Penge, penge, penge. Vi er nysgerrige, men taler sjældent om dem. Alligevel betyder de om ikke alt, så i hvert fald meget. ELLE taler penge med tre personer, der hver især lever med, drives af og forvalter formuer udover det sædvanlige. Ejerstrategisk rådgiver Anne-Sofie van den Born Rehfeld arbejder med at udvikle ejerstrategi og facilitere dialog i meget velhavende familier. For penge giver først lykke, når de også giver mening, siger hun. Det gælder særligt for dem, der er næste generation i en formuende familie.
Blå bog
Anne-Sofie van den Born Rehfeld er Managing Director og medejer af Harbour Family Governance. Hun er uddannet cand.ling.merc og har i sin karriere tidligere arbejdet for forskellige ejerledede virksomheder. Hun arbejder typisk med familier, der ligger på top100 over Danmarks rigeste.
Jeg har et job, som de færreste ved findes. Og det, vi laver, er der måske ikke engang 1.000 mennesker i Danmark, der har brug for. Jeg arbejder med at få ejerskabet i en familie til at fungere og hjælper med at lægge nogle strukturer for, hvordan det er at være formuende. Hvorfor har vi de her midler? Hvorfor lige os? Og hvordan skal det påvirke vores liv?
Jeg er tiltrukket af den ordentlighed, der tit er i de familieejede virksomheder, de er oftest ikke så entydigt profitsøgende, fordi det betyder noget, at dit navn det står over døren. Og herhjemme er der en underskov af iværksættere, der får investeringer fra familieformuerne, og filantropiske projekter, som offentligheden sjældent hører om. Og så er der alle de store fonde, der jo også kommer af familiepenge.
At eje en virksomhed eller en formue sammen giver en kæmpe ekstra dimension til familiefællesskabet. Også fordi man ser hinanden i andre roller. Jeg synes da, det kunne være sjovt, hvis min mor så, hvad jeg kan på mit arbejde, men det gør hun jo ikke. Det gør de i familier, hvor der er en formue eller en virksomhed at administrere. Når det er sagt, er det vigtigt at holde familiefællesskab og formuefællesskab hver for sig. Det kræver en god strategi og en god struktur, så du kan gå til søndagsmiddag hos dine forældre uden at være nervøs for, om du skal høres i en investeringsstrategi, eller om du nu har fået skrevet testamente. Og det er vigtigt, at man kan finde ud af at se hinanden med nye øjne. Hvis en ’next gen’ træder ind i en bestyrelse, er både storebror og mor og far nødt til at se den person, som et professionelt, helt menneske og ikke som den lillebror, der altid fjoller rundt.
“Det kræver en del robusthed at være i verden, når mange har en holdning til, at du har penge. Folk kan være meget direkte med at spørge: ”Hvor rig er du så?” Eller ”Hvor mange penge har I?””
Når jeg arbejder med den næste generation, siger jeg altid, at det ikke er nemt. Man skal øve sig og man skal tage det alvorligt. Man skal ikke tænke, at fordi vi er i familie, så skal det hele nok gå.
Jeg hjælper de unge med at finde ud af, hvordan de kan være noget for ejerskabet, og hvordan de selv finder sig til rette i det. Det handler rigtig meget om ambassadørskab. Det handler om at være klar over, at du er repræsentant for noget, der er større end dig selv, og vide, hvordan du forvalter det på en god måde. For med goderne følger et ansvar. Og det ansvar handler blandt andet om at lade være med at gøre noget dumt. Og om at huske at kigge andre mennesker i øjnene og give hånd.
Det kræver en del robusthed at være i verden, når mange har en holdning til, at du har penge. Folk kan være meget direkte med at spørge: ”Hvor rig er du så?” Eller ”Hvor mange penge har I?” Gymnasieelever tjekker hinandens familier på Proff. Når du lever med en formue, vil du opleve at mange har forudindtagede holdninger til, hvem du er. Fra skolelærerne til kammeraternes forældre. Så hvordan undgår du at dukke nakken? Du har intet at være flov over, du skal bare eje det, men du skal selvfølgelig eje det med en opførsel, der ikke tipper over i at være arrogant. Jeg arbejder meget med at få den næste generation til at ranke ryggen og huske på, at folks nysgerrighed er deres eget problem. De behøver ikke svare på alt.
“Man kan sagtens være lykkelig uden penge, men det er svært at være lykkelig uden familie”
Penge har altid været fascinerende. De fleste kan lide at se tv-serier og læse bøger om mennesker, der har mange penge. Helt grundlæggende tror jeg, at det er spændende, fordi det er en verden, vi sjældent får adgang til, medmindre vi selv er i den. Og så ligger der også noget jalousi gemt. Vi vil gerne se de rige fremstillet som dumme og udspekulerede, for så føles det lettere at bære, at de har midler. Der er også noget i familiedramaerne, der trækker, hvilket vi jo har kunnet se med serier som Reservatet og Arven, og Succession ikke mindst. Måske har vi alle sådan en ur-angst for at blive skubbet ud af familien eller blive afvist af klanen. Man kan sagtens være lykkelig uden penge, men det er svært at være lykkelig uden familie.
Det er vigtigt for alle at have et virke. At have en opgave i livet. Så hvis du står i en situation, hvor du ikke behøver at arbejde, skal du finde ud af at skabe mening et andet sted. Det kan sagtens være, at du bare gerne vil forvalte formuen godt til de næste generationer eller tage vare på historien. Midlerne skal stadig forvaltes, og som minimum skal du kunne læse et regnskab og deltage i et bestyrelsesmøde, og igen, være en god repræsentant for ejerskabet. Penge kan ikke passe sig selv, men penge giver til gengæld muligheder. For eksempel for at have et stort sted, hvor hele familien kan komme og være sammen. Eller de giver dig muligheden for at vise dine børn verden og lære dem at opføre sig ansvarligt.
“Og penge kan også være tabu for dem, der har formuer. Det kan være svært at få lov til bare at være sig selv og blive set, som den man er, når ens egenkapital træder ind ad døren, før du selv gør, og du måske endda har et efternavn, man kan genkende”
Jeg er selv vokset op med en enlig mor på offentlig løn, så helt uden formue, men jeg har fået en sund respekt for penge og er ret nøgtern omkring det. Man kan have en idé om, at de rige er fine og at man derfor skal kende nogle særlige koder for at omgås dem, men de fleste er helt normale mennesker. Mange er iværksættere, der selv er kommet af små kår, eller de er anden generation af iværksættere. Det er søde mennesker, der har været dygtige, taget risici og har forvaltet deres virke modigt.
Og penge kan også være tabu for dem, der har formuer. Det kan være svært at få lov til bare at være sig selv og blive set, som den man er, når ens egenkapital træder ind ad døren, før du selv gør, og du måske endda har et efternavn, man kan genkende.
