Makeup Anne P.’s skønheds-top10 i september Af Anne P - 17/09/2010 Home / Skønhed / Makeup / Anne P.’s skønheds-top10 i september Anne P., har fundet denne måneds favoritter. Måske kunne en af dem også blive din favorit? Den helt rigtige kombination af farver til at lave de mest sexede smokey eyes. Produktet er et oneshot, hvilket betyder, at du skal se at få fingrene i det før oktober, da det ikke kommer igen! ’Silver Screen Nr. 085 2 Couleurs Edition’, øjenskygge, Dior, 280 kr. Jeg er fan af rigtig mange af Smashboxs produkter, og især deres rouge/highligthere ryger helt til tops. Denne er ingen undtagelse! ’Baked Fusion Soft Lights Palette Illusion’, Smashbox, 240 kr. Rigtig god pen til at fremhæve de smukke kindben eller f.eks. på amorbuen og øjenbrynsbenet. ’Opal Highligther Pen’, Bobbi Brown, 290 kr. Effektiv læbebalsam lavet af naturlige, reparerende ingredienser på den eksotiske ø Bali, men specielt til os skandinaviske kvinder. Anbefales til alle, som ønsker bløde læber på naturlig vis. ’Ficus Folium Ginger Lemon Lip Balm’, Lubarol, 15 ml, 125 kr. Mit ’all-time’-favorit-duftlys. Hænderne op over hovedet, yndling! Duften sniger sig langsomt rundt i hjemmet uden på nogen måde at være parfumeret. Holder rigtig længe og giver en fantastisk aroma af mild, krydret figen. – Skal opleves! ’Figuier’, duftlys, Diptyque, 330 kr. Fin øjenskygge, som giver den smukkeste farve, der vil passe til alle øjenfarver. ’Mineralize Eyeshadow Love to Love’, Mac, 170 kr. Dejlig håndcreme, som er så tilpas fed, at jeg tror, den vil give den perfekte pleje gennem de kommende, kolde måneder. ’Super Moisturising Hand Cream’, Balance Me, 100 ml, 195 kr. Fantastisk nærende kropsolie – mild nok til babyer, men effektiv nok til at gøre en voksenkrop babyblød. Brug den lige efter badet for bedste effekt. ’Babyolie’, DermaBaby, 200 ml, 34,95 kr. Avedas hårpleje forbinder jeg virkelig med den bedste pleje, jeg kan give mit hår. Jeg er vild med duften i deres produkter og ikke mindst effektiviteten. Denne duo er p.t. creme de la creme til garnet mit! ’Pure Abundance Volumizing Shampoo + Volumizing Clay Conditioner’, Aveda, hhv. 215 og 230 kr. Lidt af en musthave-T-shirt for en produkt-aficionado som mig. Eller blot en hyldest til noget, jeg elsker! T-Shirt, Rika, 685 kr. Læs også Bedst i test: Her er 2024’s bedste mascaraer Makeup-artist Vilde Feste: Her er mit bedste og nemmeste hack til julefrokost- og nytårsmakeup Hailey Bieber lancerer lipgloss, som er inspireret af hendes hjemmelavede kanelsnurrer Makeup-artist Vilde Feste: Denne læbestiftfarve er sæsonens mest overraskende (og kontroversielle) trend
Makeup-artist Vilde Feste: Denne læbestiftfarve er sæsonens mest overraskende (og kontroversielle) trend