Svenske Camilla og Christopher Bastin interesserer sig ikke for nyt. De vil langt hellere lade sig inspirere af deres bedsteforældres stil, når de indretter deres røde trævilla i Enskede 9 kilometer syd for Stockholm. Og måske er det også derfor, de syntes, at der er så hyggeligt, at de altid længes efter at komme hjem. Kom med indenfor i hjemmet her.
Camilla og Christopher Bastin. Hun er markedtingschef hos Caia Cosmetics, mens han er kreativ direktør hos Gant. Parret har to børn, Flora på 6 og Louis på 1.
Hjemmet er en villa fra 1912, der ligger i byen Enskede 9 kilometer syd for Stockholm. Følg hende på @camillaeleonora.

Christopher og Camilla Bastin hjemme i køkkenet i Enskede.
Der er altid friske blomster og hyggelige stearinlys hjemme hos Camilla og Christopher Bastin. At de begge arbejder i den kreative felt, ses tydeligt, for hvert et møbel og hver en detalje er nøje udvalgt. Camilla som marketingchef hos beautybrandet Caia Cosmetics og Christopher kreativ direktør hos modebrandet Gant.
”Hos os kommer skønhed før funktion, og vi kan godt lide at hygge os. Men fordi vi har små børn, er der ofte gang i pletfjerneren,” siger Camilla Bastin. De mødtes for ti år siden, og sammen har de datteren Flora på 6 og sønnen Louis, der fylder 1 år her i januar.
”Vi vil gerne have, at det skal føles lunt og hyggeligt herhjemme, og vi længes altid hjem. Nogle gange taler vi om at tage en staycation, men kommer altid frem til, at det er hyggeligere derhjemme.”
Interiøret i den røde villa fra 1912 i Enskede syd for Stockholm er grønt, gult og brunt i stueetagen. På øverste etage er soveværelserne indrettet med tapet i forskellige, stærke farver.
”Vi har aldrig haft en strategi for, hvordan vi skal indrette, men køber det, vi kan lide, og tester os selv,” siger Camilla Bastin.

Biblioteket, der leder ind til spisestuen, er malet i farven Lichen fra Farrow & Ball. Sidebordet er fra Vintish Market i Enskede – over det hænger malerier af Louis Bastin.

Korgen i køkkenet er skabt af Kvänum og er Camillas favoritspot med hynder fra mødelpolstreren Carina Nyström hos Fabrican. Puderne er fra Cathy Nordström, bordet fra Enskede antik og Thonet-stolen er vintage. Plakaten er fra Musee de L'art Culinaire i Sydfrankrig.
Farveskalaen er i høj grad hentet fra Christophers bedstefar, hvis malerier pryder de fleste af hjemmets vægge. Han var kunstneren Louis Bastin, der studerede under Matisse i Paris.
”De minder, jeg har om ham, er som kunstner. Da jeg var lille, stod jeg model for ham i hans studie i Haverdal uden for Halmstad. Vi var der hele sommeren og boede hjemme hos ham og min mormor Irma,” fortæller Christopher.
De var en gruppe kunstnere, der hang ud og boede der om sommeren i et dejligt, kreativt miljø: Navne som Erik Olson, Esaias Thorén og Anders Beckman.
”Jeg synes, han har et bredt sprog og får med små midler store udtryk frem, også i oliemalerierne, der var mindre almindelige,” siger Christopher.
”Vi er begge meget inspirerede indretningsmæssigt af vores bedsteforældre og er rent stilmæssigt blevet i deres generation. Vi interesserer os ikke for det nye,” fortsætter han.
Fælles for de nye ting, der alligevel har sneget sig ind i hjemmet, er kvaliteten og at de er håndlavet.

I stuen står en sofa designet af Poul Cadovius og lænestole ombetrukket med bouclé fra Lauritzon. Sofabordet er fra Svensk Tenn og tæppet fra Layered. Loftslampen er fra Svenska Armaturer, og malerierne er af Louis Bastin og Kristina Eriksson.

I biblioteket står Bruno Mathssons "Pernille"-lænestol, købt på auktion og ombetrukket i fåreskind og læder. Tæppet er fra layered, sidebord fra Svensk Tenn og den lille lampe fra Louis Poulsen. Den japanske paraply i loftet er fundet på et loppemarked og beskåret så den kan bruges som loftlampe.

