine antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber, og som booster samarbejdet mellem cellerne i kroppen.
Gurkemeje kender mange fra madlavning, og man kan også nemt få det herfra, da stoffet booster penetrationen i vores celler, men det skal altid tilsættes sammen med peber. I gurkemeje findes der nemlig det aktive molekyle curcumin, som er en anti-oxidant, der aktiveres, når det boostes af peber.
Hvornår vil du anbefale, man begynder at bruge denne epi-ageing serum?
Jo tidligere des bedre. Det er lidt ligesom at børste tænder; Jo tidligere du begynder at bruge serummet og få det ind i sin skønhedsrutine, des bedre resultat vil det give på sigt.
Hvordan vil den 10. generation af Double Serum se ud?
Jeg tænker, at der på et tidspunkt kommer en nummer 10, og her bliver den største udfordring, som vi skal have løst, indpakningen. Den 9. generation er allerede langt bedre, når det kommer til genanvendelige materialer og mindre plastik, end den 8. Men vi skal tænke meget mere i muligheder for refilling.
Det går ikke stille for sig hos Kim Kardashian. For nylig åbnede Hollywood-stjernen endnu en butik for sit populære underwear-brand Skims – denne gang i København – og den anden dag kunne hun endnu engang løfte sløret for spændende nyheder.
Kardashian har ikke blot indgået et samarbejde med det populære sportsbrand Nike, faktisk kunne de to parter offentliggøre, at de går sammen om et helt nyt brand, som – oplagt nok – kommer til at hedde NikeSkims.
Lanceringen kommer i kølvandet på, at Nike kom ud af 2024 med et markant lavere overskud end sidste år, samt at deres første måneder af 2025 også er dalet sammenlignet med samme periode for året før.
Derfor er det ikke underligt at spekulere i, om dette har spillet en rolle for, at Nike i september udnævnte ny CEO, Elliott Hill, som faktisk er veteran hos sportsgiganten. Hills fornemmeste opgave bliver, at tilføre nytænkende initiativer hos Nike, der trods sin efterhånden lange levetid på markedet, er udfordret af yngre aktører såsom Hoka og On, der har formået at penetrere markedet, både når det kommer til sports- og activewear men også fashion. Og det lader til, at deres sats med NikeSkims meget vil kunne være en løsning.
Det nyetablerede brand skal forene best of both worlds fra de to mærker, og derfor er retningen for NikeSkim også fitness- og activewear men udviklet med et Skims-perspektiv for øje og derfor også for kvinder. Brandet vil dog stadig – i Nikes performance-fokuserede ånd – identificeres med atleter og andre professionelle sportsudøvere.
NikeSkims kollektion af tøj, fodtøj og accessories kommer til at fokusere på performance, men som i Skims’ ånd vil have fokus på mere skræddersyede styles, der er udviklet med former og kroppe for øje – selvfølgelig kroppe i alle former. Dette understreges i særdeleshed med brandets tagline “Designed to sculpt. Engineered to perform” og dets forhåbning om at empower forbrugere, der bærer tøjet, til at føle sig selvsikre og stærke.
Om samarbejdet siger Co-Founder og CEO hos Skims, Jens Grede: “Now, by partnering with Nike, the undisputed leader in athletic performance and innovation, we’re poised to create a new standard in the activewear market. This partnership will empower individuals to move with confidence and express themselves authentically, merging SKIMS’ focus on body confidence and self-expression with Nike’s relentless pursuit of athletic excellence”.
Ofte lader vi os dåne over Hollywood-stjernernes ekstravagante outfits, når de træder ud på den røde løber til store begivenheder som Oscar-uddelingen og Grammy Awards, men hvordan ser de ud til hverdag, når de ikke har været forbi et makeup-team og bliver iklædt kjoler fra de store modehuse?
For selv de store stjerne har en off duty-garderobe, og en af dem, som ofte leverer god inspiration til smarte hverdagsoutfits er Kardashian-søsteren Kendall Jenner.
Jenner er kendt for sin forholdsvis simple, rene og tidløse stil, som hun ofte giver et sporty tvist med en baseball-kasket, en polo eller et par tennissokker – men den anden dag, da hun blev fotograferet i New Yorks gader, var det en lidt anden stil, hun dyrkede – og vi elsker den.
Modellen havde med en baker boy-hat, vintage-lignende ruskindsjakke, et par straight-leg jeans fra Khaite, smalle solbrikker og sjal over skuldrene nemlig udskiftet sin 80’er og 90’er-inspirerede stil ud med et noget tidligere årti, nemlig 60’erne. Hertil havde hun tilføjet et par små loafers, stylet med hvide sokker i, som netop kom til syne under de stumpede bukser, og hvilket straks fik os til at tænke, at hun var taget direkte ud af gaderne i Paris.
Foto: XNY/Star Max/GC Images
Generelt var hatte en ting, vi så meget under januars modeuge, som netop er løbet af stablen, hvor der var alt fra høje, pelsede hatte, til de praktiske balaclavas og smarte kasketter – og hvem ved, måske baker boy-hatten også er på vej tilbage?
Mod al forventning har Kendall Jenner i hvert fald genoplivet hatten, som vi ellers kun er blevet tilnærmelsesvis overbevist om af 60’er og 70’ernes Brigitte Bardot og Jane Birkin. Men Jenners smarte og nemme outfit, drømmer vi nu atter om et pift af french chicness ind i vores garderobe.
