Agenda

Nyt ELLE på gaden: ELLE 18 år, Laila Hasanovic om karrieren og kærligheden + Uffe Buchard, Naima Yasin m.fl. sender brev til fortiden

- 23/09/2026

I ELLEs oktobernummer, der er på gaden torsdag d. 24. september, kan du glæde dig til at møde model og influent Laila Hasanovic, som fortæller om barndommen, kometkarrieren og kærligheden, mens fire personer sender et brev til deres 18-årige jeg i anledning af ELLE Danmarks 18-års fødselsdag. Kom også indenfor hos arkitekt Danielle Siggerud i atelieret i København K og ELLE-journalisten i villaen i Vanløse.

ELLE Danmark fylder 18 år 22. september – og det skal selvfølgelig ikke gå ubemærket hen. Derfor finder du masser af fejringsindhold i ELLEs oktobernummer, som er på gaden torsdag d. 24. september.

ELLEs oktobernummer

I barndommen følte hun sig som en outsider, uanset hvor hun var. I dag har 25-årige Laila Hasanovic mere end 550.000 følgere, stået på den røde løber med de største stjerner og er kærester med verdens bedste tennisspiller. I otte nedslag fortæller hun om et liv, der har taget mange uventede drejninger undervejs.

Foto: Lana Ohrimenko

Laila Hasanovic

Arkitekt Danielle Siggerud Fabricius ser skønheden i detaljen – fra proportionerne i en smuk stentrappe til de små øjeblikke, der får hverdagen til at hænge sammen. For hende handler det om nærvær, nysgerrighed og om at gøre sig umage – faktisk er ordet ‘ligeglad’ nærmest bandlyst hjemme hos hende. ELLE mødte hende i hendes atelier i København K.

Foto: Line Thit Klein

Danielle Siggerud Fabricius

Den 22. september var det 18 år siden, ELLE kom til Danmark. I den anledning har vi bedt fire personer, som har betydet noget helt særligt for magasinet, om at skrive et brev. Til ELLE, til alle verdens 18-årige eller til dem selv. Tidligere artikelredaktør på ELLE, Iben Albinus, tidligere skribenter Naima Yasin og Maya Tekeli og tidligere skribent samt mangeårig vært på ELLE Awards Uffe Buchard, siger bl.a.: “Vov at tage fejl”, “Til min overraskelse, tænker jeg i dag, at du ved mere, end jeg troede”, “Vi får nye problemer” og “Hæv dine standarder.”

Foto: Sissel Abel

Uffe Buchard

Foto: Sissel Abel

Maya Tekeli

Foto: Sissel Abel

Naima Yasin

Foto: Sissel Abel

Iben Albinus

Skilsmisser, svigt, sorg og traumer bliver i stigende grad fortalt og bearbejdet foran et publikumaf fremmede på sociale medier. Forskning peger på, at det kan mindske skam og skabe stærkefællesskaber. Men den offentlige sårbarhed har også en pris, når man selv er klar til at kommevidere, og internettet stadig husker. ELLE undersøger begrebet online trauma processing i artiklen “Who the fuck did i marry?”.

Foto: Dennis Stenild

Fra artiklen “Who the fuck did i marry?”

Da franske Morgane Sézalory for 13 år siden grundlagde et af Frankrigs første online brands, Sézane, var det med sin simple intuition som firmaets rygsøjle. Nu er både hun og brandet, der sidenhen har vokset sig til en enorm økonomisk succes, klar til at præsentere en ny retning. For Morgane drømmer om, at folk ser Sézane som et brand, der altid er i udvikling, og det er netop, når det går godt, at man skal turde at stille spørgsmål, siger hun. Mød iværksætteren til en snak om kreativitet, udvikling og lederskab.

Sézane-grundlægger Morgane Sézalory

Vejret melder efterhånden om, at vi er kommet godt og grundet ind i efteråret – og det betyder – ud over regn og blæst – at vi guider til efterårsbrugbar shopping i form af ruskind, zebra-print, wedges og den nye sæsons bedste tasker.

Nogle af de ting, der også skriger efterår er tern, fløjl og denim. Materialerne får nyt liv på landet, når efterårets garderobe folder sig ud mellem faldne æbler og store vidder i magasinets modeserie ‘Apple Picking’.

Foto: Ella Karberg

Fra modeserien 'Apple Picking'

A/W-sæson melder selvfølgelig også om masser af festligheder – heriblandt ELLEs fødselsdag – og det skal fejres med fokus på pailletter, satin, slidser, glitter og skyhøje hæle – tilsat eksperimenterende makeup for et ekstra festligt look. Alt dette kan du få inspiration til i modeserien ‘Get this party started’.

Foto: Marc de Groot

Fra modeserien 'Get this party started'

Danske Vipp er mere end en pedalspand og sådan set også mere end et designbrand. Med eksklusive guesthouses rundt om i verden og samarbejder med tidens dygtigste arkitekter er familien bag gået efter at udleve passioner og forfølge egne interesser i driften af deres virksomhed. Hvorfor? Fordi de ikke kan lade være. Her fortæller anden og tredje generation i Vipp, Jette Egelund og Sofie Christensen Egelund, om at arbejde sammen som mor og datter, om kønsroller, familiedrømme og drivkraft, der rækker udover en voksende bankkonto.

Foto: Tue Blichfeldt

Anden og tredje generation i Vipp, Jette Egelund og Sofie Christensen Egelund

Det begyndte med en tilgroet grund, de beundrede fra vejen og en instinktiv følelse af, at “det er her vi skal bo”. Sidenhen har Juliee Emlington Darling og Ditlev Fejerskov indrettet det eventyrlige hus bag bevoksningen til et harmonisk familiehjem med moderne design, originale detaljer, arvestykker og ikke mindst den kunstsamling, som de er gode til at overtale hinanden til stødt at udvide. Kom med indenfor i hjemmet i ELLE Decoration-sektionen i magasinet.

Foto: Elizabeth Heltoft

Fra Juliee Emlington Darling og Ditlev Fejerskovs hjem

Fra pulserende storby med hurtig trafik til ultrajapansk håndværk over arkitektoniske mesterværker og til sidst ø-liv: Kom med til Nagoya, Kyoto og Awaji Island, der viser tre vidt forskellige sider af landet på alles ’bucketliste’, Japan – som i øvrigt er en fantastisk rejsedestination over efteråret.

Foto: PR

Fra Japan-guiden

Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, som kan købes i supermarkeder og kiosker fra torsdag d. 24. september.

Forside
Foto: Lana Ohrimenko
Styling: Viitus Saceanu
Art direction og design: Homework
Hår & makeup: Eva Kolomiets
Fotoassistent: Szymon Stepniak
Stylingassistent: Josefin Bernhardsson
Håndprint: Theo Delattre
Retouch: Post Studio
Tak for lån af location til Hôtel Château Voltaire.

Læs ogå

ELLEs chefredaktør igennem 18 år, Cecilie Ingdal, tiltræder ny direktørrolle