Her er det ikke rammerne, der udgør et hjem, men de ting, som Anton Bruusgaard omgiver sig med, der betyder noget.
Anton Bruusgaard har været besat af at bage kager, siden han var 13 år. Passionen har bragt ham i stald hos blandt andet Atelier September, når han da ikke laver kager til både private fester og for brands som The Apartment, Loewe og HAY. Interessen for håndelag er tydelig, når man kigger inden for i 21-årige Bruusgaards lille lejlighed på Nørrebro.
Her fortæller Anton Bruusgaard om at indrette sig med møbler, kunst og ting, der gemmer på fortællinger fra hans liv.
Jeg bor alene for første gang i mit liv. Og hvor hjem altid har været et sted, hvor jeg var sammen med mine nærmeste, så er hjem i højere grad blevet der, hvor katten slæber musen hjem. Der, hvor jeg samler alle mine ting og sager. Jeg er ikke så forankret i lige præcis den her lejlighed, et hjem kan nærmest lige så godt være en taske, som er fuld af gode ting, jeg har samlet. Det er genstandene, som gør det for mig. I hvert fald de følelser, de har med sig.
Min lejlighed er en meget lille toværelseslejlighed, og jeg kunne sagtens have prioriteret at have køkken i stuen, og få et større soveværelse, men for mig er det så vigtigt, at have et godt arbejdsrum herhjemme. Et sted, hvor jeg kan teste alt muligt af. Jeg bager ikke helt så mange kager som tidligere, men mit ene skab er stadig fuld af bageforme, og hvis jeg skal teste en ny opskrift eller et udtryk, så gør jeg det herhjemme.
Den turkise vase er designet af Jean Roger, pendlen er designet af Hans-Agne Jakobsson, taburetten er fra Green River Project med tekstil fra Bode og silketørklædet i ramme er af Arje Griegst.
Da jeg flyttede ind, var køkkenet helt bombarderet, så mine forældre og jeg har selv sat et nyt op. Først indmaden fra IKEA med sprøjtemalede fronter, mahogni-greb fra eBay og en egetræsbordplade ovenpå. Det er ret lappeløsningsagtigt, og alle elementer kommer fra forskellige steder. Stålhylderne skar vi til, så de lige kunne komme ned over vandmåleren. Vi har også bygget sengen selv, og malet alle stolene. Man må jo bruge det, man har.
Jeg har lært af min mormor, at hvis man er i tvivl, så skal man ikke købe, men hvis man ikke er i tvivl, så skal man købe tingen med det samme. En af mine helt store hobbyer er at søge og købe antikviteter på eBay. Jeg bruger nok i gennemsnit en time om dagen på det. Der kan gå helt sport i det. Det er spændende at udforske og lære: Hvem har lavet den her? Og så lige google og finde ud af, at det var den svenske messingkunstner, Lars Holmström, som arbejdede i 30’erne. Halvdelen af mine ting er fra eBay eller andre auktionsplatforme.
Den originale Picasso-udstillingsplakat er fra 1959 og fotografiet er af Christo og Jeanne-Claude.
Min Picasso-udstillingsplakat er fra eBay. Jeg købte den fra en sælger i Californien, og da den kom hjem, var den vandskadet og helt flækket, så den har været til restaurering. Den var så slidt, at jeg tror på, at det er den originale fra 1959. Min farfar er glarmester, så han har rammet den fint ind. Det er ret vildt, at man kan finde den slags, hvis man ved, hvor man skal lede.
Jeg holder også af at gå på loppemarkeder. De er ikke så gode i København, men hvis man er ude på landet, kan man finde mange gode ting. Og så bruger jeg meget tid på markeder, når jeg rejser. Især i Italien har jeg fundet guld. For eksempel mit glas-hårspænde, der forestiller en vindrueklase, som jeg købte på et marked i Firenze til total turistoverpris. Men jeg måtte bare eje den, fordi den er så bling. Den er lige dele kæk og meget fin på den. Det er måske i virkeligheden sådan, jeg vil beskrive mig selv. Den er gæv.
Fadene i køkkenet er samlet på diverse markeder.
Man kan måske se på kabaretkjolen, jeg har hængende, og sømandshatten i gangen, at jeg har en forkærlighed for udklædning og teater. Det er en fascination af en kunstform og et miljø, hvor scenografer og kostumier bygger og syr alt fra bunden til det enkelte stykke. Håndarbejde tiltrækker mig. De ting, som maskiner ikke har lavet, er bare tusinde gange mere interessante.
”Når jeg køber noget til mine vægge, bliver jeg primært fanget af farverne og den historie, værket repræsenterer, eller som jeg tænker ind i det. Det er nok en ret umiddelbar reaktion.”
Jeg har selv lavet foldevæggen i stuen af træplader fra Silvan og et tapet af Josef Frank fra Svenskt Tenn. Den er fuldstændig unødvendig i en så lille lejlighed, men uh, jeg måtte bare have en. For nyligt havde jeg besøg af mine to små kusiner, og da den mindste spurgte, hvad det var, svarede den store, at den var til at skifte tøj bag. Totalt Kejserens nye klæder.
Anton Bruusgaard vil ikke kategorisere sig selv som en kunstekspert, selv om han bruger en del tid på at kigge på kunst.
Grunden til at jeg samler alle de her ting, er fordi de gør mig glad, men også fordi de inspirerer mig. Jeg kan sjældent fremtvinge den gode idé til kager til et nyt projekt, men mine genstande kan hjælpe mig. Da jeg skulle lave kager til HAYs 25-års jubilæum, fandt jeg på ideen til kagerne, da jeg kiggede på min lille tromme, jeg har stående på hylden. Den havde den rigtige stemning af fødselsdag, og virkede oplagt, fordi Tivoligarden havde spillet til deres forrige fest. Det blev til flødeskumskager, som blev sat på nogle opsatser med rød lak, så de lignende trommer.
Der er flere dimensioner i mine ting. Jeg køber dem på grund af en umiddelbar glæde, men når jeg så kan høste frugten på et senere tidspunkt, giver købet rigtig god mening. Så betaler den sig hjem.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
