Kunst, bøger og musik

Derfor er Oceanista denne sæsons must-see modeudstilling

- 21/04/2021

Vil du på museum, når Danmark åbner op igen? Så ved vi, hvor du skal tage hen! Museet for Søfarts udstilling, Oceanista, er nemlig for alle mode-elskere, der ønsker at blive klogere på forholdet mellem moden og havet igennem tiden – og som interesserer sig for kunst og highend-designere, som Balmain og Maison Margiela.

ENDELIG kan vi tage på museum og udstillinger igen, fordybe os i kunsten og udvide vores horisonter.

Og hos Museet for Søfart handler det netop om, hvad der gemmer sig ude i horisonten – nemlig havet!

Oceanista er en udstilling om havet og moden gennem de sidste 100 år. Den sætter fokus på, hvordan havet og søfarten har været en af modens allerstørste inspirationskilder, og tager os gennem et univers af film, fotos, tøj og interviews for at belyse, hvordan moden både har hyldet, lånt og stjålet fra den maritime stil og kultur.

Læs også: Her er de nye tilføjelser til ordbogen, du skal kende

Moden har helt sikkert draget inspiration fra havet på mere end blot én måde. Muslingetrenden, som startede i 2018, er for eksempel stadig en sommervinder, og er der næsten nogle tilbage, som ikke enten har ejet, eller ejer en stribet bluse?

Foto: Siw Aldershvile Nielsen

Læs også: 37 sjove Friends-facts, som kun de største fans kender til

Tilbage i 1778 fandt moden også inspiration fra havet med ekstravagante frisurer i form af skibe i håret, hvilket hattemageren, Phillip Treacy, i 1995 blev inspireret af, da han lavede sin første skibshat.

Foto: Nick Harvey

Udstillingen byder på både unge og nye designere, men også en lang række af de allerstørste navne har fået en plads på Oceanista-udstillingen.

Oceanista er da også blevet anerkendt internationalt, eftersom britiske Vogue har omtalt udstillingen som én af 2021s must-see udstillinger.

Læs også: 20 spørgsmål til Signe Wenneberg

Hvis du er mere interesseret i forbindelsen mellem havet og moden, så kan du fra den 21. april besøge Museet for Søfarts nyeste udstilling, Oceanista, der ligger i Helsingør nær Kronborg Slot. Du kan købe din billet med timeslot lige HER.

Læs også: 24 ikoniske brudekjoler fra film- og tv-serier