Sundhed

Opskrift på sunde dadelkugler med kaffe

23/10/2015

Når der skal hygges lidt ekstra meget, kan du forkæle dig selv og dine nærmeste med disse sunde dadelkugler med kaffesmag fra blogger- og kogebogsforfatter Julie Bruun - få opskriften her!

Blogger- og kogebogsforfatter, Julie Bruun, har forkælet os endnu engang med disse skønne og sunde dadelkugler med kaffesmag. De er helt uden hvidt sukker, og så smager de himmelsk! De er supernemme at lave og er perfekte til weekenden, hvor der er tid til afslapning og forkælelse.

Læs også: ELLE guider: Gør sundhed og træning til et parløb

Få opskriften her!

Det skal du bruge:

– 150 g dadler

– 150 g mandler

– 3 spsk. bagekakao

– 1 spsk. kokosolie

– 1 tsk salt

– 1 dl espresso eller stærk kaffe

Sådan gør du:

– Blend dadler og mandler i en minihakker.

– Smelt kokosolien.

– Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål og form små kugler af dejen. 

– Stil kuglerne på frys i et par timer, så de sætter sig og bliver faste.

– Slutteligt kan du vende kuglerne i smeltet chokolade, gerne 80 % og evt. drysse lidt kokos, pistacie eller frysetørret bær over.

Læs også: ELLEfit: Træningsvideo

Så nemt kan det gøres! Velbekomme…

Psst…tjek Julie Bruuns bedste opskrifter i galleriet – klik eller ‘swipe’ dig igennem.