Den lille charmerende skønhedsklinik Ara’kai, der har til huse i en kælder på Gl. Mønt i København K (hvor Lala Berlin-butikken i sin tid lå), har ikke blot hylderne fulde af veldokumenterede og effektive behandlingsprodukter, som franske Biologique Recherche og sydafrikanske Environ samt sin egen, lille linje (hvor kropsolien er en stor favorit). Klinikken har også en behandlingsafdeling ovenpå, hvor fokus især er på nye teknologier, der non-invasivt hjælper med de udfordringer, du må have. Fra aldringstegn til pigmentpletter og ar. ELLEs 50-årige chefredaktør testede en af de nyeste behandlinger, nemlig lyma-laseren som i den professionelle version går dybt ned under overfladen og målretter præcist mod fine linjer, rynker samt eventuel hyperpigmentering og ardannelse. Det er blandt andet ens kollagenproduktion, der boostes med lymaens laserteknologi og som hjælper til en smidigere og glattere hud. Helt konkret er lymaen en slags håndholdt laser, der afgiver ultrarøde stråler, som huden masseres blidt med i ca. 3 minutter per område. Det er smertefrit, og apparatet afgiver en behagelig varme. Huden synes da også boostet efter endt behandling, hvorfor den også er oplagt lige inden en anledning, hvor huden gerne må stråle lidt ekstra. Dog er resultatet svært at dokumentere langvarig effekt af efter blot en behandling, så det anbefales, at man giver sig selv og sin hud 6 behandlinger for synlige resultater. Lymaen fås også i en version til hjemmebehandling, der dog går knapt så dybt.
‘Lyma Laser Pro Therapy’, 30 minutter, 600 kr. hos Ara’kai Beauty
Chloé tilføjer endnu en duft til sin Nomade-linje. Inspireret af (Chloé-)grundlægger Gaby Aghions Egypten er ’Lumière d'Égypte’, som duften hedder, et charmerende miks af blandt andet blide noter af blå lotus, der lever langs Nilen, sødlig jasmin og den særlige røgelsesagtige kyphi, som er en grundsten i egyptisk parfumeri og den parfume, man refererer til som den tidligste, vi kender. Flakondesignet er i tråd ’Nuit d'Égypte’ og Chloés bohemede arv med det blå knyttede bånd om flakonhalsen og den velkendte flettede Chloé-detalje, der her er mejslet ind i glasset.
Den danske supermodel Helena Christensen sagde en gang på en ELLE-fotoskydning, at blush kan man ikke få nok af. Vi er tilbøjelig til at give hende ret. For blush gør virkelig noget ved dit (måske lidt grå) vinter-look. Vores nye blush-favoritter tæller Westman Ateliers cremede stick ‘Baby Cheek’, der udover at give et delikat og let opbyggeligt farvesplash på kindbenene, er spækket med fugtgivende ingredienser.
.. Og så er der YSL’s ’Make Me Blush’, der fås i 10 appetitlige farver i enten en satin-, shimmer- eller mat finish. Blushen er vandfast og beriget med fugtgiveren squalane, der sikrer en jævn og blød overflade.
… og sådan har det egentlig været siden 1885, hvor grundlægger Mason Pearson opfandt den maskine, der fremstiller de nu ikoniske hårbørster. Altså lige indtil nu (hvis vi ser bort fra kollektionen af schweiziske kamme, der så dagens lys i 1980’erne), hvor Mason Pearson-familiedynastiet lancerer en shampoo-serie bestående af seks produkter. Og som med børsterne, er hårets naturlige olie nøgleordet, så serien er skabt med netop fokus på at bevare olien i håret for at sikre den optimale pleje og glans. Serien består af en shampoo og balsam-duo til alle hårtyper, en duo særligt til blondt hår, en leave-in balsam og endelig et drøjt, reparerende og glansgivende serum.
Hvis du er den heldige ejer af et badekar, så er vintersæsonen oplagt til selvforkælelse omgivet af varmt vand tilsat velduftende, beroligende og blødgørende ingredienser. Der findes mange varianter af sidstnævnte. Blandt vores favoritter er den sanselige og überæstetiske ‘Soul Soothing Ayurvedic Bath Soak’ fra franske Odacité, der med sin base af det mineralholdige og udrensende pink himalayasalt, fugtgivende moringaolie og helende planter som lavendel, neroli og patchouli er en særlig vidunderlig oplevelse. PS Har du (heller) ikke et badekar, kan badesalten selvfølgelig også bruges i et fodbad.
‘Soul Soothing Ayurvedic Bath Soak’, Odacité, 174 kr.
Hvad end du er til gedigne klassikere eller nye stjerneskud eller romantiske komedier eller psykologiske thrillere, har Max masser af godt indhold af byde på – og særligt, når det kommer til serier.
Herunder har vi listet de allerbedste serier på HBO Max, som du som minimum bør se en gang.
Foto: HBO Max
Euphoria
Du har muligvis aldrig set Zendaya i en rolle som denne. Den smukke skuespillerinde spiller nemlig den 17-årige Rue, som netop er hjemvendt fra afvænning, men som absolut ikke har nogen intentioner om at stoppe med sit stofmisbrug – trods sin mors gentagne opråb. Rue møder Jules, som for hende til at se sig selv med nye briller, men som også får hende til at udforske sin seksualitet. Drama-serien portrætterer problematikker, som i denne serie vises fra unge øjne, der indebærer alt fra identitetskriser og misbrug til sex og venskaber.
Nej, vi snakker ikke Pretty Little Liars, selvom det også er en af de serier, du kan finde på Max. Denne stjernespækkede drama-miniserie byder på alt, hvad vi kunne drømme om af en serie. Hvis du ikke allerede er solgt ved blot at høre castet (Nicole Kidman, Alexander Skarsgård, Zoë Kravitz, Resee Witherspoon mfl.) så bliver du det, når du hører plottet. I serien følger vi en håndfuld overklasses mødre, som er bosat i, hvad der synes som, en idyllisk by i Californien, hvor velfærden er godt over gennemsnittet, men hvor penge langt fra er ens betydende med lykke. For under overfladen lurer jalousi, partnervold og endnu flere ting, der får facaden til at krakelere – og særligt, da en ny familie flytter til byen. Vi drømmer stadig om en sæson mere ..
Er der en serie, som er på alles læber lige nu, må det være Max-satireserien The White Lotus. Det gennemgående plot i de tre sæsoner (3. sæson er netop ude nu) af serien er, at en gruppe gæster ankommer til et af luksus-hotelkæden The White Lotus’ hoteller, hvor de skal tilbringe deres ferie – men ferie er langt fra lig med afslapning på The White Lotus. Vi følger både gæsterne men også de hotelansatte på The White Lotus over den uges tid, gæsterne tilbringer på hotellet, som på kryds og tværs indblandes i mystiske hændelser, og hvor der på den ene eller anden måde altid opstår en form for drama.
