Home / Kultur / Oplev / ELLEs guide til Tokyo – download kortet her!
Overvejer du at tage pulsen på cool Tokyo, hvor traditioner og æstetik møder moderne teknologi? Så lad dig guide af ELLE-redaktionens rejseguide til Tokyo og find vores rejseguide direkte til din telefon via SAS' nye rejseapp: SAS Remap...
Traditioner og æstetik møder moderne teknologi i Japans hovedstad Tokyo.
Fra blinkende lys og futuristiske højhuse til tyste zenhaver og elegante teceremonier, Tokyo har det bedste fra alle tider og mere til.
Her på ELLE-redaktionen er vi vilde med den cool og anderledes storby og vi har derfor samlet alle vores bedste tips – lige fra den gode kaffe, til hvor du skal shoppe!
Du finder vores guide i galleriet, men før du når dertil har vi lige nogle generelle ‘Do’s’ and ‘Don’ts’, som vi anbefaler dig at fælge, hvis turen går til Tokyo:
Do’s:
– Templet i Asakusa (Tokyos ældste geishadistrikt) er et af Japans mest kendte Shinto-templer, det er nemt at komme til, og så er det gratis.
– Harajuku er kendt for sin vilde (mangainspirerede) streetstyle, og særligt om søndagen mødes teenagere for at vise deres seneste outfit. Gå en tur ned ad Takeshita Dori, og vær forberedt på at føle dig betydeligt underdressed.
– Tokyo har de vildeste spillehaller, der kan få selv den mindste gambler til at blive konkurrencemenneske. Tag et kig ind i en, om ikke andet bare for at se japanerne gå op i det med liv og sjæl.
Don’ts:
– Robotcafeer, tjenestepigecafeer eller uglecafeer. Japan tager prisen for cafeer med de mest mærkelige temaer.
– Fugu, den dødelige fisk. Behøver vi sige, at det vil sætte en dæmper på din ferie?
– Park Hyatts bar, som du kender fra Lost in Translation, er efterhånden så turistet og overrendt, at det ikke føles særlig specielt. Prøv i stedet Bar High Five i Ginza-området, hvor de laver drinks, ud fra hvilke ingredienser du kan lide, og isterningerne er en kunstart i sig selv.
Find alle vores Tokyo-tips i galleriet, hvor du kan lade dig inspirere til din næste rejse, og for at gøre det endnu nemmere for dig hurtigt at navigere mellem de mange tips, har vi benyttet os af SAS’ nye cool rejseapp, SAS Remap.
SAS Remap er den første digitale platform, hvor man kan lave unikke og personlige rejseguides med egne og venners tips samlet i et kort – på den måde kan du samle alle dine rejsetips samlet i en guide.
Vi har lavet en “ELLE Travel: Rejseguide til Tokyo” rejseguide i SAS Remap, hvor vi har skrevet alle vores rejsetips til Tokyo ind i app’en inklusiv alle adresserne, som du hurtigt kan tage frem under turen og danne dig et overblik.
Det er svært at sige sushi uden at sige sticks, og det kan du selvfølgelig også få i Tokyo. Byens bedste steder ligger begge i Ginza: Birdland og Torishige – sidstnævnte grundlagt i 1931. Deres engelske er kun halvt så godt som maden, men skal du kun lære ét japansk ord, så lad det være tsukune; kyllingekødboller. Ginza-birdland.sakura.ne.jp og Ginza-torishige.co.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Foto: Josephine Aarkrogh
Du kommer ikke uden om Ginza, hvor du ud over Chanel, Louis Vuitton og alle de andre også finder japans egne mega-butikker. Verdens største Uniqlo spreder sig over hele 12 etager og er østens svar på H&M; kashmirtrøjer, T-shirts, jeans og skjorter i lange baner
Foto: Josephine Aarkrogh
Harajuku-området indebærer bl.a. Cat Street (et uofἀcielt navn gaden fik, fordi den var fyldt med, ja, katte), som huser en masse butikker, heriblandt Opening Ceremony. I de nærliggende gader finder du bl.a. Isabel Marant og en Chanel-butik, der specialiserer sig i sportsgadgets.
