De flest Hollywood-stjerner ender før eller siden på forsiden af sensationspressen på grund af skandaler, vilde bytur eller tragiske hændelser. På nær én.
At Twiggy var – og stadig er – en personlighed, der skilte sig ud, brød med den mere eller mindre “typiske”, glamourøse kendis-personae men samtidig var Hollywoods (måske) bedste barn, har vi adskillige gange fået portrætteret i fortællinger om den ikoniske 60’er model. Og selvsamme fremstilling af den tidligere model fik jeg endnu engang bekræftet, da jeg satte mig ned og så den spritnye dokumentar, “Twiggy” (2025), som havde premiere i Danmark for en måneds tid siden.
Men kan det virkelig passe, at en ung pige i 60’ernes jetset-klasse slet ikke havde bare en enkelt rids i lakken? At hun virkelig gjorde alt for sine blå øjnes skyld?
Det var den tanke, jeg gik ind til mit interview med Twiggy og Sadie Frost, instruktør bag dokumentaren, med. Og på min agenda var netop spørgmålet, “hvad gemmer der sig bag 60’er ikonets store dådyrøjne?, da jeg trådte ind på 71 Nyhavn hotel.
På det lille hotelværelse med bjælker i lofter og fin udsigt over Nyhavn sidder de to kvinder i en sofa lige ved siden af hotelsengen. Twiggy og Sadie Frost. De snakker om Twiggys dårlige fod, og at hun elsker at gå i Converse. Ligesom dem, hun har på under sit blå jakkesæt. De er i læder, og det er bevidst, for hun kan ikke så godt lide dem i canva – og hun kan da slet ikke lide at gå i hæle!
“Jeg tror, det var en mand, der opfandt høje hæle. Jeg har ikke haft sådan nogle på i 25 år,” udbryder hun, men jeg sætter mig til rette foran dem.
Twiggy (2025)
Dokumentaren om 60’er ikonet Twiggy havde dansk premiere under CPH:DOX, som fandt sted for to måneder siden, og i den anledning havde hovedpersonen selv sammen med instruktør Sadie Frost taget turen til Danmark.
Modsat de filmatiseringer, der allerede eksisterer om Twiggys liv i 60’erne, er denne dokumentar i højere grad en fortælling om, hvordan hendes storhedstid har formet hende til den person. I dokumentarer fortæller blandt andre bekendte af Twiggy Brooke Shields og Sienna Miller samt Twiggys datter Carley om eks-modellen.
Hvorfor er det først nu, der er lavet dokumentar, som omhandler dit liv i dag?
Twiggy: Jamen det er faktisk en af grundene til, at jeg valgte at gøre det med Sadie. For mange har spurgt mig gennem tiden, og af den ene eller anden grund følte jeg ikke, det var det rigtige for mig. Men Sadie sagde til mig i begyndelsen “jeg vil ikke bare dække 60’erne men også alle de andre ting, du har lavet”, og for mig var det langt mere interessant, for jeg er stolt af de ting, jeg har lavet efter min modelkarriere, som egentlig bare var fire år af mit liv.
Hvordan kom det i stand, at I skulle lave dokumentaren?
Twiggy: Jeg havde Sadie inde i min podcast “Tea with Twiggy” til at snakke om Mary Quant-filmen (2001), hun havde lavet. Jeg spurgte hende, om hun skulle lave flere dokumentarer, men det vidste hun ikke. Hun sagde, at hun elskede at beskæftige sig med 60’erne, hvorfor hun lavede Quant-dokumentaren, og så nævnte hun, at hun måske ville finde flere karakterer fra samme periode for at lære mere om perioden. Vi spiste derefter frokost sammen ugen efter, hvor vi grinte og klingede, og selvom Sadie er yngre end mig, kunne hun så godt relatere til at være i offentligheden, fordi hun også selv har været det i så mange år både som skuespillerinde, model, designer. Så vi forstod bare hinanden. At privat og karriere er to forskellige ting.
Sadie: Jeg tror, jeg var god til at have respekt for skelnen mellem det private og hendes professionelle liv. Man skal have det bedste ud af det hele, og jeg forstod godt, at Twiggy kunne være træt efter en hel dag med interviews og arbejde, og jeg respekterede det, fordi jeg selv ved, hvordan det er. Man lægger hele sit liv ud til offentligheden, og derfor skal man være virkelig opmærksom på, at man gør det på den rette måde og ikke overskrider grænser.