De fleste kender fantasy-serien, der er blevet et hit over hele verden – og hvis du ikke har set den, har du med garanti hørt om den. Over seriens 0tte sæsoner følger vi gennemgående en række adelige familier, som hver hersker over forskellige dele af kongeriget, men som mere eller mindre alle har det til fælles, at de gerne vil herske over hele kongeridet. Og som man kan forstille sig, er dette ikke blot et greb i lommen. Gennem serien følger vi både forskellige parallelle handlingforløb hos de enkelte familier, samt de til tider blodige og voldsomme opgør mellem familierne. Drama og jalousi er gennemgående temaer i denne serie, som bare må ses, hvad end du er til overnaturlige historier eller ej.
Fantasy-drama serien House of Dragon er en form for spin off af kult-serien Game of Thrones (GOT), men til trods for, at House of Dragon er filmet efter GOT, udspiller den sig 200 år før begivenhederne i GOT. Men lad dig ikke skræmme af ‘spin off’, serien er mindst lige så spændende og god som sin forgænger. Med en spændingskurve som en rutchebane kan du lade dig drage af alt fra familie-intriger til familiære kærlighedsforhold i Targaryen-familien – og så kan vi selvfølgelig ikke træde ind i universet uden en god portion af drager, krige om at overtage herredømmet og meget, meget andet.
I byen Orange County i området Newport Beach synes alt ved første øjekast som fryd og gammen, men når man placerer velhavende, overklasse-familie side om side, kan man under overfladen også regne med en god portion af drama, skilsmisser, affærer og sladder – i hvert fald i O.C. Og da den unge, kriminelle Ryan Atwood adopteres af en af byens prestigefyldte familier, er det som om, at der bliver skruet ekstra op for problematikkerne – og hvem er næsten mere oplagt at skyde skylden på, når alle vil beskytte deres egne familiers omdømme, end den halvkriminelle unge mand, der er flyttet til byen?
Med Nicole Kidman og Hugh Grant i hovedrollerne kan man ikke forvente andet end en fabelagtig filmoplevelse – og det er også, hvad man får med denne miniserie, instrueret af danske Susanne Bier, og som er landet blandt listen af serier på Max. De to stjerneskuespillere danne i denne psykologiske thriller et par, der ved første øjekast lever den perfekte tilværelse med interessante jobs, et stort hus og mange spændende events i kalenderen ind til et alvorligt mord og en omfattende eftersøgning får deres tilværelse til at smuldre og mistroen til at vokse. For hvem har gjort det?
Fire børn, tre sønner og en datter, vokser op i et yderst velhavende hjem med deres patriarkalske far som Roy-familiens overhoved. Han ejer den succesfulde medie- og underholdsning-virksomhed Waystar RoyCo, men da han får et hjerteanfald kommer fremtidsplanerne virkelig tæt på for de fire, voksne børn, for hvem skal overtage farens dynasti? Alle har på forskellige vis en tilknytning til virksomheden, og det får dem til at lægge sig i selen for at opnå faren gunst og forhåbentlig blive det fremtrædende familiemedlem, når deres far går bort. Magt, politik og familie behandles på en og samme tid alvorlig og humoristisk vis i denne drama-komedie-serie, der, som navnet antyder, handler om succes.
Klassikeren over dem alle er selvfølgelig også på listen. Feel-good serien følger holdet af seks venner, som står sammen i tykt og tyndt, og som, oftere end de fleste, sætter ofte sig selv i de mest absurde og komiske situationer, hvor man som seer ikke ved, om man skal græde eller grine – og hvor man af og til kan krumme tæerne en lille smule. Med deres base på kaffebaren Central Perk på Manhatten tager Rachael, Ross, Monica, Chandler, Phoebe og Joey dig med gennem op- og nedture – og mon ikke de fleste har friend-crushet en smule på vennegruppen. Du er garanteret et godt grin og en letfordøjelig serie, der nemt kan holde til lidt dobbelt-screening samtidig. Og læg så lige mærke til, hvor sjov dåselatter faktisk kan være.
De fire veninder Carrie, Samantha, Charlotte og Miranda lever new yorker-livet til fulde på hver deres måde. Gennem serien følger du kvinderne gennem forelskelser og brud, karriere-op- og nedture, graviditeter og bagsiden heraf og meget, meget mere – alt imens de på mest stereotypisk-storbykvinde vis jonglerer deres begivenhedsrige liv i et par Manolo Blahnik-hæle, et tylskørt og med en cosmopolitain i hånden. Du kan ikke andet end at elske de fire veninder, som vi følger i tykt og tyndt gennem seks sæsoner og stadig gerne vil have mere af. Selvom de fleste måske allerede har stifte bekendskab med kvinderne, kan man næsten ikke sige serier på HBO Max uden at sige Sex and the City.
David Owe, skuespiller og psykolog, 46 år
Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole (i dag Den Danske Scenekunstskole) i 2003.
Uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2017.
Medejer af Innercise sammen med Jacob Bang og Nikolai Dobson, der grundlagde behandlingsstedet i 2020.
Hos Innercise tilbydes åndedrætstræning, saunagus, isbad og samtaler med en psykolog.
Bor i Vanløse, København, sammen med sin kone og deres to døtre.
Jeg blev færdig som skuespiller fra Statens Teaterskole i 2003, og året efter begyndte jeg at studere psykologi på Københavns Universitet. Det tog mig 11 år at færdiggøre min bachelor, fordi jeg havde travlt med at lave film og teater. Kandidaten tog jeg derimod på normeret tid, samtidig med at jeg spillede teater og havde små børn. Det var en rimelig hård periode. Men nu skulle jeg bare være færdig. Der har altid været en del af mig, der gerne ville forfølge en akademisk drøm, også mens jeg læste på Teaterskolen. I gymnasiet gik jeg efter det høje snit, så jeg kunne vælge alle uddannelser, men da jeg så blev optaget på Teaterskolen som 20-årig, tænkte jeg, at nu udlever jeg den drøm.
