Scandi-cool, hippe og hemmelige steder.... Vi har opsnuset den bedste insiderviden om de bedste skandinaviske getaways fra ELLE-redaktionerne i Sverige, Norge og Finland og du kan få viden om de hippe scandi-steder lige her!
Da vi skulle indhente noget viden om de hippe getaways i Skandinavien, lå det lige til højrebenet at spørge insiderne på ELLE-redaktionerne i Sverige, Norge og Finland!
Dét har vi selvfølgelig gjort og på den måde, har vi samlet de bedste adresser på hoteller, spaer og hemmelige steder i Skandinavien, som alle byder på vaske ægte og ultimativ scandi-stemning.
Se også: Sara Jin Smidt: Sådan bliver du scandi-sund
I galleriet nedenfor kan du lade dig inspirere af rejseguide og tips til Scandi-cool Getaways fra vores egen journalist, Maria Frederikke Munch Thorgaard, ELLE Sveriges, Mari Janson, ELLE Finlands, Taru Marjamaa og ELLE Norges, Kine B. Hartz.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Sverige
Det hemmelige sted: Tree Hotel i Lapland er et fantastisk sted at prøve at bo og en spændende måde at opleve den svenske natur på. Allerbedst er det om vinteren, når sneen ligger dybt, og der er mulighed for at prøve at køre i hundeslæde, gå med snesko og se nordlys.
Treehotel.se
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Sverige
Hotel: Ett Hem er et helt unikt hotel i Stockholm. Det er dyrt og ligger ikke særlig centralt, men at bo der er en fuldstændig uforglemmelig oplevelse. Det ligger i en smuk villa med fantastiske værelser og en stemning, der føles luksuriøs og hjemlig på samme tid.
Etthem.se
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Sverige
Spa: Ystad Saltsjöbad ligger smukt i Østerlen lige ved havet og har den helt rigtige kombination af pænhed og hygge. Deres spa er fantastisk, og vi anbefaler ’The Creek Experience’- eller ’Sacred Nature Body and Face’-behandlingerne.
Ysb.se
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Finland
Det hemmelige sted: Kakslauttanen Igloo West Village i finsk Lapland er et af de smukkeste steder i verden. Så smukt, at Ralph Lauren faktisk skød sin A/W 2015-kampagne der. Kakslauttanen.fi
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Finland
Spa: Havsvidden, der ligger på Åland, er et hotel og spa, vi varmt kan anbefale. Ikke mindst på grund af den omkringliggende natur, der er superfredelig. Det er 100 procent afslappende.
Havsvidden.com
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Finland
Hotel: Lilla Roberts-hotellet i Helsinki har en helt særlig hyggestemning. Det åbnede i efteråret 2015 i en bygning, der tidligere husede en politistation. Alt i alt et hotel med en fantastisk atmosfære – og en fantastisk restaurant.
Lillaroberts.fi
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Norge
Hotel: The Thief er stedet at bo i Oslo. Luksushotellet er indrettet med cool design og har en unik beliggenhed lige ved strandpromenaden (vi har en bystrand!), og der er nem adgang til de bedste restauranter, hippe gallerier og god shopping. Deres spa er også lækker!
Thethief.com
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Norge
Spa: Hvis du skal have genopladet batterierne i spektakulære omgivelser og samtidig gerne vil nyde behandlinger af høj kvalitet, skal du tage direkte til Farris Bad, der ligger to timers kørsel fra Oslo. Omgivelserne, indretningen og maden er perfektion!
Farrisbad.no
Foto: Magnus Mårding, Valtteri Hivonen, Malou Wedel Bruun
Norge
Det hemmelige sted: Tag til den nordlige øgruppe Lofoten for en helt særlig blanding af vild natur, midnatssol og skønne fiske- og skaldyrsretter.
Lofoten.info