Y2K-trenden er uundgåelig denne sæson, og derfor er vi næppe de eneste, der bliver nostalgiske, fordi den ene 00'er-style efter den anden dukker op igen. Denne gang er det en vintage Miss Sixty-nederdel og top, som er spottet på Bella Hadid.
Y2K-trenden er en af sæsonens mest uundgåelige tendenser, hvad enten man kigger på catwalken hos de store modehuse, i gadebilledet eller på kendisserne.
I sidste uge lancerede Camille Charrière en festkollektion i samarbejde med Mango med den ene Y2K-reference efter den anden, mens kendisser som Gigi Hadid og Bella Hadid næsten dagligt bliver spottet i styles, som havde deres storhedstids i 00’erne. For ikke at glemme Paris Hilton, som for nyligt genskabte sit mest ikoniske outfit fra 00’erne.
Derfor er Bella Hadid også kampagneansigt for 00’er-brandet Miss Sixty, som særligt var kendte for deres lavtaljede jeans og nederdele i denim i starten af 00’erne.
Men det er ikke kun på kampagnebilleder og i profesionel sammenhæng, at Bella Hadid ses i Miss Sixty – også i privat regi er det et brand, topmodellen har taget til sig.
I slutningen af oktober var hun i Madison Square Garden i New York for at se basketball-holdet ‘New York Knicks’ spille, og her ankom hun i en vintage denim-nederdel og top fra Miss Sixty, som giver os alle de 00’er-associationer, vi kunne drømme om.
Særligt denim-nederdelen var også populær i gadebilledet under de internationale modeuger i sommer, og særligt den lange version.
I galleriet nedenfor kan du lade dig inspirere af maxi-denim trenden under de internationale modeuger.