52-årige Julie Leopold Alf, der er stifter og direktør for Enter Art Fair, bor omgivet af kunst, elsker champagne og nybagte boller med havarti og føler sig bedst tilpas i et casual 70’er-inspireret look. Vi besøgte hende i hjemmet i Charlottenlund.
Den første kulturoplevelse, jeg kan huske, som gjorde indtryk på mig, var at se udgravningerne i Grækenland. Jeg har været 5-6 år. Min mor og mormor slæbte os med på charterferier i Grækenland.
Min største kulturoplevelse var at se Pablo Picassos ’Guernica’ på Reina Sofia-museet i Madrid i 2019. Jeg kan huske at have analyseret værket på gymnasiet og at have læst om hele historien, der ligger bag det, så at se det i virkeligheden var en kæmpe oplevelse. Jeg var i byen på kunstmesse og løb ind på museet lige før lukketid, fordi jeg skulle nå at se det. Jeg spurgte personalet, hvor det hang og løb ned mod det. Da jeg stod foran det, fik jeg kuldegysninger, og det er den eneste gang, jeg har grædt af at kigge på et maleri.
Da jeg var lille, troede jeg, at jeg skulle være danseinstruktør. Jeg havde aldrig planlagt, at jeg skulle være selvstændig, men i dag kunne jeg ikke forstille andet. Det kræver mod og energi, så når jeg siger det nu, giver det god mening, at det passer til mig.
En gadget, jeg ikke kan leve uden, er min mobiltelefon. Jeg har prøvet at miste den i toget på vej til kunstmessen Art Herning. Det var frygteligt. Jeg satte den til at oplade i toget, men da vi skulle skifte, og jeg løb ud på perronen, glemte jeg den. Jeg så bare det der tog køre og tænkte: ”Oh no Fuck! Hvad fanden gør jeg. Alt er jo på den telefon.” Jeg ringede til den fra en andens telefon, og til mit store held var det Thomas Børresen (direktør i Labelmade Management og manager for bl.a. Medina, red.), der tog den. Jeg havde hilst på ham i toget. Han skulle til Aarhus, så han tog den med, og så måtte jeg sende en taxa til hans hotel efter den.
I den sidste sms, jeg sendte, stod der: ”Mødes vi til en picante på Soho House?” Det kan i og for sig både være et møde med en kunde eller samarbejdspartner eller en aftale med en veninde. For mig er Soho House et godt sted at mødes, og det ligger tæt på mit kontor.
Den bedste gave, jeg for nylig har givet, er et kunstværk af Anders Brinch til en kær konfirmand. Det er fantastisk at have mulighed for at give værker til de unge mennesker, der står mig nær. De kan have det med sig for altid, og de bliver så glade for det.
Jeg mangler selv et kunstværk til mit nye kontor i Nyhavn. Det er det skønneste kontor. Det gør mig så glad at sidde derinde hver dag. Det – kunstværket – glæder jeg mig til at finde på Enter Art Fair i august. Jeg aner ikke, hvad det skal være, så jeg går ind med et åbent sind.
Jeg elsker keramik og har en del fra bl.a. Morten Løbner Espersen og Anna Sørensen derhjemme. Jeg er også meget glad for Adam Parker Schmidts delfinværk, som står i vores rosenbed. Hvis jeg måtte vælge et valgfrit værk, skulle det være en bøjet swimmingpool af kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, som jeg ville have i haven.
Det seneste stykke kunst, jeg har købt, er mit store Mie Olise-værk. Det hænger inde på mit kontor i Nyhavn.
Når jeg har brug for inspiration, rejser jeg. Gerne i forbindelse med andre kunstmesser eller galleribesøg.
Min livret er kaviar. Det er det bare. Og sushi. I mit køleskab er der altid champagne og havartiost, som jeg spiser på hjemmebagte boller med tandsmør.