Foto: Josephine Aarkrogh
Spisestedet Isana Sushi kan anbefales. Chefkokken Junichi kommer fra restaurationsverdenen i London, men er nu vendt hjem til Tokyo for at starte sit eget, og i den intime spisebar er du sikker på at få en personlig oplevelse. Isanasushibar.com
Foto: Josephine Aarkrogh
Isetan er Tokyos mest luksuriøse stormagasin fyldt med restauranter, en kimono-skrædderafdeling, lækker keramik, en utrolig madafdeling og alt, hvad hjertet kan begære af high fashion og mere tilgængelige mærker. Og i underetagen (-2) er alt økologisk! Beautyprodukter, madvarer, kogebøger – you name it. Isetan.mistore.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Hos A-Z Café i Aoyama får du god og nærende frokost på japansk, der typisk består af en misosuppe, noget fisk, noget syltet og lidt ris. Den ligger på femte sal og har udsigt over byen, og så er der fyldt med hippe japanere, hvilket jo altid er et godt tegn. Atozcafe.exblog.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Japanerne er mestre i te, men de er ved at komme godt efter det med kaffen. Så godt, at små hippe kaffebarer popper op flere og flere steder. Shibuya-området er kendt for sit gigantiske lyskryds, hvorfra Starbucks siges at have den bedste udsigt. Den bedste kaffe får du derimod på Streamer Coffee ikke langt derfra. Prøv deres ’Revolver Latte’, der med ekstra intensitet er den perfekte kur mod jetlag. Militær-donutten med kaffe-, chokolade- og matcha-smag er også værd at prøve, hvis den altså ikke er udsolgt. Streamercoffee.com
Foto: Josephine Aarkrogh
Foto: Josephine Aarkrogh
Sofia Coppolas kultfilm Lost in Translation spøger stadig, og vil du gerne have stemningen fra den, så gør det ordentligt. Aman Tokyo er et af byens nyeste og mest luksuriøse hoteller og ligger på 33. etage i Otemachi-området. Ud over pool, spa, restaurant, bar og café er hotellet kendt for sine store gulv-til-loft-vinduer, hvorfra Fuji-bjerget kan ses på skyfri dage. Amantokyo.com
Foto: Josephine Aarkrogh
Minimalistiske Muji byder på alt fra sengetøj og kontorartikler til shampoobeholdere og sokker. Skal du kun købe én ting, så lad det være deres neglelakfjerner-servietter i breve – perfekte, når man rejser. Muji.com
Foto: Josephine Aarkrogh
I shoppingområdet Aoyama finder du Café Kitsuné, der især tiltrækker det fashionable crowd. Nyd en perfekt kaffe i deres mini-bambushave, inden du shopper videre i deres egen butik, som du finder længere nede ad gaden. Kitsune.fr
Foto: Josephine Aarkrogh
Foto: Josephine Aarkrogh
Du kommer ikke uden om sushi, som fås i både den lave og høje prisklasse og på hvert et gadehjørne. Særlig tre restauranter kæmper lige nu om titlen som landets bedste ifølge Michelinguiden: Jiro, Sushi Saito og Yoshitake.
Foto: Josephine Aarkrogh
Tokyo er fyldt med kæmpe skyskraberhoteller, men er du mere til et personligt boutique-hotel, skal du indlogere dig på Claska. Du kan vælge mellem moderne indretning og ’tatami’-style med måtter på gulvet i ægte japansk stil. Både morgenmaden og baren er værd at komme efter, og husk også at kigge forbi deres butik Do. Du finder det i det hyggelige Meguro-område. Claska.com
Foto: Josephine Aarkrogh
Aoyama-området er et shopping-mekka! Fra den ikoniske Prada-butik (en seksetagers glasbygning designet af Herzog & De Meuron) over Comme des Garçons’ spacy Ḁagskib til multibrand-butikken. Super A Market eller italienske No.21’s første butik – du kan nemt komme af med nogle yen her. Marni, Alexander Wang, James Perse, Dries van Noten, Chloé, By Malene Birger og Tsumori Chisato er blot nogle af de butikker, du også finder.
Foto: Josephine Aarkrogh
Elsker du bøger? I Daikanyama finder du Tsutaya Books, måske verdens bedste boghandel. De har alt fra magasiner og musik til bøger (også engelsksprogede), og du kan nemt tilbringe timer derinde. Tsite.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Tokyo er ikke kun højhuse og megabutikker, i weekenderne afholdes Farmers’ Markets i Aoyama-området, hvor små lokale boder sælger ud af blomster, hjemmelavet ingefærsodavand og bonsai-træer. Farmersmarkets.jp
Foto: Josephine Aarkrogh
Er du ude efter japanske souvenirs, så er Tokyu Hands stedet. Butikken i 20 etagersælger alt, hvad du kan drømme om til dit DIY-projekt: papir, blyanter, maling, klistermærker og ikke mindst washitape: Farverigt og mønstret dekorationstape, der er en del billigere end herhjemme. Tokyu-hands.co.jp