Sundhed

Nøddekernemuffins med gulerod

- 18/10/2019

Måske du kender til palæo- eller stenalderbrød, som er brød udelukkende lavet på nødder og kerner og altså bagt uden mel. Princippet med ELLEs Health Editor Stephanie Bangs nøddekernemuffins er det samme, kun formen er anderledes.

Måske du kender til palæo- eller stenalderbrød, som er brød udelukkende lavet på nødder og kerner og altså bagt uden mel. Princippet med disse nøddekernemuffins er det samme, kun formen er anderledes.

De er spækket med fibre og gode fedtstoffer og mætter mere end almindeligt brød.

Opskriften giver 6 stk.

Ingredienser:

  • 100 g blandede nødder, f.eks. mandler, cashew- og hasselnødder
  • 125 g blandede kerner, f.eks. solsikke-, hørfrø- og græskarkerner
  • 2 æg
  • 75 g fintrevne gulerødder
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt

 

Læs også: Blomkålssuppe med kalkunbacon og valnødder.

 

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Rør alle ingredienserne godt sammen i en skål.
  • Fordel nøddekernemassen i en silikoneform med 6 muffinshuller. Bag nøddekernemuffins i ovnen i 20-22 minutter.
  • Lad dem køle af på en rist, før de serveres. De må gerne være en smule lune, når de spises.