Jeg er lige begyndt selv at lave mad. Det er en aha-oplevelse! Jeg føler mig voksen, og jeg elsker at lære nye ting. Jeg startede med at stå på ski, da jeg var 46 år, og nu kan jeg også lave mad. Så er det altså heller ikke sværere, har jeg fundet ud af. Det har nærmest taget lidt af glamouren fra alle de andre, der hele tiden har lavet mad. ”Er det bare det her, I har gjort?” Jeg laver meget enkel mad, men det er en start, og selv dét har virket uden for min rækkevidde.
Siden jeg var 19 år og var Spies-guide på Cos, Santorini og Gran Canaria, har jeg drukket Baileys i min kaffe hver morgen. Jeg har kun holdt pause, når jeg har været gravid. Mine venner sender mig tit billeder, når de ser alle mulige sjove Baileys-ting. ”Se Julie, det er dig!”.
I min taske er der altid bilnøgler, mobiltelefon, solbriller, lipgloss og ansigtsolie. Det sker også tit, at der er en mini-Baileys. Jeg kan ikke købe for små tasker, for alt det her skal være med.
Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er Sisley-cremer. Jeg har brugt dem i over 20 år.
Min personlige stil er 70’er-inspireret og casual-cool. Jeg går mest i jeans og elsker denimbrandet Frame.
Den bedste duft i verden er parfume fra Jo Malone og duften af frisk luft, forår, sommer og naturen, der springer ud.
En egenskab, jeg sætter stor pris på, er ærlighed. Jeg sætter også kæmpestor pris på folk med et stort drive, og så er humor supervigtigt.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er L.A. Min mor har boet der i mange år, og byen emmer af kunst og udvikling. Jeg gad godt dertil og besøge Frieze Art Fair.
Favoritrummet i mit hus er min spisestue og mit køkken. Jeg er besat af lys, og det vælter ind med lys her. De rum har dannet ramme for mange gode øjeblikke med både familie og venner i mange år.
Hvis mit hus brændte, ville jeg redde mine fotoalbum. For mange år siden boede vi ved badmintonhallen i Charlottenlund, og da den brændte ned til grunden, skulle vi ud af huset. Der løb jeg rundt efter fotoalbum. De kan ikke erstattes.
Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem for nylig, er ’the good old’ Hard Rock-T-shirt, som mine børn og jeg tog med hjem fra Milano. Jeg køber også magneter til køkkenet.
Den bedste bog, jeg har læst, er ’Det store stilehæfte’ af Agota Kristof. Den er fantastisk og meget speciel, det er en af de store klassikere.
På repeat hører jeg Abba, og jeg kan altid gense Godfather, Benjamin Button og Dirty Dancing.
Mit bedste tøjkøb nogensinde er Max Mara-teddyfrakken. Den er ligesom et kunstværk. Den stiger i pris, bliver bedre og bedre og kommer aldrig på udsalg. Og så er den dejlig varm.
Det gør mig glad, når jeg selv eller andre når i mål med noget, de har kæmpet for. Mine børn eller mit team – jeg bliver glad, når de lykkes. I hverdagen gør motion mig glad. Jeg løber og laver havearbejde.
Det gør mig irriteret, når folk ikke gør sig umage.
Min favoritfarve er lyserød. Da jeg var teenager, var alt på mit værelse lyserødt. Det stod også i min blå bog. Det var åbenbart noget, de andre havde gjort grin af.
Jeg griner ofte. Det er faktisk en ’saying’, vi har på kontoret. ”Vi er her ikke for sjov, men vi skal have det sjovt, mens vi er her.” Sådan har jeg det med hele livet.
I løbet af det næste år vil jeg styrke Enter Art Fair og opbygge ’4 Days of Art’ til en årlig kunstbegivenhed, der inkluderer hele København. I de dage hvor Enter Art Fair ligger, finder også en anden kunstmesse sted, så jeg drømmer om at bygge samme hype op omkring kunsten, som der er til modeugen eller ‘3 Days of Design’.
