ELLEs oktobernummer, der er på gaden torsdag d. 25. september, byder på ELLE Decoration-special, hvor du kan komme indenfor i tre unikke hjem i henholdsvis Hellerup, indre København og Paris. Glæd dig også til at du møde skuespillerinde Sofie Gråbøl, der fortæller om sin vej til det store lærred og om stadig at opleve udfordringer i sit virke. Mød desuden tre iværksættere, som har dedikeret al deres vågne tid til at dygtiggøre sig indenfor deres felt.
ELLEs oktobernummer er på gaden torsdag d. 25. september.
I oktobernummeret af ELLE får du en udvidet ELLE Decoration-sektion, hvor du kan komme med indenfor i tre skønne boliger.
I første bolig kan du komme med indenfor i en gul murmestervilla med buet indgangsparti og vinduer i farvet glas, hvor Sarah Rohde, direktør og partner i brandbureauet Mørch & Rohde, har slået rødder med sin familie. Netop husets originale og velbevarede detaljer i træ fik, sammen med den frodige have og perfekte rumfordeling, familien til at rykke fra Christianshavn til Hellerup, hvor de i adstadigt tempo planlægger at renovere, mens de langsomt lærer huset at kende.

Sarah Rohdes hjem
Den anden bolig ligger blot en spytklat fra Marmorkirken i Frederiksstaden i Indre København – her bor commercial director på dansk ELLE Rasmus Sandberg Sloth. Han faldt for placeringen, der bosætter ham lige midt i historien, og har her skabt et hjem med en rolig base, der giver kunst, objekter og blomster lov til at sætte prikken over det personlige i.

Rasmus Sandberg Sloths hjem
Da grundlæggeren af onlinemediet Goodmoods, Julia Rouzaud, flyttede ind i sit parisiske hjem var det med en ambition om at skabe en indretning i tråd med lejlighedens oprindelige 1930’-arkitektur, men samtidig føre den ind i en moderne tid tilsat et strejf af 1970’erne, som hun har en særlig kærlighed til. Om det lykkes? Det kan du vurdere i den tredje bolig i ELLE Decotation-sektionen.

Julia Rouzauds hjem
Hun er ekstremt stædig og totalt vægelsindet. Hun fryser, når hun møder modstand, men betragter samtidig sig selv som et modigt menneske. Sofie Gråbøl er ikke nem at placere i en bestemt kasse, og hun er heller ikke selv interesseret i det. Måske var det derfor, hun som evigt rødmende teenager kastede sig ud i et liv i rampelyset. For tiden er hun aktuel som den indebrændte, bokseglade Margrethe i ‘Den sidste viking’. En rolle, der udfordrede hende. Alt dette fortæller hun om i magasinets hovedinterview.

Sofie Gråbøl
Mød også den spanske designer af brandet Trenza, stylist og content creator Mónica Anoz, når hun fortæller om at finde inspiration i vintagebutikker og gamle fotos, om hudplejeserien, hun sværger til, duften af figentræer og om den bedste bog, hun nogensinde har læst. Og så viser hun glimt fra både hjemmet i Madrid og sommerhuset på Ibiza.

Mónica Anoz i sommerhuset på Ibiza
Det kan være svært at definere, men i Mette Hardie, Joshua Daniel Finzels og Malte Geppel & Christopher Lyngbyes tilfælde er gode påfund bygget af passion og hårdt arbejde. Alle har de iværksat egen virksomhed, fordi de virkelig troede på deres idé, og fordi de turde satse, gå til ekstremerne og dedikere al deres vågne tid på at dygtiggøre sig indenfor deres felt. Mette Hardie og hendes ægtemand har skabt Noda, en økologisk og sukkerfri læskedrik, for at tage kampen op mod alverdens sodavand. Vennerne Malthe Geppel og Christopher Lyngbye vil med Eve bringe mere aktivitet og mindre alkohol ind i nattelivet. Og australske Joshua Daniel Finzels har taget traditionen med svampeekstrakter med fra sit hjemland og Kina for at give danskerne et bedre velvære.

Mette Hardie

Malte Geppel & Christopher Lyngbye

Joshua Daniel Finzel
To årtier er der gået med ikoniske skjorter, håndstrik og blødt, blødt sengetøj. Danske Aiayu fylder år. I magasinet fortæller founder Maria Høgh Heilmann om rejsen til Bolivia, der satte brandet i gang, om benspænd, håndværk og materialer, og om stædigt at tro på, at modebranchen kan skrues anderledes og mere ansvarligt sammen.

Aiayu 20 år
Kom også med indenfor i beautyskabet hos indehaver af webshoppen Surisuri, som forhandler koreanske hudplejeprodukter, Maja Kim Madsen, når hun deler alt fra sin omfattende daglige skønhedsrutine med bl.a. snegleessen til sit nye device, der stimulerer kollagendannelsen ned i de dybere hudlag, og sine effektive øjenmasker fra et japansk mærke, som afhjælper hende med sine fine linjer på 15 minutter.

Maja Kim Madsens beautyskab
I magasinets modeserie ‘Love me not’ inspireres du til at lade efteråret være en leg og miks farverige print og iøjnefaldende sko og tasker med tunge uldfrakker og -sæt for et kontrastfyldt look, der er både cool og feminint på samme tid.

Modeserien 'Love me not'
Kom desuden med på en jordomrejse med design i fokus. For det kan godt være, at vi i Danmark tror, vi har patent på den gode smag og har skabt alle de klassikere, der er værd at kende, men ude i verden står designere, stylister og indretningsarkitekter i kø for at give os baghjul. Vi tager på rundtur til tidens mest interessante designnationer og møder de formgivere, der bare venter på at flytte ind – også hjemme hos dig!

Inspiration til japansk æstetik
Tyrkiet klinger måske umiddelbart af Alanya, billig bazar og charterrejser, men i Bodrum, sydvest for hovedstaden Istanbul, får du alt andet. Kom med til det ultimative ferieparadis lige ud til Middelhavet, hvor det salte hav, lækre krydrede køkken og ultimativ luksus står på dagsordenen.

Rejseguide til Bodrum
Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, som kan købes i supermarkeder og kiosker fra torsdag d. 25. september.
Forside
Foto: Frederik Lentz Andersen / @Holidays
Styling: Kristian Hindø Lings
Hår & makeup: Cianne Denize / @AMGMT
Fotoassistent: Alexander Namrok
Stylingassistent: Josefine Othilia
Art direction: Homework