Caroline Bille Brahe blev spottet og tilbudt en modelkontrakt som 13-årig og levede et tumultarisk, løsrevet liv fra photoshoot til photoshoot uden base og stabilitet. Derfor betyder hendes kollegaer også ekstrameget for hende i dag.
Jeg har været i modebranchen, så længe jeg kan huske. Jeg var 13 år gammel og på klassetur, da jeg blev spottet i køen til at bestille en pizza og blev tilbudt en modelkontrakt. Indtil da havde jeg kun arbejdet som opvasker på en restaurant, og egentlig havde jeg ikke større drømme, end at jeg elskede at være sammen med mine heste. Derfor kender jeg heller ikke andre arbejdsmarkeder end modebranchen. Jeg har ikke prøvet andet i mit liv.
Jeg opsøgte ikke at være model, og jeg valgte det egentlig heller ikke. Det gør, at man ofte stiller sig selv spørgsmålet: Hvad skal der ske med mig? Og hvad skal jeg lave resten af mit liv? I lang tid var jeg bare et stort spørgsmålstegn, når jeg tænkte på det. Jeg overvejede psykolog, terapeut og på et tidspunkt studerede jeg også HF.
Caroline Bille Brahe
- Privat er Caroline Bille Brahe 29 år, gift med iværksætteren, restauratøren og kokken Frederik Bille Brahe, der blandt andet står bag caféen Atelier September.
- De venter pt. deres tredje barn sammen.
Når du bliver model i så ung en alder, kører det hele, og du arbejder hele tiden. De år, hvor dine venner studerer og finder ud af deres fremtid, rejser du rundt til photoshoots. I baghovedet ved du, at det er en meget kort karriere, du har foran dig. Du kan være heldig, men det er et fåtal, der lykkes med at skabe sig en lang karriere i branchen.
I mange år stylede jeg for forskellige magasiner ved siden af modelarbejdet, fordi jeg havde brug for at bevise, at jeg kunne bruges til noget andet. Noget jeg selv havde styring over. En overgang havde jeg også en vintagebutik, men jeg fandt aldrig det, jeg drømte om at lave. Det var en konstant søgen efter det rigtige for mig. Til sidst fandt jeg frem til, at jeg ville lave mit eget tøjmærke, og jeg føler endelig, at jeg har fundet min plads med Caro Editions.
Min mand er iværksætter, og han kunne se, at det var det rigtige for mig, så han skubbede mig ud i det. I dag er jeg vildt glad for det. Jeg er havnet det rigtige sted og håber, at jeg kan lave det her i de næste mange år. For en gangs skyld virker det som det rigtige.
At være model har været altafgørende for, hvor jeg er i dag. Jeg ser det som en gave, at jeg har været model i så mange år. Det har været min uddannelse til at blive designer. Jeg har prøvet alle slags tøj og set, hvordan designere og stylister arbejder sammen og hele processen bag at skabe et stykke tøj fra scratch. Når du eksempelvis arbejder som model for Balenciaga, har du tre fittings. Først i New York, så Milano og til sidst i Paris før showet. Og der får du lov at se et stykke tøj gå fra intet til noget, du kan gå med.
Det er enormt ustabilt at være model. For mig var det svært at rejse verden rundt, og jeg var ofte utryg ved ikke at vide, hvem jeg skulle arbejde sammen med, hvad jeg kunne forvente af en arbejdsdag, og hvor jeg skulle være om en uge. Jeg følte ikke, at jeg var herre over mit eget liv.
“Jeg er langt mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk”
Derfor er jeg også enormt stolt og glad for, at Caro Editions i dag udgøres af et team på otte mennesker. Som model savnede jeg kollegaer. Det var min største drøm at få nogle, jeg kunne gå på arbejde med hver dag. Som model arbejder du tit med et nyt team, du arbejder med én dag og så er du videre. Det var vildt trygt at få kollegaer, og det er noget af det, jeg nyder allermest. Jeg har brug for stabilitet og en base.
Når jeg arbejder med modeller, er det enormt vigtigt for mig, at de har det godt og føler sig smukke. Jeg var model før MeToo, kropsaktivisme og diversitet var på radaren, og jeg har haft nogle oplevelser, hvor jeg ikke har følt mig supergodt behandlet. Jeg blev behandlet ret hardcore. Derfor er det så vigtigt for mig at rose modellerne. Vi har jo booket dem, fordi de er perfekte, som de er.
Jeg er langt mere nervøs, når jeg sender en kollektion på gaden, end jeg nogensinde har været over at gå på en catwalk. Det er angstprovokerende, og der er så meget på spil. Hvordan bliver tøjet modtaget? Sælger det? Eller synes folk bare, at jeg er en latterlig model, der har startet sit eget mærke. Forhåbentligvis er det bare tanker i mit eget hoved.
Min styrke som designer er, at jeg har en grundtro på mine egne designs. Jeg lader mig ikke påvirke af trends, farver eller andres meninger. Jeg tror på min mavefornemmelse i forhold til, hvad der er smart og kan blive til noget. Min styrke er, at jeg tør bevæge mig ud i spraglede og vilde ting.