Alligevel kunne jeg mærke, at der manglede noget. På Teaterskolen var der få teoretiske fag, og jeg savnede at fordybe mig rent fagligt. Jeg endte med at vælge psykologi, fordi jeg tænkte, at det var muligt for mig at kombinere det med skuespillet. At jeg som psykolog kunne bruge min baggrund som skuespiller til f.eks. at holde foredrag og stille mig op foran mennesker, og jeg fandt ud af, at jeg gennem mine samtaler med mennesker fik en masse livsfortællinger og viden om, hvad der sker i hjernen og kroppen, som jeg kunne bringe ind i skuespillet.
Undervejs i min uddannelse var jeg overbevist om, at jeg skulle ud og hjælpe mennesker, som havde det godt, med at få det endnu bedre. Men i mit første job som psykolog på en psykologisk og psykiatrisk praksis, hvor jeg havde samtaler med folk, der var gået ned med stress eller angst eller havde psykiatriske lidelser, opdagede jeg, at det kunne noget at hjælpe folk, som har det skidt, med at få det bedre. Der var et stort potentiale i at få dem til at få det bedre ret hurtigt. Med det fokus begyndte jeg at interessere mig for at hjælpe gennemsnitsdanskere, for gennemsnitsdanskeren har det ikke godt. Næsten en tredjedel af alle unge mennesker føler sig stressede eller angstfulde, en tredjedel af alle voksne danskere vil på et tidspunkt opleve kraftige stress- eller angstsymptomer, og en tredjedel af os trækker vejret for hurtigt og overfladisk, hvilket giver os symptomer, der minder om at være bange, dagligt.
Vi trækker simpelthen vejret for meget. Og når vi trækker vejret for meget, ofte gennem munden, får vi masser af ilt, men vi vasker CO2’en ud, og når det sker, så trækker blodkarrene sig sammen, også dem oppe i hjernen, og så bliver man svimmel og kan få angstsymptomer. Det er det, der sker, når man får et angstanfald. Folk trækker vejret for hurtigt, fordi de fleste menneskers CO2-tolerance er blevet for lav. Det vil sige, at de får trang til at trække vejret, før de har brug for det. Det mest optimale er at trække vejret seks gange i minuttet, men de fleste mennesker trækker vejret 15-16 gange i minuttet og over 20.000 gange om dagen. Hvis vi trækker vejret mindre, så stiger vores CO2-niveau, hvilket får blodkarrene til at åbne sig, og så får vi mere ilt til hjernen, musklerne og cellerne.
“Det kan være angstprovokerende at holde vejret, og det er netop derfor, man skal gøre det. Angsten skal eksponeres væk. Man skal gå ind i ubehaget”
På en måned gik jeg fra at kunne holde vejret i to minutter til at kunne holde det i fem minutter. Nu er jeg oppe over seks minutter. Jeg tror, at de fleste mennesker også vil kunne lære at holde vejret i fem minutter på en måned. Det er bare et spørgsmål om at træne og således flytte sin tolerance. En måde kunne være at holde vejret i et minut, tage et minuts vejrtrækning, holde vejret i et minut igen, tage 50 sekunders pause … og blive ved sådan, indtil man kun tager en indånding, inden man holder vejret i et minut for sidste gang. På et åndedræt har man fuld iltmætning, men ens CO2-niveau er højt, fordi man kun har pustet ud en gang. Det vil føles, som om man har brug for at trække vejret, men det har man ikke, for man har lige fået ilt. Det kan man sige til sig selv. Det vil øge ens tolerance over for CO2, og hvis man træner hver dag, går det hurtigt. Det vil lagre sig i hjernen, og man vil helt ubevidst begynde at trække vejret langsommere.
Foto: Kavian Borhani
Det kan være angstprovokerende at holde vejret, og det er netop derfor, man skal gøre det. Angsten skal eksponeres væk. Man skal gå ind i ubehaget. Hvis du frivilligt går ind og masserer moderen til alle angstformer, nemlig dødsangstformen, ved at holde vejret, reducerer det også angsten for sygdom, for socialt samvær eller for ikke at være god nok … Når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Jeg vil helt klart sige, at åndedrættet kommer først. Får du styr på det, vil det reducere angst og stress.
At bruge mundtape er en anden god måde at mindske dit behov for at trække vejret på. Jeg bruger mundtape, når jeg sover, men også når jeg træner, for at undgå at trække vejret ind og ud gennem munden selv med høj puls. Jeg har lige løbet et halvmaraton med mundtape på. Når man trækker vejret ind gennem næsen, optager man ilten op til 17 procent bedre end gennem munden. Når man trækker vejret ind gennem munden, får man ilten direkte ned i lungerne, uden at den bliver filtreret, fordi der ikke er nogen små fimrehår, der renser den for alt muligt. Men det vigtigste er faktisk, at din udånding er igennem næsen. I det øjeblik du tager mundtape på, kan du ikke trække vejret hurtigt, fordi der er modstand på din udånding. På den måde sænker du din åndedrætsfrekvens, som fjerner stress. I den langsomme udånding holder du på CO2’en, som åbner dine blodkar, og du sender et signal til kroppen om, at den skal være i ro og afslapning.
“Det er især oplagt at bruge mundtapen, når man sover”
Det er især oplagt at bruge mundtapen, når man sover. Det kan godt være, at der er flere, som trækker vejret ind gennem næsen, når de sover, men så ånder de ud gennem munden. De vasker CO2’en ud og ligger og udskiller adrenalin og kortisol midt om natten. Det eneste, man får ud af det, er, at man vågner. Man skal op at tisse, man kommer ikke i dyb søvn, og man vågner uoplagt. Hvis man tager et stykke tape for munden og kan acceptere det lille ubehag eller den klaustrofobiske oplevelse, det kan være – husk, at du bare kan tage det af – så bliver du tvunget til kun at trække vejret gennem næsen, og du vil opleve, at din søvn bliver forbedret betragteligt.
