Sophie Løhde: “Verden over ønsker voksende grupper at tilbagerulle kvinders rettigheder. (..) Jeg synes, at det var et stærkt signal at sende, at vi i Danmark styrkede kvinders ret til at bestemme over egen krop”

Flere kvinder sad nervøst og kiggede mod uret i den illegale abortklinik, da en gruppe bevæbnede betjente fra Chicagos politi en majdag stormede ind. De havde modtaget et tip om den hemmelige adresse, og en patrulje fra politiets drabsenhed var sendt ud for at finde og anholde de lyssky bagmænd. Men da de brød døren op, fik betjentene et chok.  

I den nydeligt dekorerede treværelseslejlighed, der udgjorde klinikken, var der ingen kriminelle mænd, kun en gruppe hvide middelklassekvinder – nogle gift og med børn, andre studerende – der arbejdede frivilligt i det såkaldte Jane Collective.

Abby Pariser havde arbejdet for gruppen i et par år, da politiet dukkede op. Nu sad hun og seks andre frivillige med hænderne i håndjern i politiets varevogn og rev dokumenter med patienternes private informationer over for at få dem til at forsvinde.  

“Åh, det var skræmmende. Det var det virkelig. Vi ønskede ikke, at politiet skulle begynde at undersøge, hvem kvinderne var, hvor langt de var henne, hvor mange børn de allerede havde, og hvor de kom fra. Så vi rev alle journaler itu og slugte stumperne,” fortæller den i dag 81-årige Abby Pariser, da jeg møder hende i hendes hjem to timers kørsel fra New York City.    

Fra 1969 til 1973 hjalp The Janes 12.000 kvinder med at få foretaget sikre aborter på et tidspunkt, hvor indgrebet stadig var ulovligt og kriminaliseret i størstedelen af USA. Scenen med politiet, der stormede ind, kunne dog lige så godt have udspillet sig i USA i dag.  

I 2022 omstødte USA’s Højesteret den føderalt beskyttede ret til abort. Siden har omkring 14 delstater indført stærkt begrænset adgang til abort eller fuldstændige abortforbud. I flere af staterne gælder restriktionerne også, hvis graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest. 

Samme udvikling ses i Europa.  

Polen har siden 1993 haft en af Europas mest restriktive abortlove, og i 2021 blev den strammet yderligere, da Forfatningsdomstolen fjernede undtagelsen om alvorlige fosterskader. I dag er abort kun lovlig, hvis kvindens liv er i fare eller ved voldtægt og incest. Årtier efter, at kvinderne i Chicago i al hemmelighed hjalp gravide med at få adgang til sikre aborter, risikerer abortaktivister i Polen i dag at blive retsforfulgt og straffet for det samme.   

Forsvinder ikke med forbud 

Som journalist i USA stod jeg selv foran Højesteret i D.C. den skælsættende sommerdag i 2022. Jeg hørte jubelråbene fra abortmodstandere side om side med grædende aktivister. Siden har jeg interviewet abortmodstandere i Texas, der hver dag kæmper for hårdere straffe til gravide, der vælger en abort – og dem, der hjælper kvinderne med at få en.  

Jeg har mødt ansatte på abortklinikker fra New Mexico til New York, hvis familier modtager dødstrusler for deres arbejde. Jeg har talt med teenagepiger og mødre, der ønsker at afslutte deres graviditeter og aktivister, der sender abortpiller til stater, hvor det igen er ulovligt.  

Længe føltes det som et amerikansk anliggende, men med årene har jeg forstået, at kampen om abortrettigheder ikke stopper ved USA’s grænser. Aborter forsvinder ikke, når de forbydes. 

“Det er naivt at tro, at man kan stoppe noget fuldstændig blot ved at kriminalisere det. En desperat kvinde vil stadig forsøge at få en abort, men i stedet for at gøre det under sikre forhold, foregår det nu igen i det skjulte. Og hvis det går galt, er mange af kvinderne bange for at søge lægehjælp, fordi de og deres læge risikerer at blive retsforfulgt,” siger Abby Pariser.  

“Verden over ønsker voksende grupper at tilbagerulle kvinders rettigheder. Det er dybt beklageligt, og i den situation synes jeg, at det var et stærkt signal at sende, at vi i Danmark styrkede kvinders ret til at bestemme over egen krop”

Danske kvinder rejste til Polen 

I Danmark blev retten til fri abort vedtaget af Folketinget i 1973. Inden da skulle gravide gennem et godkendelsessystem for i særlige tilfælde at få bevilget en abort. Ligesom i USA tyede danske kvinder derfor til illegale aborter, mens andre valgte at rejse til lande, hvor lovgivningen var mere liberal. Det gjaldt blandt andet Polen, hvor mange kvinder fra Skandinavien ifølge det svenske Karolinska Institutet rejste til i 1950’erne og 1960’erne.  

I dag er det omvendt. Hvert år rejser polske kvinder til lande som Tyskland, Østrig, Holland og England for at få hjælp til at afbryde deres graviditet. 

