Blush kan varme dit ansigt op på 30 sekunder, men hvilken type fungerer bedst til dig? Makeupartisten guider.
En god blush kan virkelig give liv til selv det mest trætte ansigt, men en ting er at vælge den mest klædelige farve.
Noget andet er at vælge den rigtige konsistens. For skal du gå efter den klassiske pudderblush eller en lækker cremeblush?
For at få svar på dette, spurgte vi makeupartist Sine Ginsborg, der naturligvis havde svaret. Hun guider til at kigge på makeuplookets øvrige produkter og vælge blushens konsistens derefter:
“Hvilken konsistens har resten af din makeup? Vælg altid konsistens på din blush derefter. Er du typen, der elsker det fugtmættede look, og måske har en makeup, der består af en fed creme og concealer, er en cremet blush et perfekt match, fordi den vil smelte sammen med din base. Bruger du en fuldt dækkende foundation og pudder, så vælg også en pudderblush. Tør blush skal på tørt et tørt underlag, ellers skifter den farve – den bliver simpelthen mørkere.”