Mit mantra er, at kroppen skal udsættes for et sundt chok for at kunne slappe af. Hos Innercise gør vi det ved at hoppe i iskoldt vand, hvilket gør, at ens indre kredsløb af 120.000 km blodårer og kapillærer trækker sig sammen – det er derfor, folk kan blive svimle af at gå i koldt vand. Vi træner vores kursister i at have en rolig vejrtrækning i det kolde vand. Hvis du kan sidde i et stressende miljø, hvor dit nervesystem trækker sig sammen, og sige “Det er helt okay”, så reducerer du stress. At tage et koldt brusebad om morgenen i 30 sekunder gør også en stor forskel. Vi anvender også meget varme saunaer til at udsætte kroppen for et chok. Det er lidt ligesom, når du træner en muskel, som først bliver skadet lidt, inden den bygger sig op igen. På samme måde kan vi træne vores nervesystem lidt forbi det behagelige, derhen, hvor det er lidt hårdt, for så vokser vi sammen endnu stærkere.
Hvad f … laver jeg nu her. Igen. Jeg var for anden gang på vej mod himlen i Hyper Space Mountain forlystelsen i Disneyland i Paris.
Foran mig – naturligvis i den forreste vogn – sad enearvingen med en veninde i vild jubel i gang med at aftale, hvilket ansigt de skulle have på, når blitzen på forlystelsens kamera gik af. Jeg sad og gjorde mig klar til kvalme …
Det er anden gang, jeg er i Disneyland i Paris. Jeg er inviteret med min datter til premieren på parkens nye lysshow ’Tales of Magic’. Da invitationen tikkede ind, tænkte jeg et kort sekund ’åh nej’ … Ikke fordi Disneyland Paris ikke er vidunderlig eventyrlig, mageløs magisk og illusorisk ikonisk, men den kvalme der, når man som voksen trækkes igennem uanede mængder af forlystelser, der går op og ned, indeholder 3D og 4D og ja, som fucker med balanceorganet.
MEN for det første ville arvingen aldrig tilgive mig, hvis jeg takkede nej OG for det andet, var det faktisk en invitation til at opleve det nye night time-lysshow ’Tales of Magic’, som Disneylands entertainment-team har brugt mere end halvandet år på at skabe, og som i øvrigt kun er det tredje i forlystelsesparkens 30-årige historie.
Og da jeg havde inviteret en ekstra 11-årig med, var jeg faktisk of the hook i forhold til de kvalmegivende oplevelser. Så jeg takkede til alles glæde JA – og i midt januar drog vi så af sted.
Selveste Pluto bød os velkommen til Disney’s Newport Bay Club, hvor vi skulle bo de 48 timer, som vores ophold varede (i øvrigt helt perfekt med fly ned fredag sidst på eftermiddagen og hjem igen søndag aften).
Der findes syv såkaldte Disney-hoteller, hvoraf det nyåbnede Disneyland Hotel er det eneste, der ligger i selve Parken – resten ligger i gåafstand, ligesom der kører shuttlebusser i pendulfart. Velinstallerede på vores værelse, som rummede to dobbeltsenge, nåede vi et hurtigt dyp i hotellets pool og jacuzzi inden sengetid. Og næste morgen gik det løs.
Disneyland Hotel, som man finder inde i selv parken.
Og vi startede i morgenmadsbuffeten – komplet med vafler og pandekager, formet som Mickey inden vores ‘faste’ pitstop på Starbucks i Disneyland Village lige ude for Parken. Og herfra gik det ellers løs i forlystelserne i selve Disneyland Park, mens vi gemte forlystelserne i Walt Disney Studios til dagen efter, hvor jeg også have booket frokost Bistrot Chez de Rémy lige ved siden af min måske yndlingsforlystelse, Ratatouille: L’Aventure Totalement Toquée Rémy.
På trods af to actionpacked weekenddage med turbo på, så vi kunne nå så mange forlystelser som muligt (i øvrigt en fordel ved at besøge stedet i de kolde måneder, da køerne ikke er så lange), var det alligevel det, vi kom for, nemlig ´Tales of Magic’-lysshowet, som tog pusten fra os.
Main Street U.S.A.
For da mørket havde sænket sig over Disneyland lørdag aften og pulsen igen nærmede sig 70, var det showtime. Og med en varm kakao i hånden (igen, det var i januar) udfoldede der sig sand lys-magi foran øjnene på os, som strakte sig for det ikoniske Torneroseslot, ned af Main Street U.S.A, som gaden mellem slottet og selve indgangen hedder.
Nærmest alle sanser blev sat i spil, da både Askepot, Mary Poppins, Belle, Coco, Simba, Buzz Ligthyear og Pinocchio tonede frem på slottet og på husene i gaden, omgivet af alt fra fyrværkeri i generøse mængder og lys fra droner til de kraftfulde ’beam’ lys (som også blev brugt under OL-åbningsceremonien), og som kan lyse længere end 35 km.
Musikken, der ledsagede showet, var en (helt) vidunderlig kompilation af bidder af alle de velkendte numre, som har fået mig til at fælde en tåre eller 100 gennem oceaner af Disneyfilm siden Den lille havfrue blev Disney-ficeret i ’89.
Showet levede helt op til det, jeg var blevet lovet inden afrejsen af teamet bag: Nemlig at Disneymagien blev en følelse. En følelse, der satte sig i store og små den kølige januaraften lidt uden for Paris. Helt uden at give kvalme.
Mens vi over mange sæsoner har set de chunky, løbeskos-agtige modeller med reflekser og stor sål, byder denne sæson overvejende på en lidt anden og mere nostalgisk trend. Fælles for de sneakers, der kommer til at dominere S/S 25-sæsonen, er nemlig ‘retro’.
Ofte har vi måske kigget en ekstra gang, når vores bedsteforældre er dukket op i et par af deres gode, gamle kondisko, men som det går med de fleste trends fra tidligere årtier, er det altså netop denne sko, som er dukket op på catwalken igen.
Retro sneakers
Retro er keywordet, når det kommer til årets sneakers-trends, så er der ét par, du bør gå efter, når du skal browse gennem det store udvalg, er det et par af de retro udgaver. Ofte er modellerne karakteriseret ved helt tynde såler (sådan nogle, som ingen ergonomisk-korrekte eksperter ville anbefale) og sin lidt smalle, ballerina-agtige snude, som er perfekte med et par høje strømper til midt på skinnebenet, bare ben og en kort nederdel, når vejret atter tillader det. De chunky sneakers er altså lagt på hylden for en stund.