Alle, der hjælper de gravide med en abort, risikerer straf. Det gælder blandt andet ved at give kvinder adgang til abortpiller, som i dag er den mest udbredte metode til at afbryde en graviditet. Af samme grund arbejder polske organisationer som Abortion Dream Team og Abortion Without Borders i et juridisk grænseland. De udfører ikke selv indgrebene eller uddeler pillerne, men rådgiver gravide om deres muligheder.  

“Vores vigtigste arbejde er at sørge for, at kvinderne er klædt ordentligt på til at træffe en kvalificeret beslutning. Vi deler viden og informationer omkring indgreb og piller, og hvordan de gravide kan forvente at have det under og efter, men det er ulovligt for os at hjælpe med at koordinere eller arrangere aborter eller rejser til udlandet, hvis abort er formålet,” fortæller Justyna Wydrzyńska, der er medstifter af Abortion Dream Team.  

“Hvad er et menneske? Og hvori består dets værdi?”

I 2023 blev Justyna Wydrzyńska idømt otte måneders samfundstjeneste efter at have sendt abortpiller til en kvinde, der angiveligt var i et voldeligt forhold. Sagen blev en af de første af sin slags i Europa og udløste kritik fra både FN-eksperter og Amnesty International. 

Hendes liv ændrede sig allerede mange år før, da hun i 2006 stod med en positiv graviditetstest. Det var hendes tredje graviditet, men Justyna Wydrzyńska var i et voldeligt forhold og ønskede ikke flere børn. Hun vidste, at hun ville have en abort, men ledte forgæves efter svar.  

“Jeg vidste, at jeg ikke kunne fortsætte graviditeten, men når jeg søgte online, fandt jeg intet. Jeg bestilte forskellige piller, men først tredje gang virkede de. Jeg husker, hvor ensom og bange jeg følte mig. Jeg havde ingen at dele det med, og da det var overstået, besluttede jeg mig for, at ingen andre skulle gennemleve det samme,” fortæller Justyna Wydrzyńska til ELLE.  

Ved siden af sit arbejde som kemiker startede hun en anonym blog, hvor gravide kunne henvende sig med selv de mindste spørgsmål. Helt fra start var efterspørgslen stor, og i 2016 blev organisationen Abortion Dream Team til.  

Abortloven ændret i Danmark 

I Danmark har abort i årtier været opfattet som en selvfølge. Så meget, at de færreste tænker over, at grænsen for fri abort stod uændret i mere end et halvt århundrede. Først sidste år hævede Folketinget grænsen fra 12 til 18 uger. Samtidig blev loven ændret, så gravide mellem 15 og 17 år ikke længere skal have deres forældres samtykke eller særlig tilladelse.  

Daværende sundhedsminister Sophie Løhde var en af de mest markante stemmer i debatten. Løhde, der i dag er politisk ordfører for Venstre, kalder retten til fri abort en “fuldstændig fundamental kvinderettighed,” fordi det handler om retten til at bestemme over egen krop: 

“Derfor er jeg også utroligt stolt over, at vi for første gang i 50 år fik moderniseret dansk abortlovgivning. Verden over ønsker voksende grupper at tilbagerulle kvinders rettigheder. Det er dybt beklageligt, og i den situation synes jeg, at det var et stærkt signal at sende, at vi i Danmark styrkede kvinders ret til at bestemme over egen krop,” udtaler hun.  

Ikke alle herhjemme ser dog udviklingen som et skridt i den rigtige retning. 

“Hvis man oplever at blive set skævt til, har man ikke lyst til at dele sine erfaringer, og så kommer vi ingen vegne”

Den kristne antiabortorganisation Retten til Liv mener ikke, at debatten bør handle om kvinders rettigheder, men i højere grad om det ufødte barns. Organisationen betragter abort som drab og går ind for et næsten fuldstændigt abortforbud. Det gælder også hvis den gravide har været udsat for en forbrydelse som voldtægt, men ikke hvis kvindens liv er i fare.  

”Vi håber i høj grad, at perspektivet på det ufødte menneskeliv også inddrages i debatten. Det rejser nogle grundlæggende spørgsmål: Hvad er et menneske? Og hvori består dets værdi?” fortæller landssekretær Ellen Højlund Wibe.  

Abortforhandlingerne satte samtidig gang i en stor debat om kønsscanninger. I Danmark er kønsselektion ikke tilladt, men fordi kønsscanninger ofte falder i uge 14-18, er det nu inden for abortperioden. Kritikere frygter, at nogle derfor vil se det som en udvej, hvis man ikke er tilfreds med scanningen. Også Etisk Råd advarede mod et såkaldt “sorteringsprojekt” baseret på køn. 

  

Fra skam til stolthed

Hos Sex og Samfund ser man den udvidede abortgrænse som en stor sejr, og her er man ikke i tvivl om, at udviklingen i USA har været med til at skubbe til debatten i Danmark. 

