Film og TV

De 9 bedste serier, du skal se på Prime Video

- 14/05/2025

Har du sat alle dine streaming-penge i tjenesten Prime Video, er der godt nyt – der findes nemlig usandsynligt mange gode serier på Prime, som er værd at se. Vi har udvalgt en række af de bedste herunder.

Selvom Prime Video i mange år har stået lidt i skyggen af giganter som Netflix og HBO herhjemme på det danske marked, har Amazons streamingtjeneste efterhånden opbygget et imponerende udvalg af serier – og i dag er streamingtjenesten en af de, som de fleste enten har eller har haft abonnement på.

Hvad end du er til humoristiske komedier, fantasyuniverser, intense dramaserier eller historiske dramaer, har Prime Video noget at byde på.  Herunder har vi samlet nogle af de allerbedste serier, som Prime Video har at byde på, og som du absolut ikke må gå glip af.

Prime Video: De bedste serier

Foto: Prime Video the office prime video

Prime Video-serien The Office

The Office er en komedieserie, der følger medarbejderne på papirfirmaet Dunder Mifflin i Scranton, Pennsylvania. Serien er filmet som et dokumentarprogram og skildrer de pinlige og humoristiske situationer, der opstår i hverdagen på et kontor. Hovedpersonen er den velmenende, men inkompetente salgschef Michael Scott, der konstant skaber akavede øjeblikke for sine medarbejdere. Serien handler også medarbejderne, som på kryds og tværs indleder romantiske relationer og sjove konflikter, som lynhurtigt kommer til at infiltrere hele kontoret. Serien er kendt for sin (sorte) humor, der kommer fra de sociale dynamikker og de uforudsigelige interaktioner på arbejdspladsen.

Se serien på Prime her eller på Netflix her.

Foto: Prime Video mad men serie prime

Prime-serien Mad Men

Denne ikoniske Golden Globe-vinder-serie tager dig med tilbage til 1960’ernes New York, hvor reklamebranchen blomstrer. Her følger vi den karismatiske reklamechef Don Draper, der bruger sin magt og charme til at forme både reklameverdenen og sine personlige relationer. Serien dykker ned i både det glamourøse ydre og de mørke, personlige konflikter bag facaden, samtidig med at den skildrer skiftende kønsroller, ambitioner og den amerikanske drøm.

Se serien på Prime her.

Foto: Prime Video the bold type

Prime Video-serien The Bold Type

I The Bold Type følger vi tre unge kvinder – Jane, Kat og Sutton – der arbejder på det fiktive modemagasin Scarlet i New York City. Serien skildrer deres professionelle og personlige liv, herunder karriereudfordringer, romantiske forhold og venskaber. Under ledelse af den erfarne chefredaktør Jacqueline Carlyle forsøger de at navigere i de udfordringer, de møder, alt imens de prøver at have sig selv med. Det er en inspirerende fortælling om kvinder i den moderne arbejdsverden og deres kamp for at finde balance mellem personlig ambition og professionel succes.

Se serien på Prime her.

Foto: Prime Video Poldark prime

Prime-serien Poldark

Denne dramatiske serie foregår i slutningen af 1700-tallet i Cornwall og følger Ross Poldark, en ung, britisk officer, der vender hjem til England efter den amerikanske uafhængighedskrig. Da han hjemvender er faren død, familiens mine er lukket, og hans store kærlighed er forlovet med en anden. Nu kæmoer han med at genopbygge sin tilværelse og bringe retfærdighed til sit lokalsamfund, mens han forelsker sig i den stærke og egenrådige Demelza, som kæmper for sin plads i et patriarkalsk samfund.

Se serien på Prime her.

Foto: Prime Video House of Cards prime video

Prime Video-serien House of Cards

House of Cards er et politisk drama, der følger den magtfulde og manipulerende politiker Frank Underwood i hans skruppelløse kamp for magt i Washington D.C. Med hjælp fra sin lige så ambitiøse hustru, Claire, bruger han strategi, afpresning og forræderi til at klatre til toppen af det politiske hierarki. Serien er intens, mørk og afslørende om spillet bag kulisserne i amerikansk politik og hvordan, magtspil i både politik og erhvervslivet kan forme vores samfund.

Se serien på Prime her.

Prime-serien Big Little Lies

Baseret på Liane Moriartys bestseller, følger vi i denne miniserie en gruppe kvinder, der bor i den idylliske, californske kystby Monterey. Under den perfekte overflade lurer dog hemmeligheder, intriger og spændinger, og da et mord ryster lokalsamfundet, og en ny ung kvinde flytter til byen med sin søn, begynder der for alvor at komme ridser i lakken, hvilket også beviser, at alt måske slet ikke er så pænt, som det ser ud udadtil. Med stærke karakterer som Reese Witherspoon, Nicole Kidman, Zoë Kravitz Alexander Skarsgaard og Shailene Woodley tilbyder Big Little Lies både drama og psykologisk dybde i kombination med tematikker som venskab, vold i hjemmet og sociale hierarkier.

Se serien på Prime her.

Foto: Prime Video

Prime Video-serien Fleabag

Denne britiske, mørke komedie-serie, skabt og spillet af Phoebe Waller-Bridge, er både sjov og dybt rørende. Fleabag følger en ung kvinde i 30’erne i London, der prøver at finde sin plads i verden, mens hun navigerer i forhold, sorg og en masse kaos. Serien kombinerer mørk humor med alvorlige, dybt menneskelige temaer såsom selvdestruktive tanker.

Se serien på Prime her.

Foto: Prime Video Outlander

Prime-serien Outlander

Hvis du elsker tidrejser og episk romantik, er Outlander den perfekte serie. Vi følger i serien Claire Randall, en britisk sygeplejerske fra 1945, der efter Anden Verdenskrig pludselig transporteres tilbage i tiden til 1700-tallets Skotland, hvor hun fanges mellem to verdener – og to kærligheder – mens hun navigerer i historiske konflikter, politiske intriger og stærke følelser – samt at finde vejen hjem. Serien er fyldt med smukke landskaber, spænding og stærke romantiske elementer, hvilket gør den til en perfekt binge-watch.

Se serien på Prime her.

Foto: Prime Video Transparent

Prime Video-serien Transparent

Transparent handler om en familie i Los Angeles, der får vendt op og ned på tilværelsen, da faren, Mort, springer ud som transkønnet og tager navnet Maura. Serien giver et indblik i de komplekse, personlige rejser, vi alle er på mens den udforsker køn, identitet og familiens kaotiske dynamik og relationer i denne situation på en både dyb og humoristisk måde. Serien følger familiens rejse gennem identitet, køn, kærlighed og de ofte kaotiske familierelationer med både humor og følsomhed. Det er en modig og rørende fortælling om forandring og selvaccept.

Se serien på Prime her.

Læs ogå

3 serier, som endelig vender tilbage med nye sæsoner