Der er blandt andet en kærlighedshistorie på japansk at dykke ned i.
Kærlighed på japansk
Hiromi Kawakami er en af Japans mest elskede forfattere, som du måske husker fra romanen ’Nakanos genbrugsbutik’. Nu er hun tilbage med en fortælling om ti forskellige kvinder, der kun har det tilfælles, at de alle er blevet forført af den charmerende Hr. Nishino. Ligeså hurtigt, som han er kommet ind i deres liv, er han forsvundet igen. Men hvor er han blevet af? Og hvorfor spøger han fortsat i deres bevidsthed? Kvinderne er først nu ved at finde ud af, hvad der egentlig skete, da kærligheden ramte dem. ’Hr. Nishino og kærligheden’ er en roman fuld af levende kvinder, der tager kontrol over deres kærlighedsliv.
Hiromi Kawakami, ’Hr. Nishino og kærligheden’, oversat af Mette Holm, C &, 250 kr.
The Burberry Book
I en smuk coffee table book illustreres det britiske modehus Burberry og den lange arv fra grundlæggelsen i 1856 til den nuværende status som et af verdens førende modehuse med Daniel Lee ved det kreative ror. Svøbt i det legendariske tern giver den (tunge) bog et unik indblik i arkivmateriale, fotografier og illustrationer af momenter, der har spillet en helt særlig rolle igennem de sidste 165 år.
Alexander Fury, ‘The Burberry Book’, Assouline, 1.260 kr.
Håndbogen – fortællinger om hvordan kvinder onanerer
Forfatter Julie Ralund har interviewet 18 forskellige kvinder i alderen 18-83 om onani. Selv har hun 34 års erfaring med emnet. Kvinders onani har nemlig i mange år været tabubelagt og helt fjernet fra seksualundervisningen. Jovist er det en privatsag, men Ralund arbejder for at fjerne skammen, hvilket de 18 kvinder, der deler egne erfaringer i bogen, bidrager til.
Julie Ralund, ‘Håndbogen – fortællinger om hvordan kvinder onanere, Gyldendal, 300 kr.