Soveværelset med tapet fra Manuel Canovas. Tæppet er fra Layered, sidebordet er vintage, mens spejl og natbord er fra Artispellise. Bænken for enden af sengen er fra Melimeli og lamperne Gubi.

Badeværelset med et stort spejl og badekar var en stor drøm for Camilla. Her forsvinder hun hen, når hun vil have et øjeblik for sig selv. Lamperne er fra Sekelskifte og badeværelsesmøblet fra Qvesarum.
Når det kommer til indretning, er Camilla mere farverig.
”Soveværelsernes tapet i forskellige farver gør, at det ligner et britisk pensionat. Jeg kan godt lide, at de har deres egne udtryk som f.eks. det gule, røde og blå rum. Christopher er også vokset med det og syntes, det ser fint ud nu. Mønstre og farver gør os rolige, og at sove i et værelse med tapet er afslappende,” fortæller Camilla.
Huset var i god stand, da de flyttede ind, men det, de har ændret, er badeværelset og køkkenet. Et badeværelse med et stort spejl og et dejligt badekar var Camillas drøm og et hyggeligt køkken med et stort komfur fra Lacanche var Christophers.

Køkkenet er fra Kvänum og komfuret fra Lacanche. ”Komfuret er det fineste i huset, og en drøm for os begge”. Emhætten er fra Fjäråskupan.

Køkkenet og marmorbordpladen er fra Kvänum. På væggen hænger et indrammet gammelt avisopslag om fransk køkkenkunst fra Christoffers mormor.

Spisestuen, hvor alle højtider fejres. Spisebordet er et fransk anretningsbord fra Artispelisse, der er bygget om til spisebord. Thonet-stolene er vintage, ligesom vitrineskabet, der er vintage fundet hos Oscar & Clothilde. Tæppet er fra Layered, dugen er et arvestykke, og vasen er fra Scensk Tenn har parret fået i bryllupsgave.
”Da jeg var lille, legede min bror og jeg, at vi lavede mad, det har altid været en interesse, der voksede til en hobby. Jeg slapper af, når jeg laver mad, og jeg kan sidde i køkkenet i dagevis og lave mad fra bunden med gode råvarer,” siger Christopher.
I køkkenvinduet ligger bunker af italienske og franske kogebøger, flere af dem af Camillas favorit Mimi Thorisson.
”Jeg fandt en bog af hende i Paris for flere år siden, som jeg gav Christopher i julegave, hun er mit eneste idol. Jeg er inspireret af hele hendes livsstil, indretningen, det franske landskab med masser af børn og hunde. Det er rustikt: ingen dug og gryderne på bordet,” siger Camilla.
”Om lørdagen sidder jeg altid i køkkensofaen og bladrer i hendes bøger og vælger en ret, som Christopher så laver til aftensmad.”
”Da vi begge arbejder meget, er weekenderne rolige og uplanlagte. Vi vil gerne holde dem åbne og møder vi så nogle venner, er det spontant og ofte at vi laver burgere, som vi griller i haven,” siger Christopher.
Højtiderne er derimod planlagt langt tid i forvejen. Camilla dækker bordet, og Christopher laver maden.
”Jeg elsker højtider, og jeg vil gerne give mine børn hjemlige traditioner og minder. Børnene er også grunden til, at vi er så opmærksomme på kvalitet, så vores ting holder i generationer, og de dermed kan arve” siger Camilla.

"Mønstre og farver gør os rolige, og at sove i et værelse med tapet er afslappende". I datteren Floras værelse har Camilla fået opfyldt sin barndomsdrøm. En indbygget seng lavet af Uppsala Nya Snickeri. Tapetet er fra Sanderson, lampen fra Karlskrona Lampfabrik og sengetøj fra Mille Notti.

På førstesalen står en indbygget sofa med puder fra Cathy Nordström. Tapetet er fra Borås Tapeter. Ved siden af ses sønnen Louis’ værelse med dyretapet fra Cole & Son.

Sidebordet er fundet hos Bukowskis, og malerierne på væggen er malet af Christoffers farfar, Louis Bastin.

Bænken i entreen er bygget af Kvänum og dækket med hynder fra Carina Nyström hos Fabrican