Twiggy: Sadie var også rigtig god med min datter, Carley. Hele den periode, hun gik gennem (hendes fars død, red.), var svær at tale om for hende, så det var også en bekymring jeg havde, men Sadie var brilliant.
“Nogle mennesker siger “ligesom fordelene ved at være kendt er, at du får det gode bord på restauranter, så er bagsiden af medaljen opmærksomheden”
Sadie, hvad var grunden til, at du ville lave dokumentaren?
Mine forældre var unge i 60’erne, så derfor var det spændende at dykke ned i den periode for at forstå kulturen, og hvor de kom fra. Socialt og kulturelt behandlede mænd også kvinder på en helt anden måde. Da jeg var model i 80’erne, så jeg en stor forskel fra, hvordan tingene var i 60’erne, og jeg synes, det er virkelig vigtigt at dokumentere, hvordan tingene har ændret sig.
Sadie, jeg har læst, at du faktisk var overrasket over, hvor sober Twiggys historie er, tidsperioden taget i betragtning. Hvorfor fandt du alligevel historien interessant?
Sadie: Jeg synes ikke kun, vi skal fortælle historier om de personer, hvis liv var skrækkelige. Twiggy er nede på jorden og ikke prima donna-agtig, og det er nemmere at lave en dokumentar med sådan en person. Vi har snakket om, om der virkelig ikke var nogle “rock’n’roll”-perioder i hendes liv, men det er der bare ikke. Fordi hun havde et behov for at være i kontrol, kom hun aldrig ud på et sidespor.
Det var spændende at fortælle om en, der havde bevaret sig selv, som de er. Der er så mange mennesker, som ikke har sig selv mig. Hvis du kan lide en person, bliver de også interessante, og så vil du gerne fortælle deres historie – og sådan har jeg det med Twiggy.
Twiggy: Og forhåbentlig kan det vise andre unge mennesker, at et liv i denne branche ikke behøver ende tragisk. Der er gode historier.
“Nogle mennesker siger “ligesom fordelene ved at være kendt er, at du får det gode bord på restauranter, så er bagsiden af medaljen opmærksomheden””
Hvordan klarede du at leve i industrien uden at komme ud på et sidespor?
Twiggy: Det var selvfølgelig vanvittigt, og der var mange stoffer i den periode. Jeg var meget ung, og så var jeg meget tæt på mine forældre, særligt min far, som var meget følsom, så jeg tænkte altid: “jeg skal ikke gøre noget dumt, for min far vil ikke kunne lide det”. Det skræmte mig. Jeg tror, jeg engang var til en fest, da jeg var omkring 14 år. En fyr gav mig en drink, og jeg drak den, og jeg blev så syg, jeg tror det var whiskey, så jeg kastede op over alt. Det gjorde nok, at jeg ikke havde lyst igen. Jeg kunne ikke lide ikke at være i kontrol, hvilket jo netop er det, andre bruger alkohol og stoffer til at komme ud af.
Du siger også i dokumentaren, at nogle gange var det ikke så nemt, som det så ud til. Hvad var ikke så nemt?
Twiggy: Jeg elskede mit arbejde og synes ikke, det var hårdt. Men at manøvrere uden om pressen og at undgå at få sit liv invaderet – det var hårdt. Nogle mennesker siger “ligesom fordelene ved at være kendt er, at du får det gode bord på restauranter, så er bagsiden af medaljen opmærksomheden.”
“Der er meget bodyshaming mod kvinder, som er undervægtige. Twiggy blev beskyldt for det, Kate Moss blev beskyldt for det i 90’erne”
Du fik mange beskyldninger for at være for tynd og at være et dårligt forbillede for unge piger grundet din krop. Hvordan har i sørget for at håndtere den periode i dokumentaren?
Twiggy: Ja, det hørte jeg ofte. Jeg sagde altid “hør, jeg spiser en masse, og jeg er sund, jeg er bare en tynd pige,” og sådan er det jo med mange unge teenage-kvinder, fordi de endnu ikke er udviklede. Så var min far også meget spinkel af bygning, så det var i generne.
