12 uundværlige makeup-produkter til både brud og gæst til sommerens bryllupper
Af Rose Maria Boelsmand - 31/05/2023
Home / Skønhed / Makeup / 12 uundværlige makeup-produkter til både brud og gæst til sommerens bryllupper
Læbestiften er den samme som Sofia Richie havde på til sit bryllup.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Det er højsæson for bryllupper og sommerfester generelt, og fællesnævneren – uanset om man er dagens hovedperson, eller inviteret som gæst er, at makeuppen ikke bare skal holde i mange timer, men også blive siddende, selvom den udsættes for høje temperaturer, solskin og eventuelt en (glædes-)tåre eller to.
Det kræver ikke blot vandfast mascara og en concealer, der ikke løber nogle vegne, men også mere praktiske og beskyttende små redningsværktøjer så som en spray til hovedbunden med SPF (for hvem gider komme hjem med både ondt i håret og en skoldet hovedbund?), en opfriskende ansigtsmist med solfaktor, der ikke ødelægger makeuppen og smarte små blotting papers, der fjerner overskydende fedt fra ansigtet, så man ikke skinner som en diskokugle i sollyset – og på billederne, der selvsagt bliver taget undervejs.
Nedenfor har vi samlet 12 smarte produkter fra parfume til pudder – de fleste endda i taskestørelse – som hjælper dig med at holde din makeup frisk hele dagen og natten på den store dag.