Selvom politiker Ida Auken selv er langt fra hellig med hensyn til en bæredygtig garderobe, er hun blevet bidt af gøre moden mere grøn. For det er ikke nemt som hverken forbruger eller brand at være god mod kloden, og det vil folketingsmedlemmet gerne være med til at ændre.
Da ELLE i september afholdte dette års ELLE Awards for første gang siden 2019, var det selvfølgelig også med en hel del priser, der skulle overrækkes til alt fra designere til initiativtagere.
En af de priser var ‘Årets Bæredygtige’, der gik til søsterduoen Julie og Marie Skall, der står bag Skall Studio. Til at overrække dem prisen var det politiker og folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Ida Auken.
Og det var ikke helt tilfældigt. For den tidligere miljøminister har et blødt punkt for bæredygtighed, og særligt når det gælder vores garderober og modebranchen.
Derfor var hun også iført et second hand-sæt til den festlige lejlighed. Og da hun kort tid efter skulle til jubilæumsgalla hos dronning Margrethe, havde hun fået syet sin brudekjole om til lejligheden.
Vi mødte Ida Auken på hendes kontor på Christiansborg til en snak om, hvorfor det lige er modebranchens klimaaftryk, der har fanget hendes interesse, hvad hun mener, der kan gøres for at få flere brands og forbrugere til at købe mere bevidst og ikke mindst hvad hun selv gør for en mere cirkulær garderobe.
Ida Auken sammen med vinderne af 'Årets Ansvarlige' Skall Studio.
Hvorfor valgte du at bære en genbrugskjole til galla?
“Jeg spurgte på mine sociale medier, hvad jeg skulle have på. Der fik jeg en masse gode råd og flere tilbød, at jeg måtte låne deres gamle kjoler. Men der var også nogle, der spurgte, om ikke jeg havde noget hængende i skabet, og så kom jeg i tanke om min 15 år gamle brudekjole. og den passede heldigvis stadigvæk. Først tænkte jeg at tage den på, som den var, men så tilbød designeren Søren Le Schmidt at trylle med den. Han syede kjolen om og gav den en lille kappe af genbrugsstof. Så på den måde genoplivede vi den.”
Hvorfor var det vigtigt for dig at deltage i en genbrugskjole?
“Fordi modebranchen for mig at se er det næste store skridt, vi skal tage på klimadagsordenen. Vi har en meget sløset tilgang med tekstiler, og hver dansker smider cirka 16 kilo tøj ud om året, som enten ville kunne genbruges eller er produceret i så urimelig ringe tilstand, at det ikke burde være blevet til affald så hurtigt.
Så det er et system, der skal ændres. Det er både fra producenterne, der skal lave højere kvalitet og forbrugerne, der skal være villige til at købe tøj på en ny måde, hvor man er villig til at betale for højere kvalitet, så det kan sælges igen og flere kan få gavn af det. Det er et opgør med produktionsmetoder, hvor der også er et stort spild af både vand, pesticider, sprøjtemidler og energiforbrug. Så der skal ske et stort skifte i modebranchen, og det er ofte mere kraftfuldt at walk the walk.”
Ida Auken til hofbal på Christiansborg den 23. september iført sin gamle brudekjole.
Hvor ligger det overordnede ansvar?
“Det ligger i alle led. Der er mange danske brands, der prøver at gå foran, men de mærker desværre også, hvor svært det kan være. Så hvis ikke hele systemet rykker sig indenfor det her, gør man det unødigt svært for dem, der gerne vil gøre en forskel.
Samtidig spiller forbrugerne jo også en meget stor rolle. Hvis de begynder at efterspørge tøj på en anden måde, så flytter det jo også producenterne og detailhandlen. Den yngre generation lærer jo deres forældre og bedsteforældre rigtig meget i forhold til for eksempel at spise flere grøntsager og mindre kød. Men jeg tror i virkeligheden også, at det er dem, der skal lære deres forældre at købe kvalitetstøj og passe på det ved at få det repareret, når det går i stykker eller genbruge det. Man kan godt pege fingre af de unge, hvor mange advokerer for en grønnere livsstil, men samtidig shopper på Shein og andre fast fashion-kæder, men de har været en kæmpe drivkraft for den her forandring og bevægelse.”
Ida Auken har været med til at skaffe midler til tekstilforskning gennem et projekt ledt af modeforsker Else Skjold.
Sidste år blev der afsat flere midler til forskning indenfor bæredygtige tekstiler med planen ‘2030 and 2050 Roadmap’. Hvordan skrider det frem?
“Det er jo en af mine store sejre, som jeg er meget stolt af. I Forskningreserven fik vi afsat ekstra penge til lige præcis forskning i nye tekstiler og bæredygtige forretningsmodeller for at hjælpe modebranchen med at se på, hvordan man kan tjene penge. Midlerne har endelig nået forskerne, så nu er vi gang med at tage de første skridt, mens vi venter på at få alle tal i hus – for eksempel hvor meget tøj der egentlig bliver brændt af producenterne, og hvilke beklædningsgenstande der har et længere liv. Dem skal vi bruge for at se på, hvordan vi kan mindske mængden af tøj, der går til spilde. Og selvom det er dyrere for producenterne i værdikæden, kan vi måske finde nogle måder, som de kan tjene penge på det.”
“Jeg håber virkelig også, de her midler kan være med til at bane vejen for nye forretningsmodeller til modebranchen, så man ikke sidder som lille nyt brand og er fortvivlet over, om man overhovedet har råd til at være med både i forhold til husleje, reparation, gensalg og abonnement i stedet for nye kollektioner hele tiden. Det skal være muligt at leve af det som både stor og lille virksomhed. Det vil vi gerne hjælpe med, for vi er stolte af den danske modebranche. Jeg ved, hvor mange, der virkelig kæmper på det her område i Danmark og sætter nogle standarder. Selvom vi ikke er der, er det vigtigt, vi hylder dem, der går forrest.”
Tror du nogensinde, moden kan blive helt bæredygtig?
“Da moderedaktør hos The New York Times Vanessa Friedman talte til Fashion Summit i 2014, sagde hun, at begrebet ‘bæredygtig mode’ simpelthen ikke findes. Fordi mode handler om, at det, du har, skal føles forkert. Derfor skal vi gentænke begrebet. Derfor tror jeg måske også, at begrebet ‘bæredygtig stil’ er mere realistisk, for der handler det mere om, hvad du har, end hvad du mangler. Alligevel tror jeg godt, moden kan blive bæredygtig. Hvis altså vi skifter form i den forstand, at der bliver produceret meget mindre tøj, det forbliver i brug og cirkulation længere, at når det så er slidt, at vi genbruger fibrene på en fornuftig måde. Så det er bestemt en mulighed, men der er vi bare slet, slet ikke endnu.”
Hvad gør du selv for en mere bæredygtig stil?
“Jeg prøvede at se noget, der hedder ‘Shop your closet’, hvor man styler sin garderobe ud fra en række inspirationsbilleder, og tænkt, at det kunne jeg slet ikke finde ud af. Men da jeg gik fra det, havde jeg en helt klar idé om et nyt outfit med ting, som jeg allerede havde. Jeg er stort set holdt op med at købe nyt tøj, for der er nærmest gået sport i den for mig at finde gode genbrugsfund. Det er først sket inden for de sidste par år, at jeg har skiftet min tilgang til det. Jo mere jeg gør det, jo sjovere er det. Men der jo ingen af os, der er helgener. Så jeg prøver bare at gøre mit bedste, og så håber jeg, der er mange flere, der vil være med.”
