Mode

Lié Studio lancerer eksklusiv kollektion med særlig partner

- 26/04/2024

Det danske smykkebrand Lié Studio lancerer en eksklusiv smykkekollektion i samarbejde med luksuswebshoppen Net-a-porter. ELLE har talt med stifterne Amalie og Cecilie Moosgaard.

Hvorfor er Lié Studio og Net-a-porter blevet samarbejdspartnere?

Siden vi første gang gik i ind wholesale, tilbage i 2022, var Net-a-porter det store mål for os. Derfor var det med enorm stolthed og en kæmpe milepæl for Lié Studio, da vi lancerede med dem i juni sidste år. Siden da har vi haft et utroligt godt samarbejde med Net-a-porter-teamet og modtaget fantastisk respons fra deres dedikerede kundebase, hvilket er grunden til, at vi nu er stolte af at lancere en eksklusiv kollektion med dem.

Foto: PR/ Lié Studio
Læs ogå

Modellerne og tvillingerne Amalie og Cecilie Moosgaard: “Vi havde jo ikke noget talent, vi havde bare et udseende”

Fortæl om kollektionen?

Vores mål med denne kollektion var at fange vintageæstetik, samtidig med at vi skabte moderne, alsidige smykker, der kan bæres igen og igen. For os er det altid vigtigt at kreere smykker, der er velegnede både til hverdagsbrug og mere festlige lejligheder, hvilket vi føler, vi også har lykkedes med i denne kollektion.

Foto: PR/ Lié Studio
Læs ogå

Model og creative director Cecilie Moosgaard: ”Jeg får dagligt komplimenter for denne parfume”

Fortæl om kollektionens designs?

Denne kollektion henter inspiration fra den tidløse elegance i vintagesmykker, som du kan finde på markeder i Italien, og blander sig med Lié Studios eksisterende univers. Hver af de fem styles – en halskæde, et armbånd, to par øreringe og en ring – tager udgangspunkt i sammenbundne vævede kugler, og vi ser smykkerne som en naturlig forlængelse af vores eksisterende kollektioner.

Foto: PR/Lié Studio

Hvad er jeres yndlingssmykker fra kollektionen?

Uma-øreringene er perfekte til enhver anledning, og så er vi personligt også utrolig glade for Flora-sættet, som vi ser som keypieces for kollektionen. Sættet består af et armbånd og en halskæde, som vi vil elske at bære sammen med en klassisk skjorte.

Foto: PR/Lié Studio

Hvad kan vi mere forvente fra Lié Studio for fremtiden?

Dette samarbejde markerer endnu en milepæl i vores rejse og bidrager til Lié Studios mål om at udvide sin internationale rækkevidde og udforske nye muligheder.

Kollektionen er tilgængelig online hos Lié Studio og Net-a-porter fra d. 29. april 2024. Priserne starter fra 1.270 kr.

Læs ogå

Diamantur og pastarestaurant: Ugens udvalgte med Nikita Hoffmann