Makeup

Den pæneste jule-røde neglelak og 4 andre skønhedsnyheder, du ikke vil gå glip af

- 08/12/2022

Til ansigt, hår og negle. Her er decembers fem bedste skønhedsnyheder.

Fra hudpleje til hårpleje, makeup og parfumer. Hver måned bliver der lanceret hundredvis af skønhedsprodukter, og det kan være virkelig svært at finde hoved og hale i dem alle. 

Derfor har skønhedsredaktionen udpeget fem af de bedste lige nu. 

Du finder blandt andet en særlig version af en vidunderlig vintervenlig ansigtscreme, en makeuppalet, der vil kunne give glød langt ind i det nye år og en særligt pæn rød neglelak. 

Vintervenlig
Cliniques ‘Moisture Surge’-serie består af bl.a. mist, læbepomade, maske og ansigtscreme og fælles for dem er, at de giver huden masser af fugt. Og netop fugt er præcis, hvad huden hungrer efter, nu hvor det er koldt, og vi opholder os meget i (udtørrende) radiatoropvarmede rum. I ’Moisture Surge’-serien finder man bl.a. ’100H Auto-Replenishing Hydrator’, der er en oliefri gelcreme. I anledningen af vinteren er den blevet klædt i en vinterlig indpakning og har fået tilnavnet ’Winter Hygge’. Og så fås den endda i en ekstra stor størrelse, så der er fugt nok til resten af vinteren. 
 

1
Foto: PR Clinique

‘Winter Hygge Moisture Surge’, ansigtscreme, Clinique, 125 ml, 490 kr.

Du skal gøre dig umage
… for at få opbrugt de smukke puddere og blushes i Hourglass’ overdådige palet inden for den nærmeste fremtid. Her er glød nok til flere år!

2
Foto: PR Hourglass

’Ambient Lighting Edit Unlocked 2022 Tiger’, makeuppalet, Hourglass, 719 kr.

Julerød 2.0
CNDs Vinylux-neglakker er kendt for deres gode holdbarhed (især hvis de kombineres med deres utroligt gode Vinylux-topcoat), og i den kollektion, der er på vej i butikkerne nu, finder du en særligt pæn rød med navnet  ’Maple Leaves’. Ikke for rød, ikke for orange. Nærmest lidt brændt. Meget klædelig og et dejligt tvist til den klassiske julerøde. 

3
Foto: PR CND

’Vinylux Maple Leaves’, Cnd, 125 kr.

Sporløs
De populære, økologiske hårprodukter som ’Elderflower’-saltvandssprayen og den cremede voks ’Limsouffle’ fra Less is More får nu følgeskab af en tørshampoo-mousse. Produktet, der kan bruges af alle hårtyper, masseres ind ved hårrødderne, og udover at fjerne overskydende olier, giver den også håret mere volumen (særligt hvis du også føntørrer det let). Og dét helt uden også at lægge en hinde over hårets naturlige shine og efterlade hvide spor.

4
Foto: PR Less is more

’Dry Shampoo Mousse’, Less is More, 150 ml, 250 kr.

Har du set? 
Danske Raaw by Trice har skriftet navn til Raaw Alchemy. Det betyder bl.a. produkter med et visuelt mere enkelt look samt et par tilføjelser til sortimentet. I første omgang den beroligende balm ’Calming Blue Balm’ og rensebalmen ’Cleansing Silk’.

5
Foto: PR Raaw Alchemy

'Cleansing Silk', Raaw Alchemy, 125 ml, 425 kr.

Læs ogå

Makeupartisten guider: Denne røde læbestift skal du gå efter