Danskeren, der bor i Paris, om hjembyen: Her er mit yndlingsspisested, den bedste risotto og min go-to vintage-butik

JEG SKULLE LIGE VÆNNE MIG TIL, hvor stor Paris er. Det tog mig to timer at komme i skole den første dag, fordi jeg ikke kunne finde rundt. Det burde have taget mig en halv time. Jeg blev så forelsket i byen og i menneskerne, da jeg tog et semester på ISG Business School Paris, at jeg besluttede mig for også at tage min praktik i byen. Her kom jeg ind hos PR- og kommunikationsbureauet Boon, hvor jeg for alvor blev præsenteret for den kreative og kunstneriske verden i Paris.

JEG ENDTE MED AT BLIVE I PARIS, da jeg blev ansat hos Lucien, som arbejder med brands som Marni, Schiaparelli og Victoria Beckham – jeg sidder primært med Pucci, Y/Project og Cormio. Jeg elsker at gå rundt i Paris og bare kigge på bygningerne. Der er så smukt. Jeg plejede at bo i Marais, hvor der er kunstgallerier på alle hjørner, og mange af dem har åbent til 22, så når jeg fik fri, tog jeg forbi et af dem for at se på kunst. Jeg behøvede ikke at vide så meget om kunstneren, bare at se noget nyt var spænende for mig. I Paris er du omringet af kunst og kreativitet, og jeg bliver inspireret af nærmest alt, jeg passerer på gaden.

JEG HAVDE LÆNGE HAFT EN DRØM om at se den italienske kunstner Bruno Catalanos skulpturer, og første gang jeg var på Place Des Vosges, så jeg et af hans værker i vinduet hos Galerie Medicis. Galleriet havde lukket, men jeg kunne se en mand gå rundt derinde, så jeg bankede på. Stan, som han hed, lukkede han mig ind og lod mig gå rundt i 30 minutter, mens han fortalte mig historien om Bruno Catalanos værker. Han var immigrant og følte, at når han rejste fra et sted, så efterlod han altid noget af sig selv på stedet. Og derfor har hans mennesker altid huller i sig, eller er ufuldstændige. Det var så smukt, syntes jeg. Jeg var lige flyttet til Paris og havde hjemve. Galleriet er blevet mit yndlingssted, og jeg er kommet der mange gange siden.

SOM MODEINTERESSERET ER DET ALTID INSPIRERENDE at besøge et af byens mange modemuseer. Min skole lå tæt på flere af dem: Palais Galliera og Fondation Cartie. Det store museum, Musee des art Décoratifs, er interessant, fordi du kan se, hvordan mode har udviklet sig gennem historien og afspejlet den tid, det blev designet i. Jeg holder også af at trække tråde til moden i dag og prøve at lægge mærke til hvilke trends, som går i ring.

Hvis jeg har møder med stylister foregår det ofte på hotellet Hoxton, som ligger tæt på mit kontor. Jeg holder også af at mødes med mine veninder der, når jeg har fri. Om sommeren kan man sidde ude i deres gårdhave, som har en københavnerstemning over sig. Der er festlige mennesker, god mad og lækre vine til rimelige priser. Vi starter typisk en sjov aften der, inden vi ender på L’Area

JEG KØBER STORT SET ALT AF MIT TØJ i en virkelig lille genbrugsbutik i Marais, der hedder Vintage Désir. Den italienske ejer har en tavle med billeder af stamkunderne. Jeg venter stadig på, at mit billede kommer op – han fotograferede mig, min søster og nogle veninder for nyligt. Butikken består af ét rum med tøjstativer på begge sider, og så er der tøj over det hele. Jeg kigger for det meste i herreafdelingen, jeg er vild med oversized ting, og jeg leder efter noget specielt, som de færreste andre går rundt i. Ejeren kender sin målgruppe og er virkelig god til at finde unikke pieces. Mine bedste køb er en oversized sølvgrå blazer og en virkelig lækker lædertaske.

MIT YNDLINGSSTED ER L’ AREA, der ligger i det 4. arrondissement, tæt på Place de la Bastille. Det er en lille bodega, hvor man gerne må ryge. Første gang du kommer der, skal du sige dit navn til ejeren, og så skal han huske det til næste gang. Der er beskidt og lugter af røg, men jeg har mødt så mange interessante mennesker. Folk spiller skak, ryger og snakker om alt muligt; kunst og politik. Det er mit happy place. Jeg møder ikke nogen fra modebranchen her. Jo, men så er det designerne, som ikke er de mest frembrusende. Der er så mange hypede steder i Paris, hvor de kendte og it-people kommer. Det bliver jeg hurtigt træt af. Jeg har aldrig haft et stamsted før, men det har jeg nu.

JEG FIK DEN BEDSTE RISOTTO, JEG HAR SPIST I MIT LIV, på restauranten Early June, som er et afslappet sted, hvor de laver virkelig god mad. Hvis man er glad for at spise vegetarisk, hvilket jeg er, så er det særligt godt. Stedet har lidt af den samme vibe som Baka d’ Busk i København. Naturvine, indretning med vintagemøbler, som ikke er noget særligt, men i rustik stil, og så vildt dygtige kokke. De får løbende besøg af topkokke fra hele verden, og flere gange har der stået københavnske kokke i køkkenet, hvilket gør, at du altid får en ny gastronomiske oplevelse, når du kommer der.

DET HAR VÆRET NEMT FOR MIG at få venner i Paris. Jeg har oplevet, at folk i højere grad taler til fremmede i forhold til i Danmark. Folk kommer fra hele verden, og jeg har venner fra Sydkorea, Ukraine, Rusland og Frankrig, og alle er en del af samme vennegruppe. Det multikulturelle miljø gør nok også, at folk er mere åbne for folk, de ikke kender, også fordi der er så mange, som er flyttet langt væk hjemmefra. Jeg skrev min bacheloropgave på hotellet Grand Amour, fordi jeg er vild med stemningen. Jeg satte mig der hver dag og spiste pomfritter og drak te. Der er altid mennesker, ligegyldig hvad tid på døgnet, man kommer. Der er mennesker fra alle mulige nationaliteter og brancher, og de fleste er meget imødekommende. En aften spiste jeg aftensmad med et ældre turistpar, fordi de spurgte ind til, hvad jeg arbejdede på. En af mine gode veninder er dj der, hvilket har betydet, at jeg er kommet der endnu oftere. Og har fået flere nye venner.