I 2020 købte de tre søstre Cecilie, Sophie og Ulrikke Skous far huset Maristuen i Tisvilde og stillede det til rådighed for sine døtre. Siden da har det dannet ramme om de unge kvinders sommerferier, nytårsaftener, en studenterfest og et bryllup. Kom med indenfor i det 110 år gamle hus her.
Ulrikke, Sophie og Cecilie er søstre. Efter at deres forældre blev skilt, blev deres barndomshjem i Jylland solgt i 2018. Men nu har de fået et nyt fælles hjem, som er helt deres ejet i Maristuen. Den gule sommervilla med de grønne døre og det omhyggeligt opbyggede stengærde ud til vejen ligger tæt på skoven og blot en kort gåtur fra Hovedgaden i Tisvilde. I dag er alle søstrene voksne, og den ældste, Cecilie, er gift og har to små børn.
Husets beboere
Ulrikke Skou, lærerstuderende (f. 2000). Sophie Skou, jurist (f. 1993). Cecilie Skou, advokatfuldmægtig. (f. 1991) samt hendes døtre Babara Bøllingtoft (f. 2021) og Cordelia Bøllingtoft (f 2023). Huset, Maristuen, er bygget i 1914 og rummer 220 kvm
”Al inventaret og porcelænet kommer fra vores barndomshjem og har fået et nyt liv her. Det er dejligt at have med, og så har det ikke været nødvendigt at blive enige om, hvad der skulle købes af nye møbler.”
Huset har de fået stillet til rådighed af deres far, som erhvervede det i 2020. Det er fra 1914 og trængte til en omfattende renovering, som er foretaget med nænsom hånd, og den oprindelige rumfordeling er blevet bibeholdt.
INDVENDIGT VINDUE I KØKKENET
I stueetagen er det tidligere ’herreværelse’ og gæsteværelset blevet til soveværelser. På førstesalen er der yderligere tre soveværelser, og det gamle pigeværelse er blevet til børneværelse. ”Bad og toilet er adskilt, og det er en fordel, når man er mange mennesker i huset. Her er der plads til, at vi er her alle tre på én gang og også har gæster heroppe.”
Der er installeret et nyt, snedkerlavet køkken. For at skabe mere lys er der samtidig blevet indsat et stort skydevindue – et såkaldt engelsk sashvindue- i væggen mellem køkken og spisestue.
I dagligstuen har søstrene fået renoveret den oprindelige porcelænskakkelovn, så den fungerer upåklageligt.
De originale døre, vinduer og paneler er bevaret. Der er indlagt gulvvarme i stuetagen. Hele huset – inklusive køkkenet med de terracotta-farvede klinker, som er afstemt efter rummets øvrige farver – er blevet farvesat af indendørsarkitekten Josephine Akvama Hoffmeyer.
”Vi føler os meget hjemme, selv om vi kun har haft det i tre år. Og det er ikke kun møblernes skyld. Da vi var små, havde vores forældre et hus her i Tisvilde, så vi er kommet her meget om sommeren. Vi har faktisk lært at cykle heroppe,” fortæller de to ældste søstre.
”Og jeg holdt min studenterfest her i Maristuen,” siger Ulrikke, som er den yngste og aldrig nåede at komme i det gamle hus i Tisvilde.
DERES FAR HAR SAT REGLERNE
Der er ganske få dogmer for, hvordan søstrene deler huset. Men for at undgå eventuel uvenskab mellem dem, så har faren fastsat reglerne, så de hver kan booke det en uge i sommerferien efter først-til-mølle princippet og tre dage ad gangen resten af året.
”Men det har aldrig været noget problem, for vi har alle også et aktivt liv inde i København. Og vi kan også godt være her sammen, hvis vi har lyst. Det er et meget socialt hus, hvor der ofte er mange mennesker og masser af liv. Her er plads. Vi bruger det rigtig meget sammen med vores venner og holder sommerfester, nytårsaftner og fødselsdage”.
”Det er meget mere end et sommerhus. Vi har skabt et nyt fælles hjem her. Det er os tre, der bestemmer, og festerne er med til at give huset sjæl,” siger Ulrikke.
”Der er ikke noget bedre sted end Tisvilde at holde ferie med sine børn. De vil hellere være her end i Sydfrankrig. Og selv om vi søskende lever hvert vores liv, og jeg nu har to små børn, så er der også plads til dem, samtidig med at Sophie og Ulrikke har venner med heroppe,” tilføjer Cecilie, hvis bryllupsreception blev holdt i Maristuen. ”Og vi er tæt på både skoven og vandet. Roen sænker sig, når man kommer herop, og man sover bedre,” konstaterer Sophie.
MYSTERIET OM NAVNET
Men hvorfor det hedder Maristuen, er det ikke lykkedes søstrene at få opklaret. Den oprindelige ejer var etatsråd Frederik Johannes Ingerslev, som byggede huset i 1914. Han døde i Tisvilde ti år senere, og hans hustru hed Marie Magdalene. Men om hun lød kælenavnet ’Mari’, eller en håndværker er kommet til at glemme et ’e’, da navnet skulle sættes op på husmuren, eller der er en helt anden hemmelighed bag navnet, melder historien ikke noget om. Den opklaring har de stadig til gode.
Denne bolig er en del af bogen ’Flere huse i Tisvilde’, som fortæller historien om 18 spændende huse i området og om deres beboere. ’Flere huse i Tisvilde’ er en opfølger på succesen fra 2017, ’Huse i Tisvilde’.
’Flere huse i Tisvilde’, Sidsel Zachariassen, Hurricane Publishing, 400 kr.