Hvad enten du er på udkig efter det underspillede 'no makeup'-look eller den klassiske røde læbestift til julefrokosten eller nytår, så guider vi dig her til 3 stærke bud.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Årets julefrokoster er i fuld gang og det betyder, at årets sidste aften også er lige om hjørnet.
Kjolen hænger (måske) klar, skoene er pudsede og festtasken er fundet frem – men hvad med makeup-looket, der kan fuldende dit ensemble?
Måske du er på udkig efter den klassiske røde læbestift til din elegante sorte kjole. Eller et mere neutral look til at få din pailletkjole til at poppe endnu mere. Hvad end dine ønsker måtte være, har vi her fundet tre bud, som du oplagt kan kopiere til din nytår.
Den glimtende
Hos Chanels Fall/Winter23 havde modellerne fået et skødesløst look med metallic sølv øjenskygge, der var duppet sporadisk på øjenlågene. Stjæl looket ved at lægge din øjenskygge primært inde i øjenkrogen og op mod øjenbrynet. Ram øjnene ind med et tykt lag mascara, som samler vipperne i dukkelignende buketter. Lad resten af makeuppen være minimal med en smule pudder, et par strøg solpudder på kindbenene og velfugtede bare læber.
Den klassiske
Gør som Jennifer Lawrence og fuldend dit klassiske look med en elegant makeup, der emmer af ‘old Hollywood’. Lad den dramatiske røde læbestift være centralt i looket og hold resten neutralt med en smule solpudder på kindbenene og ufarvede, redte bryn. Ram øjenen ind med mascara og en smule gylden øjenskygge langs vippekanten. Red dit hår stramt tilbage i en hestehale, så de røde læber kommer endnu mere i fokus. Skuespillerens look er lavet af makeup artist Hung Vanngo, der har brugt denne læbestift fra Dior.
Den underspillede
View this post on Instagram
Er du på udkig efter det neutrale makeuplook, kan du med fordel kigge til Hailey Bieber, der er mester udi det friske og subtile ‘no makeup’-look. Sørg for at huden er gennemfugtet og læg et lag highlighter under din foundation. Brug en cremeblush på kinderne og dup highlighter langs kindben og i din yderste øjenkant og langs din næseryg. På øjenlågene lægges et generøst lag af glimtende lys øjenskygge, der spredes ud over hele øjenområdet og op til øjenbrynet. Kom kun en smule mascara på de øverste vipper og ram dine læber ind med lipliner og en mat læbestift, der lægger tæt på din egen hudtone.