En foundation er basen for resten af din makeup, og med den rette nuance får du en naturlig og jævn hud med masser af glød. Men hvad skal du gå efter, og hvilken farve passer til dig? Her får du tre trin, der kan hjælpe dig med at vælge den rette foundation.
At finde den rette foundation kan føles som en udfordring – måske fordi de fleste af os stadig gyser ved tanken om 00’ernes uigennemtrængelige masker af foundation, som oftest var lige et par nuancer for mørke.
I dag skal vores foundation lægge sig jævnt på huden og give et naturligt resultat og en smuk glød uden at dække vores huds kendetegn og struktur.
Er du i tvivl om, hvad du skal gå efter, og hvilken nuance der passer til dig? Vi har samlet tre trin, der vil hjælpe dig med at finde den rette foundation og få en perfekt jævn og smuk hud.
Ny Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation
Med Maybellines nyeste innovation inden for ansigtsmakeup får du en foundation, der både dækker, plejer og holder. Beriget med Vitamin C*, dækker Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation nemlig effektivt huden med et naturligt og jævnt resultat, og med op til 24 timers holdbarhed** er du sikret smuk glans og perfekt dækningsevne hele dagen igennem. 95 % af forbrugerne fortæller, at deres hud ser sund ud, efter de har brugt Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation***. Et bredt udvalg af farver gør det muligt at finde lige den nuance, der passer til din hudtone – og så skader det ikke at foundationen er vegansk, egnet til følsom hud, parfumefri og ikke-komedogen.
*beriget med Vitamin Cg, et derivat af Vitamin C
** selvbedømmelse, n = 110
*** i en forbrugertest, efter 4 ugers daglig brug.
1. Vælg et brand, der er godt for huden
Når du vælger en foundation, er det vigtigt at tænke over, hvad din hud har brug for. Nogle foundations gør nemlig mere end blot at udjævne huden. Der findes foundations, som også har plejende egenskaber ved hjælp af ingredienser som vitaminer.
Tænk over, om du gerne vil være god mod din hud og undgå parfumer og skadelige ingredienser. Du kan gå efter en vegansk og parfumefri foundation, som er egnet til sensitiv hud. Endelig kan du vælge en foundation, der ikke tilstopper porerne (ikke-komedogen).
Vælger du en foundation med C-vitamin, som den helt nye Maybelline Superstay 24H Skin Tint Foundation, opnår du en helt naturlig glød. Samtidig tilføjer du fugt til ansigtet og får en mere ensartet hudtone.
2. Sørg for, at din foundation holder
De fleste af os har prøvet at have makeup på, som hele tiden skal tilrettes, og få ting er lige så irriterende som evindelige ture ud til spejlet og følelsen af at makeuppen ikke sidder, som den skal.
Derfor er det en rigtig god idé at se på holdbarheden, når du skal vælge foundation, og gå med en, der bliver siddende pænt i ansigtet hele dagen. Du kan sagtens finde en, der holder hele dagen. Maybellines nye Superstay 24H Skin Tint Foundation holder nemlig i 24 timer, så du kan være på farten lige så længe, som du har lyst til.
Skal din foundation holde endnu længere, kan du bruge en primer eller en setting spray til at sikre dig, at din foundation bliver, hvor den skal.
3. Find den rette nuance
Det er nok de færreste, der er uenige i, at den rette foundationnuance er alfa og omega for en smuk og naturlig hud. Derfor er det en rigtig god idé at gå efter et brand, der har mange nuancer på paletten, som Maybellines nye Superstay 24H Skin Tint Foundation, så du kan finde den, der passer perfekt din hudtone.
Det er ikke altid let at finde den rette farve foundation, men en tommelfingerregel er, at foundationen skal smelte sammen med din hud. Et godt tip er at teste farven på dit kæbeben, som du finder lige ved overgangen mellem din hals og dit ansigt.
Gå efter den farve, der bedst matcher din hudtone. Vælg hellere en lidt for lys foundation, end en lidt for mørk – især hvis din valgte foundation dækker godt. Her kan den mørke se unaturlig ud på din hud og ødelægge hele dit look. Husk, at du kan lægge lidt blush eller bronzer, som giver ekstra farve, hvis der er behov for det.
Foundations kommer i forskellige farver med forskellige undertoner, og derfor er det en god idé at overveje, om din hud har kolde, varme eller neutrale undertoner. Det kan du teste ved hjælp af dine smykker. Passer sølvsmykker bedst til din hud, har du kolde undertoner. Passer guldsmykker bedst, har du varme undertoner. Passer begge typer smykker lige godt, har du neutrale undertoner.