Dries van Noten har med sine vintage-udseende sneakers (som længe har været udsolgt i den brune udgave) lagt stilen for årets populære sneakers-materiale-trend, som både highstreet-kæder som Cos og high end-brands som Miu Miu for nylig har gjort kunsten efter. Korrekt, det er ruskindssneakers, der er tale om. For selvom ruskind kan synes en smule skrøbelig til et par sneakers, der jo oprindeligt er lavet som en sportssko, har det lækre materiale alligevel fundet sin vej – og sat sig godt og grundigt på tronen – i diverse nye kollektioner.
Er der en farve, som vi kommer til at se meget mere til, er det den lynhurtige, røde – ikke mindst grundet sin opsigtsvækkende farve, der nærmest ikke kan komme uden om lidt opmærksomhed. I løbet af det seneste års tid har farven især præget de retro sneakers, og herunder har blandt andre Pumas Speedcat i den røde udgave gjort et comeback, der ligesom med de andre retro modeller fortsætter ind i 2025. Skoen udviser selvsikkerhed og giver et smart og underspillet pift til et par baggy jeans – eller et andet par af sæsonens jeanstrends.
Brands fra både ind- og udland sprøjer sneaker-samarbejder ud for tiden – nogle mere sjove og anderledes end praktiske og smarte – og det gælder selvfølgelig også, når det kommer til sneakers. Hvis du vil skille dig lidt ud og sørge for, at du ikke dukker op i de samme sneakers som resten af din vennegruppe (som det har været tilfældet de seneste mange år), er et godt bud på en sko, der vil få komplimenter, og som samtidig kan give dig prikken over (eller faktisk under) i’et, et par fra et af de mange seje samarbejder, som 2025 vil byde på.
Endnu en af de udgaver, som også er vendt tilbage fra slutningen af 1900-tallet, er de 70’er-løbeskos-inspirerede sneakers. Måske de bedst kan genkaldes i din hukommelse som dem, du har set i lidt ældre, amerikanske romantiske komedier, hvor de var tilsat et par højtaljede shorts i nylon. Hvis ikke, kan modellen karakteriseres ved, at sålen fortsætter et lille stykke op på snuden og om bagpå hælen, så den synliggøres, samt med et meget smalt fit over foden og en tykkere sål.
For de helt skizofrene bliver sæsonens farvrige sneakers måske en tand for meget – for ikke nok med, at de helt røde sneakers er repræsenteret, så er de multifarvede modeller også iøjefaldendeende på S/S 25-catwalken. Multifarvet kan dække over mange ting, men denne sæson betyder det, at vores sneakers gerne må have mere end blot to forskellige farver på sig. Men til et tone-i-tone-look i en neutral farve kan et sådan par også være supersmart.
Ligesom det sker med mange skønheds- og sundhedsboom – såsom lymfedrænage – for tiden, der konstant pirrer vores nysgerrighed, og som vi både hører venner prøve kræfter med, og som vi samtidig bliver eksponeret for via sociale medier, er der altså én bestemt behandlingsform, som vi har skulet til længe. Kropsterapi.
For hvad går det egentlig ud på? Hvad berettiger os til at prøve det? Hvad sker der overhovedet under behandlingen? Alt det, og meget mere, er spørgsmål, vi har stillet os selv, og for at afhjælpe alle dine spørgsmål, har vi snakket med en ekspert på området.
Camilla Ernstved er nemlig uddannet kropsterapeut og bruger mange timer om ugen på at udføre kropsterapi i klinikken på Frederiksberg. Hun hjælper os her med at dykke ned i behandlingsformen.
Hvad er kropsterapi?
Det er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i det hele menneske. Det vil sige, at vi ikke kun arbejder fysisk men også mentalt og følelsesmæssigt.
I kropsterapien arbejder vi med medianbaner, som er energi der bevæger sig rundt i hele kroppen. Når der arbejdes med specifikke punkter på disse energibaner, kan vi ændre energien og dermed vores tilstand. Denne energi sørger for vores fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære. Når den løber frit, skabes der harmoni og balance i vores krop. Hvis energien derimod er nedsat, kan det bl.a. skyldes blokeringer eller stagnation af visse medianers frie løb, som kan skabe grobund for ubalancer (sygdom).
Vi kan se medianerne som kroppens hemmelige sprog. De kan både indikere fysiske smerter som en tennis albue, men ligeledes røbe om kroppen har lagret gamle uforløste følelser eller traumer, som også kan være årsagen til de fysiske smerter opstår
Generelt handler terapiformen om at forstå, hvad der ligger til grund for vores smerter, og hvordan vi kan få det bedre i vores krop. Hvor mange har lært at tage sig af alle andre og være der for alle andre, er det her en måde at være der for sig selv.
Kropsterapi: Hvad gør du, når du udøver det?
Kropsterapi foregår ved først at have en samtale for at få forstå, hvor klienten er, og hvad den har brug for. Jeg lytter til, hvad min klient siger, men vigtigst af alt også hvad deres krop fortæller mig, når jeg ligger dem på briksen. Under selve behandlingen arbejder jeg med specifikke teknikker, pulseringer, åndedrættet og zoneterapi, som er med til at skabe balance i krop og sind. Disse metoder vil hjælpe klientens nervesystem til at slappe af, så de lettere kan slippe spændinger og blokeringer i kroppen.
Kropsterapien på det fysiske plan vil løsne og skabe gennemstrøm i kroppen, så næring igen kan optages og affaldsstofferne udskilles. Derudover vil jeg kigge på de enkelte kropsdeles sammenhæng med resten af kroppen.
På det psykiske plan minder jeg klienten om, at deres krop husker. I vores krop ligger vores uforløste følelser som aftryk i muskler og organvæv. Det betyder, at når vi ikke får udtrykt og bearbejdet vores følelser, så lagres de i kroppen, indtil vi giver dem den opmærksomhed, de behøver.
Det er ikke en nødvendighed at snakke om krop/psyke sammenhængen for at modtage en kropsterapi behandling, men jeg vil uden tvivl anbefale at være åben og nysgerrig, da denne viden og forståelse vil skabe langt større forandring for klienten på den lange bane. Vores fysiske krop er blot en budbringer for, hvad der sker indeni os, så hvis vi stopper med at dømme og bliver nysgerrig på disse signaler, er der langt større mulighed for, at vi kan minimere denne smerte/ubehag, der ligger i kroppen.