Sadie: Der er meget bodyshaming mod kvinder, som er undervægtige. Twiggy blev beskyldt for det, Kate Moss blev beskyldt for det i 90’erne. Folk vil gerne sætte et mærkat på andre. Jeg kan ikke lide den måde, mænd refererer til kvinder på – eller den måde kvinder til kvinder gør det for den sags skyld. De vil beskrive din alder og din vægt længe før, de vil beskrive, hvad du laver. Selv da du (Twiggy) vandt to Golben Globes, var det din vægt, der var fokus på. Mange ville altid snakke om dine lange, tynde ben som det første. Det er så underligt.
På en måde tror jeg også, det er derfor kvinder gerne vil klæde sig mere androgynt. Man bliver snakket meget mere om, hvis man ankommer til en fest i en stram, kort kjole frem for noget mere tildækket.
“Der var en, som sagde til mig “jeg vil gerne se dig i bikini””
Gjorde du dig nogle tanker om, hvordan du vinklede det i dokumentaren?
Sadie: Jeg ville bare gerne afsløre, hvad der skete. Finde de klip, hvor folk sagde ting om Twiggy, der var upassende. Jeg ville vise, hvordan man kunne blive sat i akavede positioner som en ung, skrøbelig kvinde. Hvis jeg så en 16-årig kvinde, som var model, ville jeg være så beskyttende, for jeg ved godt, hvad det betyder, når en producer vil have et forretningsmøde i en jacuzzi.
Twiggy: Og jeg havde mange, som var beskyttende. Jeg skulle have tilladelse af min far til at skippe skolen, hvis jeg fik et job. Jeg var jo kun 16 år. Min far sagde “jeg lader dig gøre det, men kun hvis der er en, som tager med dig til alle fotoshoots.” Det var enten min kæreste/manager eller min mor, far eller søster. Derfor blev jeg nærmest aldrig lagt an på, for der var altid en med mig. Jeg var så ung og usofistikeret, jeg vidste slet ikke alle de ting, der foregik omkring mig. Jeg voksede op med intet internet eller sociale medier, så jeg vidste ikke sådan nogle ting. Du kan se på mit ansigt i dokumentaren, at der er en, som siger til mig “jeg vil gerne se dig i bikini”, og jeg smiler bare lidt akavet. Mange ting fløj også lidt hen over hovedet på mig, fordi jeg ikke kendte til den verden.
Du ser altid så glad ud – både nu og i dokumentaren. Hvordan klarede du det?
Fordi jeg elskede at være model. I stedet for at gå i skole, rejste jeg rundt og havde alt muligt forskelligt, fantastisk tøj på. Som man kan se i filmen, behøvede jeg ikke at arbejde mig op til at blive så stor, efter to måneder arbejdede jeg med nogle af de største, Helmut Newton og så videre.
Hvad er den vigtigste læring fra din karriere?
Twiggy: Hvis du får en mulighed, så grib den. Jeg gjorde ting, jeg var bange for såsom at optræde på Broadway, og min første instinkt sagde til mig, at jeg ikke skulle gøre det, men jeg gjorde det. Go for it!
Du sagde, at du gik fra Leslie Hornby til Twiggy, da din karriere som model begyndte. Har du stadig øjeblikke, hvor du skifter mellem dem?
Twiggy: Nej. De eneste, der kalder mig Leslie, er mine to søstre. Jeg er ‘Twigs for life” nu. Selvom det er et meget skørt navn, for det kommer jo fra mine tynde ben.
“Jeg har aldrig gjort det med en intention om at rykke på nogle grænser”
Du er kendt for at udviske linjerne mellem feminin og maskulin. Føler du, at du har bidraget til inklusion?
Twiggy: Jeg klæder mig altid, som jeg gør i dag (i et jakkesæt, t-shirt under og læder-Converse til, red.) – på mit første album-cover har jeg et hvidt jakkesæt på, fordi jeg føler mig mere tilpas i det. Jeg går aldrig i kjoler. Dengang tænkte jeg ikke over det, jeg har aldrig gjort det med en intention om at rykke på nogle grænser, jeg kunne bare lide at gå sådan klædt. Og så havde jeg også nogle gange mini skirts på.
Jeg fik at vide af produceren, at der var mange gode arkivklip. Vil der komme en nummer 2?
Begge: Måske.
