Annonce

Her er de nominerede i kategorien Årets uundgåelige

- 25/03/2019

Kategorien fokuserer på en designer, et design eller person(er), som har været uundgåeligt i modemedierne, modebillede tog de sociale medier. Årets uundgåelige har med andre ord domineret 2018 enten med et design, som har fået kvinder over det ganske land til at hoppe med på bølgen eller drømme om det, eller været ’talk-of-town’ på et personligt plan i forhold til særlige begivenheder, bedrifter eller initiativer i modeverdenen. Kategorien Årets uundgåelige præsenteres i samarbejde med Moët & Chandon

Der er altid dem, der skiller sig bemærkelsesværdigt ud, og som er med til at efterlade et helt særligt aftryk på ét bestemt år. Dem kan vi selvfølgelig ikke undgå at lægge mærke til i ELLE Style Awards-regi, og dem, der ikke har været til at undgå, ja, de hyldes selvsagt i kategorien Årets Uundgåelige.

Årets uundgåelige er en kategori, der modsat mange andre priser, der skal uddeles under det store ELLE Style Awards show, ikke har et fast format så at sige. Altså, det kan være alt fra et særligt item, ALLE har haft på et bestemt år, eller en person, der har været på alles læber, i alle magasiner, eller slet og ret ikke været til at komme uden om…

I 2015 var det Saks Potts, der løb med prisen – og ja, det var året, hvor den dynamiske designerduo bragede ind på den danske (og internationale) modescene med deres opsigtsvækkende fluffy farvede pelse… Senere har Anni Lu været kandidat til prisen med sine fine, spinkle perlearmbånd, der stadig er at finde omkring mange håndled her til lands. Sidste år, i 2018, var det designeren Cecilie Bahnsen, der løb med prisen, efter hun havde høstet himmelhøje roser for sit debutshow, modtaget Kronprinsparrets Stjernedryspris og været runner-up til den måske mest prestigefulde internationale modepris, der uddeles af modekonglomeratet LVMH.

Køb billet til årets største modefest – ELLE Style Awards 2019

Kategorien fokuserer på en designer, et design eller person(er), som har været uundgåeligt i modemedierne, modebillede tog de sociale medier. Årets uundgåelige har med andre ord domineret 2018 enten med et design, som har fået kvinder over det ganske land til at hoppe med på bølgen eller drømme om det, eller været ’talk-of-town’ på et personligt plan i forhold til særlige begivenheder, bedrifter eller initiativer i modeverdenen. Kategorien Årets uundgåelige præsenteres i samarbejde med Moët & Chandon.

… Og det kunne ikke være mere passende, at Moët & Chandon er afsender på netop denne pris, da 2019 er et stort år for verdens største champagnebrand. Moët & Chandons ikoniske champagne, Moët Brut Imperial, fejrer nemlig 150 års jubilæum i år – altså med andre ord, bliver champagnen selv komplet uundgåelig – og det skal naturligvis være den grønne flaske med guldfolie og rødt emblem, du skal lægge på køl i år, når du har noget, der skal fejres.

 Læs også: Her er de nominerede i den nye kategori, Årets kvinde

… Men hvem bliver det så, der løber med prisen i år? Hvem er det vi ikke har kunne undgå?

Feltet er skarpt, og alsidigt, for i 2019 er det en ting, et par og et nyt it-brand, der er nominerede.

De nominerede i år er it-parret Frederik og Caroline Bille Brahe (født Brasch), der med bryllup, kommende baby og generel #couplegoals har stormet ind på lystavlen gennem hele 2018. De har dog fået stor konkurrence på opmærksomhedsbarometeret af Rotate Birger Christensen, der med influenterne Thora Valdimars og Jeanette Madsen i front, har fået alle til at drømme om ultra-korte kjoler med 80’er-pufærmer. Sidst, men ikke mindst, har særligt ét print været synligt i gadebilledet; nemlig Holly Golightlys Lipstick print, der har kysset chikke net, som har hængt over skulderen på mangen en fashionista det seneste år.

Køb billet til årets største modefest – ELLE Style Awards 2019

ELLE Style Awards 2019 består af tre events: den 10. maj, hvor ELLE samler den danske modebranche til middag, show og prisoverrækkelse ved en stor gallaevent. Det er altså for første gang ikke muligt at købe billet til selve prisoverrækkelsen, men du kan naturligvis følge med live på ELLEs sociale medier hele aftenen. Til gengæld har vi i år lavet et skræddersyet event for alle vores skønne læsere, der bestemt ikke skal snydes for magien ved ELLE Style Awards. Derfor inviterer vi til en eksklusiv champagne-frokost, ELLE Salon, hvor 360 ELLE-læsere den 11. maj har en helt unik oplevelse i vente, der samler alt det bedste fra ELLE Style Awards med champagne, mode, musik, VIPs, rød løber og goodiebags. Den tredje dag ELLE Boutique er et gratis shoppeevent, der afholdes i samarbejde med Boozt.com. Mere info herom følger snarest…

Skynd dig at sikre din billet til ELLE Style Awards dag 2: ELLE Salon her!

I galleriet nedenfor kan du læse mere om de tre nominerede i kategorien ’Årets uundgåelige 2019’.