Sundhed

Opskrift på sukkerfrie snickersbarer

02/10/2015

Skal du hygge lidt ekstra om dig selv, din veninde eller kæreste, så er det et must, at du laver disse syndigt smagende, men sukkerfrie snickersbarer, som blogger- og kogebogsforfatter Julie Bruun har forkælet os med. Få opskriften her!

Hvad siger du til sukkerfrie snickersbarer? Hvis det er et kæmpe “JA”, så læs videre!

Åh, hvor vi bare elsker peanutbutter på redaktionen, så da blogger- og kogebogsforfatter Julie Bruun gav os denne opskrift på sunde, men seriøst syndigt smagende snickersbarer, kunne vi ikke få armene ned. 

Bunden er chewy, der er et karamellag lavet af dadler, peanuts til at give masser af crisp og prikken over i’et: et lækkert overtræk af mørk chokolade.

Læs også:18 madvarer som bekæmper forkølelse

Det skal du bruge:

Bund

– 75 g sukkerfrie skumfiduser

 -1 spsk. flydende sød, agavesirup eller andet sødemiddel

– 1 stor spsk. peanutbutter

Karamel

– 15 bløde dadler

– 2 spsk. peanutbutter

– 1 spsk. flydende sød

– 1 spsk. bagekakao

– 5 spsk. vand

Peanutlag

– 1 dl peanuts

Chokoladeovertræk

– 100 g mørk chokolade 

Sådan gør du:

Bund

– Smelt skumfiduser, sød og peanutbutter over et vandbad og rør det sammen.

– Smør hurtigt massen ud på et stykke bagepapir i den højde, du ønsker.

– Sæt bunden på køl.

Karamel

– Mos dadlerne sammen med de resterende ingredienser.

– Smør karamellen ud på bunden.

Peanutlag

– Hak peanutsene og drys dem udover karamellen.

Chokoladeovertræk

– Skær barerne ud i den ønskede størrelse.

– Smelt chokoladen over et vandbad og overtræk hver enkel bar.

– Lad dem køle ned endnu engang, så bundene sætter sig ordentligt.

Læs også: Opskrift: Sunde Ferrero Rocher kugler 

Nyd barerne dagen efter, så er de helt kolde og har sat sig fuldstændigt. Mums, velbekomme!

Psst…tjek flere af Julie Bruuns lækre opskrifter i galleriet – klik eller ‘swipe’ dig igennem herlighederne.