Foto: Camilla Ernstved
Camilla Ernstved er uddannet kropsterapeut og har netop også fuldført uddannelsen psykosomatisk traumeterapi. Derudover er hun personligtræner og har en coachuddannelse.
Ved første behandling bliver jeg klogere på, hvor klienten er i dag, og hvad de har behov for, gennem en samtale, men mængden af snak derfra og undervejs i selve sessionen afhænger meget af, hvad klienten ønsker og har behov for. Jeg italesætter selvfølgelig, hvis jeg kan mærke, at der er noget vigtigt, der er behov for at blive sat ord på, men omvendt vil jeg så vidt muligt gerne bibeholde folk i kroppen, så de mærker efter det, der sker her og ikke i hovedet. Til daglig kan det være svært for mange at være i kroppen, men det er netop det, kropsterapi handler om, og som der er rum for hos mig.
Skal det være store problematikker, man kommer med?
Det er ikke nødvendigt, at klienten kommer med store problemer for at få udbytte af en kropsterapi-behandling. Jeg tror på, at jo mere man kan rydde op undervejs, des bedre. Det kan altså være alt, fra noget så simpelt som at man vil gøre noget godt for sig selv, eller at man er meget træt eller har tankemylder, til noget dybere som angst, stress, hovedpine, fornøjelsesproblemer, knæproblemer, lændesmerter osv.
Vi lever i en verden med fokus på performance i alle aspekter af vores dagligdag, så hvis man bare har brug for at komme ned i kroppen, mærke sine følelser eller få en pause, er dette også en mulighed. Hvis man har svært ved følelser, kan behandlingsformen også hjælpe os til at forstå, at vores følelser ikke er farlige, men at de bare prøver at give os feedback på, hvordan vores krop har det. Det kan på den måde også være forebyggende at komme, fordi man lærer sig selv og sin krop at kende, og dermed hurtigere kan reagere, hvis noget skulle dukke op.
Nu er jeg også personlig træner, og af og til kommer folk, fordi de gerne vil tabe sig. Det er ikke altid fordi, de ikke spiser eller træner rigtigt, det kan være fordi, de er så stressede, at kroppen ikke kan følge med, så i stedet kan man her kigge på, hvad der ligger til grund for problemet.
Hvor mange gange man skal gå til det?
Det er selvfølgelig individuelt, alt efter blandt andet hvad du kommer med, hvor længe din smerte har stået på osv. Hvis du har været fastlås i gamle mønstre fra barndommen, kan de ofte være dybere forankret, og det kan være en større mur at skulle bryde, end hvis det er noget, du har bøvlet med i en kortere periode. Du kan ofte mærke, at der sker noget efter første behandling, men det kræver, at du kontinuerligt holder det ved lige.
Det er vigtigt, at der skabes et trygt og fortroligt rum, hvor man føler, man kan dele ting, og dette kan for nogen tage længere tid end for andre. Men det er lidt som – meget sort på hvidt – at sige ’hvor mange gange skal jeg gøre rent derhjemme?’. Det kommer an på, hvor beskidt du gerne vil have det. Så jeg vil ikke sætte et tal på, det afhænger af, hvor vigtigt det er for dig at have det godt i dig selv. Så det kan være en gang imellem eller det kan være noget, du gør på jævnlig basis.
Men som med mange ting, handler det jo om ideén om at holde tingene ved lige. Det er lidt ligesom at spørge ’hvor meget skal jeg træne resten af livet?’. As long as you want to take care of yourself.
Hvordan kan du konkret mærke, hvor på kroppen der er noget, du kan arbejde med?
Det er et virkelig godt spørgsmål. Jeg har arbejdet med mennesker de sidste 10 år både som personlig træner, coach og nu som kropsterapeut og traumeterapeut, og jeg har lært, at kroppen har sit hemmelige sprog. Hos nogle vil man nærmest kunne mærke en membran, der ryster, når jeg foretager tryk eller pulseringer, det er en god indikator.
Et eksempel kan være, hvis folk kommer til mig og siger, at de er stressede, så ved jeg, at når det er stressrelateret, så sidder der sikkert rigtig meget i nakken – ligesom man kender det med skuldre, der sidder helt op under ørerne. Der sidder også rigtig meget hoften og maven, og folks åndedræt har tendens til hurtigere at stagnere.
Jeg kan også hurtigt fornemme ud fra folks kropssprog og vejrtrækning, om de har behov for kontrol (have åbne øjne), eller om de nemt kan overgive sig til behandlingen.
Nogen mennesker kan godt få en følelse af ‘vent, hvad sker der’, fordi det er en uvant følelse at mærke sig selv så dybt. Du kan blive emotionelt ramt, nogen kan helt spontant begynde at græde (ikke af smerte) mens andre bliver sindssygt trætte eller kan få en frygtelig hovedpine. Men alt er resultatet af en eller anden form for energi, der bliver forløst i kroppen.
Foto: Unsplash
I dag er der mange, som har problemer med fordøjelse. Hvad kan det være et tegn på?
Der er ingen tvivl om, at problemer med mave og tarme bunder i vores psykiske og følelsesmæssige velbefindende. Vores stressniveau og fordøjelse har en sammenhæng, da vores nervesystem bliver påvirket og går i alarmberedskab, når vi er stressede. Da vi lever i en stresset verden, er det ingen overraskelse, at mange mennesker har en nedsat tarmfunktion. Når kroppen opererer i det sympatiske nervesystem, er der ikke energi til fordøjelsen, da andre processer bliver prioriteret højere. Fordøjelsen er først optimal, når kroppen er i hvile, og vores nervesystem er i ro.
Vores tyndtarm handler om at fordøje vores indtryk og følelser. Er vi ikke i stand til at fordøje livet og sker der for meget til, at vores tyndtarm kan følge med, vil det skabe problemer med fordøjelse. Tyktarmen handler om at give slip på gamle følelser og mønstre, som ikke længere er gode for os. Holder vi fast i fortiden og bebrejder andre for vores følelsesmæssige tilstand, kan det igen påvirke vores fordøjelse negativt.