Over årene har organisationen indsamlet flere hundrede vidnesbyrd fra gravide i alle aldre, og især én ting går igen i fortællingerne: Mange holder beslutningen for sig selv. 

“Mange frygter, at deres nærmeste ikke kan rumme det. Man er måske bange for at blive mødt med fordømmelse eller at blive såret, hvis man deler sin beslutning, og det er et problem, for hvis vi ikke taler om abort, er vi med til at opretholde skam og tabuisering,” siger generalsekretær i Sex og Samfund Majbrit Berlau. 

En af løsningerne kan være, at abort ikke behandles som et emne, der kun er relevant for kvinder, men for hele samfundet – også mænd.  

I årevis skammede polske Natalia Broniarczyk sig over sin abort, og hun delte sjældent sin oplevelse med andre, fordi hun frygtede deres reaktioner. I dag kalder hun sig selv abortaktivist. Hun er medstifter af Abortions Without Borders, og i marts sidste år var hun med til at åbne et abortrådgivningscenter direkte over for det polske parlament i Warszawa. 

“Vi forandrer intet, hvis vi er nødt til at hviske om tingene. Synlighed betyder noget. Vi skal være højlydte og stolte og vise politikerne, at vi godt kan tale om aborter med stolthed og ikke skam i stemmen,” fortæller Natalia Broniarczyk. 

Når kvinder holder deres abort for sig selv, gavner det kun modstandernes sag, mener hun. 

“Skam er et af de mest effektive redskaber til at kontrollere mennesker, og når det gælder abort, så ser vi, at det er med til at isolere os fra hinanden. Hvis man oplever at blive set skævt til, har man ikke lyst til at dele sine erfaringer, og så kommer vi ingen vegne,” forklarer hun.   

Foto: Bettmann Archive/Getty Images

Slap anonymiteten 

I årevis holdt Justyna Wydrzyńska sin abort for sig selv, og da hun i 2020 besluttede sig for at stå frem med ansigt og navn i et interview i et stort kvindemagasin, vidste hun, at det ville få konsekvenser for hele familien. 

“Jeg bor i en lille og meget religiøs landsby. Folk siger godmorgen til mig, når vi går forbi hinanden på gaden, men jeg ved også, at de samme mennesker skriver ondskabsfulde ting online. Jeg har lært at leve med det, og jeg kan grine af det, men da jeg var yngre, var jeg bange for reaktionerne og for at blive mødt af stigmatisering og fordomme,” forklarer hun.  

Da interviewet blev udgivet, blev kvinderne øjeblikkeligt mødt med kritik, men for gruppen var det det hele værd at vise, at mange af de fortvivlede gravide ikke kun er uforsigtige teengagere. 

“Mange af dem, der kommer til os, er mødre, som allerede har flere børn og måske er arbejdsløse eller ikke tjener mange penge og derfor ikke kan forsørge et barn mere. Vi, der har ønsket en abort, er ikke uforsigtige teenagere. Vi er mødre med forskellige historier, der tager vigtige beslutninger på oplyst grundlag,” fortæller hun.   ‘

“Forandringen vil ikke komme fra politikerne, men fra de mennesker, der selv har fået en abort og nu tør stå frem og dele deres historie. Kun sådan kan vi normalisere samtalen”

Slap for fængsel

I 70’ernes Chicago undgik kvinderne fra Jane Collective i sidste øjeblik at blive idømt lange fængselsstraffe, da USA’s Højesteret afsagde Roe v. Wade-dommen, som sikrede retten til abort på landsplan. Derefter blev sigtelserne mod de syv kvinder frafaldet. Flere af kvinderne var efterfølgende med til at oprette og drive abortklinikker, hvor gravide nu lovligt kunne modtage lægehjælp, rådgivning og også få en abort.  

For Abby Pariser er det svært at forstå, at hendes børnebørns generation kæmper for de samme rettigheder, som hun gjorde, da hun var på deres alder.  

“Ligesom dengang drømmer piger og kvinder, der søger hjælp, ikke om at blive gravide. De drømmer om at færdiggøre 9. klasse eller jurastudiet. De er måske forelsket i en mand, men det er en anden, der har gjort dem gravide. For ikke at tale om dem, der bliver udsat for voldtægt og incest. Politikerne siger, at de beskytter kvinder, men hvis det er tilfældet, så beskyt kvinder bedre mod vold i hjemmet. Sørg for bedre adgang til uddannelsesstøtte og børnepasning for studerende med børn,” siger hun og sukker dybt.  

I Polen er aktivisten Natalia Broniarczyk håbefuld for fremtiden. Hun ved, at store ændringer ikke sker over natten, men hun tror på, at deres arbejde ændrer måden, man taler om abort på.  

“Forandringen vil ikke komme fra politikerne, men fra de mennesker, der selv har fået en abort og nu tør stå frem og dele deres historie. Kun sådan kan vi normalisere samtalen,” siger hun.