Jeg kan igennem kropsterapien hjælpe klienten med at blive klogere på, hvad der forhindrer deres fordøjelse i at fungere optimalt og dermed skabe bedre bevidsthed og forståelse for, hvad de selv kan gøre fremadrettet, for at fastholde deres fordøjelse i flow.
Kropsterapi er de seneste par år blevet virkelig populært. Hvorfor tror du det?
Vi bliver ofte fortalt, hvordan flere mennesker bliver syge med angst, depressioner eller lignende. Jeg tror på, at hvis behandlingsformerne, som systemet støtter op om, var nok, ville danskernes helbred ikke være så kritisk.
Personligt føler jeg, vi bør sætte spørgsmålstegn ved, om det vi gør på nuværende tidspunkt, er fyldestgørende nok i forhold til de resultater, vi ønsker. Kropsterapien har en helt anden vinkel end mange af de andre behandlingsformer på markedet, og jeg tror årsagen til, at det er blevet så populær, er, at vi ikke kun snakker om klientens udfordringer/problematikker men også forløser disse følelser i kroppen.
Derudover er folk blevet mere bevidst om, at der ligger mere under overfladen, hvilket jeg i den grad også mener, har gjort kropsterapien mere attraktiv.
Jeg har overvejet kropsterapi længe, men ved ikke, om det er noget for mig ..
Kropsterapi er for alle og kan tilpasses, hvad den enkelte er klar til og modtagelig for. Du skal dog være forberedt på, at der kan dukke ting op undervejs, som du ikke nødvendigvis vidste, var en hæmsko for dig. Under behandlingen kan der ikke gøres skade eller åbnes op for ting, som ikke allerede ligger i kroppen, men som behandler gør vi bare opmærksom på dem, og vil i samarbejde med klienten kunne forløse dem.
Jeg kan godt udføre mit arbejde, uden at klienten selv bidrager eller samarbejder, men så synes jeg personligt ikke, at det giver mening for folk at få en kropsterapi, så kan de lige så godt gå til massage. Så der skal være en eller anden idé om, at du i hvert fald har lyst til at arbejde med og ikke imod. Det betyder ikke, at din vejrtrækning skal være perfekt, og at du hele tiden skal kunne være i det, der kommer op i kroppen. Men forhåbentlig kan behandlingen blive en læring omkring, at ingen følelser er farlige eller vil dig ondt, de er blot feedback på, hvad der sker inden i dig.
Hvad hvis man bare gerne vil prøve en enkelt gang for at se?
Du kan godt få en smagsprøve eller en fornemmelse af det ved at prøve en gang, men det er jo lidt det samme som at tage folk igennem en træning: Det giver en ide om, hvordan jeg kan træne dem, eller hvad jeg kan gøre for dem, men længere kommer man ikke. Så man kan ligesom ikke dømme ud fra én gang. Det handler jo også om, at man skal finde kemien, behandleren skal forstå, hvad man kommer med, og så skal man huske, at det kan være meget sårbart – folk åbner sig og er helt nøgne (i overført betydning), så man skal også lige blive trygge ved hinanden, og det sker sjældent blot ved en session. Og vi har selvfølgelig tavshedspligt – jeg er der for at man kan læsse af.
ELLE var inviteret til at prøve kropsterapi ved Camilla Ernstved.
Gun-Britt Zeller, Grece Ghanem og Annika von Holdt er blot nogle af de kvinder, der har én bestemt ting til fælles, som vi godt kan misunde en anelse. Deres smukke, sølvgrå hårpragt.
Selvom vi elsker grå hår, ved vi også, at mange andre mennesker ikke decideret går og drømmer om en fuld manke af grå hår, og vi har derfor forsøgt at få svar på alle de spørgsmål, som flere nok kan have, når det kommer til en prægtige hårfarve.
Vi har derfor allieret os med ekspert, Lars Skjøth, forsker og grundlægger af Hårklinikken, der til daglig hjælper klienter lige fra København til New York, som kommer med hårrelaterede dilemmaer – lige fra gråt hår til hårtab.
Herunder indvier han os i en af de undren, som mange mennesker går med; hvorfor får vi gråt hår? Og hvorfor får nogle mennesker gråt hår allerede i ungdommen og andre først senere i livet? Og måske vigtigst af alt, er der noget, vi kan gøre, for at hindre det?
Hvorfor får man gråt hår?
Gråne (når håret bliver gråt) begynder i det små, før man selv lægger mærke til det. Det starter, når de stamceller i hårsækkene, som er ansvarlige for produktionen af melanin (det pigment, der giver håret dets farve), reduceres. Det sker primært på grund af et samspil mellem det, der ligger nedfældet i den pågældendes arvemateriale, og hvordan det hormonelle udvikler sig over tid.
Hvorfor får nogle grå hår i midt 20-erne, mens andre aldrig får det?
Det er de to ovennævnte faktorer, arvemateriale og hormonel udvikling, der altså er vidt forskellig fra person til person, som afgør, om du får grå hår meget tidligt eller meget sent samt i hvor stort omfang. Derfor sker det for nogle så tidligt som i begyndelsen af tyverne, mens andre kun har ganske få grå hår at se, selv når de kommer i tresserne og halvfjerdserne.
Er der noget, vi kan gøre for at udskyde det?
Vi ved, at stressfaktorer som f.eks. uhensigtsmæssig livsstil, for lidt søvn, dårlige kostvaner, rygning, inflammation og udsættelse for stråling kan forårsage oxidativt stress, som kan resultere i en ødelæggelse af pigmentproducerende stamceller.
Oxidativt stress opstår, når der er for mange ustabile molekyler (frie radikaler) og ikke nok antioxidanter til at beskytte mod dem. Med andre ord, hvis man er opmærksom på, hvilke faktorer der kan have negativ indvirkning, kan man agere i modsat retning, så meget som det er muligt.
Hos Hårklinikken har vi i mange år forsket og udviklet produkter på dette område, og for nogle er det allerede muligt at reducere gråne en del med den rette behandling. Vi arbejder målrettet med nye ingredienser, der vil forbedre vores muligheder for at reducere gråne endnu mere, og vi forventer at kunne tilbyde dem i første halvår af 2025.
